Af Niels Lundsager, Sams Listen

 

Sams Listen
Kommunale nyheder
Den nye kommunalbestyrelse
Kommunalbestyrelsen d. 21. december
Kommunalbestyrelsen d. 15. december
Sams Spildevand A/S
Ny spildevandsplan
Vandafledningsafgift
Tmningsbidrag
Opsamlingsbassin til regnvand
Naturfredningsforeningens sprgsml
Erhvervs-, turisme- og bostningsudviklingsarbejdet
Kommuneplanen
Blomsterkasserne
Kbet af Langgade 32
Ddsfald

 

Sams Listen
Denne kommunalpolitiske liste, der har vret aktiv i ni r, er blevet oplst p et bestyrelsesmde d. 16/12. Generalforsamlingen d. 30/9 havde bemyndiget bestyrelsen til at trffe denne beslutning, hvis vi ikke opnede valg til kommunalbestyrelsen. Jeg kalder mig dog ret ud for reprsentant for Sams Listen.

 

Kommunale nyheder
Det vil komme til at ebbe ud med nyheder, efterhnden som jeg nrmer mig min flytning og engagerer mig i min nye lokalitet, Marstal og omegn. Men fr jeg det ndvendige grej, vil jeg ikke kunne lade vre med at informere og kommentere om lokale nyheder nogen tid endnu. Det krver dog at jeg fr noget hardware. Jeg forventer at kommunen snart kommer og henter tastatur, skrm og printer, som de har forsynet mig med i min egenskab af kommunalbestyrelsesmedlem. Jeg har brug for noget brugt grej, enten billigt eller til forringspris. Selve computeren, alts den gr kasse nede p gulvet, har jeg. Fra nytr vil kommunale nyheder fortsat komme p bloggen, om Sams Posten vil, hvilket jeg tror de vil, men nyhederne vil ikke lngere blive annonceret i den trykte udgave af Sams Posten.

 

Den nye kommunalbestyrelse
Der er stadig usikkerhed om hvem det elvte kommunalbestyrelsesmedlem er. Er det venstremanden, det tidligere medlem af Sams Listen, Per Sgaard, eller er det socialdemokraten, Per Even Rasmussen. Bliver det sidste tilfldet, s vil det tilfre kommunalbestyrelsen kompetencer p omrder som naturbeskyttelse og personalepolitik. Det vil yderligere betyde et skift p pladsen som socialudvalgsformand/kvinde. Sagen er for jeblikket til overvejelse i indenrigsministeriet og der forventes frst en afklaring lidt inde i det nye r.

 

Kommunalbestyrelsen d. 21. december
S er ens frgeforhold nsten afgjort for de kommende mindst fem r. konomiudvalget suppleret med Anders Lassen har haft flere forhandlingsmder med NFS og blev p det sidste nrmest enige. D. 21/12 var s frst det udvidede trafikudvalg og s konomiudvalget og endelig kommunalbestyrelsen indkaldt for at foretage de sidste rettelser og i vrigt konfirmere aftalen. Fremmdet var ikke overvldende, for folk mente vist at alt nu var afgjort og at vi mtte stille os tilfreds, selv om vi kunne nske os noget andet og mere. Noget af det der fortsat skal forhandles om er kort-fordele for motorcykler og almindelige cykler. Det havde de bilende forhandlere glemt i skyndingen. Personligt kunne jeg ogs nske mig en fin overdkket cykelparkering ved frgelejerne, sdan som det forefindes i Marstal. Noget der optog os en del var, at der er en halv snes forretningsdrivende p Sams, f.eks. vaskeriet og Niels Vinther med grnsagerne, der vil blive hrdt ramt af forhjelser. Det skal med i en sidste forhandling, formodentlig med en udgift for kommunen til flge.

 

Man skal vre opmrksom p at sejlplanen mod Jylland er ndret fra 1. januar. Alle afgange sker 15 minutter tidligere, alts startende med afgang fra Slvig kl. 5.45.

 

Der kommer ogs nye takster, men det vides ikke hvornr de trder i kraft. Selv er jeg ikke begejstret for den nye takststruktur. Den er begrundet i at NFS ikke har kunnet finde ud af at automatisere den gldende takststruktur, s deres computere kunne billettere passagererne. NFS forlangte en ny struktur med i forhandlingerne. S skal programmrerne se p om de kan digitalisere den nye struktur, helst ogs for cyklerne, og nr det engang er p plads, s kan de nye takster trde i kraft.

 

Jeg havde bedt om at f de kommende kommunalbestyrelsesmedlemmer med i det udvidede trafikudvalg, s de kunne blive sat ind i problematikkerne, men det kom jeg ingen steder med.

 

En anden sag jeg forgves har argumenteret for, er en orientering om vilkrene for de rederier, der mtte byde p sejladsen i nste omgang. De fr nogle udgifter som NFS slipper for, s vilkrene bliver ikke lige. Det drejer sig bl.a. om halvdelen af anlgsudgifterne p Slvig havn. Der er sledes meget der taler for at det ogs bliver NSF, der skal transportere os til Jylland i den kommende periode og formodentlig til noget hjere billetpriser. Mange kandidater udtalte sig i valgkampen til fordel for et kommunalt rederi, men det er ikke det samme som at det er det, der bliver resultatet.

 

Kommunalbestyrelsen d. 15. december
D. 13. december skrev jeg ud om dagsordenen. Den var lang og kompliceret. Mdet startede kl. 18 og jeg havde ventet at det ville vare til over midnat, men nej. Kommunalbestyrelsen viste sig at vre arbejdsduelig og blev hurtigt frdig med selv meget komplicerede sprgsml.

 

Jeg gjorde ellers mit til at komplicere mdet. Jeg stemte imod en rkke store sager, men for en gangs skyld tog resten af medlemmerne sig det let. Havde det vret for et par r siden, s havde de brugt en halv times tid ved hvert punkt p at sklde ud og forsge at retlede mig. Det kan vre p grund af den ventende julefrokost, men jo ogs i bevidstheden om at det var sidste gang de skulle besvres med mig, og at opdragelse derfor var meningsls. Vi var ti medlemmer til stede, da Frits Andersen var fravrende. Borgmesteren indledte med at beklage fejl i den annoncering af mdet, hvor der havde stet kl. 19.30 i stedet for kl. 18.00.

 

Sams Spildevand A/S
Mdet startede med stiftelsen af Sams Spildevand A/S. Jeg havde regnet med at vi startede med et par timers forklaring p vanskelige juridiske problemer, men nej. Det blev klaret i en hndevending. Jeg stemte imod i protest imod at sagen ikke var ordentligt oplyst. Samme morgen havde jeg sendt en klage til statsforvaltningen over den hemmelige proces. Den klage kommer den nye kommunalbestyrelse til at forholde sig til ved dens frste mde d. 26. januar. Jeg har ikke noget konkret at udstte p beslutningen, men jeg ville gerne have forstet den.

 

Ny spildevandsplan
Kommunalbestyrelsen besluttede at der skulle udarbejdes en ny spildevandsplan. Beslutningen havde kun et forml, at nedbringe spildevandsafgiften. Sagsbehandlingen var ganske overfladisk. Min forventning er at en eventuel ny plan vil blive afvist af Statens Miljcenter og at beslutningen kun fr til flge at kommunen fr nogle ekstra udgifter, formodentlig til en udens konsulent.. Jeg stemte imod. Det gjorde Karen ogs.

 

Vandafledningsafgift
Flertallet besluttede ogs at hve spildevandsafgiften fra 48 kr. til 50 kr. pr. kubikmeter med tillg af moms. Beslutningen begrundes i de mindre kloakeringsudgifter, der netop var besluttet, men som jeg anser for illusoriske. Alternativt havde interimbestyrelsen indstillet en afgift p 53 kr., baseret p gennemfrelse af den eksisterende spildevandsplan og p budgetter som jeg ogs anser for lovlig optimistiske. Udsigterne er alts ikke srlig lyse, men det nytter ikke at bengte fakta. Karen og undertegnede stemte imod.

 

Tmningsbidrag
Det er en afgift, der kun vedrrer ejendomme, der ikke er med i kloakforsyningen, alts ejendomme i det bne land. Afgiften bliver forhjet med 20 % uden at det er nrmere begrundet. Det var en efterretningssag, besluttet af borgmesteren p grund af tidsnd.

 

Opsamlingsbassin til regnvand
Punktet har et lidt forkert navn. Da der er tale om vand med et nitratindhold p mellem 80 og 100 mg. pr. liter, er der nppe tale om regnvand. Det er en stor sag, og jeg har tidligere skrevet grundigt om den. Igen stemte Karen og jeg imod. Som en overraskelse undlod Lena Sundstrm, Sociallisten, at stemme, og markerede vel derved en kritik. Lena begrundede ikke sin holdning. Jeg mener at jeg altid begrunder det nr jeg indtager mindretalssynspunkter, men er knap s omhyggelig som radikale Karen Poulsen, der ogs srger for at f sine synspunkter frt til protokols. Det er en god vane, s offentligheden og eftertiden bedre kan se hvad der har rrt sig i kommunalbestyrelsen. Dette til inspiration for kommende medlemmer.

 

Jeg har tidligere kritiseret at denne sag ikke har vret sendt til udtalelse hos interesserede parter. Jeg har derfor efter at sagen var oppe i teknisk udvalg srget for at f aktindsigt i alt materiale om sagen og sendte hele dynen videre til Vandvrkerne, Naturfredningsforeningen og Nordby Borgerforening. Det frte til at de to frste foreninger bad om at f sagen grundigere behandlet eller alternativt afvist. De breve var en pmindelse om at der var brug for en nrmere diskussion fr sagen kom op i kommunalbestyrelsen til endelig afgrelse. Men nej. De syv, der stemte sagen igennem, viste dermed hvor lidt de regnede de to folkelige foreninger. Vandvrkerne har endda et lige s stort bagland som kommunalbestyrelsen.

 

Jeg nskede at kommunalbestyrelsen tog stilling til hele problemkomplekset, bde om der skal graves et stort hul i en bakke og om der skal pumpes vand op i hullet, og hvorfra og hvad det efterflgende kan bruges til. Flertallet fralagde sig reelt ansvaret, da de fastholdt at de ikke kunne tage stilling til det anden problem, der jo skal behandles i rhus kommune. Som jeg ser det, s vil flertallet altid vre s imdekommende som muligt til en ansgning, der kommer fra en landmand. Kommer der p et senere tidspunkt et afslag fra rhus kommune, s er flertallet pludselig ikke ligeglade. S forstr man at kritisere rhus kommune og er alts villige til at forholde sig til det, som man i frste omgang ngter at forholde sig til.

 

Naturfredningsforeningens sprgsml:
Forud for Kommunalbestyrelsens eventuelle tilladelse til at grave et opsamlingsbassin i Boring 6s indvindingsomrde tillader DN Sams sig at sprge jer, om I har overvejet:

1. Hvorfor give tilladelse p den ansgte beliggenhed?
 Findes der en god begrundelse for denne placering?
 Kan bassinet placeres et andet sted, hvor grundvandsresurserne samt de landskabelige og geologiske interesser i mindre grad kompromitteres?
 Har I overvejet placering i omrdet ved fx Nordby Pumpelaug? Er det ikke mere hensigtsmssigt bl.a. for at undg at pumpe vandet til det hjere beliggende terrn og for at undg at delgge god landbrugsjord?

2. Hvor skal det opgravede sand og grus placeres?
Der er tale om ca. 11.000 m2 overfladeareal x 6 m i dybden = 66.000 m3 minus skr bredder. Volumen iht. sagsfremstilling ca. 30.000 m3.
 Udspredning p 6 - 13 ha landbrugsjord? Af de foreslede vilkr fremgr placering p omkringliggende arealer i et lag p hjst 50 cm. HVOR?! Vil I stille krav om, at forvaltningen skal godkende placeringen af de opgravede materialer forud for tilladelse?
 Af ansgningen fremgr at det opgravede materiale vil blive genanvendt ved anlgsarbejde eller bortkrt. Giver det anledning til betnkelighed, hvis I sammenligner denne information med klip fra Forslag til Rstofplan 2008 herunder?
 Firmaet har i forvejen jordbunker fra tidligere gravninger liggende inden for strandbeskyttelseslinjen. Vil I stille krav om at de opgravede materialer fra dette projekt placeres lovligt?

3. Hvordan kommer reservoiret til at se ud?
 Vil I overveje at Naturafdelingen og Regionens geologer skal godkende tegninger, der br indg i landzonetilladelsen?
Vilkr om naturlige snoninger, naturlige overgange mv. er helt subjektive vilkr. Graveaktivitet p denne matrikel blev for to r siden blev afvist af Regionens specialister, fordi det ikke er landskabsmssigt acceptabelt jf. nedenstende.
 Ved I hvad en 10 meter zone mod nord og st, hvor hldningen ikke overstiger 1:5. I vrigt en maksimal hldning p 1:3 vil sige?
Hvis ikke det er tydeligt for jer, vil I s overveje at krve en skitse, der br indg i landzonetilladelsen?
Betyder det: 1) En zone p 10 meter langs bassinkanten med hldning 1:5? Eller 2) en zone der udgr hele den nord- og stvendte brink som strkker sig 10 meter ud i bassinet med hldning 1:5?
Og hvor krves s hldning 1:3? 1) Langs den vrige bassinkant? Eller 2) fra de 10 meter og ud i resten af bassinet?

4. Hvordan sikres grundvandet?
 Vil I overveje at bede rhus Kommunes Vandmilj og Landbrug om at vurdere beskyttelsen af grundvandet under anlgsarbejdet?
 Vil I overveje at krve en garanti, som sikrer vandvrkets forbrugere, hvis grundvandet forurenes p grund af det nitratholdige vand (80-100 mg/l), som pumpes til bassinet?

 

Formodentlig sprger Naturfredningsforeningen ikke om noget, som rhus kommune ikke vil sprge om under den kommende sagsbehandling, en sagsbehandling, som Sams kommune skal betale. Jeg synes det ville vre fornuftigt at f afklaret flest muligt af de sprgsml s tidligt som muligt. Mange af sprgsmlene har ansger formodentlig allerede svar p, og hvis ikke bliver han ndt til at finde svarene i lbet af processen. Kommunalbestyrelsens flertal nsker simpelt hen ikke at vide noget. Derved ger de det administrative arbejde i rhus og senere ogs i f.eks. Naturklagenvnet og dermed ogs i Sams kommune.

 

Formodentlig ankes sagen nu af Naturfredningsforeningen til Naturklagenvnet. Hvis rhus kommune senere tillader projektet vil der formodentlig til den tid afg en ny anke til Naturklagenvnet. Hvis Sams kommune havde valgt at udskyde offentliggrelsen af landzone afgrelsen til der forel en afgrelse ogs fra rhus kommune, kunne anken mske vre undget eller det kunne i hvert fald vre klaret med en enkelt anke.

 

I kommunalbestyrelsesmdet argumenterede jeg for at man straks kiggede noget mere p forholdene ved Nordby Pumplaugs pumpestation og eventuelt fandt frem til alternative lsninger. Der pumpes p stedet 60.000 kbm. fersk vand ud i Nordby Bugt og der er bestemt perspektiver i at bruge dette vand til markvanding, men kan det gres p mere hensigtsmssige mder? Det ville da vre en opgave for kommunen at se p. Per Urban Olsen svarede med at det var noget rhus kommune tog sig af. Det tvivler jeg p. Jeg mener at rhus kommune har til opgave, som myndighed, at sige ja eller nej til den foreslede lsning og intet andet.

 

Jeg havde ogs gerne set om dette og andre pumpelaug p Sams i samarbejde med Energiakademiet kunne f en ordning, s de pumpede om natten nr vindmllestrmmen var billig og sledes at den lave pris kom pumpelaugene til gode.

 

Erhvervs-, turisme- og bostningsudviklingsarbejdet
Ogs dette punkt stemte jeg imod. Muligvis er det en fin lsning vi fik forelagt, men det kan ikke vre meningen at et kommunalbestyrelsesmedlem skal stemme for noget, som man ikke har haft tid til at stte sig ind i og sprge ind til. Jeg hber ikke den kommende kommunalbestyrelse vil finde sig i de vilkr.

 

Kommuneplanen
Den har jeg vret med til at behandle ved lange mder i teknisk udvalg. Der har vret uenighed om mange forhold og i mange tilflde har Karen og jeg vret enige, men er blevet stemt ned. Et af disse punkter, en eventuel kommende frgehavn ved Nrreskifte, tog Karen op til afstemning i kommunalbestyrelsen. Jeg stttede Karen, men det nyttede ikke meget, da der var otte stemmer imod. Ved afstemningen om den samlede plan stemte jeg, som den eneste, imod. Jeg protesterer imod at man laver en visionsls plan, der snarere beskriver Sams r 2009 end en vision for r 2021.

 

En ting er forbedret siden vedtagelsen af den hidtidige kommuneplan. Hurtigt efter vedtagelsen sendte sagsbehandleren, Sren Steensgaard, de indkomne indsigelser ud til indsigerne med omhyggelig angivelse af hvor kommunen havde benyttet sig af forslagene og hvor man havde afvist dem.

 

Blomsterkasserne
Ogs her kom det til en afstemning. Det var Karen, der nskede en afgrelse p hvor kasserne mtte stilles op og det modsatte. Her stemte jeg med flertallet, og lod det alts vre op til andre at tage stilling til placeringerne, hvilket dog nok sker under indtryk af de tilkendegivelser, der har vret.

 

Kbet af Langgade 32
Denne sag var oppe som efterretningssag. Kbet var foretaget som borgmesterbeslutning. Jeg havde set lidt i lovteksterne hjemmefra og kunne fortlle at det var ulovligt. Man besluttede derfor ogs at stte sagen p en kommunal dagsorden til almindelig vedtagelse. Den kom derfor med da vi ugen efter snakkede om frgekontrakt. Det blev beslutningen ikke lovlig af, men dog lovligere. Da der er enighed om kbet, sker der vist ikke mere i den sag.

 

Med sidste kommunale nyheder citerede jeg et brev fra statsforvaltningen, der nskede jeblikkelige svar p nogle sprgsml vedrrende kbet. Det fik man og statsforvaltningen erklrede sig tilfreds med svaret, idet de benbart ikke havde blik for det jeg nvnte et par linier tidligere. Statsforvaltningens svar blev jeblikkelig formidlet videre til kommunalbestyrelsens medlemmer. Det er meget selektivt hvad borgmesteren vlger at informere os om.

 

Ddsfald
Jeg vil gerne knytte et par bemrkninger til Gjertrud Knudsens dd. Jeg har haft et srdeles godt samarbejde med Gjertrud. Hun flyttede ind i Skoleparken i 2005, hvor hun hurtigt blev formand for afdelingsbestyrelsen. Samme r flyttede der flere andre strke personer ind i byggeriet. Gjertrud engagerede sig strkt i kampen for byggeriets renovering, en kamp, der blev til en kamp imod Sams kommune. Det er ikke denne kamp, der er rsag til at hun skal nvnes her. Det er den beundringsvrdige indsats hun lagde i at bygge et socialt klima op i bebyggelsen med mange flles arrangementer. Der var meget forskellige gemytter der skulle samordnes og kampen for ret og rimelighed var slidsom og satte fllesskabet p prve.

 

Efter den strke indflytning i 2005 ndrede Skoleparken karakter fra at vre et ndlidende byggeri med ledige lejligheder og ndhjlp fra Landsbyggefonden til at vre et byggeri med venteliste. Den kamp, som Gjertrud de frste r var s strkt med i er stadig ikke vundet, men andre frer den videre.

 

Gjertrud er fdt ved Slvigbugten og flyttede som pensionist tilbage til sin barndoms . Fr krften tog alle krfterne fra hende, nede hun at vre aktiv, ogs p andre fronter, i hvert fald i Krftens Bekmpelse og i Slgts- og Lokalhistorisk Forening.