Kommentarer til Per Urban`s  indlæg omkring besparelser.

Per Urban nævner i sit indlæg, at kommunalbestyrelsen var enig om besparelser for i alt ca. 10.3 mill. kr.

Det er ikke korrekt, Venstre ønskede på flere områder en anden udmøntning af besparelserne, hvilket vi absolut ikke lagde skjul på.

Allerede her gjorde vi opmærksom på, at vi ville komme med ændringsforslag, så det burde ikke komme som nogen overraskelse for Per Urban.

Socialdemokratiet og Venstre fremsatte så i fællesskab ændringsforslag til økonomiudvalget, som blev anbefalet og sendt videre til kommunalbestyrelsen.

Allerede her burde Per Urban have indset, at Venstre og Socialdemokratiet ville vinde en kommende afstemning.

På trods af dette valgte Per Urban, at trække sagen i langdrag, hvilket efter hans egen beregning har kostet kommunen små 2 mill.kr.

Vi forstår simpelthen ikke, hvorfor Konservative, SF og Fælleslisten ønskede og trække sagen i langdrag.

 Carsten Bruun     Henrik Kjær