Disse kommunale nyheder behandler frst og fremmest budgetseminaret. Sidst i nyhederne er der omtale af konomiudvalgsmdet d. 11. august, kommunalbestyrelsesmdet d. 18. august samt de mder som det udvidede trafikudvalg holder tirsdag og p onsdag.

S vil jeg gre opmrksom p at Sams Listen er en meget spinkel organisation. Hvis listen skal deltage i det kommende kommunalvalg krver det et strre og aktivere bagland. Jeg vil her appellere til listens mange sympatisrer om at overveje deres stilling til listen og notere sig at listen indkalder til mder i Medborgerhuset mandag d. 7. september og onsdag d. 30. september. Det sidste mde er den ordinre generalforsamling. Det bliver forhbentlig ogs opstillingsmde i forbindelse med kommunalvalget, men hvis medlemstallet ikke inden mdet er steget kraftigt, overvejer bestyrelsen at indstille at listen oplses.

 

Budgetseminar d. 13. august
Sammenlgning med rhus
Cykelstier
Linie 131
Fortove
Lundsagers indflydelse
Ungdommen
Socialpsykiatrien
Brnehavemad
Kassebeholdningen
konomiudvalget d. 11. august
Kommunalbestyrelsen d. 18. august
Kloakbestyrelse
Trafikudvalget d. 25. og 26. august
Skjoldns tjener penge
Problemer i det sydfynske
Flere samsinger
Det skulle Sams ogs gre
ens busdrift i klemme

Budgetseminar d. 13. august
Denne torsdag var kommunalbestyrelsen samlet i idrtshallens cafeteria i ni timer. Man kom meget tt p et frdigt budget for 2010, der efterflgende skal vedtages ved to offentlige kommunalbestyrelsesmder henholdsvis d. 15. september og d. 8. oktober.

Budgetarbejdet er vigtigt, men alligevel har det haft en beskeden plads i min forberedelse. Den prioritering hnger sammen med mine arbejdsvilkr og evner. I alle fire r har de radikale omvendt valgt at lgge krfter i budgetarbejdet. I r var der tre afstemninger foranlediget af de radikale. I alle tre tilflde valgte jeg at stemme sammen med de radikale. I alle tre tilflde blev vi nedstemt af de vrige otte medlemmer.

 

Sammenlgning med rhus
Frits Andersen kom under mdet med et forslag, der ikke var indget i de udsendte materialer. Han udtalte mistillid til kommunens konomiske muligheder og satte flgende tekst (iflge referatet) til afstemning: P baggrund af kommunens budget nsker det radikale venstre, at der tages kontakt til rhus kommune med henblik p sammenlgning.

Jeg stemte sammen med de radikale. Det skal ses i relation til at jeg ikke ville identificeres med den vrige forsamling, der fr sidste valg fejede alle andre muligheder end en fortsat selvstndighed ind under gulvtppet og vendte sig imod analyser og undersgelser af kommunens konomi og vrige vilkr.

I den forbindelse vil jeg her anbefale at man mder op p Brundby Hotel sndag d. 30. august kl. 14.30 og hrer p et foredrag af kommunalforsker Roger Buch og deltager i den efterflgende debat. Samtidig m jeg gre opmrksom p at Sams Listen har benhed, lydhrhed og debat som sine forml og finder det vigtigst at arbejde for at hele en kan deltage i ens udvikling. Det glder uanset om en fortsat er en selvstndig kommune eller en del af en strre kommune. Hvad angr de konomiske muligheder, s afventer vi en uafhngig analyse. I den forbindelse vil jeg ppege at kommunens konomiske rderum kunne vre langt strre, hvis der blev administreret mere ansvarligt.

 

Cykelstier
Jeg har beskftiget mig meget med ens infrastruktur, specielt for de blde trafikanter. Jeg vil her omtale cykelstier, busbetjening og fortove. I budgetmateriale var der tre forslag til cykelstier, nemlig 1) Mrup-Nordby, 2) Tranebjerg-Ballen og 3) Tranebjerg-Ksen. Kommunalbestyrelsen indstillede, iflge referatet, at den frste og den tredje ikke gennemfrtes medens man besluttede at gennemfre Tranebjerg-Ballen. Der er dog nogle konomiske forbehold, s stien er ikke sikker. Karen, Frits og undertegnede stemte iflge referatet imod Ballen-stien. Det er lidt misvisende, for det havde vret rigtigere om der havde stet at vi stemte imod at stien Mrup-Nordby blev afvist.

Det vedtagne stiforlb var ikke kendt i forvejen, idet der var udsendt et forslag, der viste en liniefring hele vejen langs den tidligere amtsvej. Jeg har tidligere talt for at undersge stimuligheder i eget trac og kun mdt med hn. Nu har flertallet valgt at lade cykelstien flge den allerede nu skiltede markvej fra Stubmllen og ned til Nylandsvej, dog sledes at stien fres ind i Ballen til vej nord om tmmerhandlen og syd om Kbmandsgrden. Begrundelsen er at der er tilskudsmuligheder for stier i naturen. Jeg argumenterede for at man ikke stoppede stien ved Netto, men sikrede de sm cyklisterne videre frem til kommuneskolen.

Nr jeg valgte at prioritere stien p Norden, var det af mange rsager. En af rsagerne er at Landevejen er smallere og p alle mder af en drligere kvalitet end de tidligere amtsveje. En anden rsag er at der lokalt flere gange er udtrykt nsker om denne sti. Fra flertallets side blev det sagt at ogs de nskede at der kom en sti p Norden, blot p et senere tidspunkt. De fastholdt en efter min mening forrykt stligere liniefring. Imod at prioritere stien p Norden talte, iflge borgmesteren, at friskolen kun havde tre elever, der kom fra Mrup. Da jeg ringer til friskolen fik jeg opgivet et hjere antal. I vrigt synes jeg det er fornuftigt nok at undersge trafikmnsteret for ens skolebrn, men den slags laver kommunen ikke. Det er mit indtryk at cykelsti-beslutningen, som s meget andet i kommunen, er en hovsalsning.

Som nvnt ligger tilskudsmuligheden nok som et vsentligt argument bag den valgte sti, og mange andre, lsninger. Jeg mener ogs at tilskudsmuligheder er et ndvendigt og sagligt argument. Det m blot ikke st alene. Fr man ser p tilskudsmulighederne br man kende sit eget ideal-ml. I sagen om cykelstier br man have en plan, der omfatter flere end de umiddelbart realiserbare stier og man br lave en prioritering. Og prioriteringen skal vre argumenteret, bl.a. i form af viden om skolebrnenes trafikmnster.

 

Linie 131
Som bekendt har kommunen skret 20% af den hidtidige kreplan. Det giver en besparelse p ca. 800.000 kr. Det var ogs en hovsa-besparelse. Det har kommunen fet en del kritik for. Ikke mindst har jeg fremfrt kritik, hvor jeg har haft mulighed for det. P temabudgetmdet i april besluttede man s alligevel at se p muligheden for at indfre telekrsel i en eller anden form. Man m have flt et behov for at markere sig hurtigt, for nu blev det faktisk indstillet at indfre telekrsel allerede fra 1. oktober, alts fra otte dage fr vi skal vedtage det budget, som krslen er indstillet til og halvanden mned fr kommunalvalget.

Og hvad er det s man har indstillet/vedtaget? Man har vedtaget at der fra 1. oktober kan ringes efter en taxa til krsel p de tider, hvor der er skret bustrafik vk. Som jeg husker det, skal man ringe efter taxaen 2 timer fr man skal ud og kre. Taxaen krer s p de tider, der kendes i fra den gamle kreplan og kun mellem de kendte stoppesteder. Passagererne betaler sdvanlig bustakst. Det er da meget bedre end ingenting. Men ogs det er en hovsalsning. Man har ikke forholdt sig til noget som helst af det, der diskuteres ude over landet, hvor politikere og teknikere diskuterer kollektiv trafik. Man har ikke inddraget nogen af de mennesker her p en, der har viden p omrdet og har vist engagement. Der indgr ikke besparelser fra anden krsel, f.eks. visiteret krsel. I et indlg p Sams Postens hjemmeside skriver borgmesteren d. 22/8: Med hensyn til busser har kommunen gang p gang bedt om, at de indpasses bedst mulig. Det er ikke den store viden eller engagement der demonstreres i den stning. Det er nsten som nr kommunen appellerer til Nordic Ferry Services. For vrigt mener jeg ikke at kommunen bad om bedre indpasning af buskrslen i andet halvr 2008. Og hvad har kommunen foretaget sig nr bnnen ikke blev efterlevet?

Der burde vre taget en grundig overvejelse fra grunden af, hvordan en ideel kreplan kunne se ud. Det skulle overvejes hvordan man bedst motiverede borgerne til at bruge tilbudet, og s skulle det vre s godt og gennemtnkt, at passagertallet voksede efterhnden som brugerne opdagede dets muligheder. Nu har man lige indfrt et hovsa-system samt vedtaget: Der flges op efter et halvt og et r for at vurdere benyttelse og konomi. Den kollektive trafik er en af de undtagelser, hvor jeg har foreslet at kommunen bruger flere penge.

 

Fortove
Det er et emne, der er i familie med ovenstende, men det var ikke p budgetseminaret. Alligevel vil jeg nvne det her. Her har kommunen faktisk vret aktiv det sidste r og forbedret nogle fortove og ogs anlagt nogle nye. Hatten af for det. Blot havde jeg gerne undvret de nye fortove i Langgade. Jeg har stemt imod dem, og jeg ser hele Langgadeprojektet som udfrt med hovedet under armen. Jeg kan pege p andre steder, hvor der er mere brug for midlerne. Der er stadig ikke fortov til skolebrnene p Marsk Stigsvej hen forbi Tolderhuset. Fortovene p Besservej trnger til reparation og forlngelse hen til de forventede ldreegnede boliger p Holms Bakke. Der mangler ogs fortov op ad sterlkkevej til Dalen, Skrnten, Bakken og Toften. Den lokalplan som en arkitekt udfrte for os til Toften indeholdt nogle tanker om stiforbindelser i eget trac, men dem nedprioriterede teknisk udvalg. Kommunalbestyrelsen tnker ikke i cykler, busser og transport p g-ben.

Lundsagers indflydelse
Jeg har hrt Frits Andersen i Radio Sams. Han brugte nogen tid til sidst med at fremhve de radikales taktik i kommunalbestyrelsen og sammenligne med Lundsagers taktik. Om min taktik vil jeg sige, at den ikke er helt frivillig. Jeg blev taget imod p en mde, s jeg kunne vlge at lgge mig fladt ned eller omvendt tage den konfrontatoriske stil som jeg alts har valgt. Men har den givet resultater? Mske giver den det resultat at den kommende valgkamp fr et andet indhold og et andet resultat end hvis jeg havde valgt en mere ydmyg stil. Men jeg vil ikke udelukke at jeg ogs i den forlbne periode har haft en pn indflydelse. Jeg tror ikke at de foregende tre afsnit, cykelstier, linie 131 og fortove ville have haft samme indhold, hvis jeg ikke havde fremfrt emnerne s kraftigt. Jeg kan ikke vide det og da slet ikke bevise det, ganske som vi m gtte os til strrelsen af de radikales indflydelse.

 

Ungdommen
Der afsttes 75.000 kr. til konkretisering af multibane til indretning p arealet foran Idrtshallen, hvorefter tilskudsmidler sges. I samme omrde sammentnkes en ungdomshusfunktion. Dette kom ikke til afstemning, men de radikale og undertegnede tog igen i fllesskab afstand, idet vi pointerede at de tanker vi hrte fra flertallet ikke svarede til det vi forstod ved et ungdomshus. Mllebakkevej 2 blev afvist som ungdomshus. 50.000 kr. kan bruges til sttte for aktiviteter for fattige brn. De skal administreres af Intern Service gennem de foreninger og aktiviteter, som brnene frekventerer.

Nr kommunen planlgger en del anlgsvirksomhed, f.eks. multibane, hnger det sammen med en statslig pulje, kvalitetsfonden, der i 2010 giver kommunen 2,9 mio. kr. og det halve i de flgende r. De statslige midler skal dobles op af kommunen.

Socialpsykiatrien
Denne kommunale institution fr opfyldt sit nske om at kunne rykke ind i Mllebakkevej 7, den hidtidige tekniske afdeling. Flertallet fulgte direktionens forslag om at tilfje omrdet en halv stilling. Det kom til afstemning og de radikale og undertegnede stemte imod, idet vi nskede at flge afdelingens egen indstilling om at tilfre en hel stilling.

 

Brnehavemad
Bespisningen af brnene i skovbrnehaven blev ikke helt afklaret. Jeg tror dog de fr lov at lave deres egen mad, ganske som de vrige brnehaver. Det er afklaret at husvrten ikke skal foretage investeringer i kkkenet. Skal der investeres, skal kommunen selv gre det.

 

Kassebeholdningen
P budgetseminaret blev der vedtaget langt flere indstillinger end de der er nvnt her ovenfor. Som mange kyndige folk har fortalt mig, s er budgetter ikke nemme at tyde, og de kan skrives p mange mder og med meget forskellige forudstninger. En af de store klumper er at kloakkerne skal selskabsgres fra nytr. Til den tid skal det nye kloakselskab optage ln p over 40 mio. kr. Pengene skal kloakkernes hidtidige ejer, kommunen, have. Det er penge kommunen har lnt til kloakforml. Men hvad skal kommunen s gre med de 40 mio. kr.? Skal de straks betales tilbage til dem de er lnt af, eller kan man beholde dem som et ekstra ln? Det er ikke afklaret.

Da mdet var ved at vre forbi og kassebeholdningen s lidt for bedrvelig ud, kom nogen i tanke om de fire millioner, der var afsat til imdegelse af tab p Skoleparken. Det var da vist ikke ndvendigt mere. S s kassebeholdningen pludselig fire millioner bedre ud. Nej den blev forbedret med hele fem millioner, for man var kommet til at afstte fem millioner til formlet, selv om beslutningen kun var get p fire millioner. Nu er der vist fuldt udlejet og beboerne er vist faldet til ro, blev der argumenteret. Om beboerne er faldet til ro skal jeg lade vre usagt, men sagen er at der ogs var fuldt udlejet dengang pengene blev sat til side.

konomiudvalget d. 11. august
D. 9. august orienterede jeg om konomiudvalgets dagsorden. Umiddelbart fr mdet kom der yderligere to tillgsdagsordener. Kommunen har travlt i disse ferietider og tider med frgeproblemer. Det ene var et lukket punkt og det andet var et svar til Statsforvaltningen.

Svaret til statsforvaltningen var en bekrftelse af at fire lejligheder i Skoleparken ville blive isoleret inden jul. Beboerklagenvnet havde ellers krvet lejlighederne isoleret inden 1. september 2007. Beboerklagenvnet var klar over at der var tale om generelle isoleringsmangler i hele ejendommen, men kommunen njes i denne omgang med at f de fire synede lejligheder isoleret.

konomiudvalget behandlede ikke punktet om sundhedspolitik. Det gr man nok nste gang, hvis forslaget skrives tydeligere sammen.

Kommunalbestyrelsen d. 18. august
Brevet til Statsforvaltningen om Skoleparken gav anledning til lidt mundhuggeri mellem p den ene side mig og p den anden side Carsten Bruun og Per Urban Olsen, og jeg stemte som den eneste imod flertallets brev. Alle vrige indstillinger blev nstemmigt vedtaget. Under punktet Eventuelt oplste borgmesteren en klage over mig. Den har jeg tidligere skrevet om.

 

Kloakbestyrelse
Der er nedsat en midlertidig bestyrelse for kloakkerne. Den skal forberede vedtgter, herunder den mere varige bestyrelse, der skal trde til ved selskabsgrelsen til nytr. Den midlertidige bestyrelse bestr af Henrik Kjr, Jrn Nissen og Frits Andersen. Det har jeg fet at vide ved et tilfldigt mde p et hjrne p Langgade. Kommunen strr ikke om sig med oplysninger til sine kommunalbestyrelsesmedlemmer. P et andet hjrne fik jeg at vide at de fleste af de ansatte i teknisk afdeling havde flyttet arbejdspladserne fra Mllebakkevej til Stofte. Det glder dog ikke Kurt Frederiksen, der sidder alene tilbage og administrerer netop kloakkerne.

Kloakkerne har gennem rene frt til meget forbistring, foranlediget af at kun ca. 70% af ens befolkning er med i kloakkerne, men alle 100% reprsenteret i kommunalbestyrelsen tager beslutningerne. Den samfundsklasse, der har strst indflydelse i kommunalbestyrelsen bestr fortrinsvis af personer, der ikke er med i kloakkerne. Af de tre i den midlertidige bestyrelse er kun den ene med i kloakken.

Trafikudvalget d. 25. og 26. august
Tirsdag aften er der, efter mneders venten, igen mde i trafikudvalget. Der er kun afsat to timer til mdet. Der er ikke udsendt skriftligt materiale overhovedet i forvejen. Vi fr travlt, hvis vi skal tage stilling til en eventuel opsigelse af aftalen med Nordic Ferry Services, som jeg gtter p at nogen vil foresl. I hvert fald skal vi have oversigt over problematikken med reservefrge og s skal vi vel ogs lade et par ord falde om en erstatningssag nu vi ikke helt har fet alt det der er aftalt. Jeg har ikke mere at sige om den sag, ud over at jeg meget vel kan forestille mig at frgesagen bliver den sten p vejen, der fr kommunens selvstndighed til at vlte. Foreningen Sams Weekend har en flyvemaskine i baghnden, s den er sikker p at f en foredragsholder til en p sndag.

Onsdag er der igen mde i udvalget i to timer. Det er med deltagelse af Mads Kofod.

 

Skjoldns tjener penge
Under denne overskrift skriver Fyns Amts Avis:
Knapt var M/F Skjoldns kommet hjem til r tirsdag eftermiddag, fr der igen blev ringet fra Sams om hjlp. Det skete nemlig torsdag aften sent, da det var konstateret, at en brand havde hrget torsdag eftermiddag i Samsrutens spritnye frge Kanhave til mange millioner. Vi sendte naturligvis Skjoldns af sted med det samme, s frgen kan hjlpe lidt til, indtil Kanhave bliver klar igen. Samtidig tjener vi jo ogs en skilling, fastslr frgedirektr Keld Mller, rfrgerne.

Problemer i det sydfynske
D. 11/8 havde Fyns Amts Avis flgende forsideoverskrift  over seks spalter: Ny frge til Bjden-Fynshav fra grsk vrft kuldsejlet. P side to var der en overskrift, der strakte sig over hele otte spalter: Hb om to nye frger til Spodsbjerg-Trs. Der tales dog frst om indsttelse i 2012. Om frgen til Boyden-Fynshav siger Mads Kofod at skroget ligger i Grkenland, men apteringen skal laves et andet sted. Han nvner ikke Ksen-Kalundborg eller for den sags skyld Slvig-Hou, der nok kan fortjene en ny frge.

Flere samsinger
D. 3. august rummede folkeregisteret 4.071 beboere p Sams. Det er 10 flere end for et r siden. I mellemtiden har der vret et dyk. Frrest var vi d. 1. april med 4.005.

Det skulle Sams ogs gre
For 1 r siden skrev jeg til alle -kommunerne, ogs Sams, om de helt urimelige vilkr for buskrslen p erne. Fra Sams fik jeg end ikke et svar p henvendelsen. Nu lser jeg i Fyns Amts Avis at man er mere aktive p r. Ls artiklen og sprg dig selv hvorfor det ikke er Sams kommune der tager problemet op. Jeg har ogs nvnt problemet over for bestyrelsesmedlemmer i trafikselskaberne, der viste forstelse for problemet. Mske skulle Carsten Bruun ogs prve at rejse problemet i det trafikselskab han selv sidder i reprsentantskabet for.

ens busdrift i klemme  �
Af  Inge Heilesen
- Mange kommuner i regionen har problemer med busdriften, men jeg kan godt se, at r er specielt hrdt ramt, medgiver regionsformand Carl Holst (V)
R: Der er lagt op til forstelse - stor endda - og mske endda ogs til en hndsrkning, nr rs borgmester Jrgen Otto Jrgensen (S) den 31. august tager turen til Vejle for at mdes med regionsformand Carl Holst (V) og klage sin nd over de stadigt stigende udgifter til busdriften p en.
- Jeg vil i hvert fald lytte med stor forstelse og velvilje. Personligt kan jeg godt se, at r er klemt voldsomt p busomrdet, og ogs at en er ramt hrdt. Mske endda hrdere end det har vret meningen, medgiver Carl Holst og understreger samtidigt, at der jo er rigtig mange kommuner ogs i Region Syddanmark, der har store problemer med busdriften.
- Vi skal have lst de problemer. Den kollektive trafik ligger mig meget p sinde, og jeg vil gre, hvad jeg kan for at lse disse problemer, lige som jeg naturligvis hber, at ogs kommunerne vil ptage sig deres del af ansvaret, eftersom de jo har fet pengene til at drive busserne, ppeger regionsformanden.

 

Vrede p r
Mdet med regionsformanden er kommet i stand efter en temmelig ophidset debat i kommunalbestyrelsen i slutningen af maj mned, hvor det blev slet fast med syvtommersm, at det ikke er fljlshandsker, der skal bruges i den videre kamp for busdriften p r. Vreden er stor i alle sider af den politiske palet, og Karsten Landro (K) havde vist alle med, da han sagde, at vi mske skal overveje lidt civil ulydighed for at f en ordentlig behandling.
- I frste omgang m vi dog forsge at gre regionsformanden klart, at det ganske enkelt ikke er rimeligt, at en kommune som r skal bruge nsten syv mio. kroner rligt p busdrift, fordi regionen henholder sig til nogle regler, som slet ikke glder i dette omrde, ppeger Jrgen Otto Jrgensen med henvisning til reglerne i Lov om Trafikselskaber, hvori byrdefordelingen er beskrevet.
Iflge regionen str der, at regioner ikke m give tilskud til ruter, der kun krer i n kommune, men iflge bl.a. kommunaldirektr Lars Rud glder denne regel udelukkende st for Storeblt, mens der udtrykkeligt str, at vest for bltet kan regionerne give tilskud til sdanne ruter.
- Det har bl.a. Region Nord benyttet sig af og giver derfor tilskud til ruter p Ls, ppeger borgmesteren.

Ud af Fynbus
Vreden over Fynbus og de vilkr, som samtlige kommunalpolitikere finder urimelige, resulterede sidste r i, at kommunalbestyrelsen besluttede at bede om at komme ud af Fynbus-samarbejdet p grund af urimelig forskelsbehandling.
Transportminister Lars Barfoed (K) meldte dog tilbage, at det ikke lader sig gre med den nuvrende lovgivning, og ogs ministeren meldte ud, at -kommuner uden broforbindelse kan vre srligt hrdt ramt af den opgavefordeling, der skete i forbindelse med kommunalreformen.
- Sdan er det stadig. Men uanset regler og lovgivning er og bliver det ganske enkelt urimeligt, at den kollektive busdrift skal koste hver rbo mere end 1.000 kroner om ret. Vi vil ikke finde os i det, og det vil vi forklare regionsrdsformanden, fastslr rs borgmester.