Af Niels Lundsager

 

Frst nskes mine lsere et godt nytr.

 

Tanker om samarbejder
Hvem er de konservative?
Den bne kommune
Frgekontrakt
Busserne
Socialpolitik
Skolepolitik
Politiske mder
rs busser
rs frger

 

Tanker om samarbejder
Disse kommentarer handler mest om kommunalpolitik og netop hvert fjerde nytr er det ogs nytr p den kommunale scene. S ser vi frem til en kommende periode som vi ved mindre om end tilfldet er de andre tre r, hvor det stort set fortstter, som det plejer van.

 

Siden valget og konstitueringen har vi ikke hrt meget til de kommunale aktrer. Der har ikke vret store interviews i ens frende dagblad med den fratrdende eller den tiltrdende borgmester. Fra de tre nye lister kom der i gr en lille artikel ind p bloggen fra Marcel Meijer. Har de vrige ingen visioner og ambitioner, eller er man blot bange for at delgge nogen af de muligheder for samarbejder, der tegner sig usikkert i horisonten?

 

Valget har givet de konservative en uhrt strk position. De str i midten og kan fra sag til sag vlge at samarbejde med enten de fire venstrefolk eller de fire fra de tre nyvalgte lister. Her ser jeg bort fra den femte venstremand og den anden socialdemokrat, der str med det ene ben inde i den styrende forsamling. Det vil heller ikke ndre meget p billedet. Man kan ligne de konservatives placering i kommunalbestyrelsen med den, som Det radikale Venstre i mange rtier havde i Folketinget.

Det er svrt at forestille sig andre konstellationer, om end muligheden er der, alts at blokkene oplses og man finder sammen i forskellige grupper fra sag til sag.

 

Hvem er de konservative?
Men hvem er De Konservative?  De er karakteriseret af begge at vre genvalgte, alts erfarne kommunalpolitikere, Jrn Nissen med tre og Per Urban Olsen med to perioder bag sig. Jrn Nissen kender jeg ikke meget til, men han har erfaring som frste viceborgmester. Hvor meget det vil sige ved jeg ikke. Jeg har ikke kunnet registrere hans deltagelse eller indflydelse p borgmester Carsten Bruun. Per Urban Olsen har i en periode vret formand for teknisk udvalg, hvor jeg har vret ret tt p ham. Han har tydeligvis vret engageret og velforberedt og har fungeret selvstndigt, alts sledes at udvalgsmedlemmerne ikke var lst i faste positioner og ens stemmeafgivelse. Ser man p deres ageren i den samlede kommunalbestyrelse, der hvor de var synlige for pressen og de f andre fremmdte, s var de helt fastlste i de i forvejen aftalte positioner i gruppen af otte personer, Venstre, Konservative og Socialdemokrater/Social Liste. Her optrdte Per Urban ofte som fllesskabets aggressive lnkehund, der gede voldsomt af de f afvigere og somme tider ogs ad tilhrerne. Jrn Nissen udtrykte sig mindre og mere moderat, men somme tider ogs med strkt usaglige og nedladende kommentarer.

 

Jeg har alts haft svrt ved at se forskel p Venstre og Konservative i kommunalbestyrelsen. Men jeg har haft let ved at se forskel p deres baglande. Som journalist har jeg vret til flere generalforsamlinger i begge partier. Venstres generalforsamlinger var ddens plse. Det var svrt at finde andet end almindeligheder at skrive i referater efterflgende. Sandheden er nok at det reelle bagland ikke skulle findes i vlgerforeningen, men i Landboforeningen p Museumsvej 1. De konservative generalforsamlinger var anderledes sprudlende og ogs med store uenigheder. Her var det let at fylde nogle sider med et referat.

 

Jrn Nissen og dermed De Konservative har valgt at konstituere sig med de tre nye lister. Gr han det kun for at markere sin styrke over for de venstrefolk, som han kan vlge fortsat at arbejde tt sammen med, eller er det et reelt nske om at indlede et samarbejde til en anden side?

 

Nu er det ikke et valg, som De Konservative behver at tage. De kan vlge at samarbejde til hver side hver anden gang. Det sidste vil gre politik p Sams mere spndende og vil vkke offentligheden, hver enkelt svel som interessegrupperne, der kan forsge at pvirke De konservative i hver enkelt sag.

 

Jeg hber og tror ikke at Jrn Nissen bliver lige s selvrdende som Carsten Bruun har vret. Det bliver spndende at se hvem han isr vil rdfre sig med. Per Urban Olsen vil vre en selvflge, men hvad med den anden udvalgsformand, Henrik Kjr/Ulla Holm og hvad med viceborgmesteren, Marcel Meijer og anden viceborgmester Carsten Bruun? Den sidste har han i hvert fald erfaring med.

 

Den bne kommune
Men hvad med den bne kommune? Vil og kan Jrn Nissen inddrage hele kommunalbestyrelsen, alle de folkelige organisationer, ja hele befolkningen, isr via kommunens hjemmeside og Sams Posten? Mit optimistiske gt er at det vil han gerne. Men magter han det? Sagen er jo at han ingen erfaring har p det omrde. Ja hele kulturen p Sams er ikke vant til nogen form for benhed. Er han ben risikerer han jo ogs at dumme sig og mske endda blive til grin. Kan han klare det, og dog fortstte med benheden? Det er svrt at vide, men jeg hber det.

 

Mine forventninger til Venstre er ikke store, men der er dog et nyvalgt medlem, der ikke agerer helt traditionelt og ikke er rundet af landbruget. Vil hun bevare sin selvstndighed og bryde ensformigheden, eller vil hun rette ind? Vil en strre benhed presset igennem at den vrige kommunalbestyrelse pvirke Venstre, s de alle bliver ndt til at agere anderledes og g ind i en mere ben debat?

 

Mine forhbninger og forventninger ligger nrmere ved den nyvalgte venstreflj. Her er der Inge-Dorthe Larsen, der organisatorisk er uafhngig af de vrige. Hun bryder sig nok heller ikke om her at blive rubriceret som venstreflj. Socialdemokrater og SFere har helt anderledes dannet front. Jeg hber de ogs vil fungere som selvstndige individer og undlade at g helt i takt. Som sagt, s kan det vre taktisk klogt at starte med at holde lav profil og bruge et par mneder til at fle hinanden p tnderne, men for os udenforstende er det svrt at forst at vi ikke har hrt nogle kraftige udmeldinger.

 

Frgekontrakt
Den gamle kommunalbestyrelse, jeg mener Carsten Bruun, har efterladt en uafsluttet frgekontrakt. Har man anden mulighed end at afslutte forhandlingerne med de sidste sm hjrner i den aftale, der stort set er p plads? Vil venstrefljen forlange aftalen brudt op igen? Der er flertal i kommunalbestyrelsen af grupper, der har medansvar for de hidtidige forhandlinger.

 

Den gamle periode sluttede med en mindre skn ndring af frgetiderne mod Jylland. P et meget sent tidspunkt meldte Samstrafikken ud med nye sejltider fra 4. januar. Ingen begrundelse ud over at man ikke kunne vente lngere, fr man skulle fortlle kunderne hvortil de kunne bestille tid. Ingen redegrelse for hvad det betd for bustilknytninger. Senere blev de tider, der var meldt ud fra rederiet, godkendt af trafikudvalget og kommunalbestyrelsen. Ved trafikudvalgsmdet fortalte borgmesteren at de nye tider var et resultat af hans samtaler med nogle f pendlere. Jeg m konkludere at det ikke er rederiet men borgmesteren der har besluttet nye sejltider. Men hvorfor m det ikke blive synligt? S m jeg ogs sprge hvad der har hindret at de nye tider blev besluttet et par mneder tidligere? Jeg formoder at det har vret til irritation for rederiet, der ikke har kunnet fortlle kunderne om de kommende sejltider. Og hvorfor har nye sejltider ikke kunnet lgges ud p nettet i et par uger, s vi alle kunne kommentere dem fr de blev endeligt besluttet? Der er medlemmer af trafikudvalget, der har undret sig over at de ikke fik noget at vide fr det var besluttet og vi har stadig ikke hrt hvad postvsenet og postbudene siger til frst at skulle ud med lrdagsposten over middag.

 

Marcel Meijer skriver i sit nytrsbudskab at pladsgarantien for -boer lyder rigtigt godt, men jeg har svrt ved at forst hvordan den skal fungere i praksis. Det har jeg da ogs. Der er ingen af dem jeg har spurgt, der har kunnet forklare mig den. Jeg opfatter den som en af de mange hjtflyvende lfter som Mads Kofod solgte sit koncept med. Siden har NFS mttet trkke de fleste i sig igen, og s gr det for ondt ogs at skulle bide dette lfte i sig. Jeg kan kun forst det sdan, at rederiet lover at lade en samsing, der er mdt frem med bil 10 minutter fr afgang f forrang frem for en udens med pladsbestilling. Det burde anstndigvis meldes ud til de udens der bestiller plads. Det skulle vel ogs behandles i kommunalbestyrelsen om vi vil behandle vore gster p den mde. Mske forstr jeg ingenting. Carsten Petersen og Jrgen Jensen, der sidder nede p Slvig Havn og er blandt modtagerne af kommunale nyheder, kan sige mig imod og f deres forklaring med i de nste kommunale nyheder.

 

Busserne
Nr det drejer sig om bus linie 131, s havde jeg hbet at nogen havde brugt ugerne efter valget til at lave en ny kreplan. Der er i hvert fald ikke noget, der hindre os i at lade frgetiderne bestemme krslen de dage, hvor der ikke er skolegang. Der er heller aldrig kommet en forklaring p hvorfor teletaxierne krer p netop de tider, som de nu krer p, og om det ville vre svrere at kre helt til kundernes bople end til stoppestedsskiltene. Jeg kunne foresl flere forbedringer. Jeg tror ikke at Midttrafik ville stille sig i vejen for et hurtigt kreplansskift. Men det forudstter at der er mindst n politiker og n embedsmand p Sams, der bliver tovholder for bustrafikken. Midttrafik kan ikke vre barnepige for en kommune, der ikke selv tager sin bustrafik alvorligt.

 

Socialpolitik
I gr morges hrte jeg vor biskop, Keld Holm, og professor Steen Hildebrandt i radioen. De kom med mange tankevkkende bemrkninger. De kaldte Danmark for et land for de succesfulde og hbede at der forestod et oprydningsarbejde. Jeg tnkte p socialudvalget p Sams og p om der ogs ville komme et lokalt oprydningsarbejde, s alle p Sams kan fle sig inkluderet i fllesskabet. Det skal tilfjes at Keld og Steen ogs betonede at der ikke kun var tale om et samfundsmssigt ansvar, men at det var vores allesammens ansvar, at vi var hinandens hjlpere i hverdagen.

 

Skolepolitik
Og s kom de ind p folkeskolen, som de betegnede som presset. S tnkte jeg p Lars Lkke, der i sin nytrstale ville indfre stopprver i anden klasse. I socialudvalget fik vi meldinger fra regeringen om, at hvis vi kommunalpolitikere ikke tog mere ansvar for folkeskolen, s ville regeringen overtage ansvaret. Jeg syntes vi i socialudvalget blandede os rigeligt i skolens forhold. Jeg tror at Tranebjerg Skole hellere skulle have noget mere ro og at lrere og forldre bedre selv kunne disponere de midler, som kommunen stillede til rdighed. Jeg husker at vi engang forlangte at skolen skulle levere det af ministeriet anbefalede timetal til eleverne. Det var et lfte, der kun kunne opfyldes hvis skolen anstrengte sig og som hindrede enhver manvremulighed i budgettet. Hvis det var fornuftigt at opfylde dette krav kunne lrere og forldre nok selv have fundet frem til det. Det skal nvnes at mindre end halvdelen af landets kommuner lever op til kravet.

 

For en mned siden skrev 34 borgmestre, desvrre ikke vor egen, at folkeskolen ikke kan trives i en byge af tests og snvre rammer.

 

Politiske mder
De nye politikere skal til deres frste mde nste mandag. Der mdes Per Urban Olsen, Inge-Dorthe Larsen, Anja Madsen, Per Sgaard og Erling Sundstrm kl. 15 til mde i teknisk udvalg.

 

Dagen efter kl. 13 mdes Henrik Kjr, Ulla Holm, Marcel Meijer, Erling Sundstrm og Jane Sundstrm i socialudvalget.

 

Tirsdag d. 19. kl. 13 er det konomiudvalget der mdes. Det bestr af Jrn Nissen, Marcel Meijer, Ulla Holm, Per Sgaard og Carsten Bruun.

 

De ovennvnte udvalgssammenstninger er under forudstning af at Indenrigsministeriet ikke inden udvirker en ndring af kommunalbestyrelsens sammenstning.

 

Tirsdag d. 26. kl. 19.30 bliver der mulighed for os andre for at g til kommunalbestyrelsesmde og se hele banden. Dagen fr, kl. 17, har alle mulighed for at deltage i de konservatives formde i pejsestuen p Flinchs Hotel.

 

rs busser
Som jre s rigtigt skriver i Sams Posten, s fremhver jeg ofte r som et godt eksempel p hvordan tingene kunne gres anderledes. Det vil jeg ogs gre i de flgende linier. Jeg har indtryk af at hele kommunalbestyrelsen p r er engageret i bustrafikken. De har bombarderet regionen med kritik for at f ndret p det forhold at de mellemstore er har ringere vilkr end landets vrige kommuner. I den kamp kunne de godt have haft brug for sttte fra f.eks. Sams kommune. Da Fynbus barslede med en ny kreplan, hvor der ikke var busforbindelse til alle frgeankomster til Rudkbing p Langeland, protesterede svel borgmester som frgedirektr jeblikkelig til Fynbus med kopi til Fyns Amts Avis. Dagen efter var der undskyldning fra Fynbus og kreplanen blev straks rettet.

 

Sidste sommer fremstillede kommuneingeniren flere alternative kreplaner for ens busrute. Kommunalbestyrelsen lagde et par af mulighederne ud p kommunens hjemmeside, s borgerne havde mulighed for at kommentere dem. Nu har kommunalbestyrelsen besluttet at buskrsel p r skal vre gratis for passagererne, hvis det kan gres inden for en halv million. Nu er ruten sat i udbud, hvor man kan byde ind med svel en ordning, hvor passagererne betaler normal bustakst som en ordning, hvor passagererne krer gratis. Hvis der er mindre end en halv million mellem tilbudene, s bliver der gratis krsel, som der ogs er det p Ls.

 

rs frger
Ogs p r tabte den siddende borgmester til sin konkurrent fra De Konservative. Overskriften over den lange afskedsartikel med samtale med den socialdemokratiske borgmester, Jrgen Otto Jrgensen, lyder: Pas nu godt p r.

 

Jrgen Otto Jrgensen fortller om sin store ambition om at svejse de to gamle kommuner sammen til t samfund, der trkker p samme hammel. Desvrre var meget get i stykker igen under valgkampen, der gik p forskellige frgelsninger.

 

Den nye borgmester, konservative Carsten Landro, vandt valget med kun 48 % af stemmerne bag sig, men med et valgforbund, der gav 8 af de 15 pladser i kommunalbestyrelsen. Carsten Landro frgelsning bestod i at nedlgge bilfrgen mellem rskbing og Svendborg og lade bilerne overfre med frger fra Sby og Marstal. rskbing-Svendborg skulle s betjenes af et blt S-tog, en passagerfrende hurtigere frge, dog ogs med plads til en ambulance. En bd, som den nogen samsinger kan tnke sig mellem Mrup og rhus.

Carsten Landro velkomstinterview fik overskriften: Frger til folkeafstemning. Han skulle have bilagt frgekrigen og lovede en grundig folkelig debat efterfulgt af en folkeafstemning, sledes at frgeproblematikken ville have fundet sin lsning fr nste kommunalvalg.