Af Niels Lundsager, Sams Listen

 

Begge fagudvalg har beskedne dagsordener uden det store sprngstof. Efterflgende behandles frgesituationen og den nye liste, Flleslisten Sams. Endelig er der to artikler fra r, frst fra Fyns Amts Avis, der fortller om en mere offensiv og tilsyneladende mere succesfuld bus-strategi end Samss defensive. Den anden artikel er fra turist- og erhvervschefens ugebrev, der ogs illustrerer en offensiv politik, der fortlles bent til befolkningen.

Og s m jeg her frst i nyhederne fortlle at du gr glip af noget vsentligt, hvis du ikke kommer til mdet med Roger Buch. Det er sndag d. 30. august kl. 14.30 p Brundby Hotel.

 

Teknisk udvalg d. 31. august
Livet p Ballen Havn
Stort sommerhus
Landzonetilladelser
Venstre og energilsninger
Orientering
Socialudvalget d. 1. september
Politikker
Brneinstitutionerne
Hjemmeplejen
Personsager
Frgesituationen
Flleslisten Sams
Privatkonomien
Servicenivoet
Kort til beslutningstagerne
Sams Listens fremtid
Udstrakte hnder til busdrift
Financieringsvanskeligheder p r?

 

Teknisk udvalg d. 31. august
Udvalget starter med at mdes p Ballen Havn kl. 14 fr mdet fortsttes i den gamle administrationsbygning (Rosens tekniske skole).

 

Livet p Ballen Havn
P havnen skal vi tale med Ballen Fritidsfiskerforening (havnens faste stok) og i vrigt se p arealer, bygninger og bruger- og ejerforhold. Fritidsfiskerne har nsket mulighed for at trkke indendrs nr vejrguderne er uvenlige. De har kastet deres jne p den nuvrende miljstation (sted til aflevering af miljfarligt affald), som de gerne vil overtage, lukke af og indrette. Det har medfrt at de ogs har rettet kritik, efter min mening en berettiget kritik, af sikkerhedsforholdene i miljstationen.

Fritidsfiskerne har fet afvist deres nske hos havnefogeden og der er nu tale om en klagesag. Jeg ser fritidsfiskerne som et indslag i havnens liv som jeg ndigt vil undvre. Desuden mener jeg at vi har kommunen til at vre behjlpelig i forhold til at ens, indbyrdes meget forskellige, borgere, fr gode muligheder for at samles om deres interesser p vilkr de selv finder attraktive. Nr et lokale i Onsbjerg gamle skole undervejs i sagsbehandlingen har vret nvnt som en mulighed, s ved jeg ikke om der er tale om manglende forstelse eller direkte chikane.

P ens vrige havne, herunder Stauns Havn, er der indendrs faciliteter til havnenes helrsbrugere. De er formodentlig indrettet uden udgifter for kommunen og muligvis endda uden byggetilladelse og lignende formaliteter. Et af problemerne i Ballen er at der er rift om arealerne. Desvrre har udvalget ikke fet udleveret en lovet oversigt over arealer, bygninger og brugerrettigheder p havnen.

 

Stort sommerhus
Ejeren af Plantagevej 48 C nsker dispensation fra lokalplanen for at kunne bygge strre end planen tillader. Der er naboer der har gjort indsigelse, idet de ikke mener at en villa p 147 kvm. og dertil udhus og garage hrer hjemme i et sommerhusomrde.

 

Landzonetilladelser
Ejeren af sterlkkevej 63 nsker landzonetilladelse til at udstykke sin grund i tre dele, alts at frastykke to byggegrunde. Hvis naboerne flger trop betyde at der bnes for at bygge op til 10 huse bag de nuvrende frre huse ud til vejen. Det pgldende areal ligger inden for landsbyafgrnsningen. Husene vil skulle have helrsstatus, men vil formodentlig blive benyttet som sommerhuse.

Ejeren af Pillemarksvej 5 nsker landzonetilladelse til at indrette sin tagetage til beboelse. Derved kommer beboelsen op p 356 kvm. Administrationen anfrer at det br betinges af at der ikke opdeles i flere beboelser.

S sges der landzonetilladelse til udstykning af to grunde p hjrnet af Bgeshjvej og sterbyvej i sterby.  Grundene bliver meget store og strkker sig ud over landsbyafgrnsningen. Byggeri skal dog holdes tt p Bgeshjvej, alts inden for landsbyafgrnsningen. Sagen kompliceres af at sterby er omfattet af en bevarende lokalplan. Da lokalplanen blev vedtaget var det med den hensigt at fastlgge landsbyens afgrnsning og sikre den et helhedsprg. Men det s man bort fra da man vedtog den nugldende kommuneplan (Jeg stemte, som den eneste, imod). Man inddrog tre arealer i landsbyafgrnsningen, men ikke i lokalplanen. Den nuvrende ansgning vedrrer netop et af disse tre omrder. Flertallet nskede at en fik s mange byggemuligheder som muligt. I dagsordenen nvnes muligheden af at revidere lokalplanen, s den kommer til at flge den nye landsbyafgrnsning, men det realiseres formodentlig ikke da det er dyrt og tidskrvende.

Erhvervslivet udvikler sig i Sildeballe. En zorbbane, s en slvsmedie og nu et kursuscenter. Det er ejerne af Sildeballe 17, der nsker at anvende eksisterende staldbygninger til kursusforml. Planerne er nogle r gamle og i 2004 prmierede Realdania projektet, som en srlig visionr udnyttelse af gamle driftsbygninger.

Der er tidligere givet tilladelse til udvidelse af et vandingsreserviore ved Hverremosevej. Nu sges der om landzonetilladelse til at lgge noget af den opgravede jord i en lavning lige vest for den nyeste sommerhusudstykning i Mrup sterstrand, en udstykning der i vrigt lige er blevet byggemodnet. Lavningen er formodentlig menneskeskabt og har kontinuerligt vret dyrket. Den ligger i det omrde som kommunen forventer snart at f lov at udstykke til et strre sommerhusomrde og den vil da kunne indg som vdomrde i et fllesareal. Der er ikke i dagsordenen gjort overvejelser over andre placeringsmuligheder for overskudsjorden.

Jeg har ikke lagt mig fast p min stillingtagen til de ovenfor nvnte landzonesager og er interesseret i inspiration fra lserne.

 

Venstre og energilsninger
Venstres fire kommunalbestyrelsesmedlemmer har, som de eneste, vendt sig imod at der lokalt, i lighed med en rkke andre fremsynede kommuner, skal stilles strre energikrav til nybyggeri p Sams end bygningsreglementet krver. Nu viser Venstre sin gode vilje ved at foresl et samarbejde med energiakademiet om at samle viden og rdgive p omrdet. I frste omgang foresls kun at der rettes henvendelse til akademiet. Akademiets syn p forslaget er derfor ikke med i dagsordenen. Venstre er samtidig det parti der har slet hrdest p at indtgterne fra havvindmllerne kun m bruges til afdrag indtil alt er betalt. Nu foreslr de at havvindmllerne skal finansiere deres forslag.

 

Orientering
Udvalget har udbedt sig orientering om skorstensfejning p Sams og om en afgrelse af sag om husdyrudvidelse i Toftebjerg. I begge sager er der skrevet notater og begge notater kan af interesserede findes p kommunens hjemmeside under dagsordener.

 

Socialudvalget d. 1. september
Politikker
Kommunen har en lang rkke af politikker, mlbeskrivelser og lignende. De kan vre mere eller mindre fornuftige og mere eller mindre bureaukratisk udformet og have strre eller mindre sammenhng med den praksis der udfres i dagligdagen. For nylig var en turistpolitik oppe at vende i kommunalbestyrelsen. Der opstod tvivl om hvorvidt vi allerede havde en sdan. Det viste sig at det havde vi, men jeg tvivler p at den har haft den store betydning i de r den har ligget og samlet stv. Mange af skrivelserne er pligtarbejde, pfrt af regering og folketing. Somme tider tvinger den afdelingerne til at gennemtnke deres praksis, andre gange er det blot tid, der tages fra det daglige arbejde eller arbejde med helt andre studier og ml, der fles mere relevante for arbejdet.

Tirsdag skal vi forholde os til et par, der ikke hrer til de vrste. Vi skal behandle en sundhedspolitik. Det har fremget at den i hvert fald har frt til en engageret debat internt i afdelingen. I det politiske udvalg har vi ikke tradition for at problematisere sagerne mere end hjest ndvendigt og vi kommer derfor ikke omkring s spndende problemstillinger, som jeg mder dem p mder udens.

Det andet programskrift er fra Fristedet. Det udmrker sig ved at indeholde eksempler p praksis, herunder dialoger med noget s perifert som brn. Det gr den meget mere lsbar og inspirerende end de fleste andre programskrifter.

Jeg engagerer mig ikke meget i teksterne. Har de haft en intern betydning i afdelingerne er det fint.

 

Brneinstitutionerne
S er der en sag om visitationskriterier og normering p brneomrdet. En alenlang teknisk beskrivelse om forholdsvis sm ndringer. Det er ikke s mange mneder siden de samme forhold var oppe at vende og dengang brugte driftsdirektr, afdelingsledere og forldrereprsentanter oceaner af tid p sagen. Det m vre muligt at klare det meste administrativt og forelgge udvalget de vsentligste sprgsml kort og klart.

Det fremgr at Brnehuset i Onsbjerg har svagt faldende brnetal og at skovbrnehaven har det modsat.

 

Hjemmeplejen
Noget lignende gr sig gldende i forhold til hjemmeplejen. Her skal vi se p en rkke sm reguleringer i bespisningen af beboerne i plejeboligerne. Skal de have n eller to retter mad til middag og skal de have kage til aftenkaffen. Det er affdt af et statsligt krav om at der ikke m opkrves mere end 3000 kr. for fuld kostforplejning for beboerne. Men kan det dog ikke klares internt i hjemmeplejen. Der er et ldrerd og et bruger- og prrenderd der holder je med at beboerne har det godt og bliver behandlet bedst muligt. Hvis pengene er til det kan man jo give to retter mad f.eks. lrdag og sndag og nr nogen har fdselsdag. Om der er behov for aftenkaffe er vel noget der tilrettelgges individuelt i de enkelte bomiljer og burde ikke involvere hjemmeplejens ledelse og da slet ikke socialudvalget. Maden i plejeboliger skal ikke i udbud, s det kan ikke vre derfor der skal pindes sdan ud.

Sagen om at omdanne korttidspladser til egentlige plejeboliger er kommet op igen. Som jeg ser den sag handler det om at spare nogle kommunale kroner ved at give en drlig betjening og kalde boligerne noget andet end det de er. S vidt jeg lser sagen er der bl.a. tale om at opkrve husleje for nogle fllesarealer, der ikke er den mindste smule private. S vidt jeg kan lse de kryptiske dagsordener er jeg enig med afdelingschefen. Jeg har stillet en rkke sprgsml som jeg ikke har fet svar p. F.eks. spurgte jeg d. 18/8 om man havde fet et svar fra Velfrdsministeriet p nogle stillede sprgsml og nskede i bekrftende fald at f svaret. Frst nu d. 29/8 kan jeg lse i dagsordenen at svaret stadig afventes.

 

Personsager
Udvalget skal behandle en lang rkke personsager, brnesager, fortroligt forsts.

 

Frgesituationen
Den har lserne vel bde lst og snakket om i lange baner. Som med mange andre problemer, s er det noget af det bedste til at stte liv i et lokalomrde og binde folk sammen. Men hvordan ser jeg p det.

Som tidligere skrevet, s mener jeg ikke vi kunne have gjort andet end indg den kontrakt, som vi nu har s store problemer med at f overholdt. Siden nytr har jeg dog vret mere skeptisk. Jeg har ikke fet tilstrkkelig viden om hvordan vi agerede over for rederiet og jeg har ikke haft oversigt over reservefrgesituationen. Jeg har vret bekymret over at det store trafikudvalg i s lang tid ikke har vret indkaldt.

Nu har det vret indkaldt, og nu tror jeg meget igen er p rette spor. Det skal siges at jeg befinder mig langt bedre i det store trafikudvalg end i forsamlinger, der kun bestr af kommunalpolitikere. Lad mig udtrykke det sdan at i trafikudvalget fler jeg at jeg bliver betragtet som et almindeligt ligevrdigt menneske.

Det er ogs sdan at i trafikudvalget sidder der en rkke personer, der ved hvad de vil og som besidder en ret stor erfaring, viden og handlekraft. De bliver ikke, som jeg somme tider er ude for det, bebrejdet nr de foretager selvstndige undersgelser og initiativer. Og det er der faktisk nogen der gr. Det gr ikke mindst Sren Peter Kjeldahl men ogs Ren Bergmann. Flere andre er med til at afklare sagen og drive den fremad. Ogs vores borgmester vokser i den situation og forsamling.

Sagen er at vi har en kontrakt der binder begge parter hrdt. NFS (Nordic Ferry Service) kan vlge at lukke. De har kastet mange penge i sagen, og vil have tabt disse penge, hvis de lukker. Der er dog ogs den mulighed at de mener de vil tabe yderligere ved at investere endnu mere.

Vi er i den situation, at vi, hvis vi er uforsigtige, kan blive pfrt en enorm erstatning, alts hvis vi afbryder p et forkert grundlag. Hvis vi afbryder kontrakten eller hvis NFS gr det for os, kommer vi en meget vanskelig situation, hvor vi mske vil nske os tilbage til svel Mads Kofod som Valter Merrild.

Heldigvis havde vi under mdet ogs en tillidsvkkende advokat til stede, der kunne dmpe ophidsede gemytter med kold jura.

Jeg fler i hvert fald at vi efter dette mde er i en situation, hvor vi nu er tttere end hidtil p at udvise rettidig omhu og formodentlig vil blive ved med at gre det.

Frst og fremmest har vi en kontrakt, en god kontrakt. Allerede p fredag skal vi have en plan fra Mads Kofod, hvor han prver at dokumentere at NFS inden for en ikke for lang frist, kan leve op til kontrakten. Det pstod han i onsdags at han kunne. S har kommunen frem til d. 18/9 til at forholde sig til NFS plan.

Vlger vi at st af og vinke farvel til NFS, s forestr der et kmpearbejde og sandsynligvis en periode med utilfredsstillende sejlads. Men p lang sigt kan det blive meget stabilt. Ny lovgivning fra EU tillader kommunen at drive egen frgetrafik og helt undlade udbud. r har allerede valgt den lsning og vi vil kunne drage nytte af rs erfaringer. Sandsynligvis vil et samsk frgerederi komme til at arbejde sammen med rfrgerne.

 

Flleslisten Sams
Hvordan skal Sams Listen forholde sig til denne nye liste og hvad mener jeg om den. Den er startet p et grundlag der nsten p en prik svarer til det grundlag som Sams Listen er startet p og stadig fungerer efter. Det m nrmest betragtes som et mistillidsvotum at de ikke blot har meldt sig ind hos os. Men sdan er situationen nu.

Begge lister slr hrdt p at Sams kommunes situation skal gennemlyses af uafhngige instanser og en status som selvstndig kommune skal sammenlignes med en sammenlgning, formodentlig med rhus. Nu bestr Flleslisten selvflgelig, ganske som andre lister, af folk der er indbyrdes forskellige, men jeg fornemmer at flere af flleslistefolkene inderst inde har besluttet sig for rhus-lsningen. Sdan er situationen ikke i Sams Listen, selv om den verserende frgesag bestemt ikke styrker tilliden til fortsat selvstndighed.

Jeg har hrt en udsendelse i Radio Sams med Henning Fredsted, Inge-Dorthe Larsen og Lars Kjeldmark. I den udsendelse blev der ikke sagt et eneste ord jeg ikke kunne skrive under p. Siden har jeg vret til mde i Medborgerhuset. Her sagde i hvert fald Frits og Karen ting som jeg opfatter meget anderledes, Frits i hans forstelse af den vrige kommunalbestyrelse og Karen i sin forstelse af kommunens budgetvilkr.

For mig er det vigtigt at f slet fast at man kan forestille sig et snarligt flertal og en kommende borgmester uden om Venstres nuvrende otte kommunalbestyrelsesmedlemmer. Jeg er ked af at SF og Socialdemokratiet ikke mdte op i Medborgerhuset og ikke melder ud i denne struktur-sag. Forhbentlig ser vi dem p Brundby Hotel til sndagens mde med Roger Buch.

 

Privatkonomien
Flleslisten med den tidligere venstreborgmester, Henning Fredsted, i spidsen slr hrdt p hvor mange penge den enkelte familie vil f yderligere til rdighed ved en kommunesammenlgning. Op til 20.000 kr. vurderer de. De kommer fra kommuneskat, ejendomsskat, vandafledningsafgift og kirkeskat.

 

Servicenivoet
P mdet i Medborgerhuset slog de ogs p det hjere serviceniveau vi vil f efter en sammenlgning. Her er jeg mere betnkelig. Man skal passe p ikke at sammenligne ngletal for Sams med ngletal for rhus. En meget stor del af rhus udgifter ligger i rhus centrum. Musikhuset bliver ved med at ligge hvor det ligger selv om Sams skulle komme til at blive regnet med til oplandet. Vore eventuelt kommende forhold skal sammenlignes med et lille landomrde i yderkanten af rhus kommune.

rhus kommune vil sandsynligvis have strre forstelse for Energiakademiet og energipolitik, muligvis ogs for kultur. Men heller ikke rhus kommune er ideel. Der er ogs bureaukrati og slendrian steder i rhus kommune og omrder hvor serviceniveauet er lavere end p Sams, ganske som der er omrder, hvor det er hjere. Helt som et rederi fra Bornholm har fjernet nogle arbejdspladser fra Sams vil en sammenslutning med rhus ogs fjerne nogle.

 

Kort til beslutningstagerne
Venstres otte kommunalbestyrelsesmedlemmer og de allierede organisationer slr meget p fordelen af at beslutningerne tages tt p boerne. Det synes jeg ogs var vigtigt, hvis vi havde en anden kommunalbestyrelse, men som det ser ud nu er det mest landboforeningen og dens medlemmer, der har glde af et nrt beslutningscenter. For mange andre vil beslutninger taget i rhus fles lige s nre.

Sams Listen arbejder for benhed, lydhrhed og debat, alts at f demokratiseret en og fremmet befolkningens medvirken i ens udvikling og en flles forstelse og -solidaritet. P det omrde hrer jeg ikke meget i de signaler Flleslisten Sams udsender, og det er p det omrde man kan finde en begrundelse for at fastholde Sams Listen. Skulle Sams blive en del af rhus kommune er det endnu vigtigere at vi har oparbejdet en flles Sams-bevidsthed, der bygger p et gte og oplevet fllesskab. Skal jeg nvne nogle tidligere kommunalpolitikere i hvis fodspor jeg gerne gr, er det den konservative Lars Udby og SFs Dorthe Enevoldsen.

Sams Listens fremtid
Bestyrelsen for Sams Listen har besluttet at indstille denne til oplsning p generalforsamlingen d. 30/9, hvis organisationen ikke bliver strre men det bliver den vel! Det regner vi med at opleve allerede ved et mde i Medborgerhuset d. 7. september. Lukkes Sams Listen ned, kan man tnke sig en sammenlgning af de to lister eller at enkeltpersoner fra Sams Listen glider over i Flleslisten, hvis den vlger at vre ben for det. Jeg vil endnu engang appellere til at alle opstillede uden for Venstre (bredt forstet) gr i valgforbund for at undg stemmespild og for at f vendt kommunen til en ben kommune.

 

Udstrakte hnder til busdrift
William Jensen (S) vil bringe sprgsmlet om det manglende tilskud til busdriften p r op i frst sin egen gruppe og s i Regionsrdet.
Af  Inge Heilesen
Hjlp fra bde S og K i regionsrdet til redningsaktion for busdriften p r
R: Nu kan det ikke g galt! Denne gang m det betyde nogle hjlpende hnder til ens hrdt prvede busdrift.
Fra nrmest alle sider i regionsrdet er politikerne tt p at falde over hinanden med lfter om alt det, de mener br gres for at sikre sttte til busdriften p r, og i forvejen har selveste regionsrdsformand Carl Holst (V) jo forleden meddelt, at han vil lytte med stor forstelse og velvilje, nr rs borgmester, Jrgen Otto Jrgensen (S), klager sin nd over ens stigende udgifter til busdriften p et mde den 31. august.
- Personligt kan jeg godt se, at r er klemt voldsomt p busomrdet, og at en er hrdt ramt, medgiver Carl Holst og tilsiger sin fulde sttte til at f lst problemet.
- Der har vret sagt mange pne ord, men nu skal vi have en konkret lsning, forsikrer det socialdemokratiske medlem af regionsrdet, William Jensen (S), der i mange r i teknisk udvalg i Fyns Amt var med til at give tilskud til busdriften p r.
i klemme
William Jensen tager sprgsmlet med i sin egen gruppe og tror helt sikkert p opbakning, som han s vil kunne bruge i forhold til resten af regionsrdet, nr han fortller, at r Kommune i r har busudgifter, der svarer til ca. 1.000 kr. pr. rbo.
- I forbindelse med kommunesammenlgningen blev der ikke taget hjde for, at r var blevet slet sammen ret forinden, og jeg mener helt bestemt, at en derved kom i klemme. Hvis der havde vret en bro til r, ville regionen jo godt have kunnet give tilskud til nogle af ruterne. Bl.a. ville det have vret oplagt med en uddannelsesrute, sdan som vi netop lgger ud med i den nye busstruktur p Fyn. Den tilskudsordning m ogs kunne bruges til en . Bare p en anden mde, mener William Jensen, der ogs vil undersge, hvordan det er med transporttilskuddet til Fan, som jo ogs ligger i Region Syd.
- Desuden vil jeg naturligvis kigge nrmere p, hvorvidt der blev beget en direkte fejl, da embedsmndene forklarede os, at det efter reglerne ikke er lovligt at give tilskud til busdriften p r. Det m det jo vre, nr Region Nord giver tilskud til busdriften p Ls, ppeger William Jensen.
Konservativt hndslag
Ogs fra konservativ side i regionsrdet er der udprget vilje til at hjlpe og til at f en lsning nu og her, og ens eget regionsrdsmedlem, Poul Skmose, som mange, mange gange har rejst sprgsmlet om det urimelige i det manglende tilskud til rsk busdrift, men hidtil forgves, bliver nu sttte af partiets spidskandidat til regionsrdsvalget, Lasse Krull, og de har begge bedt om et mde med borgmester Jrgen Otto Jrgensen (S) for at diskutere et forslag nrmere. Skal vi snydes eller hva??
- Det er nu, vi skal have afgjort, om de vil snyde r, eller om de ikke vil. Eller om de vil lade os sejle vores egen s med eller uden busser. Det er nu, den regnefejl skal rettes, som blev beget i forbindelse med kommunesammenlgningen, fastslr Poul Skmose med en henvisning til, at man glemte, at de rske kommuner var blevet lagt sammen et r fr andre kommuner, da pengene til kollektiv trafik skulle fordeles.
- Nogen lavede en fejl og regnestykket gik ikke op. Pengene til den regionale trafik p r blev spredt ud over hele Fyn. Smpenge i den store fordeling, men mange penge for r Kommune, pointerer Skmose, som ogs mener, at det vil vre naturligt, at staten gr med p en tilskudsordning.
- Det var jo i Indenrigsministeriet, hele denne misre startede, ppeger han.

 

Finansieringsvanskeligheder p r?
At bo p r har mange fordele, men finansieringsmssigt kan der vre nogle vanskeligheder. Realkreditinstitutioner er meget tilbageholdende med at give ln til erhvervsvirksomheder, og baggrunden er simpelthen at de ligger p r. Et nyt og ganske urimeligt eksempel er vanskelighederne for Sby Vrft ved at lne til deres udvidelse og administrationsbygning. Det vil r Kommune nu gre noget ved. Kommunen har bedt vores kontor om at indsamle en rkke klare og veldokumenterede eksempler p en urimelig forskelsbehandling af virksomheder p r i forhold til virksomheder p fastlandet. Vi vil derfor i den kommende uge ringe rundt til en rkke virksomheder for at hre om de har eksempler p afslag til finansiering af sunde og gode projekter. Efterflgende vil disse virksomheder blive indbudt til individuelle mder med kommunens konomiudvalg, der nsker at blive kldt godt p til et planlagt mde med folketingets erhvervsudvalg. Der er en fast vilje i den nuvrende kommunalbestyrelse til at arbejde for de bedst mulige forhold for erhvervslivet p r, herunder den vigtige finansiering af fortsat vkst.