Af Niels Lundsager, Sams Listen

 

Om Nordsamss bakker og landbrug

 

Disse nyheder skrives frst og fremmest for at fortlle om et strre arbejde p Norden, som kommunalbestyrelsen skal tage stilling til d. 15. december. Det handler de sidste fire sider om, men frst lidt lst og fast.

 

Teknisk udvalg d. 30. november
Kommuneplanen
Renere gadekr
Husdyrgodkendelser
Klimaplaner
Nye vdomrder for en milliard
Kommuner glemmer borgerinddragelse
Om Nordsamss bakker og landbrug
Landzonetilladelse
Nordby Bakker
Procedure
benhed lukkethed
Bassinet
Vandtilfrsel
Uafklarede forhold
Grusgravning

 

Teknisk udvalg d. 30. november
Ved mdet d. 23/11 nede vi ikke gennem alle indsigelserne til kommuneplanforslaget. Vi fortstter arbejdet ved et ekstraordinrt mde d. 30/11. Da Lisbeth Ditlevsen var fravrende stod stemmerne 2 2 ved flere emner. Disse emner tages op igen, idet udvalget ventes at blive fuldtalligt. Endvidere benytter vi lejligheden til at se den nye sejlerstue i Mrup samt, tilbage i Tranebjerg, holder vi en julefrokost sammen med det administrative personale som afslutning p 4 rs samarbejde.

 

Kommuneplanen
Skal det anfres at Sams skal videreudvikles som selvstndig kommune. 2-2 genbehandles.
Det var kun mig der nskede planen frdigbehandlet af den nye kommunalbestyrelse.
I den kommende planperiode skal der udarbejdes en klimaplan/strategi.
Sams Korns areal i Ballen udlgges som perspektivomrde til byomdannelse. 2-2 genbehandles.
Omfartsvej nord om Tranebjerg. 2-2 genbehandles.
Cykelsti skal fres vest om Mrup. Omfartsvej til biler nvnes ikke.
Arealreservation til havn syd for Ballen. 2-2 genbehandles.
Der tillades to udstykninger i det stlige Torup.
Omrdet vest for Energiakademiet skal fortsat kunne udstykkes til boliger, men ogs til akademi.

 

Renere gadekr
Jeg skrev i de seneste nyheder at gadekrene i Alstrup, Langemark og Tranebjerg var de mest trngende. Det er ikke rigtigt. Jeg havde taget rkkeflgen fra en liste, som jeg troede var prioriteret. Det var den ikke. De mest trngende, og derfor dem, der renoveres frst, er rby og Langemark.

 

Husdyrgodkendelser
Med en sag i Toftebjerg i tankerne er flgende taget fra Danske Kommuner:

Danmarks Naturfredningsforening opfordrer miljminister Troels Lund Poulsen (V) til at indfre et midlertidigt stop for, at kommuner udsteder nye godkendelser til at udvide landmndenes husdyrbestand. Lige nu giver kommunerne efter pres fra miljministeren udvidelsestilladelser til landbruget i en lind strm, uden at man ved, om der bliver behov for at stramme yderligere op p miljreglerne, siger prsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, til Ritzau.

Hun begrunder stoppet med, at de nye vand- og naturplaner, som er p vej, vil stramme op for, hvor meget landbruget m udlede af blandt andet nitrat og fosfor. Det kan udlse store erstatninger til landbruget, som har handlet i god tro, fordi de har fet kommunens godkendelse til at udvide husdyrbedriften.Har kommunerne frst givet landmndene tilladelse til at forurene, kan landbruget efterflgende krve erstatning, hvis de nye planer betyder, at de fr inddraget godkendelserne. De konomiske ressourcer til disse erstatninger skal tages et sted fra. Det bliver s enten skatteborgerne eller naturen, der str for skud, siger hun.

 

Klimaplaner
Med tanker p Samss kommende klimaplan tages flgende fra Danske kommuner:

Kraftigere storme og hjere vandstand presser de danske kyster og kan gre det ndvendigt p srligt udsatte steder at rive sommerhuse ned eller flytte dem ind i landet. Nogle steder vil vi skulle stoppe for nybyggeri og reparationer. Enkelte steder m vi decideret opgive sommerhusomrder som flge af den gede kysterosion, siger direktoratets kysttekniske chef, Per Srensen, til Politiken.

Vi har bedt Kystdirektoratet og Transportministeriet om at se p, hvordan kommunerne kan f endnu bedre muligheder for at sikre kysterne, siger formanden for KLs teknik- og miljudvalg, Jens Stenbk (V) til avisen.

 

Nye vdomrder for en milliard
Med tanke p Besser Made flger et udklip, hvorfra huskes ikke:
Miljministeren har i dag indget aftale med KL om etablering af nye vdomrder og dalsprojekter i Danmark for en milliard kroner. Det er en udmntning af Grn Vkst aftalen fra juni 2009. Allerede i starten af det nye r skydes indsatsen i gang. Kommunerne nedstter tvrkommunale styregrupper inden 1. marts 2010, hvor de skal samarbejde om tilrettelggelse af de mange store projekter. Det oplyser Miljministeriet.

 

Kommuner glemmer borgerinddragelsen
P Landdistrikternes Fllesrds hjemmeside kan man finde en lang og interessant artikel, hvis frste linier flger her, med tanke p opgaver til den nye kommunalbestyrelse.

En ny undersgelse viser, at under en tredjedel af landets kommuner har en aktiv politik for nrdemokrati. Det er ikke tilfredsstillende, mener Kasper Mller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab p Kbenhavns Universitet, der har lavet undersgelsen. I forbindelse med kommunalreformen opfordrede regeringen ellers kommunerne til at indtnke nrdemokratiet sidelbende med de vrige forberedelser til de nye kommuner. Men indtil videre er det alts blevet ved opfordringen.

 

Om Nordsamss bakker og landbrug

 

Landzonetilladelse
Det er en sag, der var p teknisk udvalgs mde mandag d. 23. november. Det drejede sig om en landzonetilladelse efter planlovens 35 vedrrende ndret arealanvendelse, i dette tilflde til etablering af et opsamlingsbassin til markvanding. Iflge kompetenceplanen kan Naturafdelingen trffe afgrelsen administrativt, men afdelingen valgte at sende sagen til politisk behandling p grund af bassinets strrelse og placering.

 

Teknisk udvalg besluttede med tre stemmer (Per, Henrik og Karen) mod en enkelt stemme (Niels) at give den nskede tilladelse. (Lisbeth var fravrende). Efterflgende krvede jeg sagen behandlet i kommunalbestyrelsen. Her kommer den til behandling tirsdag d. 15. december, formodentlig med det resultat at tilladelsen gives. Om jeg ogs selv kommer til at stemme for ved den lejlighed, kan jeg ikke sige. Mit forml med at f afgrelsen flyttet op i kommunalbestyrelsen er at f mere tid, sledes at sagen kan blive belyst.

 

Nordby Bakker
Jeg erindrer flere sager, hvor ndringer i Nordby Bakker er blevet afvist p grund af folkelig modstand og p grund af konflikt med forskellige fredningsbestemmelser. Der har fra forsvarets side vret et nske om en radarstation. Der har fra omrdets strste landbrugs side vret nske om grusgravning og ogs om placering af en vindmlle. Der har vist nok ogs vret sgt om en alternativ placering af grusgrav, muligvis i nrheden af den placering, der nu er i spil.

 

Den nuvrende ansgning om et opsamlingsbassin vedrrer et areal lidt nordvest for ejendommen Nordby Kirkevej 2, Brdr. Kjeldahl. Det er en mindre markant placering end de steder, der tidligere har vret i spil, som nvnt ovenfor. For tiden bliver arealet drevet landbrugsmssigt. Der er ikke tale om noget der rager op i luften og heller ikke om at terrnet snkes alvorligt, blot erstattes en jordoverflade af en vandoverflade, i hvert fald i dele af ret. I andre dele af ret kan der blive tale om et hul, der sluttes af med en vandoverflade nede i hullet. Det er dog et sted, hvor der ikke kunne opst et naturligt vandhul.

 

Procedure
Der er tale om en sag, der er behandlet overmde hurtigt. Ansgningen er fremsendt d. 27. oktober 09. Naturafdelingen har reageret hurtigt ved at opsge ansger og fremfre nogle betnkeligheder ved det ansgte projekt, hvorefter ansger d. 6. november fremsender en ny ansgning om et noget anderledes projekt. Det er flyttet et stykke og udformet noget anderledes. Det er denne ansgning, der 17 dage senere blev behandlet i teknisk udvalg. I lbet af disse dage blev der ogs taget kontakt til Niels Cajus Pedersen, Natur og Milj, rhus kommune.

 

D. 27 november fik jeg aktindsigt i sagen. Den indeholder da nye dokumenter, der ikke eksisterede p det tidspunkt, hvor teknisk udvalg behandlede sagen. Jeg har alts nu en viden, som ingen havde under udvalgsmdet.

 

Dagsordenen til udvalgsmdet kom med posten til udvalgsmedlemmerne fredag d. 20 november. Det er en dag senere end normalt, formodentlig p grund af valget, men mske ogs p grund af denne sags presserende karakter. Jeg fik dog dagsordenen torsdag aften, da jeg selv henter den p forvaltningen. Normalt kan sagsmappen gennemses p kommunekontoret i dagene fra dagsordenens udsendelse til mdets afholdelse. Hidtil har medlemmer af kommunalbestyrelsen haft ngler, s de kunne lse sig ind p kommunekontoret dgnet rundt, ogs i Weekenden. Den ordning har vret suspenderet siden kommunekontoret blev flyttet. Jeg har to gange gjort kommunaldirektren opmrksom p det uheldige deri, men han har ikke vist interesse for at f etableret en ny ordning. Udvalgsmedlemmerne har dog mulighed for at se sagerne i kommunekontorets bningstid. Den mulighed har alts stet ben fra man fik posten fredag eftermiddag til mdestart mandag kl. 15. Tnk p at nogen udvalgsmedlemmer ogs har et civilt arbejde at passe.

 

P det grundlag bad jeg udvalgsformanden om at f mdet udsat, men det accepterede han ikke. Han fandt vilkrene acceptable.

 

Til sammenligning af ekspeditionstider kan jeg fortlle at en forening af fritidsfiskere p Ballen Havn i marts sgte om lov til at opfre et skur p 14. kvadratmeter. Den sag er endnu ikke net frem til politisk behandling.

 

Sagen er toleddet, idet Sams kommune skal give tilladelse til at grave hullet medens rhus kommune, som en konsekvens af det forpligtende samarbejde, skal give tilladelse til at pumpe vand op i hullet og videre fra hullet og ud p markerne. I mandags skulle vi fire udvalgsmedlemmer kun tage stilling til gravning af hullet. Efterflgende skulle rhus s se p vandet. Selv om det er juraen i sagen, s synes jeg at vi i kommunen skal prve at se p helheden. Hvis vi finder hele sagen uheldig, s skal vi ikke ulejlige rhus med sagsbehandling. Her skal det tages i betragtning at sagsbehandleren i rhus kommune sender en regning til Sams p 500 kr/timen i mske 20 timer for sit arbejde, alts mske 10.000 kr. Hvis sagsbehandleren i rhus finder at der skal gennemfres en VVM undersgelse, s bliver der tale om et langt strre belb.

 

Hvis der er en fornemmelse for at sagen bliver afvist i rhus, s kan nogen se en fordel i at give tilladelse til hullet, for s kan man efterflgende beskylde rhus kommune for at st i vejen for udviklingen p Sams. Men det koster alts for Samss kommunekasse.

 

benhed - lukkethed
Som bekendt er kravet om benhed og gennemskuelighed baggrunden for at Sams Listen opnede valg for fire r siden. Samme krav er denne gang fremfrt af andre lister, der har opnet valg. Jeg skal gre opmrksom p at en forelbig udgave af dagsordensteksten har cirkuleret i den administrative verden i en uges tid fr den blev udsendt til os politikere. Det havde alts vret muligt at advisere os om at en sdan sag var undervejs.

 

Et led i benhed er at Sams Posten har mulighed for at orientere offentligheden om hvad der er under opsejling. I denne sag har Sams Posten frst fet dagsordenen efter at lrdagsavisen var sendt i trykken. Tirsdagsavisen er frst kommet p gaden efter at mdet var afholdt. Selv en nysgerrig og opsgende journalist havde ikke haft en chance.

 

Noget helt andet er at der er organisationer, der har svel interesse som fagkundskab p omrdet, der burde have vret informeret. Den sag har jeg nu ptaget mig, men det har kun vret muligt ved at benytte den undtagelsesregel, at ulejlige kommunalbestyrelsen med sagen. Jeg har i sidste jeblik fr udvalgsmdet underrettet Naturfredningsforeningen og NordSams Vandvrk om sagen og senere ogs Nordby Borgerforening. Det er min opfattelse at disse foreninger har fundet det relevant at de blev informeret. I hvert fald Naturfredningsforeningen ville vre berettiget til at indbringe sagen for Naturklagenvnet efter at en afgrelse var get dem imod og de havde lst om tilladelsen i en kommunal annonce. Men hvorfor sinke hele sagen og ulejlige Naturklagenvnet, hvis sagen kan klares ved at interessenterne taler om sagen i forvejen. Og noget helt andet. Jeg har da brug for at vide hvad disse foreninger ved og mener fr jeg trffer min beslutning. Hvorfor er det ikke en helt almindelig procedure at administrationen tager kontakt til disse foreninger, selv om der ikke er en lovmssig forpligtelse?

 

Bassinet
Der er tale om et bassin med en overflade p over 11.000 kvm., alts godt en hektar. Bassinets kanter vil f en hldning p 1:3, dog kun 1:5 p den mest solbeskinnede bred. Bassinet skal vre 6 meter dybt, hvorved det kommer til at kunne rumme 31.000 kbm. vand. Bassinet skal fores med bentonit, en tt lerart, der holder vandet inde. Der skal etableres et naturomrde omkring bassinet, formodentlig afgrsset af fr. Bassinet forventes med tiden at f status som 3 omrde (beskyttet natur).

 

Det forudsttes at bassinet er tt, s der ikke trnger nitratfyldt vand ned til grundvandsmagasinet og at der er flere meter fra bassinets underside og ned til grundvandsmagasinet, s der heller ikke er mulighed for indtrngende grundvand.

 

Bassinet vil mindske nedsivningen til grundvandsmagasinet, idet regnen fra en hektar rammer bassinet. Jeg har overvejet andre lavere placeringer af bassinet. Sune fortller at man drligt kan lave s dybe bassiner i lavlandet, hvor der kun er kort ned til grundvandet. Det er mske muligt at gemme vand i store beholdere, mske under jorden eller i skke over jorden, men det vil ikke give det tilskud til naturen, som et bent bassin med afgrssede bredder. Udnyttelse af den store overskydende vandmngde ved pumpestationen m betyde at der skal pumpes mindre grundvand op, mske overhovedet ikke noget, p Norden.

 

Vandtilfrsel
Bassinet skal have pumpet vand op fra to kilder. Til det forml har man allerede et net af ledninger, der benyttes ved vanding af firmaets marker.

 

Den ene kilde er et nyt bassin, der er etableret ved den nordlige ende af Vestre Ringvej. Bassinet er etableret for at hindre vandskader i Nordby ved strk regn.

 

Den anden kilde er et omrde ved stkysten ved Prstegrdsvej, hvor der er en pumpestation tilhrende Nordby Pumpelaug (Brdr. Kjeldahl). Det pumper 40.000 60.000 kbm. ferskvand ud i Kattegat rligt. Noget af dette vand skal benyttes til at fylde bassinet ved Nordby Kirkevej. Vandet fra pumpelavet indeholder 80 100 mg. Nitrat pr. liter. Vandet fra Vestre Ringvej forventes at vre renere.

 

Uafklarede forhold
Jeg finder at der er mange uafklarede forhold. Kommunerne skal vedtage en klimapolitik. Nogle kommuner integrerer denne i den kommuneplan de er ved at frdiggre. Jeg har argumenteret for at det burde vi ogs gre, men har ikke mdt forstelse for det synspunkt. Det er planen at lave en selvstndig klimaplan i lbet af de kommende r. Interesserede skal vre opmrksomme p at der p vggen i den lange gang p kommunekontoret ved teknisk forvaltning hnger to interessante Sams-kort. Det ene viser vandstanden ved forskellige havstigninger, under forudstning af at der ikke diges ind og pumpes. Det andet viser hvor der vil opst midlertidige sdannelser ved strke regnskyl, skaldt monsterregn.

 

P teknisk udvalgs mde d. 23/11 var der forslag om at spildevandsplanen skulle revideres. Ved afstemningen stod det 2 2, s sagen blev sendt videre til kommunalbestyrelsesmdet d. 15/12. Modstanden mod forslaget skyldtes at det var tydeligt at forslagsstillerne nskede mlene lempet med henblik p at f en lavere spildevandsafgift. Det er alts uklart hvordan kloakeringen af Norden bliver. Der er krfter der nsker at opgive at f en trykledning fra Norden og til Ballen renseanlg. Der skal s i stedet ske en renovering af den lavteknologiske rensning i Mrup og Nordby. Som det er for jeblikket bliver spildevandet fra Nordby ikke renset tilfredsstillende. Specielt er der ejendomme, der ikke har en hustank. Den har kommunen dispenseret fra, da man forventede snarlig tilslutning til det store rensningsanlg i Ballen. Som jeg har forstet det, s lber vandet fra Nordby rodzoneanlg ud i det lave omrde, der tmmes via pumpestationen. Kjeldahlerne skriver dog at der ikke er problemer med bakterier i reservoiret ved Hverremosevej, der fr vand fra samme kilde.

 

S venter vi p en indsatsplan for Norden, hvor der formodentlig vil blive lagt nogle restriktioner p visse landbrugsarealer og til gengld skulle betales erstatning fra Nordsams Vandvrk. Jeg synes der er grund til at vre tilbageholdende med ndringer i tilstandene s lnge dette ikke er afklaret.

 

Vandvrkets boring 6 ligger i bakkerne vest for det planlagte bassin. Vandet fra boring 6 lber til fra en stor kile, der strkker sig helt ind til Nordby. Bassinet tnkes placeret i kanten af denne kile. I det frste forslag l det lngere inde i kilen. Jens Kjeldahl skriver at boring 6 kun udnyttes med 50% af den tilladte mngde p.g.a. hjt nitrattal.

 

Alt i alt synes jeg der er mange forhold, der trnger til at afklares samlet og at kommunalbestyrelsen br hjemvise sagen til teknisk udvalg med plg om at f sagen bedre belyst i relation til svel drikkevand som vandingsvand og landskabshensyn.

 

Grusgravning
En mistanke, der har meldt sig, er om den store mngde jord, der skal graves op, er grus egnet til brug ved kloakering af etape II p Syden. Fa. Kjeldahl str netop over for at skulle byde ind p dette arbejde. Det er kun fint hvis der kan sls flere fluer med et smk, men kun hvis det ikke strider mod store naturmssige eller drikkevandsmssige interesser. Kommunen har fet en ansgning om straks at mtte g i gang med at grave bassinet ud, for at hindre afskedigelser i entreprenrafdelingen. Det virker underligt. Hvis Undersgelserne i rhus frer til et afslag og hullet skal fyldes igen, s giver det ganske vist dobbelt s meget arbejde, men det er vel ikke det, der er meningen. Teknisk udvalg har heldigvis afvist at der m graves fr alle tilladelser er i hus.