Samsø på nettet
  Online lige nu: 100 - Besgende i alt: 251 Dato: 27-07-2017  
30-10-2009 08:44:31
Del indlæg Del indlæg
0 kommentarer

Hvis ikke det var fordi, at samtlige opstillede lister til kommunevalget havde indget en aftale om en sober og ordentlig valgkamp, kunne man fristes til at bruge flere forskellige skldsord om socialdemokraternes spidskandidat Marcel Meijer.

Marcel mener, at: P Sams har vi nok Danmarks mest engagerede borgere. Nu skal vi ogs have Danmarks mest engagerede kommunalbestyrelse.

Hvad bilder han sig ind?

Jeg har selv vret med i en rrkke, og jeg mener, i al beskedenhed, at jeg har lagt en engageret arbejdsindsats i mit politiske virke.

Ligeledes har jeg, igennem rene, oplevet politiske venner og fjender, som har brugt rigtig meget tid p deres engagement i det politiske arbejde.

Det er flot, p baggrund af to kommunalbestyrelsesmder af i alt 51 minutters varighed, at vre i stand til at bedmme tidsforbruget for en kommunalpolitikker.

For vrigt er gengivelsen af svaret til Frits Andersen ikke korrekt. Det var mig der svarede, og det er muligt at det ikke var et fuldstndig uddybende svar, men dog noget mere uddybende end Marcel husker det.

Det kan muligvis skyldes at Marcel har haft travlt med at holde je med sit stopur.

For vrigt var punktet rigtig godt uddybet i dagsordenen, hvilket jeg forventede at alle havde set hjemmefra, s derfor var mit svar ganske kort.

Jeg er da selvflgelig ked af, at Marcel efter at have boet p en i s mange r, og have brugt hele 51 minutter til at overvre 2 kommunalbestyrelsesmder, har haft en s drlig oplevelse.

Jeg vil derfor opfordre Marcel til at mde op, og overvre kommunalbestyrelsesmderne fremover.

S vil han nemlig opdage, at mderne, og debatterne p mderne, ret s ofte er rigtig meget lngere.

Det afhnger tit af dagsordenens indhold og omfang, som kan vre meget forskellig fra gang til gang.

 

         Med venlig hilsen

             Einer Madsen

         SOCIAL LISTEN


28-10-2009 12:45:58
Del indlæg Del indlæg
2 kommentarer

Det var noget overraskende, at vi i regionalradioen onsdag morgen kunne hre Den Radikale rhusianske rdmand Peter Thyssen fortlle at han gerne s et tttere samarbejde med Sams p energiomrdet.

Han kunne benbart se nogle fordele ved at indg i et samarbejde med os. Et samarbejde som eventuelt kunne fre til en egentlig sammenlgning, og en frgeforbindelse direkte til rhus.

Det er pudsigt at det forslag bliver bragt p banen, netop nu hvor en sammenlgning med rhus kommune, og en frgeforbindelse til rhus er prioriteret hjt p Flleslistens valgprogram.

Hvis ikke det var god skik, ikke at blande sig i andre kommuners anliggender midt i en valgkamp, s kunne man fristes til at tro, at det var bestilt afbejde, men sdan er det selvflgelig ikke.

Det m vre en ren tilfldighed, at det forslag kommer lige nu.

Det er jo sdan, at vi i forvejen samarbejder med rhus kommune p en rkke omrder, og det samarbejde kunne sikkert udvides, men lige bestemt p energiomrdet klarer vi os faktisk rigtig godt alene.

Jeg tnker her frst og fremmest p Energiakademiet, vindmllerne og de decentrale og ikke kommunale fjernvarmevrker.

 

            Med venlig hilsen

              Einer Madsen

               Social-Listen

Solidaritet - Samarbejde - Sams

27-10-2009 07:53:06
Del indlæg Del indlæg
6 kommentarer

Hermed svar p de fremsendte sprgsml til kandidaterne:

 

Sprgsml 1:

Ja, det skal vi. Ingen andre end os fra sams, kan stte sig ind i vores helt specielle -forhold. Det hverken kan, eller skal vi forvente.

Som selvstndig kommune har vi nrhed i beslutningsprocessen. En nrhed som vi aldrig vil kunne f i en stor kommune.

Alle har muligheden for at trffe de lokalt valgte politikere i Brugsen eller i Netto, og f en snak hen over kledisken.

I en stor kommune, som f.eks. rhus, ville vi formentlig drligt kende navnene p Byrdsmedlem-merne.

 

Sprgsml 2:

Der er ingen tvivl om, at der ligger en prisregulerende faktor i at udlicitere frgedriften, men det krver selvflgelig, at der er mere end et rederi der deltager, sledes at der er en reel konkurrence-situation.

Man kan frygte, at der ved nste udbud netop vil mangle konkurrence, og det vil derfor vre en god ide, at vre forberedt p en sdan situation.

Derfor vil det vre en god ide, at have et egentligt -rederi parat til eventuelt at overtage.

 

Sprgsml 3:

Det er en rigtig god ide, og er fint i trd med vores status som VE- at stille skrappere krav om lavenergibyggeri, end de regler der glder p landsplan.

 

Sprgsml 4:

Jeg ved ikke, hvem der kan definere ordet robust. Jeg vil sige, at Sams kommune har en fornuftig konomi, og det har jeg tillid til, at den fortsat vil have i rene fremover, hvis ellers vi forstr at gre tingene p den rigtige mde.

 

 

 

 

Sprgsml 5:

Om det lige bestemt er det rigtige belb, er svrt at sige. Al politik, er jo et sprgsml om prioritering. Og i den prioritering er der s afsat 150.000 til formlet.

Jeg mener at turisme er meget vigtig for Sams, og derfor br turistinformationen stttes, bde med offentlige midler, og midler fra aktrerne p omrdet.

 

Sprgsml 6:

For at minimere fraflytning og tiltrkke flere beboere til Sams, er det vigtigt at bevare det forholdsvis hje serviceniveau som vi har i dag, samt udvide med nye tiltag.

Af nye tiltag kan nvnes:

- Bedre muligheder for dem som nsker at bruge fritiden til andet end sport, eller andre sportsgrene end de traditionelle.

- Bedre fysiske rammer i vores folkeskole.

- kommunalt initiativ til at skabe bedre muligheder/rammer for fjernundervisning.

- Et egentligt Ungdomshus

- En hurtig og direkte busforbindelse fra Hou til rhus, vil forbedre pendlernes betingelser vsentligt.

 

        Med venlig hilsen

          Einer Madsen

          Social-Listen


06-10-2009 08:59:09
Del indlæg Del indlæg
2 kommentarer

De fleste har formentlig bemrket, at der i det sidste stykke tid har vret en livlig debat om Sams kommunes muligheder for at fortstte som en selvstndig kommune eller, som nogen benbart er indstillet p, at blive sammenlagt/underlagt rhus kommune.

Argumenterne for og imod har fget gennem luften.

Isr konomi har vret genstand for stor opmrksomhed fra begge lejre, og ord som kassebeholdning, likviditet, takster kommuneskat og omprioritering har vret brugt, og misbrugt, i flng.

Jeg tror vi lige skal stoppe op et jeblik, og i stedet se p hvad vi har, og hvad vi eventuelt kan forvente at f, hvis vi underlgges en stor kommune.

I dag har vi nrhed i forhold til de politikere der er valgt til at styre kommunen. I en stor kommune vil vi drligt kende navnene p de valgte, endsige kunne vlge en lokal.

Vi har vores eget kommunekontor med de samme funktioner som i de store kommuner. I en stor kommune ville vi, i bedste fald, f et lokalt rdgiverkontor. Alt af betydning ville skulle ske p den anden side af vandet.

Alle har muligheden for at trffe de lokalt valgte politikere i Brugsen eller i Netto, og f en snak hen over kledisken.

I det hele taget har vi nrheden i beslutningsprocessen. En nrhed som vi aldrig vil kunne f i en strre enhed.

Det er vigtigt at huske p, at hvis Sams kommune skulle komme i en trngt konomisk situation, s har vi altid muligheden for at sge til en anden og strre kommune.

Det er ligeledes vigtigt at huske p, at hvis vi frst er blevet underlagt en anden kommune, s er der ingen vej tilbage. S er selvstndigheden vk - for altid!

Jeg vil opfordre alle til grundigt at overveje konsekvenserne af en sammenlgning med en kommune p fastlandet.

Det er udmrket at sammenligne de konomiske konsekvenser, men det er mindst lige s vigtigt at sammenligne mulighederne for nrhed i den politiske beslutningsproces.

 

Med venlig hilsen

 Einer Madsen

 Social-Listen