Af Niels Lundsager, Sams Listen

 

Den umiddelbare rsag til disse nyheder er udvalgsmderne mandag og tirsdag. Tirsdag er der socialudvalgsmde. Dagsordenen er ret tom, s den er der ikke meget at skrive om. Mandag er der mde i teknisk udvalg. Her er dagsordenen til gengld s omfattende, at jeg har bedt om udsttelse af mdet. Yderligere finder jeg sagerne mangelfuldt oplyst. Endelig er dagsordenen udsendt forsinket og det er nrmest umuligt for udvalgsmedlemmerne at komme til at se sagsmapperne, da vi kun kan komme til at se dem i postekspeditionens bningstid, hvor vi tidligere selv kunne lse os ind og studere dgnet rundt. Det er utilfredsstillende og i strid med almindelig kommunal praksis. Jeg accepterede det ved sidste kommunalbestyrelsesmde, men nu har der vret tid til at lse problemet efter administrationens flytning. Dagsordenerne omtales lngere nede i disse nyheder.

 

Ud over disse to mder er der kun kommunalbestyrelsesmdet d. 15. december i min kalender. S er min kommunale tjans forbi, hvis der da ikke kommer ekstraordinre mder. Der er yderligere et kommunalbestyrelsesmde i december, men der har jeg ikke mdepligt og mder jeg op, s bliver det som tilhrer. Det er den nye kommunalbestyrelse, der skal konstituere sig. Mdet er ikke tidsfastsat.

 

Kanhave
Kommunalvalg
Valgtaktik og frit brnehavevalg
Sams ldreboligselskab
Socialudvalget d. 24. november
Teknisk udvalg d. 23. november
Kommuneplanen
Lrke eller solsort
Regnvandsbassin
Ny spildevandsplan
Blomsterkasserne
Langgade
Renere gadekr
Sundhedspolitik 

 

Kanhave
Borgmesteren har stillet i udsigt at der til nste kommunalbestyrelsesmde foreligger en tillgsaftale med NFS til endelig godkendelse. Jeg har forlangt at der skal afholdes mde om kontraktudkastet i det udvidede trafikudvalg, fr det kan komme p tale at godkende det. Jeg har ogs forlangt at de nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer indlemmes i trafikudvalget. Borgmesteren har signaleret at jeg ikke fr mine forlangender opfyldt. Nu fr vi se.

 

Kommunalvalg
Jeg vil starte med at glde mig over resultatet af kommunalvalget, eller rettere over den konstituering, der fandt sted dagen efter valget. Hvis konstitueringsaftalen holder, hvad jeg forventer, s fr vi en ny borgmester, der har mulighed for at indfre nye arbejdsformer. Jeg regner med at man i den forbindelse vil stte sig ind i og flge indholdet af styrelsesloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det vil vre en vldig forandring og fre vort lille samfund fra middelalderen og ind i nutiden.

 

Den aftale der er indget har ikke et politisk indhold, kun en fordeling af poster. Det str alts partierne Venstre og Konservative frit for at fortstte et nrt samarbejde, men jeg fornemmer at hensigten er en anden, at der lgges op til et bredt samarbejde, der involverer hele kommunalbestyrelsen. Sams Listens program koncentrerer sig om begreberne, benhed, lydhrhed og debat. Da Flleslisten, Socialdemokratiet og SF har udtrykt de samme nsker, s er tabet af Sams Listen i kommunalbestyrelsen til at leve med. Da hverken Venstre eller Konservative direkte har udtrykt det modsatte, s forventer jeg at de tre begreber vil blive praktiseret i hjere grad end vi er vant til.

 

Konstitueringen betyder at Per Urban Olsen fortstter som formand for teknisk udvalg. Der er imidlertid usikkerhed om hvem der bliver formand for socialudvalget. Det skal formodentlig afgres ved lodtrkning mellem SFs Ulla Holm og et medlem af Venstregruppen. Det vil betyde en meget stor forskel, alt efter hvem der vinder lodtrkningen. Jeg forventer dog, at det samlede udvalg, selv i vrste fald, vil komme til at fungere noget mere bent og ansvarligt end det har vret tilfldet i den forlbne periode, hvor jeg har siddet alene over for en helt lukket blok fra Social-Listen og Venstre.

 

Som ved alle personvalg, s er der nogen der bliver tabere. Der er dog sm plastre p srene. Einer Madsen og undertegnede har begge strkt nsket ikke at se den anden i den nye kommunalbestyrelse. Vi fik begge vore nsker opfyldt. Borgmesteren oplevede at vre blandt de 16 af landets 98 borgmestre, der fik fremgang i personligt stemmetal. Mler man de personlige stemmer i procent af alle afgivne stemmer, s blev Carsten Bruun nr. 7 p landsplan, lige efter nr. 6, Nicolai Wammen.

 

Valgtaktik og frit brnehavevalg
Som kandidat til kommunalvalget har jeg hvdet at jeg gerne ville tale med alle og besvare de sprgsml jeg fik stillet. Mandag middag, dagen fr valget, opdagede jeg at Rumlepottens forldrebestyrelse havde mailet et sprgsml. Sprgsmlet, eller i hvert fald svaret, ville vre lidt kompliceret og jeg var trt. Muligvis kunne det ogs koste mig en stemme eller to. Jeg undlod at svare. I vrigt havde ledelsen i Rumlepotten kendskab til mit synspunkt. Nu er forldrebestyrelsen nok ligeglad med mit svar, da jeg ikke blev valgt. Jeg vil alligevel svare, alts fortlle alle lserne hvad jeg mener om den sag.

 

Der er omrder, hvor Sams kommune har et hjt serviceniveau. Vi vil f.eks. tilbyde alle brn pasning straks behovet opstr. Det er fint og noget ikke alle kommuner tilbyder. Men vi gr endnu videre, idet vi har tre brnehaver at vlge imellem og tilbyder frit valg. Der er frit brnehavevalg, sledes at forst, at der er valgfrihed til at forblive i dagplejen til der er plads i den nskede brnehave. Det er en usdvanlig service. Den har lnge undret mig, da jeg kunne forestille mig at det kunne vre svrt at leve op til, da en enkelt brnehave i en periode kan blive meget attraktiv og tiltrkke langt de fleste brn.

 

Det har ogs vist sig at skabe problemer og socialudvalget har derfor brugt megen tid p sprgsmlet p adskillige mder. Hvad vrre er, s har brnehaveledelserne og driftsdirektren ogs djet med mange vanskelige regnestykker med brneprognoser bemanding og regnskab.

 

Det er min opfattelse at brnehaveplads er noget man anvises, idet pladsanvisningen altid skal tage strst muligt hensyn til forldrensker, men vel vidende at forldrene ikke i alle tilflde kan f deres frste nske opfyldt. Den model forldrene nsker, den med det helt frie valg, er en model, der giver stor brnetthed i nogle institutioner samtidig med at der er masser af luft i andre. Det betyder ogs at der skal ansttes og fyres mere end godt er og til skade for udvikling af et trygt og sammenarbejdet personale.

 

For tiden er der succes i de to kommunale brnehaver og god plads i den selvejende. Forldrene skriver: Kommunen har vel strst interesse i at opretholde en god service i egne afdelinger frem for selvejende. og de advarer imod at kommunen kan komme til at tabe penge p den selvejende.

 

Jeg ser sdan p det, at der er tre brnehaver i kommunen og de har nsten samme vilkr. Vi har en interesse i at de alle tre fr gode kr og i hvert fald ikke spilles ud mod hinanden. Hvis en brnehave i en periode har problemer, skal den hjlpes uanset dens organisationsform. Jeg har p fornemmelsen at det er en sag, hvor vi er nogenlunde enige i socialudvalget.

 

Sams ldreboligselskab
D. 13. november stvnede administrationsselskabet Domea Sams kommune med et krav om 242.000 kr. Det har Domea truet med i over et r. Belbet skal dkke det tab Domea her lidt ved uden varsel at blive opsagt som administrator for Sams ldreboligselskab. Kontrakten krvede et varsel p to r. Sams kommune har fastholdt at man ikke ville betale, men trods opfordringer fra Domea, har kommunen ikke villet begrunde sit standpunkt. Nu er der et par advokater der fr smr p brdet. For mig er det uforsteligt at Sams kommune opsagde kontrakten, da Domea i et og alt fulgte de nsker Sams kommune havde, medens beboerne var rasende p Domea, som de syntes hellere skulle tage imod instrukser fra bestyrelsen i boligselskabet.

 

Nu er Sams ldreboligselskab godt tilfreds med Domea, idet en rkke punkter i stvningen angr forhold, som boligselskabet ogs har behov for at f afklaret. Boligselskabet regner derfor med at den retssag, som man formodentlig senere retter imod Sams kommune, bliver enklere. Nr der endnu ikke er rejst en retssag fra boligselskabets side, skyldes det dels manglende rdighed over egne midler, og dels at man prver at f sine problemer lst via diverse langsommelige klageinstanser. Hvis man stvner Sams kommune, s stopper klageinstanserne straks arbejdet indtil domstolen har talt, og den tager sig ogs god tid. Ogs den nye kommunalbestyrelse fr alts ldreboligselskabet p dagsordenen nogle gange. Der har for vrigt for fjerde gang vret vandskade i Skoleparken og igen har et gulv mttet skiftes ud og inventar trres.

 

D. 16. november besvarede Sams kommune den seneste henvendelse fra Statsforvaltningen, ogs vedrrende ldreboligselskabet. Da kommunen igen valgte at svare ved siden af det den blev spurgt om, kan man forudse en fortsttelse af fljetonen.

 

Socialudvalget d. 24. november
Der er to punkter p den bne dagsordenen, frst budgetrevision og efterflgende eventuelt. Den lukkede dagsorden er ikke meget lngere, s vi vil hurtigt komme frem til en let frokost.

 

Teknisk udvalg d. 23. november
Ogs her startes med en budgetrevision, som jeg vil g let hen over.

 

Kommuneplanen
Med dagsordenen har vi fet en 470 gram tung bog, kaldet Hvidbog for kommuneplan 2009-2021. Sams Hndbogen vejer til sammenligning 590 gram. Bogen behandler de 19 hringssvar, der er indkommet i offentlighedsperioden. Hele bogvrket ligger p nettet som bilag til dagsordenen. Jeg er endnu ikke get i gang med at lse vrket. Jeg har foreslet at udvalgsmdet udsttes en uge, samt at mest muligt overlades til den kommende kommunalbestyrelse.

 

Lrke eller Solsort
Forvaltningen nsker genbehandling af sagen om vejnavn i den nyeste udstykning i Mrup sterstrand. Der har vist sig problemer med at give grundene hensigtsmssige og entydige adresser. Nu foreslr forvaltningen den lsning jeg fik forkastet p sidste mde. Det er en rar fornemmelse.

 

Regnvandsbassin
Der er ansgt om at indrette et opsamlingsbassin for regnvand nordvest for ejendommen Nordby Kirkevej 2. Det fremgr at det ansgte er en modereret udgave af en tidligere plan. Det er hensigten at oppumpe vand fra det nyetablerede bassin ved Vestre Ringvej samt fra Nordby Pumpelaug. Naturafdelingen skriver at biologiske forhold taler for bassinets etablering medens landskabelige forhold taler imod. Det er Sams kommune der skal give tilladelse til etablering af bassinet medens det er rhus kommune, der skal give tilladelse til at bruge vandet til vanding. Administrationen foreslr at kommunen betinger sig at gravearbejdet ikke starter fr der foreligger en tilladelse fra rhus kommune.

 

Afdelingen og direktionen giver ikke anbefaling, men fremsender ansgningen til udvalget uden en sdan tilkendegivelse. Jeg har gjort Naturfredningsforeningen opmrksom p sagen og hber at f en vejledning derfra.

 

Ny spildevandsplan
Sren Steensgaard fra teknisk afdeling har udformet et forslag til ndring af spildevandsplanen. Han indleder med: Der nskes udarbejdet, uden at gre nrmere rede for hvem der er. Normalt udformes dagsordenspunkter om spildevand af Kurt Frederiksen, der forventes at f nyt job fra nytr som direktr for det kommende spildevandsselskab. Ogs det punkt er helt usdvanligt uden indstilling fra afdeling og direktion, men:

 

Formanden for Udvalg for teknik og milj indstiller til beslutning i udvalget: - at Teknisk afdeling udarbejder et alternativt scenarium til spildevandsplanen, hvor etape III og IV udgr og udledningskravene hndteres ved tilpasning af de decentrale anlg.

 

Viden og kravniveauer ndrer sig hele tiden, s det kan vre fornuftigt med en revision. Det er dog tydeligt at det ikke er hensigten at belyse mulige forbedringer af rensningen og naturbeskyttelsen mere end hjest ndvendigt og der sttes da ogs i dagsordenspunktet forventninger til hvor sm investeringer man kan klare sig med i de nrmest kommende r. For mig er det vigtigt at man overvejer de forventede krav i en lidt fjernere fremtid og srger for ikke at lave kortsigtede besparelser, der bliver til langsigtede fordyrelser og p bekostning af overfladevand og grundvand. Der nvnes ikke noget om betydningen af at beskytte Sydens grundvandsmagasin, der ligger under etape III.

 

Det er tydeligt at hovedmlet er at holde spildevandsafgiften p 50 kr. pr. kbm. imod en alternativ forventning p 53 kr. pr. kbm. Disse priser er taget ud fra den forberedende kloakbestyrelses arbejde, et arbejde, der hidtil har vret hemmeligholdt for offentligheden og ogs for undertegnede.

 

Blomsterkasserne
De er igen p dagsordenen. Jeg har vist tidligere skrevet hvad der er at skrive om dem. Dagsordenspunktet er kun p beskedne syv sider.

 

Langgade
Udvalget fr gennem dagsordenspunktet en lang skriftlig forklaring p udviklingen i anlgsarbejdet og den smule der mangler. Der sluttes med: Teknisk afdeling indstiller, at ovenstende orientering tages til efterretning inkl. Trafikrestriktioner og skiltning som anfrt, sledes at der bliver zoneforbud mod standsning p hele Langgade og forbud mod tung trafik p strkningen fra Tingvej/Stofte til Besservej bortset fra hhv. rindekrsel og varekrsel.

 

Ogs dette punkt har jeg besvret mig over til udvalgsformanden. Jeg skriver: Ogs den sag mangler jeg bedre belyst, bl.a. med plantegninger, indeholdende forskellige elementer s som skiltning, opstregning, beplantning og ikke mindst parkeringsmuligheder, herunder ogs p privat grund. Det hele gerne fremlagt af den byplanarkitekt, der er tovholder p projektet. Vi tager det vel alvorligt.

 

For mig er den sag et misk-mask, som jeg gudskelov ikke har taget medansvar for. Som jeg forstr sagen, s er det meningen at der fremover skal vre en stor gennemkrende dobbeltrettet trafik med tunge kretjer p Stofte, Furden, Smedegade, Langgade, Besservej. Krydset ved Furden/Stofte er ikke behandlet, hverken m.h.t. komfort eller sikkerhed. Der bliver sandelig brug for nogle cykelstier og stopforbudstavler. Der er ikke i dagsordenen nogen overvejelser om beskyttelse af skolebrnene. Der er brug for at den kommende kommunalbestyrelse prver at f et overblik over den samlede trafiksituation i Tranebjerg og nogle langsigtede planer for i hvad retning man skal udvikle byen. At gre ret meget ved den p kort sigt er der nppe konomi til.

 

Renere gadekr
Fra naturafdelingen er der ogs et orienteringspunkt. Der fortlles om planerne for oprensning af gadekr. Alstrup, Langemark og Tranebjerg er de mest trngende og derfor dem der frst tages fat p. Der er taget prver af bundslammet. Fra nogle af krene kan slammet kres ud p marker, medens det for andre kr skal deponeres p lossepladsen.

 

Sundhedspolitik
D. 13. oktober besluttede kommunalbestyrelsen: Desuden indstilles, at der indfres et fast dagsordenspunkt i alle udvalg vedr. punktets betydning for sundhed/sundhedspolitikken.

 

Det har betydet, at de i forvejen alt for lange dagsordenstekster nu er blevet endnu lngere, idet der hver gang skal gres rede for betydningen for sundheden. I sagen om kommuneplanen str der: Kommuneplanen handler frst og fremmest om fysisk planlgning. Der er ikke deciderede ml eller retningslinier for sundhed. Hvis ikke den fysiske indretning af vore omgivelser har betydning for vort velbefindende og de mder vi bevger os p og de risici vi udsttes for, s forstr jeg ikke noget af den sag.

 

I sagen om opsamlingsbassinet str der: Sagen vurderes ikke at have relation til Sams Kommunes sundhedspolitik. Det er pokkers. Sagen har betydning for drikkevandets kvalitet. Der tilfres et mske spndende nyt vdomrde med stiadgang fra Nordby. Der motiveres alts til gture ud i landskabet. I et andet dagsordenspunkt str der: Udarbejdelsen af en spildevandsplan med alternative scenarier har ingen relation til sundhedspolitikken. Det er dog som Sren! Et punkt der handler om kvaliteten af de ferske vande p en og de halvsalte vande omkring en og kommende drikkevand har det ikke betydning for sundheden? Jamen hvorfor dog s overhovedet kloakere?

 

Om Langgaderenoveringen hedder det: Relation til den lokale mlstning, herunder kommunens sundhedspolitik: Ingen bemrkninger. Mon ikke det har betydning, hvis en farligere skolevej motiverer flere forldre til at fragte deres poder til skole i bil. Mon ikke det har betydning hvis bredere fortove og spndende bevgelsesmuligheder motiverer flere til at bevge sig til fods, mske endda hoppende eller hinkende.

 

Enten skal kravet om at tage stilling til sundheden i alle dagsordenspunkter fjernes igen eller ogs skal sagen op p et ledermde som et vsentligt punkt med Nanna Salicath eller mske udens ekspert til at forklare hvad det drejer sig om.