Samsø på nettet
  Online lige nu: 55 - Besgende i alt: 5586 Dato: 23-11-2017  
23-01-2010 21:21:27
Del indlæg Del indlæg
0 kommentarer

Af Niels Lundsager

 

Kommunalbestyrelsen d. 26. januar
Udpegninger
Affaldsplan
Sams Grnts proces-spildevand
Cykelsti eller tankstation
Mordet p kastanietret
Statsforvaltningen
Kommunale nyheder
Sams Sygehus
Kommunale telefoner
Annoncer

 

Kommunalbestyrelsen d. 26. januar

 

Udpegninger
Der skal udpeges et medlem til hjemmevrnets distriktsudvalg, to medlemmer til TV2-stjyllands reprsentantskab samt n reprsentant til Det lokale beskftigelsesrd for rhus og Sams. Det fremgr ikke af dagsordenen hvem der forventes valgt, men det er givet aftalt i forvejen.

 

Affaldsplan
Kommunalbestyrelsen skal vedtage en ny affaldsplan for perioden 2009 2012. At jeg ikke her problematiserer udkastet til affaldsplan er ikke udtryk for at den er ligegyldig, men blot at jeg har begrnsede krfter.

 

Sams Grnts proces-spildevand
Her er en sag, som der er lidt rre omkring. Det nye medlem af teknisk udvalg, Inge-Dorthe Larsen fra Flleslisten, har i udvalget stemt imod de vrige medlemmer og Henning Fredsted fra samme liste har i Sams Posten argumenteret for deres flles synspunkt, nemlig at Sams Grnt skal forblive i kloakforsyningen og lade alt deres spildevand, ogs processpildevandet fra kartoffelvaskeriet g i kloakken og videre ud gennem rensningsanlgget i Ballen. Sdan har det vret hidtil og det har Sams Grnt vidst lige fra de placerede sig p Industrivej.

 

Sagen er at betalingen for at f sit spildevand renset er ekstremt hj her p Sams. Hvis Sams Grnt fr lov at melde sig ud af kloakforsyningen, s mangler der anslet 136.000 kr. i kloakforsyningen om ret, penge, der ndvendigvis m betales af de mange, der er medlemmer af kloakforsyningen. Det kan opfattes som groft urimeligt og der gres da ogs for tiden forsg p at tage toppen af de store udgifter ved at ndre spildevandsplanen og klare sig med en mere lemfldig rensning af ens spildevand, noget som jeg ikke tror man fr lov til. Jeg frygter endda at udgifterne bliver endnu strre end man hidtil har budgetteret med og at Sams dermed ger sit forspring som landets dyreste kloakforsyning. Det er resultatet af megen fejladministration i fortiden og problemerne vil blive forstrret af en tbelig ny lov p omrdet. Jeg ser ingen let lsning. En af de nrmeste dage fr vi formodentlig at vide hvilken entreprenr der skal udfre etape 2 og til hvilken pris. Etape 2 er omrdet fra Tanderup og op til Stauns incl. Besser.

Men kan det begrunde at Sams Grnt skal belastes med en ekstra afgift p 136.000 kr., en afgift som firmaets konkurrenter slipper for? Skal det vre betalingen for at Sams Grnt artigt i overensstemmelse med gode planlgningsprincipper har placeret sig i et industriomrde og har mttet se p at nye konkurrenter har placeret sig landligt og slipper for de samme afgifter? Jeg mener nej og er alts uenig med Flleslisten.

 

Men hvad skal der s ske med Sams Spildevand A/S? Skal det g konkurs eller skal Sams affolkes fordi ingen vil flytte over til de hje spildevandsafgifter? Jeg har ikke svaret, men vil dog pege p noget af en lsning. Hvorfor er kun 70% af boerne tilsluttet kloakforsyningen og betaler den hje afgift medens resten kan st udenfor og grine? Jeg vil foresl at man inddrager hele en i kloakforsyningen. De 30% vil i s fald blive rasende. De vil blive plagt tilmeldingsgebyrer i nrheden af 50.000 kr. pr. husstand og efterflgende blive plagt den hje afledningsafgift. De 70% vil til gengld f snket deres vandafledningsafgift noget. Sams Spildevand A/S vil f forgede udgifter, for de fr forpligtelsen til at sikre de nye medlemmer forsvarlige aflbsforhold, men ikke ndvendigvis tilslutning til rensningsanlgget. Udgifterne bliver dog langt mindre end indtgterne. Gennemfres forslaget vil en ad re vokse lidt bedre sammen ved at alle fr flles vilkr.

 

Alle grnsagsvaskerier skal selvflgelig have ens vilkr for deres processpildevand og der skal vre klare regler for hvilket vand der kan nedsives og hvilket der skal om ad rensningsanlgget eller have tilsvarende behandling. Naturen, herunder vore drikkevandsboringer og vore vandlb, har brug for mest mulig nedsivning, vel at mrke af vand der er rent nok. Der skal nedsives uafhngigt af hvad det betyder for spildevandsafgiften. Det kan ikke vre meningen at vi skal skade grundvandet og pfre rensningsanlgget strre driftsudgifter blot for at holde kubikmeterprisen nede. Jeg forventer at der er taget prver af Sams Grnts proces-spildevand, s man ved at der ikke er f.eks. pesticider og store mngder kvlstof i vandet.

 

Gennem 30-40 r har kloakforsyningen vret belastet af alle udgifter til den store pumpestation ved Besser, der pumper Srendens vand ud i Kattegat. Srenden er ikke lngere mere beskidt end andre vandlb p Sams. Det forhold skal ndres snarest. Jeg har presset p som udvalgsmedlem, men har ikke kunnet f prcise svar. Den senere tid har udvalgsformanden dog lst sagt at der arbejdes p sagen. Der skal presses p.

 

I det ovenstende har jeg rodet noget i ordvalget. Alt det med kloakkerne og rensningsanlgget hedder nu Sams Spildevand A/S. Sams Spildevand har kunder, ikke medlemmer. Der sidder en bestyrelse, som ikke udgr af valg blandt brugerne.

 

Cykelsti eller tankstation
P budgetseminaret sidste r besluttedes det at arbejde med en plan for en cykelsti fra Netto via den gamle vindmlle i Brundby og derfra videre ad en markvej ned til Ballen, hvor den fres langs lebksrenden ind til vej, lige der hvor DLG har en indkrsel, der snart skal lukkes. Undervejs skal der vre en cykellegeplads, hvor brn og voksne udfordres til leg og oplevelse Der er sgt sttte fra forskellig side. Nu er der kommet et tilsagn fra Vejdirektoratet p 936.000 kr. Betingelsen for at f pengene er at kommunen giver tilsagn inden d. 15. februar. Det er formodentlig rsagen til at sagen er sat p kommunalbestyrelsens dagsorden uden at have vret behandlet i teknisk udvalg. Den samlede anlgssum sknnes at vre 3,9 mio. kr. Teknisk afdeling anbefaler at der meddeles tilsagn til Vejdirektoratet og at projektet gennemfres i 2010 og 2011.

 

Direktionen gr opmrksom p at kommunen har et andet projekt p bedding og at pengene kun kan bruges n gang. Der er derfor grund til at kommunalbestyrelsen trffer et valg mellem de to projekter.

 

Kommunen ptnker at kbe arealet med tankstationen ved Langgade og nedrive bygningerne. Det er meningen at etablere torv med grn beplantning og parkeringspladser. Benzintanken skal fortsat fungere p stedet. Der er hjemsgt 2,510 mio. kr. og kommunen skal selv stille med 840.000 kr.

 

Jeg synes det hele er noget mrkeligt noget, lutter hovsalsninger. Cykelstien til Ballen er mske en god ide, men den blev vedtaget helt uden at der forel alternative muligheder og f.eks. helt uden at der var indhentet viden om hvor behovet for beskyttelse af skoleelever var strst. Jeg har heller ikke set skyggen at ideer til hvordan en cykellegeplads ser ud og fungerer. Lige s uheldigt er det at der ikke foreligger synlige tanker om hvordan skoleelever bevger sig gennem Tranebjerg frem til skolen. Jeg har engang foreslet en skolesti i forlngelse af stien fra Brundby. Den skulle lbe bag om Netto og videre over Hjvangsvej og langs Kildemosen ned til Skolevnget. Det er dog kun en acceptabel mulighed hvis det kombineres med en trafikregulering for indkrslen til Tranebjerg fra syd og forbedring af krydset ved Furden. Det forekommer mig ogs mystisk at man nu vil arbejde videre med den ufrdige og klodsede renovering af Langgade. Hvorfor er der ikke en plantegning og helst ogs en perspektivtegning af den foreslede plads. Hvorfor er der ingen overvejelser om fordele og ulemper ved at fastholde benzinsalget p stedet. Hvorfor er der ikke en tegning over arealudnyttelsen omkring Langgade, offentlige svel som private arealer, hvor man f.eks. kan overskue parkeringsmulighederne

 

Nu der tales om pladser, s er der kommet et helt nyt kig fra gartner Jrgensens hjrne og over til SuperBrugsens indgang. Det er kommet som et resultat af nedrivningerne ved det gamle kommunekontor. Det omrde kunne ogs godt trnge til nogle overvejelser og ideer.

 

Nu jeg skriver om pladserne ved benzintanken og ved det gamle kommunekontor, vil jeg opfordre til at man hrer udsendelsen Vita p P1 fredag d. 22. kl. 11.30, hvor arkitekt Jan Gehl forklarer hvordan man ved omhyggelig planlgning af bygninger og beplantning er i stand til at skabe temperaturer som i Stockholm, blot mere blsende, som det er gjort i restaden, medens der er sydeuropiske tilstande f kilometer derfra i Dragr. Udsendelsen kan findes p nettet. Hvilke tanker er der gjort omkring vind og temperaturer ved vore pladser i Tranebjerg? Der er ingen grund til at fortstte med at investere med hovedet under armen.

 

Mordet p kastanietret
SF har bedt om en forklaring for fldningen af kastanietret p Sildeballe. Vi fr se om vi fr det. Vi har ventet lnge. Jeg har flere gange appelleret til at Sams fik en beplantningspolitik. Tnk bare p hvor meget hyggeligere der kunne vre ved Industrivej, hvis der havde vret tnkt p hvordan vi fik et pnere og mere grnt kvarter. Mske ville der s ogs vre et par grader varmere. Hvis kommunen fik en beplantningskultur, hvor man ogs tnkte i hvordan de sm planter ville tage sig ud om hundrede r, ville det mske ogs smitte af p fldningskulturen.

 

Men en politik alene gr det ikke. For et halvt r siden var jeg med til at vedtage en sundhedspolitik. Vi besluttede at alle dagsordenspunkter skulle vurderes p deres betydning for sundheden. Ikke en eneste gang siden er et dagsordenspunkt vurderet til at have en positiv eller negativ betydning for sundheden. Selv dagsordenspunktet i disse nyheder om ny cykelsti vurderer ingenir Sren Steensgaard til at vre uden betydning for sundheden. Hvis han har ret, skulle man mske droppe den cykelsti. Vurderingerne om betydningen for sundheden er kun med til at bruge papir i dagsordenerne og at gre dagsordenspunkterne endnu mere uoverskuelige.

 

Statsforvaltningen
Kommunalbestyrelsen skal svare Statsforvaltningen i forbindelse med fire klager over kommunen der er indlbet. Karen Poulsen og Frits Andersen er forfattere til den ene, jeg har taget mig af den anden og s har Rolf Nielsen forfattet et par stykker. De bliver ikke behandlet her, men Statsforvaltningen kan forvente en kommentar fra mig vedrrende kommunens svar p min klage. Tidligere kaldte jeg den slags svar for mindretalsudtalelser, men det kan jeg ikke lngere.

 

Kommunale nyheder
Disse kommunale nyheder er mske ikke de sidste, men i lbet af nogen tid vil de ophre. Flere mennesker har henvendt sig til mig for at diskutere en fortsat nyhedsformidling. Det er imidlertid blevet ved det uforpligtende. Nogle af jer har ogs fet nogle lngere overvejelser jeg har gjort mig om nyhedsformidlingen p Sams og andre er. Ingen har ulejliget sig med at melde tilbage. Nu gr jeg ikke mere ved den sag. Jeg har fet en mail, der opfordrer mig til at opfordre andre til at kigge ind p Flleslisten Samss hjemmeside. Jeg har selv gjort det og ikke fundet noget at interesse fra dette kalenderr. Men Inge-Dorthe Larsen har beskrevet sine oplevelser i teknisk udvalg i en artikel i Sams Posten. Jrn Nissen har skrevet en pressemeddelelse om frgerne. Den har han sat ind p bloggen p Sams Postens hjemmeside, hvor der er kommet n kommentar. Han har desuden lagt den ind p kommunens hjemmeside under nyheder. Her er der kommet flere kommentarer.

 

Jeg vil opfordre til at de involverede stikker hovederne sammen og diskuterer en mere tilfredsstillende form. Skal man lade Sams Postens hjemmeside vre det rette medie eller skal det vre kommunens hjemmeside? Det skal i hvert fald vre organiseret bedre end nu og offentliggres tydeligt. Bedst ville det vre om Sams Posten lagde papir til, s ogs folk, der ikke er p nettet kan flge med. Hvis det ikke lykkes at blive enige i et bredere forum, s hber jeg at Marcel, Inge-Dorthe, Ulla, Anja og Per Even finder p noget flles, noget hvor andre bliver orienteret om hvad der foregr p den kommunale arena. Og s til alle jer andre: Reager dog p hvad der bliver skrevet! Giv jeres tilfjelser og rettelser. Mine kommunale nyheder har ikke vret alt for trovrdige fordi lsere, der har fundet fejl, ikke fortller andre eller mig om fejlene, s vi kan blive klogere.

 

Sams Sygehus
Flere har opfordret mig til at tage initiativ til at f genoplivet sygehusets sttteforening. Det gr jeg ikke. Skal der ske noget m andre tage fat. Jeg kan fortlle at jeg har meldt mig ind i Sygehusforeningen r. Vi er 1750 medlemmer. Foreningens forml er at arbejde for bevarelse af rskbing Sygehus som blandet sygehus med svel medicinsk som kirurgisk funktion og fdeafdeling. Foreningen skal sge at varetage svel sygehusets som patienternes interesser i den offentlige debat. Det er i vrigt foreningens forml at gavne og sttte sygehuset i dets virke. Sygehusforeningen har de sidste 3 r modtaget arv p omkring 300.000 kr. I 2007 donerede foreningen automatiske drbnere til patientindgangen og ambulanceporten samt en loftslift med indbygget vgt til at lfte patienter. I 2008 donerede man 10 stk. fjernsyn monteret ved den enkelte patientseng.

 

P Sams er der ikke s meget at sge bevaret, men man br vel passe p det man har og arbejde p at f mere. Det gres ikke ved at vre usynlig. Min opfattelse er at skal vores sygehus overleve, s skal man finde p en funktion som eksperimenterende med borgernr service, noget som vil kunne tiltrkke en spndende ung lge.

 

Kommunens telefoner
I Sams Hndbogen kan man finde telefonnumre p masser af kommunalt ansatte. Pas p med at bruge de numre. Der er tale om mobilnumre og i hvert fald hvis man selv har fastnet-telefon, s er det meget dyrt at ringe til en mobiltelefon. Kommunens omstilling har nummeret 69 80 89 89. Det er et billigt fastnet-nummer. Kommunens IT-udvikler, Hans Fogh Rasmussen har fortalt at det er meningen man skal ringe til omstillingen. Han fortalte mig ogs for et par mneder siden at han ville annoncere denne oplysning i Sams Posten.

 

Annoncer
Der er kommunalbestyrelsesmde tirsdag d. 26. januar kl. 19.30 i kantinen p det nye kommunekontor. Der er adgang for krestole.

 

Dagen fr kommunalbestyrelsesmdet forbereder de konsetvative sig kl. 17.00 i pejsestuen p Flinchs. Der er trapper. Alle, der kan forcere trapperne er velkomne.

 

Dagen efter kommunalbestyrelsesmdet inviterer Nordby Borgerforening p rets livligste politiske mde, Sct. Poulsmdet, kl. 19.30 p Nordby Kro. Nordens forhold er i centrum, men mon man ikke ogs berrer et afddt kastanietr i Sildeballe.

 

Tirsdag d. 2. februar er der mde i kaffeklubben, fortller Karen Poulsen. Det er den kaffeklub, der barslede med Flleslisten Sams. Jeg tror det er offentligt. Tid og sted kendes endnu ikke.

 

Mandag d. 22. februar er der generalforsamling i Foreningen Sams Weekend. Det foregr i Biografen. Den nuvrende formand, Niels Lundsager, trkker sig tilbage.

 


 

10-01-2010 22:29:20
Del indlæg Del indlæg
0 kommentarer

Af Niels Lundsager

 

Teknisk udvalg d. 11. januar
ndret udkrsel fra Sams Korn
Spildevandet  fra Sams Grnt
Socialudvalget d. 12. januar
Midttrafik og linie 131

 

Herunder en kommenteret gennemgang af dagsordenerne for teknisk og kulturelt udvalg samt nogle kommentarer til bustrafikken. Teknisk udvalgs dagsorden kom p nettet rettidigt, onsdag ved fyraftenstid, Den sociale dagsorden var derimod endnu ikke p nettet torsdag aften. Mod sdvane er bilagene ikke tilgngelige p nettet. D.v.s. at jeg og den vrige offentlighed ikke kender dem. Udvalgsmedlemmerne m sledes have fet bilagene ud pr. post. Dermed er man endnu ikke net frem til den papir- og portobesparende elektroniske udsendelse, som jeg for fire r siden fik at vide var lige p trapperne. Borgernes indsigelser er ikke med ud til kommunalbestyrelsesmedlemmerne, men er indsat i teksten i forvaltningens tolkning. Jeg finder det vigtigt at et brev fra en borger nr helt frem til den politiker, der skal trffe afgrelsen, og det i borgerens originale formulering. Jeg er ikke klar over om de nye kommunalbestyrelsesmedlemmer nu har fet ngle til kommunekontoret, s de kan lse sagsmapperne, hvor de bl.a. vil kunne se borgerhenvendelserne. De borgere, der ikke er p nettet, har svrt ved at lse dagsordenerne fr mderne, nr man tager kommunekontorets og bibliotekernes begrnsede bningstid, (isr lrdag og sndag) i betragtning.

 

Teknisk udvalg d. 11. januar
Udvalget skal bestte en bestyrelsespost i Onsbjerg varmevrk og en bestyrelsespost i Ballen-Brundby varmevrk. Det skal godkende en affaldsplan og s er der to store sager, som jeg vil behandle nrmere.

 

ndret udkrsel fra Sams Korn
Grovvareforretningen, tmmerhandlen og byggemarkedet i Ballen vil bygge en ny butik, DLG Land og Fritid, flytte brovgten og lukke udkrslen fra vej og i stedet bne over til Ballenvej. P lngere sigt overvejes en flytning af hele virksomheden til Kolby, men flytningen m ligge noget ude i fremtiden, da man benbart nu vil investere en del i Ballen.

 

Forvaltningen skriver: Det er teknisk afdelings vurdering at en flytning af SAK til Kolby Ks vil vre rationelt set ud fra et overordnet planlgningsperspektiv. En flytning vil dels afhjlpe mange af de trafikproblemer der i dag opstr i hsten, samt minimere noget af den transport spild der sker ved frst at lagre afgrder i Ballen, for derefter at transportere dem til udskibning i Kolby Ks. Dernst vil en flytning bne op for udviklingen af SAKs omrde til f.eks. boliger og turistrelaterede erhverv. Uden grundejerens samtykke er det umiddelbart ikke muligt at ivrkstte en flytning.

 

Nr det ikke er muligt, i det mindste at ge grundejerens motivation til en flytning, skyldes det at den fratrdte kommunalbestyrelse, imod min stemme, ikke nskede at indfre denne mulighed i kommuneplanen. Forvaltningens bemrkninger glder mig, da jeg mener det skal vre muligt for forvaltningen at udtrykke sin mening over for det politiske udvalg uden at vre censureret af borgmester, direktion eller udvalgsformand. Jeg hber at den benmundede funktionr beholder sin stilling i kommunen.

 

Under den forudstning at Sams Korn skal forblive i Ballen, finder jeg at flytningen af udkrslen vil vre en stor forbedring af forholdene i det centrale Ballen og p Strandvejen. Noget andet er at der er beboere p Ballenvej, der fr gener. Disse beboere har protesteret flittigt. Udvalgets arbejde bestr bl.a. i at gre disse gener s sm som muligt. Forvaltningen har lavet nogle beregninger for stj og luftforurening. Det fremgr ikke af det papir jeg har adgang til om der i beregningerne er taget hjde for at mange af de biler og traktorer, mange med fuldt ls, der skal svinge ind p og ud fra den nye udkrsel, standser helt op, holder i tomgang og derefter skal speede op samtidig med at de skal dreje.

 

Sagen skal afgres i teknisk udvalg og alts ikke videre i systemet, med mindre der er udvalgsmedlemmer der krver sagen op i kommunalbestyrelsen.

 

Spildevandet fra Sams Grnt
Sams Grnt har sgt om at trde delvist ud af kloakforsyningen, sledes at forst at man fortsat sender ca. 200 kbm. i kloakken men lader de resterende ca. 3.400 kbm nedsive p grunden. Der er tale om vand, der er brugt til at vaske kartofler i. Vandet indeholder ler og grus lige som tagvand, der gerne m nedsives, ogs fra husstande, der er medlemmer af kloakforsyningen. Sagen har vret behandlet i rhus kommune, der siger god for ordningen.

 

Hvad er s problemet? Problemet er at der for nylig er lagt en lille halv kilometer kloak dimensioneret efter de store aflbsmngder, en investering, der belaster alle os, der er medlemmer af kloakforsyningen. Det er ogs sledes at der er tale om et s stort belb der skal frag kloakforsyningen, at det vil pvirke vandafledningsafgiften for alle os andre.

 

Det er politisk flsomt. Lige fr jul besluttede den davrende kommunalbestyrelse, imod min og Karens stemmer, at aflyse nykloakeringen i Pillemark og Mrup og mange andre steder i et forsg p at holde vandafledningsafgiften der nede, hvor man havde stillet befolkningen i udsigt at den ville blive. Nu kan Sams Grnt vlte det ls. Noget helt andet er at staten formodentlig ikke vil acceptere at vi ikke srger for forsvarlig kloakering af hele en og det hurtigere end det hidtil er foreget. Og s lber vandafledningsafgiften grassat.

 

Ja jeg har ikke fundet de vise sten og har ikke lsningen, men jeg er sikker p at problemerne, de politiske og de konomiske, kun bliver strre jo lngere man skjuler dem. Det lykkedes sledes ikke mig at f den mindste indsigt i de overvejelser den hemmelige interimbestyrelse for kloakforsyningen, arbejdede med sidste r.

 

Kloakforsyningen, der nu hedder Sams Spildevand A/S, er blevet selvstndig, og alts uden for Sams kommunes indflydelse, men det er stadig kommunen der bestemmer hvem, der skal vre med i kloakforsyningen og om Sams Grnt kun skal vre det delvist. Sams Spildevand A/S fik udnvnt sin bestyrelse d. 15/12 09, men den har endnu ikke ulejliget sig med at mdes og konstituere sig, til trods for at den siden nytrsaften har haft ansvaret for en, efter samske forhold, kmpe virksomhed. Sams Spildevand A/S har indsendt et hringssvar til denne sag. Hringssvaret er, lige som andre borgerindsigelser, ikke tilgngeligt for offentligheden. Hringssvaret er formodentlig skrevet af aktieselskabets direktr, Kurt Frederiksen, der endnu ikke har en bestyrelse at st til ansvar over for. Ja han ved end ikke om bestyrelsen nsker ham som direktr. Hvem er ansvarlig for at organisationen ikke er p plads? Kan det vre meningen at teknisk udvalg skal afgre denne sag endnu inden den har hrt Sams Spildevands A/S bestyrelses indstilling?

 

I dagsordenen str der: Der er truffet en lignende afgrelse om erhvervsmssig fritagelse for vandafledningsbidrag for Ren Bergmanns grntsagsvaskeri i Tanderup. Det er ikke rigtigt. Den sag er ikke sammenlignelig, da virksomheden i Tanderup ligger uden for det kloakerede omrde. Der er andre virksomheder, ikke mindst Brdr. Kjeldahls store virksomhed ved Nordby Kirkevej, der ogs ligger uden for kloakeret omrde, og derfor har en stor konkurrencefordel i forhold til Sams Grnt.

 

Almindelig planlgning tilsiger at strre virksomheder skal ligge i bymssig bebyggelse i srligt udpegede industriomrder og at disse skal vre kloakeret. Men kan man komme til at lgge en virksomhed p landet, fr man en stor konomisk fordel ved selv at skulle behandle sit spildevand. Det hnger ikke sammen. Samtidig skal vi passe p grundvandet, bl.a. ved at sikre at overfladevand havner i grundvandet og ikke sendes gennem rensningsanlgget og ud i havet, hvis det ikke er ndvendigt.

 

Denne sag er en af de helt store, nr det drejer sig om svel milj som konomi p Sams og om fordelingen af udgifterne p forskellige virksomheder og befolkningsgrupper. Den er sat til at skulle afgres af teknisk udvalg. Ogs denne sag fortjener at blive sparket op i kommunalbestyrelsen, s der bliver en offentlig behandling af dette for en s vitale problem.

 

Sagen ender formodentlig med at Sams Grnt fr sin tilladelse. Inden man nr s langt, br man vedtage retningslinier for hvornr man kan f lov at nedsive. Der br vre generelle retningslinier og ikke en udvalgssag hver gang.

 

Hele problemkomplekset med det nye store vandreservoire ved Nordby og markvandingerne og beskyttelsen af grundvandet er i familie med ovenstende problematik. For ti r siden fik Sams Weekend jvnligt udleveret resultaterne af analyser af vand fra boringerne svel som prver taget fra private vandhaner. Det br genindfres. Jeg har sledes, selv som medlem af teknisk udvalg, ikke modtaget den slags resultater. Jeg hrer nu at der er problemer, endog fra boringerne oppe i Nordby Bakker. Der skal tages fat om problemerne ved roden.

 

Socialudvalget d. 12. januar
Teknisk udvalgs dagsorden var beskeden. Det samme glder i endnu hjere grad socialudvalgets, s medlemmerne fr god tid til at lre hinanden at kende (fle hinanden p tnderne). Mske vil de ogs snakke om fremtidige arbejdsformer og langsigtet planlgning, s det ikke altid kommer som en overraskelse i sidste jeblik nr der er sprngstof p dagsordenen.

 

Udvalget skal godkende budgettet for det private opholdssted Bryggergrdens skole. Udgifterne stiger sm 7%. Det skyldes fortrinsvis administrative udgifter. Det er jo den vej det gr med mange ting i disse tider, hvor regeringen jvnligt fortller at den arbejder med afbureaukratisering.

 

S sger Sams Taekwondo Klub om et tilskud. Der er tale om en ny forening, der lige fra starten har fet en vldig tilslutning. Det er lige efter bogen at give den en ordentlig hndsrkning og nske den god vind fremover.

 

Midttrafik og linie 131
SF har over hele regionen prioriteret den kollektive trafik. Det har frt til at adskillige kommuner har sat SFere ind i Midttrafiks reprsentantskab. Der er indkaldt til reprsentantskabsmde og fra Sams kommer Ulla Holm, der aflser Carsten Bruun. Hun regner med at man primrt skal vlge bestyrelse. Der kommer forventeligt flere SFere i den 7 personer store bestyrelse. Det m betyde at Ulla Holm vil have forholdsvis let ved at f hul igennem nr der bliver problemer p Sams. Jeg har hrt at reprsentantskabs-medlemmerne i vrigt ikke betyder det store i Midttrafik. Det er simpelthen for kompliceret stof til at andre end bestyrelsen kan engagere sig i det. Men s m vi hbe at Ulla engagerer sig s meget mere i vores egen linie 131.

 

P r har konstitueringsforhandlingerne frt til at man opretter et nyt udvalg, hvor bl.a. busserne vil blive behandlet. Jeg s gerne et tilsvarende initiativ p Sams. Fyns Amts Avis skriver d. 2/12 09: Det nye udvalg, trafik- og erhvervsudvalget, som specielt r Borgerliste har kmpet for, og som i fremtiden skal have bl.a. rfrgerne, busserne p en, flyvepladsen m.v. tilknyttet, fr Borgerlistens spidskandidat, Peter Lund, som formand, og som medlemmer fra flertalsgruppen er indtil videre udpeget Jrgen Lrke (r Borgerliste) og Leo Holm (K). Dette udvalg skal dog frst igennem den vanlige godkendelsesprocedure i Indenrigsministeriet, og det medfrer bl.a. to godkendelser i kommunalbestyrelsen, hvilket betyder, at det frst vil kunne starte til februar nste r, oplyser Karsten Landro.


 

05-01-2010 15:23:18
Del indlæg Del indlæg
0 kommentarer

Af Niels Lundsager

 

Frst nskes mine lsere et godt nytr.

 

Tanker om samarbejder
Hvem er de konservative?
Den bne kommune
Frgekontrakt
Busserne
Socialpolitik
Skolepolitik
Politiske mder
rs busser
rs frger

 

Tanker om samarbejder
Disse kommentarer handler mest om kommunalpolitik og netop hvert fjerde nytr er det ogs nytr p den kommunale scene. S ser vi frem til en kommende periode som vi ved mindre om end tilfldet er de andre tre r, hvor det stort set fortstter, som det plejer van.

 

Siden valget og konstitueringen har vi ikke hrt meget til de kommunale aktrer. Der har ikke vret store interviews i ens frende dagblad med den fratrdende eller den tiltrdende borgmester. Fra de tre nye lister kom der i gr en lille artikel ind p bloggen fra Marcel Meijer. Har de vrige ingen visioner og ambitioner, eller er man blot bange for at delgge nogen af de muligheder for samarbejder, der tegner sig usikkert i horisonten?

 

Valget har givet de konservative en uhrt strk position. De str i midten og kan fra sag til sag vlge at samarbejde med enten de fire venstrefolk eller de fire fra de tre nyvalgte lister. Her ser jeg bort fra den femte venstremand og den anden socialdemokrat, der str med det ene ben inde i den styrende forsamling. Det vil heller ikke ndre meget p billedet. Man kan ligne de konservatives placering i kommunalbestyrelsen med den, som Det radikale Venstre i mange rtier havde i Folketinget.

Det er svrt at forestille sig andre konstellationer, om end muligheden er der, alts at blokkene oplses og man finder sammen i forskellige grupper fra sag til sag.

 

Hvem er de konservative?
Men hvem er De Konservative?  De er karakteriseret af begge at vre genvalgte, alts erfarne kommunalpolitikere, Jrn Nissen med tre og Per Urban Olsen med to perioder bag sig. Jrn Nissen kender jeg ikke meget til, men han har erfaring som frste viceborgmester. Hvor meget det vil sige ved jeg ikke. Jeg har ikke kunnet registrere hans deltagelse eller indflydelse p borgmester Carsten Bruun. Per Urban Olsen har i en periode vret formand for teknisk udvalg, hvor jeg har vret ret tt p ham. Han har tydeligvis vret engageret og velforberedt og har fungeret selvstndigt, alts sledes at udvalgsmedlemmerne ikke var lst i faste positioner og ens stemmeafgivelse. Ser man p deres ageren i den samlede kommunalbestyrelse, der hvor de var synlige for pressen og de f andre fremmdte, s var de helt fastlste i de i forvejen aftalte positioner i gruppen af otte personer, Venstre, Konservative og Socialdemokrater/Social Liste. Her optrdte Per Urban ofte som fllesskabets aggressive lnkehund, der gede voldsomt af de f afvigere og somme tider ogs ad tilhrerne. Jrn Nissen udtrykte sig mindre og mere moderat, men somme tider ogs med strkt usaglige og nedladende kommentarer.

 

Jeg har alts haft svrt ved at se forskel p Venstre og Konservative i kommunalbestyrelsen. Men jeg har haft let ved at se forskel p deres baglande. Som journalist har jeg vret til flere generalforsamlinger i begge partier. Venstres generalforsamlinger var ddens plse. Det var svrt at finde andet end almindeligheder at skrive i referater efterflgende. Sandheden er nok at det reelle bagland ikke skulle findes i vlgerforeningen, men i Landboforeningen p Museumsvej 1. De konservative generalforsamlinger var anderledes sprudlende og ogs med store uenigheder. Her var det let at fylde nogle sider med et referat.

 

Jrn Nissen og dermed De Konservative har valgt at konstituere sig med de tre nye lister. Gr han det kun for at markere sin styrke over for de venstrefolk, som han kan vlge fortsat at arbejde tt sammen med, eller er det et reelt nske om at indlede et samarbejde til en anden side?

 

Nu er det ikke et valg, som De Konservative behver at tage. De kan vlge at samarbejde til hver side hver anden gang. Det sidste vil gre politik p Sams mere spndende og vil vkke offentligheden, hver enkelt svel som interessegrupperne, der kan forsge at pvirke De konservative i hver enkelt sag.

 

Jeg hber og tror ikke at Jrn Nissen bliver lige s selvrdende som Carsten Bruun har vret. Det bliver spndende at se hvem han isr vil rdfre sig med. Per Urban Olsen vil vre en selvflge, men hvad med den anden udvalgsformand, Henrik Kjr/Ulla Holm og hvad med viceborgmesteren, Marcel Meijer og anden viceborgmester Carsten Bruun? Den sidste har han i hvert fald erfaring med.

 

Den bne kommune
Men hvad med den bne kommune? Vil og kan Jrn Nissen inddrage hele kommunalbestyrelsen, alle de folkelige organisationer, ja hele befolkningen, isr via kommunens hjemmeside og Sams Posten? Mit optimistiske gt er at det vil han gerne. Men magter han det? Sagen er jo at han ingen erfaring har p det omrde. Ja hele kulturen p Sams er ikke vant til nogen form for benhed. Er han ben risikerer han jo ogs at dumme sig og mske endda blive til grin. Kan han klare det, og dog fortstte med benheden? Det er svrt at vide, men jeg hber det.

 

Mine forventninger til Venstre er ikke store, men der er dog et nyvalgt medlem, der ikke agerer helt traditionelt og ikke er rundet af landbruget. Vil hun bevare sin selvstndighed og bryde ensformigheden, eller vil hun rette ind? Vil en strre benhed presset igennem at den vrige kommunalbestyrelse pvirke Venstre, s de alle bliver ndt til at agere anderledes og g ind i en mere ben debat?

 

Mine forhbninger og forventninger ligger nrmere ved den nyvalgte venstreflj. Her er der Inge-Dorthe Larsen, der organisatorisk er uafhngig af de vrige. Hun bryder sig nok heller ikke om her at blive rubriceret som venstreflj. Socialdemokrater og SFere har helt anderledes dannet front. Jeg hber de ogs vil fungere som selvstndige individer og undlade at g helt i takt. Som sagt, s kan det vre taktisk klogt at starte med at holde lav profil og bruge et par mneder til at fle hinanden p tnderne, men for os udenforstende er det svrt at forst at vi ikke har hrt nogle kraftige udmeldinger.

 

Frgekontrakt
Den gamle kommunalbestyrelse, jeg mener Carsten Bruun, har efterladt en uafsluttet frgekontrakt. Har man anden mulighed end at afslutte forhandlingerne med de sidste sm hjrner i den aftale, der stort set er p plads? Vil venstrefljen forlange aftalen brudt op igen? Der er flertal i kommunalbestyrelsen af grupper, der har medansvar for de hidtidige forhandlinger.

 

Den gamle periode sluttede med en mindre skn ndring af frgetiderne mod Jylland. P et meget sent tidspunkt meldte Samstrafikken ud med nye sejltider fra 4. januar. Ingen begrundelse ud over at man ikke kunne vente lngere, fr man skulle fortlle kunderne hvortil de kunne bestille tid. Ingen redegrelse for hvad det betd for bustilknytninger. Senere blev de tider, der var meldt ud fra rederiet, godkendt af trafikudvalget og kommunalbestyrelsen. Ved trafikudvalgsmdet fortalte borgmesteren at de nye tider var et resultat af hans samtaler med nogle f pendlere. Jeg m konkludere at det ikke er rederiet men borgmesteren der har besluttet nye sejltider. Men hvorfor m det ikke blive synligt? S m jeg ogs sprge hvad der har hindret at de nye tider blev besluttet et par mneder tidligere? Jeg formoder at det har vret til irritation for rederiet, der ikke har kunnet fortlle kunderne om de kommende sejltider. Og hvorfor har nye sejltider ikke kunnet lgges ud p nettet i et par uger, s vi alle kunne kommentere dem fr de blev endeligt besluttet? Der er medlemmer af trafikudvalget, der har undret sig over at de ikke fik noget at vide fr det var besluttet og vi har stadig ikke hrt hvad postvsenet og postbudene siger til frst at skulle ud med lrdagsposten over middag.

 

Marcel Meijer skriver i sit nytrsbudskab at pladsgarantien for -boer lyder rigtigt godt, men jeg har svrt ved at forst hvordan den skal fungere i praksis. Det har jeg da ogs. Der er ingen af dem jeg har spurgt, der har kunnet forklare mig den. Jeg opfatter den som en af de mange hjtflyvende lfter som Mads Kofod solgte sit koncept med. Siden har NFS mttet trkke de fleste i sig igen, og s gr det for ondt ogs at skulle bide dette lfte i sig. Jeg kan kun forst det sdan, at rederiet lover at lade en samsing, der er mdt frem med bil 10 minutter fr afgang f forrang frem for en udens med pladsbestilling. Det burde anstndigvis meldes ud til de udens der bestiller plads. Det skulle vel ogs behandles i kommunalbestyrelsen om vi vil behandle vore gster p den mde. Mske forstr jeg ingenting. Carsten Petersen og Jrgen Jensen, der sidder nede p Slvig Havn og er blandt modtagerne af kommunale nyheder, kan sige mig imod og f deres forklaring med i de nste kommunale nyheder.

 

Busserne
Nr det drejer sig om bus linie 131, s havde jeg hbet at nogen havde brugt ugerne efter valget til at lave en ny kreplan. Der er i hvert fald ikke noget, der hindre os i at lade frgetiderne bestemme krslen de dage, hvor der ikke er skolegang. Der er heller aldrig kommet en forklaring p hvorfor teletaxierne krer p netop de tider, som de nu krer p, og om det ville vre svrere at kre helt til kundernes bople end til stoppestedsskiltene. Jeg kunne foresl flere forbedringer. Jeg tror ikke at Midttrafik ville stille sig i vejen for et hurtigt kreplansskift. Men det forudstter at der er mindst n politiker og n embedsmand p Sams, der bliver tovholder for bustrafikken. Midttrafik kan ikke vre barnepige for en kommune, der ikke selv tager sin bustrafik alvorligt.

 

Socialpolitik
I gr morges hrte jeg vor biskop, Keld Holm, og professor Steen Hildebrandt i radioen. De kom med mange tankevkkende bemrkninger. De kaldte Danmark for et land for de succesfulde og hbede at der forestod et oprydningsarbejde. Jeg tnkte p socialudvalget p Sams og p om der ogs ville komme et lokalt oprydningsarbejde, s alle p Sams kan fle sig inkluderet i fllesskabet. Det skal tilfjes at Keld og Steen ogs betonede at der ikke kun var tale om et samfundsmssigt ansvar, men at det var vores allesammens ansvar, at vi var hinandens hjlpere i hverdagen.

 

Skolepolitik
Og s kom de ind p folkeskolen, som de betegnede som presset. S tnkte jeg p Lars Lkke, der i sin nytrstale ville indfre stopprver i anden klasse. I socialudvalget fik vi meldinger fra regeringen om, at hvis vi kommunalpolitikere ikke tog mere ansvar for folkeskolen, s ville regeringen overtage ansvaret. Jeg syntes vi i socialudvalget blandede os rigeligt i skolens forhold. Jeg tror at Tranebjerg Skole hellere skulle have noget mere ro og at lrere og forldre bedre selv kunne disponere de midler, som kommunen stillede til rdighed. Jeg husker at vi engang forlangte at skolen skulle levere det af ministeriet anbefalede timetal til eleverne. Det var et lfte, der kun kunne opfyldes hvis skolen anstrengte sig og som hindrede enhver manvremulighed i budgettet. Hvis det var fornuftigt at opfylde dette krav kunne lrere og forldre nok selv have fundet frem til det. Det skal nvnes at mindre end halvdelen af landets kommuner lever op til kravet.

 

For en mned siden skrev 34 borgmestre, desvrre ikke vor egen, at folkeskolen ikke kan trives i en byge af tests og snvre rammer.

 

Politiske mder
De nye politikere skal til deres frste mde nste mandag. Der mdes Per Urban Olsen, Inge-Dorthe Larsen, Anja Madsen, Per Sgaard og Erling Sundstrm kl. 15 til mde i teknisk udvalg.

 

Dagen efter kl. 13 mdes Henrik Kjr, Ulla Holm, Marcel Meijer, Erling Sundstrm og Jane Sundstrm i socialudvalget.

 

Tirsdag d. 19. kl. 13 er det konomiudvalget der mdes. Det bestr af Jrn Nissen, Marcel Meijer, Ulla Holm, Per Sgaard og Carsten Bruun.

 

De ovennvnte udvalgssammenstninger er under forudstning af at Indenrigsministeriet ikke inden udvirker en ndring af kommunalbestyrelsens sammenstning.

 

Tirsdag d. 26. kl. 19.30 bliver der mulighed for os andre for at g til kommunalbestyrelsesmde og se hele banden. Dagen fr, kl. 17, har alle mulighed for at deltage i de konservatives formde i pejsestuen p Flinchs Hotel.

 

rs busser
Som jre s rigtigt skriver i Sams Posten, s fremhver jeg ofte r som et godt eksempel p hvordan tingene kunne gres anderledes. Det vil jeg ogs gre i de flgende linier. Jeg har indtryk af at hele kommunalbestyrelsen p r er engageret i bustrafikken. De har bombarderet regionen med kritik for at f ndret p det forhold at de mellemstore er har ringere vilkr end landets vrige kommuner. I den kamp kunne de godt have haft brug for sttte fra f.eks. Sams kommune. Da Fynbus barslede med en ny kreplan, hvor der ikke var busforbindelse til alle frgeankomster til Rudkbing p Langeland, protesterede svel borgmester som frgedirektr jeblikkelig til Fynbus med kopi til Fyns Amts Avis. Dagen efter var der undskyldning fra Fynbus og kreplanen blev straks rettet.

 

Sidste sommer fremstillede kommuneingeniren flere alternative kreplaner for ens busrute. Kommunalbestyrelsen lagde et par af mulighederne ud p kommunens hjemmeside, s borgerne havde mulighed for at kommentere dem. Nu har kommunalbestyrelsen besluttet at buskrsel p r skal vre gratis for passagererne, hvis det kan gres inden for en halv million. Nu er ruten sat i udbud, hvor man kan byde ind med svel en ordning, hvor passagererne betaler normal bustakst som en ordning, hvor passagererne krer gratis. Hvis der er mindre end en halv million mellem tilbudene, s bliver der gratis krsel, som der ogs er det p Ls.

 

rs frger
Ogs p r tabte den siddende borgmester til sin konkurrent fra De Konservative. Overskriften over den lange afskedsartikel med samtale med den socialdemokratiske borgmester, Jrgen Otto Jrgensen, lyder: Pas nu godt p r.

 

Jrgen Otto Jrgensen fortller om sin store ambition om at svejse de to gamle kommuner sammen til t samfund, der trkker p samme hammel. Desvrre var meget get i stykker igen under valgkampen, der gik p forskellige frgelsninger.

 

Den nye borgmester, konservative Carsten Landro, vandt valget med kun 48 % af stemmerne bag sig, men med et valgforbund, der gav 8 af de 15 pladser i kommunalbestyrelsen. Carsten Landro frgelsning bestod i at nedlgge bilfrgen mellem rskbing og Svendborg og lade bilerne overfre med frger fra Sby og Marstal. rskbing-Svendborg skulle s betjenes af et blt S-tog, en passagerfrende hurtigere frge, dog ogs med plads til en ambulance. En bd, som den nogen samsinger kan tnke sig mellem Mrup og rhus.

Carsten Landro velkomstinterview fik overskriften: Frger til folkeafstemning. Han skulle have bilagt frgekrigen og lovede en grundig folkelig debat efterfulgt af en folkeafstemning, sledes at frgeproblematikken ville have fundet sin lsning fr nste kommunalvalg.
 

27-12-2009 09:24:57
Del indlæg Del indlæg
0 kommentarer

Af Niels Lundsager, Sams Listen

 

Sams Listen
Kommunale nyheder
Den nye kommunalbestyrelse
Kommunalbestyrelsen d. 21. december
Kommunalbestyrelsen d. 15. december
Sams Spildevand A/S
Ny spildevandsplan
Vandafledningsafgift
Tmningsbidrag
Opsamlingsbassin til regnvand
Naturfredningsforeningens sprgsml
Erhvervs-, turisme- og bostningsudviklingsarbejdet
Kommuneplanen
Blomsterkasserne
Kbet af Langgade 32
Ddsfald

 

Sams Listen
Denne kommunalpolitiske liste, der har vret aktiv i ni r, er blevet oplst p et bestyrelsesmde d. 16/12. Generalforsamlingen d. 30/9 havde bemyndiget bestyrelsen til at trffe denne beslutning, hvis vi ikke opnede valg til kommunalbestyrelsen. Jeg kalder mig dog ret ud for reprsentant for Sams Listen.

 

Kommunale nyheder
Det vil komme til at ebbe ud med nyheder, efterhnden som jeg nrmer mig min flytning og engagerer mig i min nye lokalitet, Marstal og omegn. Men fr jeg det ndvendige grej, vil jeg ikke kunne lade vre med at informere og kommentere om lokale nyheder nogen tid endnu. Det krver dog at jeg fr noget hardware. Jeg forventer at kommunen snart kommer og henter tastatur, skrm og printer, som de har forsynet mig med i min egenskab af kommunalbestyrelsesmedlem. Jeg har brug for noget brugt grej, enten billigt eller til forringspris. Selve computeren, alts den gr kasse nede p gulvet, har jeg. Fra nytr vil kommunale nyheder fortsat komme p bloggen, om Sams Posten vil, hvilket jeg tror de vil, men nyhederne vil ikke lngere blive annonceret i den trykte udgave af Sams Posten.

 

Den nye kommunalbestyrelse
Der er stadig usikkerhed om hvem det elvte kommunalbestyrelsesmedlem er. Er det venstremanden, det tidligere medlem af Sams Listen, Per Sgaard, eller er det socialdemokraten, Per Even Rasmussen. Bliver det sidste tilfldet, s vil det tilfre kommunalbestyrelsen kompetencer p omrder som naturbeskyttelse og personalepolitik. Det vil yderligere betyde et skift p pladsen som socialudvalgsformand/kvinde. Sagen er for jeblikket til overvejelse i indenrigsministeriet og der forventes frst en afklaring lidt inde i det nye r.

 

Kommunalbestyrelsen d. 21. december
S er ens frgeforhold nsten afgjort for de kommende mindst fem r. konomiudvalget suppleret med Anders Lassen har haft flere forhandlingsmder med NFS og blev p det sidste nrmest enige. D. 21/12 var s frst det udvidede trafikudvalg og s konomiudvalget og endelig kommunalbestyrelsen indkaldt for at foretage de sidste rettelser og i vrigt konfirmere aftalen. Fremmdet var ikke overvldende, for folk mente vist at alt nu var afgjort og at vi mtte stille os tilfreds, selv om vi kunne nske os noget andet og mere. Noget af det der fortsat skal forhandles om er kort-fordele for motorcykler og almindelige cykler. Det havde de bilende forhandlere glemt i skyndingen. Personligt kunne jeg ogs nske mig en fin overdkket cykelparkering ved frgelejerne, sdan som det forefindes i Marstal. Noget der optog os en del var, at der er en halv snes forretningsdrivende p Sams, f.eks. vaskeriet og Niels Vinther med grnsagerne, der vil blive hrdt ramt af forhjelser. Det skal med i en sidste forhandling, formodentlig med en udgift for kommunen til flge.

 

Man skal vre opmrksom p at sejlplanen mod Jylland er ndret fra 1. januar. Alle afgange sker 15 minutter tidligere, alts startende med afgang fra Slvig kl. 5.45.

 

Der kommer ogs nye takster, men det vides ikke hvornr de trder i kraft. Selv er jeg ikke begejstret for den nye takststruktur. Den er begrundet i at NFS ikke har kunnet finde ud af at automatisere den gldende takststruktur, s deres computere kunne billettere passagererne. NFS forlangte en ny struktur med i forhandlingerne. S skal programmrerne se p om de kan digitalisere den nye struktur, helst ogs for cyklerne, og nr det engang er p plads, s kan de nye takster trde i kraft.

 

Jeg havde bedt om at f de kommende kommunalbestyrelsesmedlemmer med i det udvidede trafikudvalg, s de kunne blive sat ind i problematikkerne, men det kom jeg ingen steder med.

 

En anden sag jeg forgves har argumenteret for, er en orientering om vilkrene for de rederier, der mtte byde p sejladsen i nste omgang. De fr nogle udgifter som NFS slipper for, s vilkrene bliver ikke lige. Det drejer sig bl.a. om halvdelen af anlgsudgifterne p Slvig havn. Der er sledes meget der taler for at det ogs bliver NSF, der skal transportere os til Jylland i den kommende periode og formodentlig til noget hjere billetpriser. Mange kandidater udtalte sig i valgkampen til fordel for et kommunalt rederi, men det er ikke det samme som at det er det, der bliver resultatet.

 

Kommunalbestyrelsen d. 15. december
D. 13. december skrev jeg ud om dagsordenen. Den var lang og kompliceret. Mdet startede kl. 18 og jeg havde ventet at det ville vare til over midnat, men nej. Kommunalbestyrelsen viste sig at vre arbejdsduelig og blev hurtigt frdig med selv meget komplicerede sprgsml.

 

Jeg gjorde ellers mit til at komplicere mdet. Jeg stemte imod en rkke store sager, men for en gangs skyld tog resten af medlemmerne sig det let. Havde det vret for et par r siden, s havde de brugt en halv times tid ved hvert punkt p at sklde ud og forsge at retlede mig. Det kan vre p grund af den ventende julefrokost, men jo ogs i bevidstheden om at det var sidste gang de skulle besvres med mig, og at opdragelse derfor var meningsls. Vi var ti medlemmer til stede, da Frits Andersen var fravrende. Borgmesteren indledte med at beklage fejl i den annoncering af mdet, hvor der havde stet kl. 19.30 i stedet for kl. 18.00.

 

Sams Spildevand A/S
Mdet startede med stiftelsen af Sams Spildevand A/S. Jeg havde regnet med at vi startede med et par timers forklaring p vanskelige juridiske problemer, men nej. Det blev klaret i en hndevending. Jeg stemte imod i protest imod at sagen ikke var ordentligt oplyst. Samme morgen havde jeg sendt en klage til statsforvaltningen over den hemmelige proces. Den klage kommer den nye kommunalbestyrelse til at forholde sig til ved dens frste mde d. 26. januar. Jeg har ikke noget konkret at udstte p beslutningen, men jeg ville gerne have forstet den.

 

Ny spildevandsplan
Kommunalbestyrelsen besluttede at der skulle udarbejdes en ny spildevandsplan. Beslutningen havde kun et forml, at nedbringe spildevandsafgiften. Sagsbehandlingen var ganske overfladisk. Min forventning er at en eventuel ny plan vil blive afvist af Statens Miljcenter og at beslutningen kun fr til flge at kommunen fr nogle ekstra udgifter, formodentlig til en udens konsulent.. Jeg stemte imod. Det gjorde Karen ogs.

 

Vandafledningsafgift
Flertallet besluttede ogs at hve spildevandsafgiften fra 48 kr. til 50 kr. pr. kubikmeter med tillg af moms. Beslutningen begrundes i de mindre kloakeringsudgifter, der netop var besluttet, men som jeg anser for illusoriske. Alternativt havde interimbestyrelsen indstillet en afgift p 53 kr., baseret p gennemfrelse af den eksisterende spildevandsplan og p budgetter som jeg ogs anser for lovlig optimistiske. Udsigterne er alts ikke srlig lyse, men det nytter ikke at bengte fakta. Karen og undertegnede stemte imod.

 

Tmningsbidrag
Det er en afgift, der kun vedrrer ejendomme, der ikke er med i kloakforsyningen, alts ejendomme i det bne land. Afgiften bliver forhjet med 20 % uden at det er nrmere begrundet. Det var en efterretningssag, besluttet af borgmesteren p grund af tidsnd.

 

Opsamlingsbassin til regnvand
Punktet har et lidt forkert navn. Da der er tale om vand med et nitratindhold p mellem 80 og 100 mg. pr. liter, er der nppe tale om regnvand. Det er en stor sag, og jeg har tidligere skrevet grundigt om den. Igen stemte Karen og jeg imod. Som en overraskelse undlod Lena Sundstrm, Sociallisten, at stemme, og markerede vel derved en kritik. Lena begrundede ikke sin holdning. Jeg mener at jeg altid begrunder det nr jeg indtager mindretalssynspunkter, men er knap s omhyggelig som radikale Karen Poulsen, der ogs srger for at f sine synspunkter frt til protokols. Det er en god vane, s offentligheden og eftertiden bedre kan se hvad der har rrt sig i kommunalbestyrelsen. Dette til inspiration for kommende medlemmer.

 

Jeg har tidligere kritiseret at denne sag ikke har vret sendt til udtalelse hos interesserede parter. Jeg har derfor efter at sagen var oppe i teknisk udvalg srget for at f aktindsigt i alt materiale om sagen og sendte hele dynen videre til Vandvrkerne, Naturfredningsforeningen og Nordby Borgerforening. Det frte til at de to frste foreninger bad om at f sagen grundigere behandlet eller alternativt afvist. De breve var en pmindelse om at der var brug for en nrmere diskussion fr sagen kom op i kommunalbestyrelsen til endelig afgrelse. Men nej. De syv, der stemte sagen igennem, viste dermed hvor lidt de regnede de to folkelige foreninger. Vandvrkerne har endda et lige s stort bagland som kommunalbestyrelsen.

 

Jeg nskede at kommunalbestyrelsen tog stilling til hele problemkomplekset, bde om der skal graves et stort hul i en bakke og om der skal pumpes vand op i hullet, og hvorfra og hvad det efterflgende kan bruges til. Flertallet fralagde sig reelt ansvaret, da de fastholdt at de ikke kunne tage stilling til det anden problem, der jo skal behandles i rhus kommune. Som jeg ser det, s vil flertallet altid vre s imdekommende som muligt til en ansgning, der kommer fra en landmand. Kommer der p et senere tidspunkt et afslag fra rhus kommune, s er flertallet pludselig ikke ligeglade. S forstr man at kritisere rhus kommune og er alts villige til at forholde sig til det, som man i frste omgang ngter at forholde sig til.

 

Naturfredningsforeningens sprgsml:
Forud for Kommunalbestyrelsens eventuelle tilladelse til at grave et opsamlingsbassin i Boring 6s indvindingsomrde tillader DN Sams sig at sprge jer, om I har overvejet:

1. Hvorfor give tilladelse p den ansgte beliggenhed?
 Findes der en god begrundelse for denne placering?
 Kan bassinet placeres et andet sted, hvor grundvandsresurserne samt de landskabelige og geologiske interesser i mindre grad kompromitteres?
 Har I overvejet placering i omrdet ved fx Nordby Pumpelaug? Er det ikke mere hensigtsmssigt bl.a. for at undg at pumpe vandet til det hjere beliggende terrn og for at undg at delgge god landbrugsjord?

2. Hvor skal det opgravede sand og grus placeres?
Der er tale om ca. 11.000 m2 overfladeareal x 6 m i dybden = 66.000 m3 minus skr bredder. Volumen iht. sagsfremstilling ca. 30.000 m3.
 Udspredning p 6 - 13 ha landbrugsjord? Af de foreslede vilkr fremgr placering p omkringliggende arealer i et lag p hjst 50 cm. HVOR?! Vil I stille krav om, at forvaltningen skal godkende placeringen af de opgravede materialer forud for tilladelse?
 Af ansgningen fremgr at det opgravede materiale vil blive genanvendt ved anlgsarbejde eller bortkrt. Giver det anledning til betnkelighed, hvis I sammenligner denne information med klip fra Forslag til Rstofplan 2008 herunder?
 Firmaet har i forvejen jordbunker fra tidligere gravninger liggende inden for strandbeskyttelseslinjen. Vil I stille krav om at de opgravede materialer fra dette projekt placeres lovligt?

3. Hvordan kommer reservoiret til at se ud?
 Vil I overveje at Naturafdelingen og Regionens geologer skal godkende tegninger, der br indg i landzonetilladelsen?
Vilkr om naturlige snoninger, naturlige overgange mv. er helt subjektive vilkr. Graveaktivitet p denne matrikel blev for to r siden blev afvist af Regionens specialister, fordi det ikke er landskabsmssigt acceptabelt jf. nedenstende.
 Ved I hvad en 10 meter zone mod nord og st, hvor hldningen ikke overstiger 1:5. I vrigt en maksimal hldning p 1:3 vil sige?
Hvis ikke det er tydeligt for jer, vil I s overveje at krve en skitse, der br indg i landzonetilladelsen?
Betyder det: 1) En zone p 10 meter langs bassinkanten med hldning 1:5? Eller 2) en zone der udgr hele den nord- og stvendte brink som strkker sig 10 meter ud i bassinet med hldning 1:5?
Og hvor krves s hldning 1:3? 1) Langs den vrige bassinkant? Eller 2) fra de 10 meter og ud i resten af bassinet?

4. Hvordan sikres grundvandet?
 Vil I overveje at bede rhus Kommunes Vandmilj og Landbrug om at vurdere beskyttelsen af grundvandet under anlgsarbejdet?
 Vil I overveje at krve en garanti, som sikrer vandvrkets forbrugere, hvis grundvandet forurenes p grund af det nitratholdige vand (80-100 mg/l), som pumpes til bassinet?

 

Formodentlig sprger Naturfredningsforeningen ikke om noget, som rhus kommune ikke vil sprge om under den kommende sagsbehandling, en sagsbehandling, som Sams kommune skal betale. Jeg synes det ville vre fornuftigt at f afklaret flest muligt af de sprgsml s tidligt som muligt. Mange af sprgsmlene har ansger formodentlig allerede svar p, og hvis ikke bliver han ndt til at finde svarene i lbet af processen. Kommunalbestyrelsens flertal nsker simpelt hen ikke at vide noget. Derved ger de det administrative arbejde i rhus og senere ogs i f.eks. Naturklagenvnet og dermed ogs i Sams kommune.

 

Formodentlig ankes sagen nu af Naturfredningsforeningen til Naturklagenvnet. Hvis rhus kommune senere tillader projektet vil der formodentlig til den tid afg en ny anke til Naturklagenvnet. Hvis Sams kommune havde valgt at udskyde offentliggrelsen af landzone afgrelsen til der forel en afgrelse ogs fra rhus kommune, kunne anken mske vre undget eller det kunne i hvert fald vre klaret med en enkelt anke.

 

I kommunalbestyrelsesmdet argumenterede jeg for at man straks kiggede noget mere p forholdene ved Nordby Pumplaugs pumpestation og eventuelt fandt frem til alternative lsninger. Der pumpes p stedet 60.000 kbm. fersk vand ud i Nordby Bugt og der er bestemt perspektiver i at bruge dette vand til markvanding, men kan det gres p mere hensigtsmssige mder? Det ville da vre en opgave for kommunen at se p. Per Urban Olsen svarede med at det var noget rhus kommune tog sig af. Det tvivler jeg p. Jeg mener at rhus kommune har til opgave, som myndighed, at sige ja eller nej til den foreslede lsning og intet andet.

 

Jeg havde ogs gerne set om dette og andre pumpelaug p Sams i samarbejde med Energiakademiet kunne f en ordning, s de pumpede om natten nr vindmllestrmmen var billig og sledes at den lave pris kom pumpelaugene til gode.

 

Erhvervs-, turisme- og bostningsudviklingsarbejdet
Ogs dette punkt stemte jeg imod. Muligvis er det en fin lsning vi fik forelagt, men det kan ikke vre meningen at et kommunalbestyrelsesmedlem skal stemme for noget, som man ikke har haft tid til at stte sig ind i og sprge ind til. Jeg hber ikke den kommende kommunalbestyrelse vil finde sig i de vilkr.

 

Kommuneplanen
Den har jeg vret med til at behandle ved lange mder i teknisk udvalg. Der har vret uenighed om mange forhold og i mange tilflde har Karen og jeg vret enige, men er blevet stemt ned. Et af disse punkter, en eventuel kommende frgehavn ved Nrreskifte, tog Karen op til afstemning i kommunalbestyrelsen. Jeg stttede Karen, men det nyttede ikke meget, da der var otte stemmer imod. Ved afstemningen om den samlede plan stemte jeg, som den eneste, imod. Jeg protesterer imod at man laver en visionsls plan, der snarere beskriver Sams r 2009 end en vision for r 2021.

 

En ting er forbedret siden vedtagelsen af den hidtidige kommuneplan. Hurtigt efter vedtagelsen sendte sagsbehandleren, Sren Steensgaard, de indkomne indsigelser ud til indsigerne med omhyggelig angivelse af hvor kommunen havde benyttet sig af forslagene og hvor man havde afvist dem.

 

Blomsterkasserne
Ogs her kom det til en afstemning. Det var Karen, der nskede en afgrelse p hvor kasserne mtte stilles op og det modsatte. Her stemte jeg med flertallet, og lod det alts vre op til andre at tage stilling til placeringerne, hvilket dog nok sker under indtryk af de tilkendegivelser, der har vret.

 

Kbet af Langgade 32
Denne sag var oppe som efterretningssag. Kbet var foretaget som borgmesterbeslutning. Jeg havde set lidt i lovteksterne hjemmefra og kunne fortlle at det var ulovligt. Man besluttede derfor ogs at stte sagen p en kommunal dagsorden til almindelig vedtagelse. Den kom derfor med da vi ugen efter snakkede om frgekontrakt. Det blev beslutningen ikke lovlig af, men dog lovligere. Da der er enighed om kbet, sker der vist ikke mere i den sag.

 

Med sidste kommunale nyheder citerede jeg et brev fra statsforvaltningen, der nskede jeblikkelige svar p nogle sprgsml vedrrende kbet. Det fik man og statsforvaltningen erklrede sig tilfreds med svaret, idet de benbart ikke havde blik for det jeg nvnte et par linier tidligere. Statsforvaltningens svar blev jeblikkelig formidlet videre til kommunalbestyrelsens medlemmer. Det er meget selektivt hvad borgmesteren vlger at informere os om.

 

Ddsfald
Jeg vil gerne knytte et par bemrkninger til Gjertrud Knudsens dd. Jeg har haft et srdeles godt samarbejde med Gjertrud. Hun flyttede ind i Skoleparken i 2005, hvor hun hurtigt blev formand for afdelingsbestyrelsen. Samme r flyttede der flere andre strke personer ind i byggeriet. Gjertrud engagerede sig strkt i kampen for byggeriets renovering, en kamp, der blev til en kamp imod Sams kommune. Det er ikke denne kamp, der er rsag til at hun skal nvnes her. Det er den beundringsvrdige indsats hun lagde i at bygge et socialt klima op i bebyggelsen med mange flles arrangementer. Der var meget forskellige gemytter der skulle samordnes og kampen for ret og rimelighed var slidsom og satte fllesskabet p prve.

 

Efter den strke indflytning i 2005 ndrede Skoleparken karakter fra at vre et ndlidende byggeri med ledige lejligheder og ndhjlp fra Landsbyggefonden til at vre et byggeri med venteliste. Den kamp, som Gjertrud de frste r var s strkt med i er stadig ikke vundet, men andre frer den videre.

 

Gjertrud er fdt ved Slvigbugten og flyttede som pensionist tilbage til sin barndoms . Fr krften tog alle krfterne fra hende, nede hun at vre aktiv, ogs p andre fronter, i hvert fald i Krftens Bekmpelse og i Slgts- og Lokalhistorisk Forening.

13-12-2009 21:11:47
Del indlæg Del indlæg
0 kommentarer

Af Niels Lundsager, Sams Listen.

 

S er vi kommet til det sidste kommunale mde jeg skal deltage i, nemlig kommunalbestyrelsesmdet p tirsdag hvis der da ikke sker noget uventet. Formodentlig bliver jeg ved med i en periode at udsende kommunale nyheder, men det bliver fra et andet udsigtspunkt. Efterhnden vil nyhederne ebbe ud, da jeg agter at rette mere af min opmrksomhed mod Marstal p r, som jeg har planer om at flytte til i lbet af nogle mneder.

 

Mdeindkaldelser
Kommunalbestyrelsen d. 14. december
Kommunalbestyrelsen d. 10. december
Kommunalbestyrelsen d. 15. december
Sams Spildevand A/S
Afledningsafgifter for Sams Spildevand A/S
Revision af spildevandsplanen
Tmningsbidrag
Opsamlingsbassin til regnvand
Budgetrevision
Beredskabsplan
Erhvervs-, turisme- og bostningsudviklingsarbejdet
Kommuneplan 2009-2021
Lne- og likviditetspolitik
Omlgning af kommunale ln
Blomsterkasserne
Ligestillingsredegrelse
Multimedieskat
Kb af Langgade 32
Kanhaves sejlplan

 

Mdeindkaldelser
Sidst jeg skrev til jer, skrev jeg at I kunne finde en konomiudvalgsdagsorden p nettet sidst p dagen, torsdag d. 3. december. De der fulgte opfordringen fik en lang nse. Dagsordenen blev frst offentliggjort p nettet mandag d. 7., alts dagen fr mdet. Det forlyder at det skyldtes vanskeligheder med hjemmesiden. Det er beklageligt, ikke mindst da dagsordenen indeholdt vsentlige punkter.

 

Kommunalbestyrelsesmdet nu p tirsdag er annonceret ordinrt i Sams Posten i fredags og kom ogs p nettet fr weekenden. I Sams Posten er mdet annonceret til sdvanligt klokkeslt, 19.30, men p dagsordenen str der kl. 18.00. Kl. 18 starter man med stiftelsen af Sams Spildevand A/S, et srdeles spndende og tungt punkt, som man gr glip af, hvis man frst mder op p det nye kommunekontor kl. 19.30. Man er for vrigt begyndt at kalde det nye kommunekontor for RDHUS, s vi skal til at ranke ryggen. I tre r har vi kaldt os en storkommune, ganske vist Danmarks tredje mindste af slagsen.

 

Tirsdag d. 8. december annoncerede kommunen at der to dage senere, torsdag d. 10. december kl. 17, var konstituerende mde for den kommende kommunalbestyrelse. Dagen efter var der en ny annonce, hvor det annonceredes at der mandag d. 14. december kl. 17 var konstituerende mde for den kommende kommunalbestyrelse. Man kunne tro at der var tale om to p hinanden flgende konstitueringer, for det var ikke nvnt at det frste mde var aflyst/udsat. Noget helt andet er at det ikke kan udelukkes at der bliver tale om to p hinanden flgende konstitueringer, frste konstituering d. 14/12 og s en omkonstituering senere, hvis Indenrigsministeriet godkender de to stemmesedler, som nogen mener skal dmmes ugyldige og som andre mener br tilfalde Socialdemokratiet.

 

Men hvad s med de tilhrere, der mdte frem til mdet d. 10. kl. 17? Jo de fik skam ogs en oplevelse ud af ulejligheden. De oplevede et kommunalbestyrelsesmde i den gamle kommunalbestyrelse, et mde der overhovedet ikke var annonceret, og som vel derfor m anses for ulovligt.

 

De seneste dagsordener til teknisk udvalg og socialudvalget er kommet forsinket ud til svel udvalgsmedlemmerne som offentligheden. Efter at hndvrkerne er begyndt at husere p Langgade 1 har der vret begrnset adgang for kommunalbestyrelsesmedlemmerne til at studere sagsakter fr mderne, da vi ikke er betroet ngler til det nye rdhus. Der har alts den senere tid vret ringere vilkr for svel kommunalbestyrelsens medlemmer som offentligheden.

 

Kommunalbestyrelsen d. 14. december
Jeg kan desvrre ikke komme til det konstituerende mde, men jeg er spndt p at hre om resultatet. Mdet skal bnes af det lngst siddende medlem, Jrn Nissen(K). Nr han har klaret valget af ny borgmester, aflses han i formandsstolen af den nye borgmester. Det er formodentlig ogs Jrn Nissen. Stor spnding er der om en lodtrkning om en plads i socialudvalget, der kan tilfalde SF eller Venstre. Bliver det SF forventes Ulla Holm at blive socialudvalgsformand, bliver det Venstre, har jeg ikke hrt noget navn nvnt, men gtter p Henrik Kjr Der er virkelig tale om et valg mellem to yderpoler. Alt andet er formodentlig for lngst lagt til rette. Man har dog hrt om kommuner, hvor der p selve konstitueringsmdet skete helt uventede ting, s som at en person, der lnge havde vret anset for den kommende borgmester, blev vraget p selve mdet.

 

Kommunalbestyrelsen d. 10. december
Det ekstraordinre og ikke annoncerede mde havde kun et emne. Det skulle tage stilling til om to stemmesedler fra kommunalvalget skulle kasseres eller tilfalde Socialdemokratiet. Det er en sag, hvor jeg har svigtet alvorligt, men som gennemfres takket vre vedholdenhed hos Ole Petersen fra Socialdemokratiet.

 

De to stemmesedler var p valgaftenen lagt til side sammen med ni andre stemmesedler, som valgbestyrelsen skulle kigge nrmere p. Frits Andersen er medlem af valgbestyrelsen, men havde meldt forfald. Jeg er hans suppleant. Mrkvrdigvis var jeg ikke indkaldt p valgdagen, s der har alts ikke vret en fuldtallig valgbestyrelse under valghandlingen. Men jeg var indkaldt til fintlling den flgende formiddag. Her rodede jeg i flere timer med store stemmesedler til regionsrdsvalget. Fr jeg krte hjem underskrev jeg ogs et par blanketter, som borgmestersekretren prsenterede mig for. Dermed godkendte jeg fintllingen. Det var at slippe lovlig let fra det tillidshverv jeg havde. Det undrer mig dog ogs at valgbestyrelsens formand, Carsten Bruun, ikke havde holdt mig til ilden ved at indkalde til mde i valgbestyrelsen. Jeg blev p intet tidspunkt prsenteret for de 11 tvivlsomme stemmesedler.

 

Efterflgende klagede Ole Petersen. Der blev derfor indkaldt til et ekstra mde i valgbestyrelsen d. 30. november. Ogs her svigtede jeg. Jeg opfattede de to stemmesedler som tydeligt tilhrende Socialdemokratiet. Jeg spurgte s om en godkendelse af de to stemmesedler ville kunne f betydning for kommunalbestyrelsens sammenstning. Det ville det ikke, fik jeg, vist nok fejlagtigt, at vide. Jeg mente at der var personer til stede, der var bedre inde i matematikken og som havde de samme politiske prferencer, som jeg har. Jeg valgte s at stikke piben ind og undlade at tage srstandpunkt.

 

Efter endnu en klage fra Ole Petersen mtte hele kommunalbestyrelsen samles for at tage stilling til de to stemmesedler. Dagsordenen var forfattet af kommunaldirektren. Han slutter med at skrive: Det indstilles at man fastholder Valgbestyrelsens udtalelse af 30.11.09. og ikke har yderligere bemrkninger. Det er en underlig indstilling. Meningen med et sdant mde m da vre at hver enkelt med bent sind og uden yderligere pvirkning betragter de to stemmesedler og danner sig sin mening.

 

P mdet meldte jeg endelig min mening ud. Jeg stemte alts som den eneste af de 10 stemmeberettigede imod Roberts indstilling. Jeg undskyldte min manglende udmelding d. 30/11 og borgmesteren tilsluttede sig den opfattelse at det var ringe jeg ikke havde sagt min mening.

 

Nu fr Ole Petersen et svar fra kommunalbestyrelsen. Han klager formodentlig derefter til Indenrigsministeriet. Hvis Indenrigsministeriet ser p de to sedler p samme mde som jeg gr det, s skal der til den tid foretages fornyet konstituering i den nye kommunalbestyrelse og Ulla Holm vil blive socialudvalgsformand.

 

Kommunalbestyrelsen d. 15. december
Til dette mde er der flere meget vigtige punkter p dagsordenen.

 

Sams Spildevand A/S
Vi skal stifte det selskab, der fra nytr skal drive vore kloakker og rensningsanlg. Sagen har vret under forberedelse siden juni, men uden at jeg har kunnet f det mindste at vide. P et tidspunkt fik jeg lovning p nogen orientering i september, men trods rykkere fra min side er det aldrig blevet til noget. Der har siddet et udvalg, hndplukket af borgmesteren, med Jrn Nissen, Henrik Kjr og Frits Andersen, til at forest forberedelserne. Udvalget (interimbestyrelsen) har haft s svrt ved at n sit arbejde at sagen ikke nede frdig til at blive behandlet i konomiudvalget. Der ligger sledes ikke en indstilling fra konomiudvalget, endsige fra teknisk udvalg, der ellers behandler kloaksager. S har sagen med blomsterkasserne sandelig fet en anderledes grundig politisk behandling.

 

Vrst er det, at der end ikke med dagsordenen er fremsendt et forslag til vedtgter. Som skrevet ovenfor starter mdet kl. 18, Her vil Henrik Kjr(V) fra den forberedende bestyrelse orientere om dennes arbejde. Undervejs supplerer en sagsbehandler fra revisionsfirmaet Deloitte og afdelingschef Kurt Frederiksen. Den forberedende bestyrelse indstiller at stiftelsen af Sams Spildevand A/S finder sted p dette mde d. 15. december. Direktionen anbefaler indstillingen.

 

Dagsordenen er ganske kort. Blot fylder de sdvanlige mellemoverskrifter:
Lsningsmuligheder: Ingen bemrkninger
Faglige overvejelser: Ingen bemrkninger
Relation til den lokale mlstning: Ingen bemrkninger
konomi: Kloakforsyningen afholder indskuddet p kr. 500.000
Andre konsekvenser: Ingen bemrkninger

Afdelingschef Kurt Frederiksen str til en afklapsning, da han har glemt at bemrke om sagen har relation til kommunens sundhedspolitik, noget som endnu ingen sag har haft.
De ovenstende linier indikerer at sagen har vret usdvanlig ukompliceret.

 

Det lader til at vi kommer meget nemt om ved at stifte dette selskab, der skal administrere vrdier p omkring en kvart milliard, alts nogenlunde som havvindmllerne, der krvede adskillige kommunale mder, offentlige mder og masser af debat i avisen.

 

Jeg ved ikke om jeg kan f sagsgangen i kommunalbestyrelsen erklret ulovlig og ugyldig. Hvis ikke, s m jeg sige at et lille mindretal i kommunalbestyrelsen har meget drlige vilkr. Jeg har end ikke mulighed for at stte et lserbrev i Sams Posten om sagen fr den allerede er vedtaget. Vedtagelsen skal foreg p grundlag af en mundtlig fremstilling umiddelbart fr beslutningen. Det er uantageligt. Det m det ogs vre for kommunens borgere.

 

Afledningsafgifter for Sams Spildevand A/S
Her str der i dagsordenen: Teknisk Udvalg har anmodet Interimbestyrelsen om at f udarbejdet et budget baseret p at investeringsplanen ikke skal indeholde den nugldende spildevandsplans etape III + IV, hvilket medfrer at afledningsafgiften reduceres til kr. 50 eks. moms. Her m jeg indrmme at jeg, som sidder i teknisk udvalg, ikke erindrer at vi er kommet med en sdan anmodning. Men fakta er at Deloitte har lavet to budgetter for Sams Spildevand A/S. Det ene baseret p at spildevandsplanen gennemfres som den er vedtaget og det andet baseret p at de sidste to af de fire etaper opgives og erstattes af simplere spildevandslsninger.

 

I dagsordenen str ogs: Vandafledningsbidraget i overensstemmelse med igangsat revision af spildevandsplan 2005-2013 er beregnet til kr. 50. Nr lserne har lst om det flgende dagsordenspunkt vil de vide, at enten er revisionen af spildevandsplanen ikke igangsat, eller ogs er den igangsat p et ulovligt grundlag.

 

Vel - der er fremsendt to budgetter udfrdiget af Deloitte. De to budgetter adskiller sig fra hinanden ved at det ene bygger p en spildevandsafgift p 50 kr., medens det andet bygger p en spildevandsafgift p 53 kr. I r er afgiften 48 kr. Alle priserne skal tillgges moms.

 

Budgetterne bygger p at man nsten kan holde de oprindeligt budgetterede anlgsudgifter, etape I, 20,6 mio., etape II, 22,5 mio., etape III 18,8 mio. kr. og etape IV 9,8 mio. kr. Det glder dog ikke for etape I, hvor udgifterne allerede er afholdt og budgettet langt fra holdt. Den hje spildevandsafgift er baseret p at den gldende spildevandsplan gennemfres, medens den lidt lavere spildevandsafgift forudstter den billigere anlgslsning.

 

Fra Deloittes budgetter vil jeg tage to citater: Fremskrivningen er udarbejdet ved anvendelse af et st forudstninger, som omfatter forudstninger om fremtidige begivenheder og tiltag, som ikke ndvendigvis vil finde sted. De faktiske resultater for virksomheden samt balancer og likviditetsopgrelser vil derfor afvige fra det budgetterede, og afvigelserne kan vre vsentlige. og I har ansvaret for 10-rs budgettet og for de forudstninger, der fremgr af side 7-9, og som fremskrivningen er baseret p.

 

Interimbestyrelsen (Jrn, Henrik og Frits) indstiller den skrabede spildevandslsning, dog med forskellige forbehold. Bl.a. tages der forbehold for Statens Miljcenters godkendelse. Den tror jeg det bliver svrt at f i betragtning af at tidens trend er at stille strre krav til spildevandsrensning og at Sams kommune allerede er flere r bagud i realiseringen af den gldende og godkendte spildevandsplan. Direktionen anbefaler interimbestyrelsens indstilling.

 

Revision af spildevandsplanen
Det er tredje punkt p dagsordenen om Samss spildevand. De tre sager lapper ind over hinanden. Her skal der tages stilling til om spildevandsplanen skal revideres (amputeres). Her foresls det at spildevandsplanen revideres i den form, som er nvnt i foregende kapitel. Som det ofte er tilfldet her i kommunen, slrer sagsbehandleren, Sren Steensgaard, hvor initiativet kommer fra: Der nskes udarbejdet og Der er fra politisk hold udtrykt nske om. Motivet til revisionen ser ud til udelukkende at vre konomisk. Der er ikke nvnt f.eks. spildevandstekniske, miljmssige eller sundhedsmssige aspekter.

 

Sagen var ogs p dagsordenen i teknisk udvalg d. 23/11. Den skulle have vret afgjort i udvalget, men her stod stemmerne lige, 2-2, hvilket ikke var tilfredsstillende for udvalgsformand Per Urban Olsen, s han forlangte sagen op i kommunalbestyrelsen, hvor den er nu. En af de flgende sager er p tilsvarende mde af mig forlangt op i kommunalbestyrelsen. Havde Per ikke forlangt sagen op i kommunalbestyrelsen, var den bortfaldet.

 

Tmningsbidrag
Noget lngere fremme i dagsordenen er der yderligere et punkt med relation til kloakkerne. Det er sat p som et orienteringspunkt. Det er ikke fordi det ikke er en sag, der burde behandles som en almindelig politisk sag, men tidspres har motiveret borgmesteren til at tage en formandsbeslutning, som vi her orienteres om. P den mde undgr han mske at en strre takststigning kommer til ben debat. Igen er det interimbestyrelsen for Sams Spildevand A/S, der er p spil. Den har alt for sent, d. 6/11, indstillet at tmningsbidraget for hustanke sttes til 616 kr. i 2010. Den tilsvarende takst var i 2007 494 kr. og i 2008 516 kr. Stigningen svarer til knap 20 %, ganske pnt i disse tider med skattestop. Igen er der ingen historik, ingen alternative lsningsmuligheder og ingen faglige overvejelser og ingen relationer til sundhedspolitikken. Der er i det hele taget ingen begrundelse.

 

Opsamlingsbassin til regnvand
Den sag skal kun op i kommunalbestyrelsen fordi jeg har forlangt det, efter at landzonetilladelsen blev givet i teknisk udvalg med alle vrige stemmer. Sagen blev udfrligt omtalt i de seneste kommunale nyheder, s det vil ikke ske her. Man m ikke tage min beskrivelse som den fulde sandhed. Jens Kjeldahl har gjort mig opmrksom p nogle fejl og unjagtigheder, lige som jeg fra anden side er belrt om at jeg godt kunne have vret mere kritisk. Formodentlig bliver tilladelsen givet med stor majoritet. Tilladelsen glder gravning af det store bassin. Gravningen m dog frst sttes i gang nr yderligere en tilladelse er givet. Den skal behandles i rhus kommune og vedrrer vandkredslbet. Her tror jeg det er tvivlsomt at der gives tilladelse. Hvad der ikke er tvivlsomt er at der kommer en regning til Sams kommune. Skulle begge tilladelser komme i hus hos brdrene Kjeldahl kunne jeg mistnke Naturfredningsforeningen for efterflgende at ulejlige Naturklagenvnet.

 

Det kan dog ogs tnkes at udfaldet i kommunalbestyrelsen bliver et andet. Mske er den pvirket af at den har modtaget et brev fra bestyrelsen for vandvrkernes flleskontor, der opfordrer til at bassinet flyttes til et omrde, hvor der ikke er fare for at grundvandet lider skade eller at give afslag (p ansgningen). Fra Naturfredningsforeningen er der kommet et mere detaljeret brev, hvor der stilles en lang rkke sprgsml. Brevet slutter: Hvis ikke kommunalbestyrelsen kan svare p vore sprgsml p betryggende vis overfor almenheden, anbefaler DN Sams at kommunalbestyrelsen gr efter lsning 2 at der meddeles afslag p ansgningen. Alternativt hjemviser sagen til fornyet behandling i forvaltningen. Jeg har ikke set noget udspil fra Nordby Borgerforening, men jeg ved at ogs denne forening er tilfreds med at jeg har orienteret den.

 

I Sams Posten d. 10/12 citeres den formodentlig kommende borgmester, Jrn Nissen, for, ganske vist i relation til en anden sag, at sige: - - mlstningen om udbredt samarbejde og borgerinddragelse som vil karakterisere den nye kommunalbestyrelse. Mske vil sager som denne blive grebet anderledes an i fremtiden.

 

Budgetrevision
Det er en omfattende sag, men den vil ikke blive beskrevet her. Kommunalbestyrelsen vil formodentlig flge konomiudvalgets indstilling: Anbefaler indstillingen, alts at budgetrevisionen godkendes.

 

Beredskabsplan
Beredskabschef P. T. Jakobsen, Odder, har forestet en revision af den kommunale beredskabsplan. Den vedtages formodentlig p samme mde som budgetrevisionen.

 

Erhvervs-, turisme- og bostningsudviklingsarbejdet
Det sidste ord i overskriften er en ordentlig mundfuld. Det er et meget vigtigt punkt. Hvem kan pst andet om erhvervsarbejdet og turismearbejdet? Det er ogs behandlet mere ansvarligt end Sams Spildevand A/S, idet det er udsendt allerede for en uge siden til konomiudvalgsmdet og ogs er forklaret lidt grundigere og har vret omtalt i Sams Posten.

 

Det bygger p en organisering, kaldet Penta-Helix-samarbejder, noget jeg aldrig fr har hrt om. For at jeg kan stemme for en s omfattende omorganisering krver det at jeg kan komme til at deltage i en lngere debat og f svar p sprgsml og det p et mde, hvor der bliver tid til efterflgende refleksion fr der skal trffes en beslutning.

 

Vigtig for min holdning vil det ogs vre hvad de store organisationer, Landboforeningen, Erhvervsforum og Turistforeningen, men smnd ogs alle andre, der vil forholde sig til sagen, har at sige. Men der flger ingen indstillinger fra de pgldende foreninger med sagen. Hvad angr turistforeningen, s er jeg blevet i tvivl om hvorvidt den overhovedet eksisterer. Har ens strste, eller mske nststrste erhverv, ingen forening ingen stemme? Er der end ikke enkeltpersoner eller grupper af personer eller virksomheder, der nsker at blande sig i fagets rammebetingelser eller nsker at markere over for offentligheden at faget overhovedet lever.

 

Energiakademiet burde ogs vre en vsentlig medspiller i en sdan sag. Somme tider fornemmer man at akademiet er ens strste aktiv og til andre tider at det er nsten dende. Jeg har for nylig deltaget i et bestyrelsesmde p akademiet, hvor der deltog flere udens personer reprsenterende strke baglande. Carsten Bruun er medlem af denne bestyrelse men deltog ikke. Han havde heller ikke sendt en anden reprsentant for kommunen, f.eks. en kommunaldirektr, en viceborgmester eller mske den Mette Lkke, der er hjernen bag hele dette dagsordenspunkt.

 

Kommuneplan 2009-2021
Her er ogs et punkt s stort, at det burde optage et helt kommunalbestyrelsesmde. Det er ogs et af mine hjertebrn, som jeg har brugt megen tid p og tidligere skrevet meget om. Den skal ikke optage mange linier her, alene fordi disse nyheder allerede fylder for meget. Jeg kan glde mig over at der er adskillige borgere, der har kommenteret planen og vi har da ogs diskuteret indsigelserne over to mder i teknisk udvalg. Alligevel vil jeg stemme imod planen. Det vil jeg frst og fremmest fordi jeg finder at den tegner et billede af Sams r 2009 og at det ikke har noget at gre med en vision om hvordan vi forestiller os Sams r 2021 og vejledning i hvordan vi nrmer os mlet.

 

Lne- og likviditetspolitik
Det punkt har jeg ikke noget at sige om. Man m kende sin begrnsning. Mske kommer der noget konstruktivt fra de radikale.

 

Omlgning af kommunale ln
Se ovenstende kapitel.

 

Blomsterkasserne
S er vi kommet til dagsordenens nstvigtigste punkt, kun overget af budgetrevisionen, hvis vi mler i tekstens lngde i dagsordenen. Uden at jeg vil kalde fremstillingen ideel, s udmrker den sig fra de fleste andre punkter ved at der er gjort rede for indstillinger fra alle kommunens afdelinger og ogs for en uopfordret stillingtagen fra en borger. Sagsbehandlingen udmrker sig ogs betydeligt fra den der er blevet Sams Spildevand A/S til del, idet kasserne har vret til behandling i alle kommunens politiske udvalg

 

Ligestillingsredegrelse
Staten krver at Sams kommune gr rede for sin politik og realiteterne p ligestillingsomrdet, s vi kan sammenlignes med alle andre kommuner. Der er tale om ligestilling p knsomrdet, kvinder/mnd. Det har vret et strre arbejde for afdelingschef Ingrid Lankstead. Jeg har ikke brugt tid p at forholde mig til sagen, blot dukket hovedet i bevidstheden om netop at have deltaget i et kommunalvalg p en liste uden kvindelig reprsentation. Mske er det rsagen til at listen fik s srgeligt f stemmer.

 

Multimedieskat
Mange af kommunens ansatte og kommunalpolitikerne skal fremover beskattes af ekstra 3000 kr. om ret, fordi de fr udleveret computere og telefoner, der kan bruges privat. Ogs om dette emne skriver Ingrid Lankstead meget og oplister forskellige reaktionsmuligheder og anbefalinger fra KL. Afdelingschefen slutter med at anbefale at kommunen ikke skal gre noget i forbindelse med den nye skat og dette synspunkt stttes af direktion og konomiudvalg.

 

Kb af Langgade 32
Nu har vi overstet de bne punkter. P den lukkede del af mdet er der to beslutningspunkter og to orienteringspunkter. Jeg vil opholde mig lidt ved det ene orienteringspunkt, kbet af turistforeningens bygning som formandsbeslutning.

 

Kbet er, ganske vist lidt uofficielt, godkendt af en enig kommunalbestyrelse. Det skete under punktet eventuelt p kommunalbestyrelsesmdet d. 10. november. Planen om kbet kom helt uventet, men det lykkedes p kort tid borgmesteren at f hele kommunalbestyrelsen til at nikke til hans forslag om at kommunen kbte bygningen. Borgmesteren havde en frdig kbsaftale, som vi fik tid til at gennemlse, fr vi gav vores tilsagn. Vi fik ved den lejlighed at vide at sagen var strengt fortrolig frem til aftalen var underskrevet af begge parter og offentliggjort ved en pressemeddelelse. Da pressemeddelelsen blev udsendt allerede nste formiddag, har jeg ikke siden betragtet sagen som fortrolig.

 

Sagen fik en ny drejning, da Sams Posten, ved journalisten lx, d. 5/12 fyldte hele Sams Postens forside og mere til med en udlber af handlen, nemlig handlen med feriehusudlejningen. Artiklen illustrerer at der er sket flere fejl og misforstelser og at det ser ud som om der er noget, der ikke hnger sammen. Hvis man sammenligner med de oplysninger, som kommunalbestyrelsen fik d. 10/11 er der endnu mere der ikke hnger sammen. Nu venter jeg spndt p at lx fortstter sin dybdeborende journalistik og fortller os alt hvad der er sket, eller i hvert fald alt det han kan finde ud af.

 

En borger har forsynet statsforvaltningen i Ringkbing med lx artikel. Det fik statsforvaltningen til allerede d. 9/12 at sende Sams kommune en rkke sprgsml forsynet med en meget kort frist til besvarelse. Strstedelen af brevet citeres her:

 

I den anledning skal statsforvaltningen i henhold til den kommunale styrelseslovs 49 anmode Sams Kommune om en udtalelse til det i henvendelsen anfrte vedrrende Sams turistforening.
Statsforvaltningen anmoder herudover oplyst, hvilke beslutninger kommunen har truffet eller agter at trffe i forbindelse med dkning af underskud i Sams turistforening. Statsforvaltningen anmoder kommunen om at beskrive indholdet af beslutningerne og oplyse, hvad disse konkret indebrer for kommunen.
Statsforvaltningen anmoder videre Sams Kommune oplyse, hvilke beslutninger kommunen har truffet eller agter at trffe i forbindelse med kb/salg af ejendomme tilhrende Sams turistforening. Statsforvaltningen anmoder kommunen om at beskrive indholdet af beslutningerne og oplyse, hvad disse konkret indebrer for kommunen.
Statsforvaltningen anmoder endelig Sams Kommune oplyse, hvilke beslutninger kommunen har truffet eller agter at trffe i forbindelse med salg af den del af Sams turistforening, der vedrrer sommerhusudlejning. Statsforvaltningen anmoder Sams Kommune om at beskrive indholdet af beslutningerne og oplyse, hvad disse konkret indebrer for kommunen.
Statsforvaltningen anmoder om svar inden 3 dage af hensyn til statsforvaltningens overvejelser om mulighed for at stte Sams Kommunalbestyrelses eventuelle ulovlige beslutninger ud af kraft eller suspendere disse, jf. herved styrelseslovens 50 a.

 

Sams kommune fik brevet i onsdags over middag. Brevet er ikke videreformidlet til kommunalbestyrelsen til trods for at det vedrrer lovligheden af en beslutning, ganske vist uformel, truffet af kommunalbestyrelsen. Brevet angr sledes ogs min samvittighed og min mulighed for at pdrage mig et juridisk og konomisk ansvar.

 

Kanhaves sejlplan
P Samstrafikkens hjemmeside findes flgende meddelelse: Det er ikke endnu muligt at kommunikerer sejlplanen for 2010 ud, da der stadig foregr forhandlinger mellem Samstrafikken og Sams Kommune. Som medlem af kommunalbestyrelsen og dermed ogs det udvidede trafikudvalg er jeg ikke orienteret om hvad det er der konkret forhindrer beslutningen om en sejlplan, jeg er heller ikke klar over hvilke nsker kommunen har til sejlplanen og hvem der eventuelt pvirker disse nsker. Men jeg er vidende om at der d. 25/11 fandt et mde sted mellem Samstrafikken, Midttrafik og Arriva. Her var ogs Sams kommune indkaldt, men valgte at melde fra. Jeg fr somme tider den fornemmelse at der hviler for mange byrder p borgmesterens skuldre og at han mske kunne fremme sagsgangene ved strre benhed og mere uddelegering.

 

Jeg har meget mere at fortlle, men mon ikke disse nyheder er blevet lange nok.

29-11-2009 21:14:24
Del indlæg Del indlæg
3 kommentarer

 

Af Niels Lundsager, Sams Listen

 

Om Nordsamss bakker og landbrug

 

Disse nyheder skrives frst og fremmest for at fortlle om et strre arbejde p Norden, som kommunalbestyrelsen skal tage stilling til d. 15. december. Det handler de sidste fire sider om, men frst lidt lst og fast.

 

Teknisk udvalg d. 30. november
Kommuneplanen
Renere gadekr
Husdyrgodkendelser
Klimaplaner
Nye vdomrder for en milliard
Kommuner glemmer borgerinddragelse
Om Nordsamss bakker og landbrug
Landzonetilladelse
Nordby Bakker
Procedure
benhed lukkethed
Bassinet
Vandtilfrsel
Uafklarede forhold
Grusgravning

 

Teknisk udvalg d. 30. november
Ved mdet d. 23/11 nede vi ikke gennem alle indsigelserne til kommuneplanforslaget. Vi fortstter arbejdet ved et ekstraordinrt mde d. 30/11. Da Lisbeth Ditlevsen var fravrende stod stemmerne 2 2 ved flere emner. Disse emner tages op igen, idet udvalget ventes at blive fuldtalligt. Endvidere benytter vi lejligheden til at se den nye sejlerstue i Mrup samt, tilbage i Tranebjerg, holder vi en julefrokost sammen med det administrative personale som afslutning p 4 rs samarbejde.

 

Kommuneplanen
Skal det anfres at Sams skal videreudvikles som selvstndig kommune. 2-2 genbehandles.
Det var kun mig der nskede planen frdigbehandlet af den nye kommunalbestyrelse.
I den kommende planperiode skal der udarbejdes en klimaplan/strategi.
Sams Korns areal i Ballen udlgges som perspektivomrde til byomdannelse. 2-2 genbehandles.
Omfartsvej nord om Tranebjerg. 2-2 genbehandles.
Cykelsti skal fres vest om Mrup. Omfartsvej til biler nvnes ikke.
Arealreservation til havn syd for Ballen. 2-2 genbehandles.
Der tillades to udstykninger i det stlige Torup.
Omrdet vest for Energiakademiet skal fortsat kunne udstykkes til boliger, men ogs til akademi.

 

Renere gadekr
Jeg skrev i de seneste nyheder at gadekrene i Alstrup, Langemark og Tranebjerg var de mest trngende. Det er ikke rigtigt. Jeg havde taget rkkeflgen fra en liste, som jeg troede var prioriteret. Det var den ikke. De mest trngende, og derfor dem, der renoveres frst, er rby og Langemark.

 

Husdyrgodkendelser
Med en sag i Toftebjerg i tankerne er flgende taget fra Danske Kommuner:

Danmarks Naturfredningsforening opfordrer miljminister Troels Lund Poulsen (V) til at indfre et midlertidigt stop for, at kommuner udsteder nye godkendelser til at udvide landmndenes husdyrbestand. Lige nu giver kommunerne efter pres fra miljministeren udvidelsestilladelser til landbruget i en lind strm, uden at man ved, om der bliver behov for at stramme yderligere op p miljreglerne, siger prsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, til Ritzau.

Hun begrunder stoppet med, at de nye vand- og naturplaner, som er p vej, vil stramme op for, hvor meget landbruget m udlede af blandt andet nitrat og fosfor. Det kan udlse store erstatninger til landbruget, som har handlet i god tro, fordi de har fet kommunens godkendelse til at udvide husdyrbedriften.Har kommunerne frst givet landmndene tilladelse til at forurene, kan landbruget efterflgende krve erstatning, hvis de nye planer betyder, at de fr inddraget godkendelserne. De konomiske ressourcer til disse erstatninger skal tages et sted fra. Det bliver s enten skatteborgerne eller naturen, der str for skud, siger hun.

 

Klimaplaner
Med tanker p Samss kommende klimaplan tages flgende fra Danske kommuner:

Kraftigere storme og hjere vandstand presser de danske kyster og kan gre det ndvendigt p srligt udsatte steder at rive sommerhuse ned eller flytte dem ind i landet. Nogle steder vil vi skulle stoppe for nybyggeri og reparationer. Enkelte steder m vi decideret opgive sommerhusomrder som flge af den gede kysterosion, siger direktoratets kysttekniske chef, Per Srensen, til Politiken.

Vi har bedt Kystdirektoratet og Transportministeriet om at se p, hvordan kommunerne kan f endnu bedre muligheder for at sikre kysterne, siger formanden for KLs teknik- og miljudvalg, Jens Stenbk (V) til avisen.

 

Nye vdomrder for en milliard
Med tanke p Besser Made flger et udklip, hvorfra huskes ikke:
Miljministeren har i dag indget aftale med KL om etablering af nye vdomrder og dalsprojekter i Danmark for en milliard kroner. Det er en udmntning af Grn Vkst aftalen fra juni 2009. Allerede i starten af det nye r skydes indsatsen i gang. Kommunerne nedstter tvrkommunale styregrupper inden 1. marts 2010, hvor de skal samarbejde om tilrettelggelse af de mange store projekter. Det oplyser Miljministeriet.

 

Kommuner glemmer borgerinddragelsen
P Landdistrikternes Fllesrds hjemmeside kan man finde en lang og interessant artikel, hvis frste linier flger her, med tanke p opgaver til den nye kommunalbestyrelse.

En ny undersgelse viser, at under en tredjedel af landets kommuner har en aktiv politik for nrdemokrati. Det er ikke tilfredsstillende, mener Kasper Mller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab p Kbenhavns Universitet, der har lavet undersgelsen. I forbindelse med kommunalreformen opfordrede regeringen ellers kommunerne til at indtnke nrdemokratiet sidelbende med de vrige forberedelser til de nye kommuner. Men indtil videre er det alts blevet ved opfordringen.

 

Om Nordsamss bakker og landbrug

 

Landzonetilladelse
Det er en sag, der var p teknisk udvalgs mde mandag d. 23. november. Det drejede sig om en landzonetilladelse efter planlovens 35 vedrrende ndret arealanvendelse, i dette tilflde til etablering af et opsamlingsbassin til markvanding. Iflge kompetenceplanen kan Naturafdelingen trffe afgrelsen administrativt, men afdelingen valgte at sende sagen til politisk behandling p grund af bassinets strrelse og placering.

 

Teknisk udvalg besluttede med tre stemmer (Per, Henrik og Karen) mod en enkelt stemme (Niels) at give den nskede tilladelse. (Lisbeth var fravrende). Efterflgende krvede jeg sagen behandlet i kommunalbestyrelsen. Her kommer den til behandling tirsdag d. 15. december, formodentlig med det resultat at tilladelsen gives. Om jeg ogs selv kommer til at stemme for ved den lejlighed, kan jeg ikke sige. Mit forml med at f afgrelsen flyttet op i kommunalbestyrelsen er at f mere tid, sledes at sagen kan blive belyst.

 

Nordby Bakker
Jeg erindrer flere sager, hvor ndringer i Nordby Bakker er blevet afvist p grund af folkelig modstand og p grund af konflikt med forskellige fredningsbestemmelser. Der har fra forsvarets side vret et nske om en radarstation. Der har fra omrdets strste landbrugs side vret nske om grusgravning og ogs om placering af en vindmlle. Der har vist nok ogs vret sgt om en alternativ placering af grusgrav, muligvis i nrheden af den placering, der nu er i spil.

 

Den nuvrende ansgning om et opsamlingsbassin vedrrer et areal lidt nordvest for ejendommen Nordby Kirkevej 2, Brdr. Kjeldahl. Det er en mindre markant placering end de steder, der tidligere har vret i spil, som nvnt ovenfor. For tiden bliver arealet drevet landbrugsmssigt. Der er ikke tale om noget der rager op i luften og heller ikke om at terrnet snkes alvorligt, blot erstattes en jordoverflade af en vandoverflade, i hvert fald i dele af ret. I andre dele af ret kan der blive tale om et hul, der sluttes af med en vandoverflade nede i hullet. Det er dog et sted, hvor der ikke kunne opst et naturligt vandhul.

 

Procedure
Der er tale om en sag, der er behandlet overmde hurtigt. Ansgningen er fremsendt d. 27. oktober 09. Naturafdelingen har reageret hurtigt ved at opsge ansger og fremfre nogle betnkeligheder ved det ansgte projekt, hvorefter ansger d. 6. november fremsender en ny ansgning om et noget anderledes projekt. Det er flyttet et stykke og udformet noget anderledes. Det er denne ansgning, der 17 dage senere blev behandlet i teknisk udvalg. I lbet af disse dage blev der ogs taget kontakt til Niels Cajus Pedersen, Natur og Milj, rhus kommune.

 

D. 27 november fik jeg aktindsigt i sagen. Den indeholder da nye dokumenter, der ikke eksisterede p det tidspunkt, hvor teknisk udvalg behandlede sagen. Jeg har alts nu en viden, som ingen havde under udvalgsmdet.

 

Dagsordenen til udvalgsmdet kom med posten til udvalgsmedlemmerne fredag d. 20 november. Det er en dag senere end normalt, formodentlig p grund af valget, men mske ogs p grund af denne sags presserende karakter. Jeg fik dog dagsordenen torsdag aften, da jeg selv henter den p forvaltningen. Normalt kan sagsmappen gennemses p kommunekontoret i dagene fra dagsordenens udsendelse til mdets afholdelse. Hidtil har medlemmer af kommunalbestyrelsen haft ngler, s de kunne lse sig ind p kommunekontoret dgnet rundt, ogs i Weekenden. Den ordning har vret suspenderet siden kommunekontoret blev flyttet. Jeg har to gange gjort kommunaldirektren opmrksom p det uheldige deri, men han har ikke vist interesse for at f etableret en ny ordning. Udvalgsmedlemmerne har dog mulighed for at se sagerne i kommunekontorets bningstid. Den mulighed har alts stet ben fra man fik posten fredag eftermiddag til mdestart mandag kl. 15. Tnk p at nogen udvalgsmedlemmer ogs har et civilt arbejde at passe.

 

P det grundlag bad jeg udvalgsformanden om at f mdet udsat, men det accepterede han ikke. Han fandt vilkrene acceptable.

 

Til sammenligning af ekspeditionstider kan jeg fortlle at en forening af fritidsfiskere p Ballen Havn i marts sgte om lov til at opfre et skur p 14. kvadratmeter. Den sag er endnu ikke net frem til politisk behandling.

 

Sagen er toleddet, idet Sams kommune skal give tilladelse til at grave hullet medens rhus kommune, som en konsekvens af det forpligtende samarbejde, skal give tilladelse til at pumpe vand op i hullet og videre fra hullet og ud p markerne. I mandags skulle vi fire udvalgsmedlemmer kun tage stilling til gravning af hullet. Efterflgende skulle rhus s se p vandet. Selv om det er juraen i sagen, s synes jeg at vi i kommunen skal prve at se p helheden. Hvis vi finder hele sagen uheldig, s skal vi ikke ulejlige rhus med sagsbehandling. Her skal det tages i betragtning at sagsbehandleren i rhus kommune sender en regning til Sams p 500 kr/timen i mske 20 timer for sit arbejde, alts mske 10.000 kr. Hvis sagsbehandleren i rhus finder at der skal gennemfres en VVM undersgelse, s bliver der tale om et langt strre belb.

 

Hvis der er en fornemmelse for at sagen bliver afvist i rhus, s kan nogen se en fordel i at give tilladelse til hullet, for s kan man efterflgende beskylde rhus kommune for at st i vejen for udviklingen p Sams. Men det koster alts for Samss kommunekasse.

 

benhed - lukkethed
Som bekendt er kravet om benhed og gennemskuelighed baggrunden for at Sams Listen opnede valg for fire r siden. Samme krav er denne gang fremfrt af andre lister, der har opnet valg. Jeg skal gre opmrksom p at en forelbig udgave af dagsordensteksten har cirkuleret i den administrative verden i en uges tid fr den blev udsendt til os politikere. Det havde alts vret muligt at advisere os om at en sdan sag var undervejs.

 

Et led i benhed er at Sams Posten har mulighed for at orientere offentligheden om hvad der er under opsejling. I denne sag har Sams Posten frst fet dagsordenen efter at lrdagsavisen var sendt i trykken. Tirsdagsavisen er frst kommet p gaden efter at mdet var afholdt. Selv en nysgerrig og opsgende journalist havde ikke haft en chance.

 

Noget helt andet er at der er organisationer, der har svel interesse som fagkundskab p omrdet, der burde have vret informeret. Den sag har jeg nu ptaget mig, men det har kun vret muligt ved at benytte den undtagelsesregel, at ulejlige kommunalbestyrelsen med sagen. Jeg har i sidste jeblik fr udvalgsmdet underrettet Naturfredningsforeningen og NordSams Vandvrk om sagen og senere ogs Nordby Borgerforening. Det er min opfattelse at disse foreninger har fundet det relevant at de blev informeret. I hvert fald Naturfredningsforeningen ville vre berettiget til at indbringe sagen for Naturklagenvnet efter at en afgrelse var get dem imod og de havde lst om tilladelsen i en kommunal annonce. Men hvorfor sinke hele sagen og ulejlige Naturklagenvnet, hvis sagen kan klares ved at interessenterne taler om sagen i forvejen. Og noget helt andet. Jeg har da brug for at vide hvad disse foreninger ved og mener fr jeg trffer min beslutning. Hvorfor er det ikke en helt almindelig procedure at administrationen tager kontakt til disse foreninger, selv om der ikke er en lovmssig forpligtelse?

 

Bassinet
Der er tale om et bassin med en overflade p over 11.000 kvm., alts godt en hektar. Bassinets kanter vil f en hldning p 1:3, dog kun 1:5 p den mest solbeskinnede bred. Bassinet skal vre 6 meter dybt, hvorved det kommer til at kunne rumme 31.000 kbm. vand. Bassinet skal fores med bentonit, en tt lerart, der holder vandet inde. Der skal etableres et naturomrde omkring bassinet, formodentlig afgrsset af fr. Bassinet forventes med tiden at f status som 3 omrde (beskyttet natur).

 

Det forudsttes at bassinet er tt, s der ikke trnger nitratfyldt vand ned til grundvandsmagasinet og at der er flere meter fra bassinets underside og ned til grundvandsmagasinet, s der heller ikke er mulighed for indtrngende grundvand.

 

Bassinet vil mindske nedsivningen til grundvandsmagasinet, idet regnen fra en hektar rammer bassinet. Jeg har overvejet andre lavere placeringer af bassinet. Sune fortller at man drligt kan lave s dybe bassiner i lavlandet, hvor der kun er kort ned til grundvandet. Det er mske muligt at gemme vand i store beholdere, mske under jorden eller i skke over jorden, men det vil ikke give det tilskud til naturen, som et bent bassin med afgrssede bredder. Udnyttelse af den store overskydende vandmngde ved pumpestationen m betyde at der skal pumpes mindre grundvand op, mske overhovedet ikke noget, p Norden.

 

Vandtilfrsel
Bassinet skal have pumpet vand op fra to kilder. Til det forml har man allerede et net af ledninger, der benyttes ved vanding af firmaets marker.

 

Den ene kilde er et nyt bassin, der er etableret ved den nordlige ende af Vestre Ringvej. Bassinet er etableret for at hindre vandskader i Nordby ved strk regn.

 

Den anden kilde er et omrde ved stkysten ved Prstegrdsvej, hvor der er en pumpestation tilhrende Nordby Pumpelaug (Brdr. Kjeldahl). Det pumper 40.000 60.000 kbm. ferskvand ud i Kattegat rligt. Noget af dette vand skal benyttes til at fylde bassinet ved Nordby Kirkevej. Vandet fra pumpelavet indeholder 80 100 mg. Nitrat pr. liter. Vandet fra Vestre Ringvej forventes at vre renere.

 

Uafklarede forhold
Jeg finder at der er mange uafklarede forhold. Kommunerne skal vedtage en klimapolitik. Nogle kommuner integrerer denne i den kommuneplan de er ved at frdiggre. Jeg har argumenteret for at det burde vi ogs gre, men har ikke mdt forstelse for det synspunkt. Det er planen at lave en selvstndig klimaplan i lbet af de kommende r. Interesserede skal vre opmrksomme p at der p vggen i den lange gang p kommunekontoret ved teknisk forvaltning hnger to interessante Sams-kort. Det ene viser vandstanden ved forskellige havstigninger, under forudstning af at der ikke diges ind og pumpes. Det andet viser hvor der vil opst midlertidige sdannelser ved strke regnskyl, skaldt monsterregn.

 

P teknisk udvalgs mde d. 23/11 var der forslag om at spildevandsplanen skulle revideres. Ved afstemningen stod det 2 2, s sagen blev sendt videre til kommunalbestyrelsesmdet d. 15/12. Modstanden mod forslaget skyldtes at det var tydeligt at forslagsstillerne nskede mlene lempet med henblik p at f en lavere spildevandsafgift. Det er alts uklart hvordan kloakeringen af Norden bliver. Der er krfter der nsker at opgive at f en trykledning fra Norden og til Ballen renseanlg. Der skal s i stedet ske en renovering af den lavteknologiske rensning i Mrup og Nordby. Som det er for jeblikket bliver spildevandet fra Nordby ikke renset tilfredsstillende. Specielt er der ejendomme, der ikke har en hustank. Den har kommunen dispenseret fra, da man forventede snarlig tilslutning til det store rensningsanlg i Ballen. Som jeg har forstet det, s lber vandet fra Nordby rodzoneanlg ud i det lave omrde, der tmmes via pumpestationen. Kjeldahlerne skriver dog at der ikke er problemer med bakterier i reservoiret ved Hverremosevej, der fr vand fra samme kilde.

 

S venter vi p en indsatsplan for Norden, hvor der formodentlig vil blive lagt nogle restriktioner p visse landbrugsarealer og til gengld skulle betales erstatning fra Nordsams Vandvrk. Jeg synes der er grund til at vre tilbageholdende med ndringer i tilstandene s lnge dette ikke er afklaret.

 

Vandvrkets boring 6 ligger i bakkerne vest for det planlagte bassin. Vandet fra boring 6 lber til fra en stor kile, der strkker sig helt ind til Nordby. Bassinet tnkes placeret i kanten af denne kile. I det frste forslag l det lngere inde i kilen. Jens Kjeldahl skriver at boring 6 kun udnyttes med 50% af den tilladte mngde p.g.a. hjt nitrattal.

 

Alt i alt synes jeg der er mange forhold, der trnger til at afklares samlet og at kommunalbestyrelsen br hjemvise sagen til teknisk udvalg med plg om at f sagen bedre belyst i relation til svel drikkevand som vandingsvand og landskabshensyn.

 

Grusgravning
En mistanke, der har meldt sig, er om den store mngde jord, der skal graves op, er grus egnet til brug ved kloakering af etape II p Syden. Fa. Kjeldahl str netop over for at skulle byde ind p dette arbejde. Det er kun fint hvis der kan sls flere fluer med et smk, men kun hvis det ikke strider mod store naturmssige eller drikkevandsmssige interesser. Kommunen har fet en ansgning om straks at mtte g i gang med at grave bassinet ud, for at hindre afskedigelser i entreprenrafdelingen. Det virker underligt. Hvis Undersgelserne i rhus frer til et afslag og hullet skal fyldes igen, s giver det ganske vist dobbelt s meget arbejde, men det er vel ikke det, der er meningen. Teknisk udvalg har heldigvis afvist at der m graves fr alle tilladelser er i hus.

 



 

22-11-2009 14:06:42
Del indlæg Del indlæg
1 kommentar

Af Niels Lundsager, Sams Listen

 

Den umiddelbare rsag til disse nyheder er udvalgsmderne mandag og tirsdag. Tirsdag er der socialudvalgsmde. Dagsordenen er ret tom, s den er der ikke meget at skrive om. Mandag er der mde i teknisk udvalg. Her er dagsordenen til gengld s omfattende, at jeg har bedt om udsttelse af mdet. Yderligere finder jeg sagerne mangelfuldt oplyst. Endelig er dagsordenen udsendt forsinket og det er nrmest umuligt for udvalgsmedlemmerne at komme til at se sagsmapperne, da vi kun kan komme til at se dem i postekspeditionens bningstid, hvor vi tidligere selv kunne lse os ind og studere dgnet rundt. Det er utilfredsstillende og i strid med almindelig kommunal praksis. Jeg accepterede det ved sidste kommunalbestyrelsesmde, men nu har der vret tid til at lse problemet efter administrationens flytning. Dagsordenerne omtales lngere nede i disse nyheder.

 

Ud over disse to mder er der kun kommunalbestyrelsesmdet d. 15. december i min kalender. S er min kommunale tjans forbi, hvis der da ikke kommer ekstraordinre mder. Der er yderligere et kommunalbestyrelsesmde i december, men der har jeg ikke mdepligt og mder jeg op, s bliver det som tilhrer. Det er den nye kommunalbestyrelse, der skal konstituere sig. Mdet er ikke tidsfastsat.

 

Kanhave
Kommunalvalg
Valgtaktik og frit brnehavevalg
Sams ldreboligselskab
Socialudvalget d. 24. november
Teknisk udvalg d. 23. november
Kommuneplanen
Lrke eller solsort
Regnvandsbassin
Ny spildevandsplan
Blomsterkasserne
Langgade
Renere gadekr
Sundhedspolitik 

 

Kanhave
Borgmesteren har stillet i udsigt at der til nste kommunalbestyrelsesmde foreligger en tillgsaftale med NFS til endelig godkendelse. Jeg har forlangt at der skal afholdes mde om kontraktudkastet i det udvidede trafikudvalg, fr det kan komme p tale at godkende det. Jeg har ogs forlangt at de nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer indlemmes i trafikudvalget. Borgmesteren har signaleret at jeg ikke fr mine forlangender opfyldt. Nu fr vi se.

 

Kommunalvalg
Jeg vil starte med at glde mig over resultatet af kommunalvalget, eller rettere over den konstituering, der fandt sted dagen efter valget. Hvis konstitueringsaftalen holder, hvad jeg forventer, s fr vi en ny borgmester, der har mulighed for at indfre nye arbejdsformer. Jeg regner med at man i den forbindelse vil stte sig ind i og flge indholdet af styrelsesloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det vil vre en vldig forandring og fre vort lille samfund fra middelalderen og ind i nutiden.

 

Den aftale der er indget har ikke et politisk indhold, kun en fordeling af poster. Det str alts partierne Venstre og Konservative frit for at fortstte et nrt samarbejde, men jeg fornemmer at hensigten er en anden, at der lgges op til et bredt samarbejde, der involverer hele kommunalbestyrelsen. Sams Listens program koncentrerer sig om begreberne, benhed, lydhrhed og debat. Da Flleslisten, Socialdemokratiet og SF har udtrykt de samme nsker, s er tabet af Sams Listen i kommunalbestyrelsen til at leve med. Da hverken Venstre eller Konservative direkte har udtrykt det modsatte, s forventer jeg at de tre begreber vil blive praktiseret i hjere grad end vi er vant til.

 

Konstitueringen betyder at Per Urban Olsen fortstter som formand for teknisk udvalg. Der er imidlertid usikkerhed om hvem der bliver formand for socialudvalget. Det skal formodentlig afgres ved lodtrkning mellem SFs Ulla Holm og et medlem af Venstregruppen. Det vil betyde en meget stor forskel, alt efter hvem der vinder lodtrkningen. Jeg forventer dog, at det samlede udvalg, selv i vrste fald, vil komme til at fungere noget mere bent og ansvarligt end det har vret tilfldet i den forlbne periode, hvor jeg har siddet alene over for en helt lukket blok fra Social-Listen og Venstre.

 

Som ved alle personvalg, s er der nogen der bliver tabere. Der er dog sm plastre p srene. Einer Madsen og undertegnede har begge strkt nsket ikke at se den anden i den nye kommunalbestyrelse. Vi fik begge vore nsker opfyldt. Borgmesteren oplevede at vre blandt de 16 af landets 98 borgmestre, der fik fremgang i personligt stemmetal. Mler man de personlige stemmer i procent af alle afgivne stemmer, s blev Carsten Bruun nr. 7 p landsplan, lige efter nr. 6, Nicolai Wammen.

 

Valgtaktik og frit brnehavevalg
Som kandidat til kommunalvalget har jeg hvdet at jeg gerne ville tale med alle og besvare de sprgsml jeg fik stillet. Mandag middag, dagen fr valget, opdagede jeg at Rumlepottens forldrebestyrelse havde mailet et sprgsml. Sprgsmlet, eller i hvert fald svaret, ville vre lidt kompliceret og jeg var trt. Muligvis kunne det ogs koste mig en stemme eller to. Jeg undlod at svare. I vrigt havde ledelsen i Rumlepotten kendskab til mit synspunkt. Nu er forldrebestyrelsen nok ligeglad med mit svar, da jeg ikke blev valgt. Jeg vil alligevel svare, alts fortlle alle lserne hvad jeg mener om den sag.

 

Der er omrder, hvor Sams kommune har et hjt serviceniveau. Vi vil f.eks. tilbyde alle brn pasning straks behovet opstr. Det er fint og noget ikke alle kommuner tilbyder. Men vi gr endnu videre, idet vi har tre brnehaver at vlge imellem og tilbyder frit valg. Der er frit brnehavevalg, sledes at forst, at der er valgfrihed til at forblive i dagplejen til der er plads i den nskede brnehave. Det er en usdvanlig service. Den har lnge undret mig, da jeg kunne forestille mig at det kunne vre svrt at leve op til, da en enkelt brnehave i en periode kan blive meget attraktiv og tiltrkke langt de fleste brn.

 

Det har ogs vist sig at skabe problemer og socialudvalget har derfor brugt megen tid p sprgsmlet p adskillige mder. Hvad vrre er, s har brnehaveledelserne og driftsdirektren ogs djet med mange vanskelige regnestykker med brneprognoser bemanding og regnskab.

 

Det er min opfattelse at brnehaveplads er noget man anvises, idet pladsanvisningen altid skal tage strst muligt hensyn til forldrensker, men vel vidende at forldrene ikke i alle tilflde kan f deres frste nske opfyldt. Den model forldrene nsker, den med det helt frie valg, er en model, der giver stor brnetthed i nogle institutioner samtidig med at der er masser af luft i andre. Det betyder ogs at der skal ansttes og fyres mere end godt er og til skade for udvikling af et trygt og sammenarbejdet personale.

 

For tiden er der succes i de to kommunale brnehaver og god plads i den selvejende. Forldrene skriver: Kommunen har vel strst interesse i at opretholde en god service i egne afdelinger frem for selvejende. og de advarer imod at kommunen kan komme til at tabe penge p den selvejende.

 

Jeg ser sdan p det, at der er tre brnehaver i kommunen og de har nsten samme vilkr. Vi har en interesse i at de alle tre fr gode kr og i hvert fald ikke spilles ud mod hinanden. Hvis en brnehave i en periode har problemer, skal den hjlpes uanset dens organisationsform. Jeg har p fornemmelsen at det er en sag, hvor vi er nogenlunde enige i socialudvalget.

 

Sams ldreboligselskab
D. 13. november stvnede administrationsselskabet Domea Sams kommune med et krav om 242.000 kr. Det har Domea truet med i over et r. Belbet skal dkke det tab Domea her lidt ved uden varsel at blive opsagt som administrator for Sams ldreboligselskab. Kontrakten krvede et varsel p to r. Sams kommune har fastholdt at man ikke ville betale, men trods opfordringer fra Domea, har kommunen ikke villet begrunde sit standpunkt. Nu er der et par advokater der fr smr p brdet. For mig er det uforsteligt at Sams kommune opsagde kontrakten, da Domea i et og alt fulgte de nsker Sams kommune havde, medens beboerne var rasende p Domea, som de syntes hellere skulle tage imod instrukser fra bestyrelsen i boligselskabet.

 

Nu er Sams ldreboligselskab godt tilfreds med Domea, idet en rkke punkter i stvningen angr forhold, som boligselskabet ogs har behov for at f afklaret. Boligselskabet regner derfor med at den retssag, som man formodentlig senere retter imod Sams kommune, bliver enklere. Nr der endnu ikke er rejst en retssag fra boligselskabets side, skyldes det dels manglende rdighed over egne midler, og dels at man prver at f sine problemer lst via diverse langsommelige klageinstanser. Hvis man stvner Sams kommune, s stopper klageinstanserne straks arbejdet indtil domstolen har talt, og den tager sig ogs god tid. Ogs den nye kommunalbestyrelse fr alts ldreboligselskabet p dagsordenen nogle gange. Der har for vrigt for fjerde gang vret vandskade i Skoleparken og igen har et gulv mttet skiftes ud og inventar trres.

 

D. 16. november besvarede Sams kommune den seneste henvendelse fra Statsforvaltningen, ogs vedrrende ldreboligselskabet. Da kommunen igen valgte at svare ved siden af det den blev spurgt om, kan man forudse en fortsttelse af fljetonen.

 

Socialudvalget d. 24. november
Der er to punkter p den bne dagsordenen, frst budgetrevision og efterflgende eventuelt. Den lukkede dagsorden er ikke meget lngere, s vi vil hurtigt komme frem til en let frokost.

 

Teknisk udvalg d. 23. november
Ogs her startes med en budgetrevision, som jeg vil g let hen over.

 

Kommuneplanen
Med dagsordenen har vi fet en 470 gram tung bog, kaldet Hvidbog for kommuneplan 2009-2021. Sams Hndbogen vejer til sammenligning 590 gram. Bogen behandler de 19 hringssvar, der er indkommet i offentlighedsperioden. Hele bogvrket ligger p nettet som bilag til dagsordenen. Jeg er endnu ikke get i gang med at lse vrket. Jeg har foreslet at udvalgsmdet udsttes en uge, samt at mest muligt overlades til den kommende kommunalbestyrelse.

 

Lrke eller Solsort
Forvaltningen nsker genbehandling af sagen om vejnavn i den nyeste udstykning i Mrup sterstrand. Der har vist sig problemer med at give grundene hensigtsmssige og entydige adresser. Nu foreslr forvaltningen den lsning jeg fik forkastet p sidste mde. Det er en rar fornemmelse.

 

Regnvandsbassin
Der er ansgt om at indrette et opsamlingsbassin for regnvand nordvest for ejendommen Nordby Kirkevej 2. Det fremgr at det ansgte er en modereret udgave af en tidligere plan. Det er hensigten at oppumpe vand fra det nyetablerede bassin ved Vestre Ringvej samt fra Nordby Pumpelaug. Naturafdelingen skriver at biologiske forhold taler for bassinets etablering medens landskabelige forhold taler imod. Det er Sams kommune der skal give tilladelse til etablering af bassinet medens det er rhus kommune, der skal give tilladelse til at bruge vandet til vanding. Administrationen foreslr at kommunen betinger sig at gravearbejdet ikke starter fr der foreligger en tilladelse fra rhus kommune.

 

Afdelingen og direktionen giver ikke anbefaling, men fremsender ansgningen til udvalget uden en sdan tilkendegivelse. Jeg har gjort Naturfredningsforeningen opmrksom p sagen og hber at f en vejledning derfra.

 

Ny spildevandsplan
Sren Steensgaard fra teknisk afdeling har udformet et forslag til ndring af spildevandsplanen. Han indleder med: Der nskes udarbejdet, uden at gre nrmere rede for hvem der er. Normalt udformes dagsordenspunkter om spildevand af Kurt Frederiksen, der forventes at f nyt job fra nytr som direktr for det kommende spildevandsselskab. Ogs det punkt er helt usdvanligt uden indstilling fra afdeling og direktion, men:

 

Formanden for Udvalg for teknik og milj indstiller til beslutning i udvalget: - at Teknisk afdeling udarbejder et alternativt scenarium til spildevandsplanen, hvor etape III og IV udgr og udledningskravene hndteres ved tilpasning af de decentrale anlg.

 

Viden og kravniveauer ndrer sig hele tiden, s det kan vre fornuftigt med en revision. Det er dog tydeligt at det ikke er hensigten at belyse mulige forbedringer af rensningen og naturbeskyttelsen mere end hjest ndvendigt og der sttes da ogs i dagsordenspunktet forventninger til hvor sm investeringer man kan klare sig med i de nrmest kommende r. For mig er det vigtigt at man overvejer de forventede krav i en lidt fjernere fremtid og srger for ikke at lave kortsigtede besparelser, der bliver til langsigtede fordyrelser og p bekostning af overfladevand og grundvand. Der nvnes ikke noget om betydningen af at beskytte Sydens grundvandsmagasin, der ligger under etape III.

 

Det er tydeligt at hovedmlet er at holde spildevandsafgiften p 50 kr. pr. kbm. imod en alternativ forventning p 53 kr. pr. kbm. Disse priser er taget ud fra den forberedende kloakbestyrelses arbejde, et arbejde, der hidtil har vret hemmeligholdt for offentligheden og ogs for undertegnede.

 

Blomsterkasserne
De er igen p dagsordenen. Jeg har vist tidligere skrevet hvad der er at skrive om dem. Dagsordenspunktet er kun p beskedne syv sider.

 

Langgade
Udvalget fr gennem dagsordenspunktet en lang skriftlig forklaring p udviklingen i anlgsarbejdet og den smule der mangler. Der sluttes med: Teknisk afdeling indstiller, at ovenstende orientering tages til efterretning inkl. Trafikrestriktioner og skiltning som anfrt, sledes at der bliver zoneforbud mod standsning p hele Langgade og forbud mod tung trafik p strkningen fra Tingvej/Stofte til Besservej bortset fra hhv. rindekrsel og varekrsel.

 

Ogs dette punkt har jeg besvret mig over til udvalgsformanden. Jeg skriver: Ogs den sag mangler jeg bedre belyst, bl.a. med plantegninger, indeholdende forskellige elementer s som skiltning, opstregning, beplantning og ikke mindst parkeringsmuligheder, herunder ogs p privat grund. Det hele gerne fremlagt af den byplanarkitekt, der er tovholder p projektet. Vi tager det vel alvorligt.

 

For mig er den sag et misk-mask, som jeg gudskelov ikke har taget medansvar for. Som jeg forstr sagen, s er det meningen at der fremover skal vre en stor gennemkrende dobbeltrettet trafik med tunge kretjer p Stofte, Furden, Smedegade, Langgade, Besservej. Krydset ved Furden/Stofte er ikke behandlet, hverken m.h.t. komfort eller sikkerhed. Der bliver sandelig brug for nogle cykelstier og stopforbudstavler. Der er ikke i dagsordenen nogen overvejelser om beskyttelse af skolebrnene. Der er brug for at den kommende kommunalbestyrelse prver at f et overblik over den samlede trafiksituation i Tranebjerg og nogle langsigtede planer for i hvad retning man skal udvikle byen. At gre ret meget ved den p kort sigt er der nppe konomi til.

 

Renere gadekr
Fra naturafdelingen er der ogs et orienteringspunkt. Der fortlles om planerne for oprensning af gadekr. Alstrup, Langemark og Tranebjerg er de mest trngende og derfor dem der frst tages fat p. Der er taget prver af bundslammet. Fra nogle af krene kan slammet kres ud p marker, medens det for andre kr skal deponeres p lossepladsen.

 

Sundhedspolitik
D. 13. oktober besluttede kommunalbestyrelsen: Desuden indstilles, at der indfres et fast dagsordenspunkt i alle udvalg vedr. punktets betydning for sundhed/sundhedspolitikken.

 

Det har betydet, at de i forvejen alt for lange dagsordenstekster nu er blevet endnu lngere, idet der hver gang skal gres rede for betydningen for sundheden. I sagen om kommuneplanen str der: Kommuneplanen handler frst og fremmest om fysisk planlgning. Der er ikke deciderede ml eller retningslinier for sundhed. Hvis ikke den fysiske indretning af vore omgivelser har betydning for vort velbefindende og de mder vi bevger os p og de risici vi udsttes for, s forstr jeg ikke noget af den sag.

 

I sagen om opsamlingsbassinet str der: Sagen vurderes ikke at have relation til Sams Kommunes sundhedspolitik. Det er pokkers. Sagen har betydning for drikkevandets kvalitet. Der tilfres et mske spndende nyt vdomrde med stiadgang fra Nordby. Der motiveres alts til gture ud i landskabet. I et andet dagsordenspunkt str der: Udarbejdelsen af en spildevandsplan med alternative scenarier har ingen relation til sundhedspolitikken. Det er dog som Sren! Et punkt der handler om kvaliteten af de ferske vande p en og de halvsalte vande omkring en og kommende drikkevand har det ikke betydning for sundheden? Jamen hvorfor dog s overhovedet kloakere?

 

Om Langgaderenoveringen hedder det: Relation til den lokale mlstning, herunder kommunens sundhedspolitik: Ingen bemrkninger. Mon ikke det har betydning, hvis en farligere skolevej motiverer flere forldre til at fragte deres poder til skole i bil. Mon ikke det har betydning hvis bredere fortove og spndende bevgelsesmuligheder motiverer flere til at bevge sig til fods, mske endda hoppende eller hinkende.

 

Enten skal kravet om at tage stilling til sundheden i alle dagsordenspunkter fjernes igen eller ogs skal sagen op p et ledermde som et vsentligt punkt med Nanna Salicath eller mske udens ekspert til at forklare hvad det drejer sig om.

 



 

14-11-2009 17:34:12
Del indlæg Del indlæg
1 kommentar

Af Niels Lundsager, Sams Listen

 

Kommunalbestyrelsen d. 10. november
Turistforeningen
Rene hnder
Kort svarfrist
Opsigelsesvarsler
Gode visioner
r i sammenlgningstanker
Urban i regionen
Venstre ved man hvor man har
Valget p Sams

 

S er vi net til de sidste kommunale nyheder fr valget. Der er smnd ikke s meget stof at referere, men s tilbyder jeg til gengld lserne nogle synspunkter.

 

Kommunalbestyrelsen d. 10. november
I tirsdags holdt vi kommunalbestyrelsesmde i den gamle fllesstue p plejehjemmet. Marcel var der ikke, men andre mlte det bne mde til 17 minutter. Bl.a. skulle vi vedtage et brev til Statsforvaltningen, hvor kommunen svarede p en klage fra Frits og Karen, der flte sig misinformeret om kommunens konomi. 6 stemte for administrationens forslag medens Karen, Frits havde en mindretalsudtalelse klar. Den stemte jeg ogs for. Den lyder:

 

Sams Kommune er af Statsforvaltning Midtjylland blevet bedt om en udtalelse, herunder om de i klagen anfrte forhold.
Det foreliggende udkast til svarskrivelse forholder sig ikke til klagens vsentligste punkter.
Brevet af 3. september fra Indenrigsministeriet med oplysninger om frigivelse af deponerede midler blev tilbageholdt forud for 1. budgetbehandling i U den 8. september og 15. september samt forud for 1.behandling i kommunalbestyrelsen den 15. september. Selv p vores direkte sprgsml, fik vi at vide, at der intet nyt var om de deponerede midler.
Kommunalbestyrelsens svarskrivelse forholder sig ikke til, hvorfor dette brev blev tilbageholdt. Heller ikke hvorfor det ikke figurerer p kommunens postliste, eller hvorfor borgmesteren ngter kendskab til brevet, nr kommunaldirektren siger noget andet.
Endelig besvares vores anke om manglende mulighed for sagsindsigt heller ikke i svarskrivelsen.

 

For mig var det en fornjelse at stemme for en udtalelse, hvor det demonstreres at der nu er andre i kommunalbestyrelsen, der oplever det samme som jeg har oplevet masser af gange og har stet alene med.

 

Karen og Frits har endnu en sag undervejs til Statsforvaltningen. Den handler om uregelmssigheder i forbindelse med forberedelsen af det nye kloakselskab. Frits har oplevet at borgmesteren er get ind og overtaget sagsbehandling i strid med normal beslutningsgang. Ogs en normal foreteelse i Sams kommune.

 

Turistforeningen
Blev det bne kommunalbestyrelsesmde kort, s blev det lukkede til gengld langt. Under eventuelt p det lukkede mde bad borgmesteren om tilladelse til at kbe turistforeningens hus, Langgade 32 og overtage de turistmssige aktiviteter i huset.

 

Nr sagen var lukket og hastede s meget var det fordi et flygtigt aktiv, udlejningsvirksomheden, skulle afhndes fr noget slap ud. Onsdag formiddag underskrev borgmesteren s handlen og udsendte efterflgende en pressemeddelelse, hvorefter fortroligt-stemplet forsvandt. Iflge udtalelsen er det en optimistisk og tilfreds Carsten Bruun, der p kommunens vegne overtager turistinformation og markedsfring af Sams. Borgmesteren glemmer at fortlle hvor mange penge kommunen mtte op med. Det er 2,1 mio. kr. De forventes at komme hjem igen ved salg af huset. Forelbig er det meningen at Mette Lkke og Maria Svendsen, der lige er flyttet fra Landboforeningen p Museumsvej til kommunekontoret p Stofte, ikke skal pakke alle deres kasser ud, men flytte videre til Langgade 32 fr de stter mapper p plads. Mette Lkke er udset til at vre leder af et flles erhvervs- og turistkontor. Der er tanker om yderligere en flytning hen til Langgade 1, Rosens hus. Den flytning m dog vente til stvet har lagt sig efter hndvrkernes restaureringsarbejde.

 

Det er kun handlen til de 2,1 mio. kr., der er afsluttet ved en borgmesterbeslutning, der senere skal konfirmeres p et normalt dagsordenspunkt p nste kommunalbestyrelsesmde. Hvad der yderligere skal besluttes om turistarbejdet, hber jeg bliver udsat til vi har en ny kommunalbestyrelse. Samtidig hber jeg at turistbranchen holder fast ved deres forening, og helst styrker den. Den skulle gerne melde ud med en flles holdning til det fremtidige arbejde og efter min mening, ogs helst have en vsentlig indflydelse p arbejdet.

 

Jeg oplever at turismen har vret stedmoderligt behandlet af kommunen og at kommunen ved at udsulte turistarbejdet har vret i stand til at overtage dette. Alle andre turistkommuner yder langt strre tilskud til turistarbejdet end de 150.000 kr. Sams kommune giver om ret. r kommune giver sledes mere end 10 gange s meget.

 

Rene hnder
Somme tider er der nogle der har troet at mine nyheder var en slags objektive oplysninger. Det er de langt fra. De er ganske, som dem fra Nautilus, strkt personligt prget og for tiden ogs prget af at jeg er kandidat til et valg. I valgmaterialet har Sams Listen flere gange skrevet at kommunens administration skal decentraliseres. Der er netop udsendt en mail til alle kommunens ansatte og politikere om rene hnder. Den handler ikke om borgmesteren og forvaltningsloven eller offentlighedsloven. Den handler rent bogstaveligt om fysisk rene hnder.

 

Det er afdelingschef Susanne Beck der har skrevet en lille opfordring til at vi alle intensiverer vores hndvask i disse influenza-tider. Det lyder meget fornuftigt og noget en afdelingschef vel br kunne sende ud p eget initiativ. Men p Sams er der anderledes orden p tropperne. Frst drftes den alvorlige sag mellem driftsdirektren og afdelingschefen og efter at cirkulret er skrevet, s tiltrdes det af driftsdirektren og borgmesteren.

 

Driftsdirektren udtrykker det som flger: Kre alle. Efter drftelse med vores " influenza- ansvarlige" Susanne Beck har hun fremsendt nedenstende. Borgmesteren og jeg er enige med Susanne Beck.

 

Gad vide hvad der var sket hvis borgmesteren havde vret uenig.

 

Gad vide om Susanne Beck fler sig ydmyget.

 

Kort svarfrist
Borgmesteren har ellers meget andet om rerne for tiden, bl.a. skal han jo have sat loft p spildevandsafgiften fr valget, ganske uden hensyn til at han forhbentlig ved at kommunen snart, fra overordnede myndigheder, vil blive stillet over for krav om bedre spildevandsrensning. Jeg har ofte i hele min tid som kommunalpolitiker stillet sprgsml p omrdet, som oftest uden at f svar. Nu haster det pludselig med at f ndret spildevandsplanen til noget billigere.

 

N det er om borgmesterens arbejde. Han har i renes lb fet mange breve fra ministerium og statsforvaltning om forhold i Skoleparken. Normalt har han fet et par mneder til at afgive svar og nr han s afgav et ikke-svar, s har han fet yderligere et par mneder til at prcisere svaret. Nu er myndighederne ved at blive utlmodige. D. 10. november fik han sledes mail fra Statsforvaltningen. Den nskede svar inden en uge, alts inden valget. Den vil vide hvordan den tilsynsfrende myndighed, Sams kommune, sikrer at den almene boligorganisation, Sams ldreboligselskab, fr rdighed over egne regnskaber og andre arkivalier. Det har organisationen bedt om de sidste fire r.

 

Opsigelsesvarsler
Som jeg fr har skrevet, s har jeg klaget til Indenrigsministeriets boligkontor over kommunens planer om at kunne bruge sm aflastningsstuer som permanente boliger i perioder for visiterede til plejebolig og med en hj husleje. Nu har ministeriet slet fast at man i s tilflde skal rette sig efter lejeloven. At man kun kan f en tidsbegrnset lejekontrakt, hvis periodens lngde er fastsat i kontrakten. Tidsbegrnsningen skal vre begrundet i udlejers forhold. Boligretten kan underkende udlejers nske om tidsbegrnsningen. Jeg tror ikke kommunen vil udleje p de vilkr.

 

For en sikkerheds skyld skrev jeg igen og spurgte om man virkelig ogs kunne krve husleje af fllesarealer, nr disse havde karakter af en sygehusgang. Det kan man. Det er helt op til kommunens skn(moral) hvilken standard man vil byde svage ldre.

 

Gode visioner
D. 10/11 var der et spndende mde i Sams Idrtshal om vilkrene i samme hal og nrmeste omgivelser. Der var en foredragsholder fra DGI, der kom med nogle spndende visioner. Der blev lagt op til et bredt samarbejde, der blev lagt op til bygningsndringer, der blev lagt op til at mange frivillige fik forpligtende opgaver. Der blev snakket om integration med skolen og meget andet og s ogs om at give turister gode tilbud p stedet. Og s skulle det endda vre indtgtsdkket. P grund af kommunalbestyrelsesmde mtte jeg g midtvejs, men den konservative Morten ster Kristensen har beskrevet hele mdet p sin blog d. 11/11 under overskriften Godt vi ikke er i gang endnu.

 

D. 20/10 var der et lige s spndende mde. Det var i Medborgerhuset. Det var med en aktivitetsleder fra hjemmeplejen i Brnderslev kommune. Det mde har jeg tidligere skrevet om.

 

Begge mder var meget inspirerende og viser hen mod det som Sams Listen hber vil ske med mange ting p Sams. Grnser der nedbrydes, korte beslutningsveje, inddragelse af frivillige og samarbejde mellem helt forskellige offentlige sektorer og frivillige organisationer.

 

Ved mdet i Idrtshallen var der strke krfter i forsamlingen, s mske kan der under alle omstndigheder komme gang i nogen af visionerne. Det ligger noget tungere med ldresektoren. Der deltog ingen med striber p skulderen i det mde. Men jeg kan dog lse i flere valgprogrammer at der bliver lovet noget i den retning. Den konservative Jonna Metzen skriver sledes at ldre borgere i eget hjem, skal have tilbud om at deltage i aktiviteter uden for hjemmet og Venstre vil have et hjt serviceniveau for ldre. Men mske er det bare noget, lige som x-bus til rhus, der trkkes af stalden fr hvert valg.

 

r i sammenlgningstanker
Sams Listen har i en annonce skrevet at der ikke var tale om sammenlgning p Ls, Fan og r. Det er rigtigt at den slags overvejelser ser jeg ikke i mdereferater og lserbreve i Fyns Amts Avis. Men nu har denne avis lavet en omfattende meningsundersgelse. Man sprger ikke om folk nsker en kommunesammenlgning, men man sprger om de tror den kommer. Her er der alligevel en del, der tvivler p selvstndighedens holdbarhed. Men der vises et billede helt modsat Samss.

46% af Venstres vlgere tvivler p selvstndigheden. Der er dog 49% med tillid til selvstndigheden. 54% af socialdemokraterne tror p selvstndigheden. De radikale topper listen idet hele 67% af de radikale vlgere tror p selvstndigheden. Artiklen slutter: Hvis der til gengld skulle findes et sprgsml, som spidskandidaterne p de seks lister til kommunalvalget kan blive enige om, er det nok, at de alle vil kmpe nrmest til sidste bloddrbe for at bevare r som en selvstndig kommune.

 

Urban i regionen
Hvis Per Urban Olsen kommer ind i regionen og skal forsvare Sams Sygehus, br han nok alliere sig med folk i Nordvestjylland, hvor der er uro i gelederne. Efter finanslovsforhandlingerne siger Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl: Men s siger vi, at fr alt det sttes i gang, og de nye sygehuse bliver bygget, s skal regionerne lfte bevisbyrden for, at forholdene er i orden for alle borgere i hele omrdet. Og nr den plan foreligger, s vil vi tage stilling til det samlede billede, lyder det fra finansordfreren. Regionerne skal inden den 1. juni udforme planer, der viser, hvordan de vil sikre sygehusbetjeningen for borgere i udkantsomrderne. Planerne skal efterflgende godkendes af partierne bag finansloven.

 

Venstre ved man hvor man har
Lad mig rose partiet Venstre. De er rlige. I deres bl valgbrochure str der ikke et ord om Energiakademi eller CO2-besparelse.

 

Men ellers er der nsten ingen grnser for hvor meget borgmestre rundt i landet har planlagt p klimaomrdet. Det brer frugt at tnke langsigtet med en ambitis grn vkststrategi. P den mde skaber vi vkst, som bde tager hensyn til miljet og giver plus p bundlinjen, konstaterer Middelfarts borgmester. Og i Odense er der sparet et halvt kilo CO2 pr. mursten i det miljrigtige byggeri Sedenhuse, et nyopfrt botilbud til unge udviklingshmmede i Odense Kommune. Med 76.000 af slagsen kan det nye byggeri bryste sig af et flot CO2-regnskab ved at bruge rensede brugte mursten. P mandag overrkker miljministeren et diplom til parterne bag byggeriet som anerkendelse for deres fokus p miljet.

 

Valget p Sams
Fredag aften var listerne 75 minutter i TV2oj. Fik man ikke set det direkte, s kan det ses p flgende link: http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/?r=7.

Sndag aften 19.30 finder det afsluttende vlgermde sted i den store sal p Flinchs Hotel.

 

Og s er der jo ogs Radio Sams. Her har kandidaterne hver haft 20 minutter sammen med Bo Stavnsbo eller Lasse Maibom. Udsendelserne genudsendes i lbet af sndagen. Mandag kl 9.30 11.30 er spidskandidaterne samlet i studiet hos Bo og Lasse og den udsendelse genudsendes flere gange i lbet af dagen 

 

Tak for denne gang



 

07-11-2009 18:31:29
Del indlæg Del indlæg
3 kommentarer

Af Niels Lundsager, Sams Listen

 

Kommunalbestyrelsesmde d. 10. november
Mangel p information I
Mangel p information II
Mangel p information III
Mangel p information IV
Kommunevalg i Radio Sams
Passagerfrge
Sams Sygehus
Udvikling

 

Kommunalbestyrelsesmde d. 10. november
De frste to punkter, i den meget beskedne dagsorden, drejer sig om revisionsberetninger. Statsforvaltningen har skrevet til kommunen og undret sig over at den ikke til tiden fik underretning om at revisionsberetningerne er forelagt kommunalbestyrelsen og godkendt af denne. Det bliver den nu.

 

S skal kommunalbestyrelsen behandle sagen om huslejenedsttelse i Kildemosen og om nedlggelse af en bolig p vej i Ballen. Begge sager har vret behandlet tidligere i kommunale nyheder.

 

Kommunalbestyrelsen mdes denne gang p det nye kommunekontor i Stofte. Om det bliver varigt er vist ikke besluttet, men p tirsdag kan man alts komme til at se os arbejde et nyt sted, et sted, der ogs skulle vre tilgngeligt for gangbesvrede.

 

Mangel p information I
Som den sidste sag skal nvnes en klage til statsforvaltningen fra Karen Poulsen og Frits Andersen. Det drejer sig om at kommunalbestyrelsen ikke har fet rigtige oplysninger om kommunens konomi fr budgetlgningen. Dokumentationen er omfattende. Den opsummeres som flger:

 

Det er vores pstand, at kommunalbestyrelsen og vi som medlemmer af denne
1 er blevet misinformeret om Sams kommunes faktiske konomiske situation i forbindelse med budgetlgningen for 2010 og overslagsrene 2011 2013.
2 at vi p vores direkte sprgsml til kommunens ledelse er blevet svaret med urigtige oplysninger.
3 at vi p foresprgsel om sagsindsigt til dels er blevet ngtet indsigt og misinformeret om vigtig information fra Indenrigsministeriet.

 

Klagen har vret til behandling i konomiudvalget, hvor der ogs er udformet et svarbrev til statsforvaltningen. Her har Frits Andersen stemt imod. Der er ikke nrmere forklaring i referatet. Jeg forventer at jeg vil kunne sttte Frits nr sagen kommer op i kommunalbestyrelsen, men tager frst stilling nr jeg har hrt den mundtlige argumentation i kommunalbestyrelsen.

 

Mangel p information II
Allerede i forsommeren prvede jeg forgves at f nrmere information om brugen af korttidspladserne i Kildemosen. Det drejer sig om det som hjemmeplejen med et lidt selvmodsigende udtryk kalder: permanente boliger i perioder. Det fremgr af socialudvalgets dagsorden for mdet d. 1/9 at det juridisk holdbare i ordningen er forelagt Velfrdsministeriets boligkontor, hvorfra der afventes svar. Trods flere forsg p aktindsigt i henvendelsen til boligkontoret og det eventuelle svar herfra, er det ikke lykkedes.

 

Jeg skal i den forbindelse citere fra bogen: Kattegat kommune: Politikerne kan selvsagt benytte offentlighedsloven lige som alle andre borgere. Men de har en videregende ret til sagsindsigt, som omfatter stort set alt sagsmateriale. Retten hnger sammen med medlemmernes medansvar for den samlede kommunale aktivitet.

 

Jeg har nu sgt aktindsigt i Velfrdsministeriets boligkontor, s fr jeg se om der overhovedet er sendt et brev fra hjemmeplejen. Man bliver nemt mistroisk nr man ikke kan f besked. Ved samme lejlighed har jeg forsgt at f boligkontoret til at underkende den brug af korttidspladserne som socialudvalgets flertal har besluttet.

 

Mangel p information III
Sams kommune fr mange breve vedrrende Skoleparken. Nogle af brevene er stilet til Sams kommune, men der er ogs breve, der er stilet specielt til kommunalbestyrelsen eller byrdet. Jeg synes det m vre interessant for kommunalbestyrelsen at se disse breve, men det er ikke et nske jeg deler med de vrige medlemmer. D. 9. oktober sendte fuldmgtig Buggeskov fra Indenrigsministeriet et sdant brev. Han har siden fortalt mig at han da forventede at brevet nede frem til kommunalbestyrelsen, som det var stilet til. D. 13. var der kommunalbestyrelsesmde og her spurgte jeg borgmesteren om vi ikke hver isr skulle have brevet. Det mente han ikke. Det tog administrationen sig af. Det har jeg klaget til statsforvaltningen over, men ikke fet medhold.

 

Jeg fr den slags breve ad omveje, og vil her citere fra brevet: Ministeriet skal gre opmrksom p, at bestyrelsen for Sams ldreboligselskab har det overordnede ansvar for, at driften af boligselskabet og dets afdelinger sker forsvarligt og i overensstemmelse med gldende regler. Til varetagelse af denne opgave skal selskabets bestyrelse sikre sig, at den til stadighed er i besiddelse af de oplysninger, herunder regnskabsmssige oplysninger, der er ndvendige for, at den kan udve sit hverv.

 

Ministeriet skal p den baggrund anmode Sams Kommunalbestyrelse som tilsynsmyndighed om fuldt ud at sikre, at bestyrelsen for Sams ldreboligselskab modtager de regnskabsmssige oplysninger, den finder ndvendige for at den kan udve sit hverv.

 

Ministeriet anmoder sig orienteret af Sams Kommune om kommunens videre tiltag i denne sag.

 

Hr. Buggeskov holder alts kommunalbestyrelsen op p et ansvar, ved hjlp af et brev, som kommunalbestyrelsen ikke fr at se. Enten har kommunen ikke orienteret ministeriet om sine videre tiltag, eller ogs har man svigtet endnu en anmodning om aktindsigt. Bestyrelsen er stadig uden de fleste af de bilag og protokoller den i revis har efterspurgt.

 

D. 27/10 skriver ogs Statsforvaltningen og anmoder Sams Kommune oplyse hvad kommunen foretager sig i anledning af Indenrigsministeriets henvendelse.

 

Der er dog dukket et par bilag op i Skoleparken, bilag som tyder p at Sams ldreboligselskabs afdeling 1 har betalt 114.000 kr. til HOME og 50.000 kr. til Boligkontoret Danmark for arbejdet med at slge ldreboligerne i Nordby. Borgmesteren har flere gange forsikret at salget ikke ville belaste beboerne. Afdeling 1 er det, der i dag hedder Sams Boligselskab, ldreboligerne i Skolevnget.

 

Sams kommune er ogs under pres for at f isoleret fire lejligheder i Skoleparken, som plagt af beboerklagenvnet i forret 2007. Nu har kommunen sendt et pbud om at bestyrelsen skal srge for at arbejdet udfres. Det skriver de til en bestyrelse, der ikke kender sit eget regnskab og ikke er i besiddelse af sin egen formue. Tidligere p ret har kommunen foranlediget at en tmrermester aftalte arbejdernes udfrelse til en bestemt tid og formodentlig ogs til en bestemt pris. Men beboerne og deres bestyrelse blev ikke orienteret om tilbudsprisen. Desuden forventede kommunen at Sams ldreboligselskab betalte for arbejdet, men for et par r siden har den davrende velfrdsminister meddelt at beboerne ikke kunne belastes af mangler fra byggeperioden.

 

Alt dette gr uden om kommunalbestyrelsen, men kommunens hjlpere i sagen belaster kommunens regnskab.

 

Mangel p information IV
Den offentlige debat, der primrt foregr i Sams Posten og p dennes hjemmeside, om f.eks kloakker og frger kunne blive meget mere oplysende og konkret, hvis det passede kommunens magthavere at forsyne offentligheden med relevante oplysninger.

 

Kommunalvalg i Radio Sams
I fredags var jeg inviteret til Valgdisput i Radio Sams, hvor Bo Stavnsbo interviewede mig i 20 minutter. Det kan genhres sndag kl. 17.35. Kl. 13.00 samme eftermiddag kan man mde Jrgen Storm (SF), kl. 13.50 Alistair Beattie (SF), kl. 14.40 Hanne Valter Bruun (Social-Listen), kl. 15.00 Lars Kjeldmark (Flleslisten) og kl. 16.35 Per Urban Olsen (Konservativ). Mandag og vist ogs de flgende dage, kan der hres tilsvarende samtaler med medlemmer af den siddende kommunalbestyrelse kl. 9.30 -11.00.

 

Passagerfrge
Nr man taler om en passagerbd mellem Mrup og rhus skal man vre opmrksom p at man har tilsvarende tanker p r. P den er der flere konkurrerende planer. En af planerne gr p at have bilfrger i begge ens ender, Marstal-Rudkbing og Sby-Fborg medens passagerfrgen skal sttes ind p rskbing-Svendborg. Et blt S-tog kander man det i det sydfynske. Kan der vre en fordel ved at arbejde sammen? Der krves nok lidt ekstra af sdygtigheden mellem Tun og Mols.

 

P regionsmdet i gr aftes kom John Reshaur med en ny ide. Kan Mrup-rhus ikke betragtes som en flydende bus og administreres af Midttrafik. Den kunne blive en regional rute. Den forbinder da to kommuner, i hvert fald s lnge de ikke er slet sammen. I Kbenhavn Havn sejler der to gule havnebusser, der ser ud til at blive administreret af HT.

 

Sams Sygehus
Et programpunkt, hvor de syv opstillede lister kan blive enige, er Sams Sygehus skal bevares. Det glder ogs Venstre, som man jo ved hvor man har. Her er det isr kandidaten, Per Sgaard, der har prioriteret sygehuset.

 

Men hvordan bevarer man sygehuset. Det kan man have flere meninger om. Da jeg begyndte at interessere mig for politik p Sams opfordrede den davrende borgmester til at vi ikke skrev i medierne om svineslagteriet i Ballen. Man skulle ndig f je p det udefra, for s kunne man risikere at det rg. Det rg alligevel. Siden dengang har sygehuset vret gennem to nedskringsrunder og der har da heller ikke vret megen opmrksomhed omkring sygehuset, undtagen lige nr der skulle skres.

 

Mske ryger det under alle omstndigheder i disse skrkkelige centraliseringstider. Men skal vi prve at holde p det, s skal vi beskftige os med det. S skal vi overveje hvad der isr truer det og hvad der isr kunne fastholde det. Hvad vi skal give slip p og hvad vi skal udvikle og forfine. Ved den frste store redningsaktion blev der talt vidt og bredt om wellnes og lignende beslgtede aktiviteter. Det gled ud i sandet, men kan tages op igen. P regionsmdet nvnte vi ogs muligheden af at f en lge herover, der var dygtig til et speciale, og kunne drive privat virksomhed noget af tiden for udens patienter, men med brug af faciliteterne, bl.a. rntgen. For det er snart ndvendigt at snakke rekruttering af lge(r) og gerne ogs om at nedbryde faggrnser mellem sygehuslger og lger i almen praksis.

 

Hvis vi ikke snakker om det, s sker der i hvert fald ikke noget. Mske skulle vi invitere formanden for sttteforeningen for r Sygehus til at inspirere os. Han har over 1000 medlemmer og forrer hvert r sygehuset udstyr, lige som de og kommunalbestyrelsen flittigt nder regionspolitikerne i nakken.

 

Udvikling
Vi skal udvikle ideer masser af ideer, s vi har noget at vlge imellem, nr vi skal til at satse alvorligt p enkelte af dem. Det er ogs vigtigt vi ikke lukker jnene for alle problemer og risici. Det siddende flertal snakker ikke om hvad der truer sygehuset. Det taler ikke om hvordan det i vrste fald kan g med kloakkerne eller hvor galt det kan g med Kanhave. Det kan ogs g hen og g godt med Kanhave, og hvad s? Har NFS s godt fat p Sams med sine store investeringer, s det vil vre umuligt at f andre til at byde ind og umuligt for os at etablere eget rederi, som mange af os s gerne vil? Og hvad kan en i vrste fald skulle hoste op med til renovering af Skoleparken? Det hjlper ikke at lukke jnene. 

02-11-2009 21:04:18
Del indlæg Del indlæg
0 kommentarer

 

Af Niels Lundsager, Sams Listen

 

P torsdag aften kl. 19.30 er der vlgermde i Kolby forsamlingshus, et mde hvor det sociale og det kulturelle skal behandles. Her fr jeg to minutter til at indlede p vegne af Sams Listen. To minutter er ikke meget. Jeg kan mske n den frste halve side at nedenstende tale. Men nu fr du, min lser, lov at lse hele talen. Kunne du tnke dig at komme til Kolby p torsdag og supplere mig eller modsige mig, s er chancen der.

 

Nogen tror mske at jeg ved en del om kommunens sociale forhold, da jeg har siddet i socialudvalget i fire r og passet mit fremmde, ud over den ene gang jeg kom en halv time for sent.. Det gr jeg ikke. Der er intet af betydning sket i det udvalg. Jeg har nrmest oplevet udvalget som en stor dyne, der skulle hindre at der skete noget.

 

Vi skulle have funktioner i forhold til jobcenteret og familieafdelingen. Jeg m sige at jeg ved nsten ikke noget om de to afdelinger, og det jeg ved, ved jeg fra brugere, der har haft et mde med afdelingerne, som de oplevede som meget ubehageligt og skadeligt. Det udelukker selvflgelig ikke at der er mange flere brugere, der har haft en god oplevelse i de pgldende afdelinger.

 

Jeg m trkke lidt i land. Der er en enkelt brnesag som jeg fik lidt indblik i, da der var ansatte, der insisterede p at behandle sagen serist, men det stod kun p i mske et enkelt minut, s var de sendt ud af lokalet. I lbet af de flgende mneder skaffede kommunen sig af med alle de tre socialrdgivere i familieafdelingen. Jeg prvede senere at f den pgldende sag taget op igen, men det l ud over min magt at f en sag p udvalgets dagsorden. P et tidspunkt, da sagen alligevel skulle berres, erklrede udvalget mig inhabil i den pgldende sag og sendte mig uden for dren. Sagen er stadig ikke lst, har siden kostet kommunen mange penge og er meget ulykkelig for den involverede familie.

 

Men jeg har da haft god tid til at fundere over hvad der kunne gres bedre og hvordan kommunen kunne vre en inspirator og formidler af gode energier p en.

 

Jeg vil nvne frivillighedskulturen. Det er noget der er meget af her p en, hvor vi jo er velsignet med en stor ldrebefolkning, der kan yde en stor indsats til glde for sig selv og andre. Jeg kan nvne Medborgerhuset og Biografen, men der er mange flere eksempler. Jeg har vret til mde i Kommunernes Landsforening og hrt om hvor stor betydning frivillige har p forskellige ldre- og plejecentre. Jeg har oplevet det under et lngere besg i stershjemmet i Marstal og for et par uger siden var jeg i Medborgerhuset til et foredrag af aktivitetslederen i Brnderslev kommune. Hun fortalte om det store arbejde, der bliver gjort p en lang rkke ldrecentre i kommunen, et arbejde, der henvendte sig til beboerne p plejecentrene og i langt hjere grad til kommunens hjemmeboende pensionister, der fr krsel til centrene, hvor der blandt meget andet, ogs er fllesspisning. De mange aktiviteter, hvortil alle pensionister havde adgang blev, for langt strstedelens vedkommende, arrangeret af frivillige.

 

Ind imellem fr kommuner store gaver, som de blot skal samle op. En sdan gave fik Sams kommune for f r siden. Fire aktive og kvalificerede damer p Norden tilbd at gre ldreboligerne i Nordby til en succes, et rart sted med atmosfre. Damerne havde Nordby Borgerforening i ryggen. Kommunen valgte at afsl gaven og i stedet slge bygningen med et tab for kommunen p omkring 3 mio. kr.

 

Ved vlgermdet i Nordby kom en deltager fra Mrup ind p valget af trer ved det nyopfrte Kildemosen. Han pegede p at en anden sammenstning ville have givet strre oplevelser for beboerne. Han fik at vide at valget af trer var foretaget af en havearkitekt.

 

Det fr mig til at tnke p kommunens brug af konsulenter, herunder arkitekter. Kommunen bruger mange konsulenter, oftest uden at vi politikere, der har ansat dem eller f.eks. borgeren fra Mrup fr mulighed for at diskutere hvilke ideer vi selv har og hvad vi har brug for deres ekspertise til.

 

I 2003, alts fr min tid i kommunalbestyrelsen, blev der brugt 100.000 kr. p en konsulent fra COWI, der lavede en fin rapport om telekrsel. Jeg nvner det fordi kollektiv transport ogs er en slags socialpolitik. Konsulenten, Preben Vilhof, har siden fortalt mig at det havde vret en usdvanlig kedelig opgave, da han ikke var frt sammen med lokale ildsjle, han kunne spille ping-pong med.

 

For nylig blev der brugt 200.000 kr. til en rapport, hvor Kommunernes Landsforening fik til opgave at hvidvaske kommunen i en sag om fattige brn. Da jeg fik rapporten at se, undrede det mig at lse, at den var blevet til efter beslutning i socialudvalget. Jeg mindes ikke at have vret med til at trffe en sdan beslutning og konsulenten havde da heller ikke haft fornjelsen af at trffe det samlede socialudvalg fr undersgelsen blev lavet.

 

Jeg gad nok vide hvordan de arkitekter, der hjalp os i gang med Langgade-projektet, har det med at se det frdige resultat. De er muligvis koblet af undervejs. Vi hrer i hvert fald ikke fra dem. Mske hrer vi dem nr de kommer og er med til at klippe den rde snor. Nu er socialudvalget jo ogs kulturudvalg, s jeg hber ogs at vi ved gadeindvielsen hrer nogle ord fra de lokale kunstnere, der ved kulturudvalgets medvirken, har gjort gaden virkelig spndende og inspirerende. Hov hov!! Ironi hrer ikke hjemme i denne tale.

 

En valgtale skal helst vre fremadrettet og fremmale et billede af fremtidens Sams og give indtryk af vilje og muligheder. Jeg hber tilhrerne blandt alle disse kritiske tilbageblik ogs kan hre nogle positive toner og muligheder for fremtiden.

 

Jeg kan ikke gennemskue om vores lille flles kommune har en svag eller en robust konomi, men jeg er sikker p at den kunne vre langt mere robust og mske bliver det efter dette valg, hvor jeg hber at mange vil stemme p lister, der vil en forandring, gerne p Sams Listen.

31-10-2009 09:41:20
Del indlæg Del indlæg
0 kommentarer

Af Niels Lundsager, Sams Listen

 

konomiudvalget d. 3. november
Billigere plejeboliger
Er kommunalbestyrelsen misinformeret?
Socialudvalget d. 2. november
Beredskabskommissionen d. 27. oktober
Socialudvalget d. 27. oktober
Brnehaverne
Blomsterkasserne
Teknisk udvalg d. 26. oktober
Bro i Ballen
Frgesituationen
Kloakselskabet
Om at vre sober
Busdriften skal styrkes
Klimaambitioner
Annoncer

 

konomiudvalget 3. november
Der er en beskeden dagsorden. Den starter med to uproblematiske revisionsberetninger.

 

Billigere plejeboliger
Plejeboligerne i Kildemosen skal have huslejen nedsat med ca. 800 kr. om mneden. Det er ikke en lokal ide her op til valget, men konsekvensen af en statslig finansieringsreform. Der bliver dog senere tale om en tilsvarende huslejestigning, men den trder frst i kraft om 20 r og fortstter de flgende 20 r. Noget af nedsttelsen tilfalder kommunen i form af mindre udgifter til boligsttte.

 

Er kommunalbestyrelsen misinformeret?
Det pstr de radikales Karen Poulsen og Frits Andersen. Det drejer sig om konomiske oplysninger til brug for forstelsen af kommunens konomiske status i forbindelse med budgetlgningen. De har klaget til Statsforvaltningen, der nu har sendt klagen til udtalelse i kommunalbestyrelsen. Som sdvanlig i den slags sager har direktionen foreslet et svarbrev. Jeg skal ikke her komme nrmere ind p sagens materie, men vil senere orientere om konomiudvalgets beslutning, herunder om Frits Andersen afgiver mindretalsudtalelse. Sagen skal videre til kommunalbestyrelsen, hvor ogs jeg skal tage stilling i sagen.

 

Socialudvalget d. 2. november
Vi skal have et mindre mde denne dag. Frst mdes vi en time med ldrerdet og efterflgende en time med skolebestyrelsen.

 

ldrerdet har sat mlstningen for aflastningen p plejehjemmet, aktiviteter for hjemmeboende ldre og genoptrning efter operationer p dagsordenen. Udvalget har ikke selv leveret emner det vil tale med ldrerdet om.

 

Aktiviteter for hjemmeboende ldre var emnet for et interessant mde, som jeg skrev om i de seneste kommunale nyheder. Ved det mde kunne man godt have nsket flere medlemmer af socialudvalget og nogen fra hjemmeplejens ledelse, men s fr vi muligheden p mandag, hvor ogs Marianne Madsen og Nanna Salicath vil vre til stede. Det er heller ikke s lnge siden der var et andet mde i Medborgerhuset om samme emnekreds. Her var Carsten Bruun og Einer Madsen med for at svare p sprgsml. P begge mderne talte man om ensomme ldre, der ikke havde mulighed for at komme ud til sociale aktiviteter, herunder fllesspisning. Det seneste mde handlede om hvordan disse forhold blev lst i Brnderslev.

 

Skolebestyrelsen vil informeres om planerne for renovering af Tranebjerg skole samt planerne for et ungdomshus.

 

Beredskabskommissionen d. 27. oktober
Om formiddagen var der mde i beredskabskommissionen, hvor beredskabschef Jacobsen fremlagde en omfattende beredskabsplan for Samss kommandostruktur og ansvarsfordeling under katastrofer, herunder terrorangreb. Der var specielle planer for kommunekontoret, for Kildemosen, for Tranebjerg Skole og for Rumlepotten. Desuden var der en plan for indsats ved kystforurening.

 

Socialudvalget d. 27. oktober
Om eftermiddagen fortsatte det med et langt mde i socialudvalget. Vi blev orienteret om aflastningspladserne svel p sygehuset som i Kildemosen, men det var ikke et beslutningspunkt.

 

Brnehaverne
Jeg har klaget over de lange mder om dette emne og s endte det endda med at jeg gik ind for at vi skal tage sagen op igen nste gang. Der deltog fem brnehavefolk og en dagplejeleder. Det var visitationskriterierne og brnehavernes normering det drejede sig om.

 

Sams kan prale af et hjt serviceniveau, i den forstand at vi, modsat de fleste andre kommuner, giver forldrene nsten frit valg mellem brnehaverne. Men det er mske ogs det der er problemet. Fra Rumlepottens side havde man lavet en kompliceret plan for hvordan man kunne regulere brnehavernes tildeling af penge og dermed personaletimer, alt efter hvor mange brn de tiltrak i forskellige perioder. Fra Brnehusets side lagde man vgt p at man skulle tilstrbe en stabil brnemngde hvert sted, hvilket forudsatte at kommunen tog ansvaret for fordelingen af brnene, hvilket ville medfre at lidt flere forldre ikke fik deres frsteprioritet opfyldt.

 

Brnehuset anfrte at man s fik en mere stabil gruppe af pdagoger og ikke hele tiden skulle fyre og anstte. Ud over sikkerhed i ansttelsen ville det give mulighed for, over et lngere forlb, at udvikle en pdagogisk linie og et godt samarbejde. Jeg er tilbjelig til at give Brnehuset ret. Det vil formodentlig ogs give socialudvalget tid til at tage andre emner op.

 

Kommunens politik passer fint ind i regeringens frit valg politik, medens forslaget fra Brnehuset vil tvinge forldre til at engagere sig i den institution deres brn tildeles plads i.

 

Blomsterkasserne
Dette punkt, der var sat p lukket dagsorden blev straks, p formandens foranledning, overfrt til ben dagsorden. Selv om man enedes om at emnet hrte hjemme under teknisk udvalg, s fik vi alligevel en lngere snak. Nr der kan vre tvivl om tilhrsforholdet, er det fordi grn -projektet, der laver arbejdet, hrer under jobcenteret, men opstillingen af kasserne hrer under vejvsenet. Projektet er meget velkomment hos grn , hvor man trives med arbejdet. Ude p en er der flere meninger om blomsterkassernes vrdi. De skal formodentlig opstilles andre steder nste r. Vi talte om at tilbyde dem til borgerforeningerne, der s m tage debatten og sikkert vil forholde sig meget forskelligt til dem. Selv foreslog jeg dem placeret p begge sider af amtsvejen i begge ender af Onsbjerg som en slags byport, der skal minde bilisterne om at de skal tage langt mere end 10 af farten.

 

Teknisk udvalg d. 26. oktober
De syv timer startede med to timer, hvor vi blev informeret om mange vanskelige forhold omkring forskellige nringsstoffer og forskellige landskabstyper. Det indgr alt sammen i et stort regnestykke, hvis facit fortller om et husdyrbrug m udvide. Jeg har svrt ved at se hvorfor dette regnestykke skal udfres ude i kommunerne. Jeg kan ikke se hvordan jeg har mulighed for at pvirke en afgrelse.

 

Karen og jeg kom til at udgre et mindretal da vi stemte om landzonetilladelse til en udstykning p Skolebakken i Kolby. Vi anfrte at der var flere hundrede byggemuligheder inden for de grnser vi i nogenlunde enighed har sat uden om hver enkelt landsby.

 

Bro i Ballen
Den bro, der har vret vist p Sams Postens forside blev ikke vedtaget. Vi vil have mere undersgt og forberedt. Meget taler for at vi fr en lokal tmrer til at lave en bro. Flere ideer skal i spil.

 

Frgesituationen
Som oplyst i Sams Posten, s har der vret et mde med toppen fra NFS. Anders Lassen har deltaget i den kommunale delegation, hvilket jeg finder meget betryggende. Jeg forventer ikke en afgrelse lige med det frste. Jeg er selv kommet med et indspark i sagen, idet jeg har skrevet til trafikudvalget:

 

Rederiet Clippers formand er ude i nogle vanskeligheder. Rederiets renom er belastet i offentligheden p grund af et skandalst frgebyggeri. Rederiet bliver undersgt efter mistanke om skatteunddragelse. Det sker i en periode, hvor fragtmarkedet er presset og hvor pirateri er tiltagende.

 

I den anledning vil jeg foresl at vi beder vores advokat om at skrive et notat, hvor hun gr rede for i hvilket omfang og p hvilken mde eventuelle tiltagende vanskeligheder for Clipper og rederiets formand vil kunne smitte af gennem NFS til Samstrafikken og pfre Sams vanskeligheder.

 

Borgmesteren har svaret at det kan han for tiden ikke anbefale.

 

Til Berlingske Tidende d. 22/10 har den konservative skatteordfrer, Mike Legarth, udtalt: Nr staten indgr samarbejds-, partnerskabs- eller kbsaftaler, s br man selvflgelig i betingelserne sikre sig mod, at virksomhederne er placeret i skattely.

 

Kloakselskabet
Kloakkerne p Sams er en stor og alvorlig sag. Det har de vret i mange r. De er det isr i denne tid, idet de er ved at blive lsrevet fra kommunen og skal udgre et selvstndigt selskab. Jeg har skrevet om dem i nyhederne flere gange. I kommunalbestyrelsen har jeg opfordret til at i hvert fald kommunalbestyrelsen blev orienteret om forberedelserne undervejs i forlbet. Jeg ville gerne hre om de vanskeligheder og de dilemmaer Andersen, Kjr og Nissen stdte p i deres arbejde med den nye struktur. Det lykkedes mig at f lfte om en orientering i september. Nu er vi s langt henne p efterret at jeg tror magthaverne er lbet fra det lfte. Sagen er heller ikke p konomiudvalgets dagsorden til p tirsdag. S kender jeg slutningen. Sagen sttes p rets sidste kommunalbestyrelsesmde til beslutning og uden praktisk mulighed for at vedtage andet end det de tre politikere lgger frem. Selskabet skal vre klar til start med egen bestyrelse uafhngig af kommunalbestyrelsen nr det nye r skydes ind.

 

Om at vre sober
I en rkke artikler og lserbreve er det anfrt at de opstillede lister har lovet hinanden at holde en sober tone. Til det vil jeg svare, at det har jeg ikke lovet. Det har vret nvnt p et flles mde, hvor jeg straks tog forbehold. Nu lser man hvordan nogle kandidater bebrejder andre kandidater at de ikke er sobre nok.  Jeg vil ikke blande mig i andre kandidaters tone, men hber at lserne bemrker det, hvis nogen er usaglige. Mit eget toneleje lgger jeg selv.

 

Busdriften skal styrkes
I Danske Kommuner str der: Der skal satses p busserne, lyder det nu fra regionerne, hvor man vil ge antallet af buspassagerer med 50 procent i lbet af 10 r. Vi har vret rystede over at se, hvor ringe kommunerne har lst den opgave, lyder det fra Syddanmarks regionsrdsformand.

 

Klimaambitioner
For tiden prver mange kommuner at overg hinanden i energirigtig opfrsel Thisted kommune er lige som Sams kommune eksportr af elektricitet fra vindmller. Nu skal nye ml bringe Thisted til tops blandt europiske kommuner. Alle nybyggerier skal overholde energiklasse 1, alts mere end det der nu planlgges p Sams og bygger man uden for fjernvarmeomrderne skal man endda bygge passivhuse. Overskudsvarme fra institutioner og erhverv skal udnyttes og i lbet af fem r skal den kollektive trafik kre p vedvarende energiformer, siger kommunens tekniske direktr.

 

Annoncer
I dag, lrdag kl. 14.30 er der vlgermde p Friskolen i Nordby. Naturen og miljet er i centrum, men andre emner kan ogs tages op.

 

P torsdag er der et tilsvarende mde i Kolby Forsamlingshus kl. 19.30. Her er social- og kulturpolitik i centrum for debatten.

 

Fredag d. 13. kan man hjemme fra sofaen flge Samss politikere debattere i TV2oj. Det er kl. 19 21.

 

Sndag d. 15. er der det afsluttende vlgermde kl. 19.30. Det foregr p Flinchs Hotel.

 

Tirsdag d. 17. kan krydset p stemmesedlen sttes.

 

Endelig vil jeg gre opmrksom p at aftenskolen p mandag kl. 13.30 har besg fra vor kollega-, r. Det er historikeren Karsten Hermansen der fortller om sit og forfatteren Carsten Jensens arbejde med romanen: Vi de druknede. De to herrer har netop udsendt yderligere en bog, der handler om arkivalierne p Marstal Sfartsmuseum og brugen deraf i Vi de druknede. Entre 120 kr.

31-10-2009 09:29:17
Del indlæg Del indlæg
0 kommentarer

Af Niels Lundsager, Sams Listen

 

konomiudvalget d. 3. november
Billigere plejeboliger
Er kommunalbestyrelsen misinformeret?
Socialudvalget d. 2. november
Beredskabskommissionen d. 27. oktober
Socialudvalget d. 27. oktober
Brnehaverne
Blomsterkasserne
Teknisk udvalg d. 26. oktober
Bro i Ballen
Frgesituationen
Kloakselskabet
Om at vre sober
Busdriften skal styrkes
Klimaambitioner
Annoncer

 

konomiudvalget 3. november
Der er en beskeden dagsorden. Den starter med to uproblematiske revisionsberetninger.

 

Billigere plejeboliger
Plejeboligerne i Kildemosen skal have huslejen nedsat med ca. 800 kr. om mneden. Det er ikke en lokal ide her op til valget, men konsekvensen af en statslig finansieringsreform. Der bliver dog senere tale om en tilsvarende huslejestigning, men den trder frst i kraft om 20 r og fortstter de flgende 20 r. Noget af nedsttelsen tilfalder kommunen i form af mindre udgifter til boligsttte.

 

Er kommunalbestyrelsen misinformeret?
Det pstr de radikales Karen Poulsen og Frits Andersen. Det drejer sig om konomiske oplysninger til brug for forstelsen af kommunens konomiske status i forbindelse med budgetlgningen. De har klaget til Statsforvaltningen, der nu har sendt klagen til udtalelse i kommunalbestyrelsen. Som sdvanlig i den slags sager har direktionen foreslet et svarbrev. Jeg skal ikke her komme nrmere ind p sagens materie, men vil senere orientere om konomiudvalgets beslutning, herunder om Frits Andersen afgiver mindretalsudtalelse. Sagen skal videre til kommunalbestyrelsen, hvor ogs jeg skal tage stilling i sagen.

 

Socialudvalget d. 2. november
Vi skal have et mindre mde denne dag. Frst mdes vi en time med ldrerdet og efterflgende en time med skolebestyrelsen.

ldrerdet har sat mlstningen for aflastningen p plejehjemmet, aktiviteter for hjemmeboende ldre og genoptrning efter operationer p dagsordenen. Udvalget har ikke selv leveret emner det vil tale med ldrerdet om.

Aktiviteter for hjemmeboende ldre var emnet for et interessant mde, som jeg skrev om i de seneste kommunale nyheder. Ved det mde kunne man godt have nsket flere medlemmer af socialudvalget og nogen fra hjemmeplejens ledelse, men s fr vi muligheden p mandag, hvor ogs Marianne Madsen og Nanna Salicath vil vre til stede. Det er heller ikke s lnge siden der var et andet mde i Medborgerhuset om samme emnekreds. Her var Carsten Bruun og Einer Madsen med for at svare p sprgsml. P begge mderne talte man om ensomme ldre, der ikke havde mulighed for at komme ud til sociale aktiviteter, herunder fllesspisning. Det seneste mde handlede om hvordan disse forhold blev lst i Brnderslev.

Skolebestyrelsen vil informeres om planerne for renovering af Tranebjerg skole samt planerne for et ungdomshus.

Beredskabskommissionen d. 27. oktober
Om formiddagen var der mde i beredskabskommissionen, hvor beredskabschef Jacobsen fremlagde en omfattende beredskabsplan for Samss kommandostruktur og ansvarsfordeling under katastrofer, herunder terrorangreb. Der var specielle planer for kommunekontoret, for Kildemosen, for Tranebjerg Skole og for Rumlepotten. Desuden var der en plan for indsats ved kystforurening.

Socialudvalget d. 27. oktober
Om eftermiddagen fortsatte det med et langt mde i socialudvalget. Vi blev orienteret om aflastningspladserne svel p sygehuset som i Kildemosen, men det var ikke et beslutningspunkt.

Brnehaverne
Jeg har klaget over de lange mder om dette emne og s endte det endda med at jeg gik ind for at vi skal tage sagen op igen nste gang. Der deltog fem brnehavefolk og en dagplejeleder. Det var visitationskriterierne og brnehavernes normering det drejede sig om.

Sams kan prale af et hjt serviceniveau, i den forstand at vi, modsat de fleste andre kommuner, giver forldrene nsten frit valg mellem brnehaverne. Men det er mske ogs det der er problemet. Fra Rumlepottens side havde man lavet en kompliceret plan for hvordan man kunne regulere brnehavernes tildeling af penge og dermed personaletimer, alt efter hvor mange brn de tiltrak i forskellige perioder. Fra Brnehusets side lagde man vgt p at man skulle tilstrbe en stabil brnemngde hvert sted, hvilket forudsatte at kommunen tog ansvaret for fordelingen af brnene, hvilket ville medfre at lidt flere forldre ikke fik deres frsteprioritet opfyldt.

Brnehuset anfrte at man s fik en mere stabil gruppe af pdagoger og ikke hele tiden skulle fyre og anstte. Ud over sikkerhed i ansttelsen ville det give mulighed for, over et lngere forlb, at udvikle en pdagogisk linie og et godt samarbejde. Jeg er tilbjelig til at give Brnehuset ret. Det vil formodentlig ogs give socialudvalget tid til at tage andre emner op.

Kommunens politik passer fint ind i regeringens frit valg politik, medens forslaget fra Brnehuset vil tvinge forldre til at engagere sig i den institution deres brn tildeles plads i.

Blomsterkasserne
Dette punkt, der var sat p lukket dagsorden blev straks, p formandens foranledning, overfrt til ben dagsorden. Selv om man enedes om at emnet hrte hjemme under teknisk udvalg, s fik vi alligevel en lngere snak. Nr der kan vre tvivl om tilhrsforholdet, er det fordi grn -projektet, der laver arbejdet, hrer under jobcenteret, men opstillingen af kasserne hrer under vejvsenet. Projektet er meget velkomment hos grn , hvor man trives med arbejdet. Ude p en er der flere meninger om blomsterkassernes vrdi. De skal formodentlig opstilles andre steder nste r. Vi talte om at tilbyde dem til borgerforeningerne, der s m tage debatten og sikkert vil forholde sig meget forskelligt til dem. Selv foreslog jeg dem placeret p begge sider af amtsvejen i begge ender af Onsbjerg som en slags byport, der skal minde bilisterne om at de skal tage langt mere end 10 af farten.

Teknisk udvalg d. 26. oktober
De syv timer startede med to timer, hvor vi blev informeret om mange vanskelige forhold omkring forskellige nringsstoffer og forskellige landskabstyper. Det indgr alt sammen i et stort regnestykke, hvis facit fortller om et husdyrbrug m udvide. Jeg har svrt ved at se hvorfor dette regnestykke skal udfres ude i kommunerne. Jeg kan ikke se hvordan jeg har mulighed for at pvirke en afgrelse.

Karen og jeg kom til at udgre et mindretal da vi stemte om landzonetilladelse til en udstykning p Skolebakken i Kolby. Vi anfrte at der var flere hundrede byggemuligheder inden for de grnser vi i nogenlunde enighed har sat uden om hver enkelt landsby.

Bro i Ballen
Den bro, der har vret vist p Sams Postens forside blev ikke vedtaget. Vi vil have mere undersgt og forberedt. Meget taler for at vi fr en lokal tmrer til at lave en bro. Flere ideer skal i spil.

Frgesituationen
Som oplyst i Sams Posten, s har der vret et mde med toppen fra NFS. Anders Lassen har deltaget i den kommunale delegation, hvilket jeg finder meget betryggende. Jeg forventer ikke en afgrelse lige med det frste. Jeg er selv kommet med et indspark i sagen, idet jeg har skrevet til trafikudvalget:

Rederiet Clippers formand er ude i nogle vanskeligheder. Rederiets renom er belastet i offentligheden p grund af et skandalst frgebyggeri. Rederiet bliver undersgt efter mistanke om skatteunddragelse. Det sker i en periode, hvor fragtmarkedet er presset og hvor pirateri er tiltagende.

I den anledning vil jeg foresl at vi beder vores advokat om at skrive et notat, hvor hun gr rede for i hvilket omfang og p hvilken mde eventuelle tiltagende vanskeligheder for Clipper og rederiets formand vil kunne smitte af gennem NFS til Samstrafikken og pfre Sams vanskeligheder.

Borgmesteren har svaret at det kan han for tiden ikke anbefale.

Til Berlingske Tidende d. 22/10 har den konservative skatteordfrer, Mike Legarth, udtalt: Nr staten indgr samarbejds-, partnerskabs- eller kbsaftaler, s br man selvflgelig i betingelserne sikre sig mod, at virksomhederne er placeret i skattely.

Kloakselskabet
Kloakkerne p Sams er en stor og alvorlig sag. Det har de vret i mange r. De er det isr i denne tid, idet de er ved at blive lsrevet fra kommunen og skal udgre et selvstndigt selskab. Jeg har skrevet om dem i nyhederne flere gange. I kommunalbestyrelsen har jeg opfordret til at i hvert fald kommunalbestyrelsen blev orienteret om forberedelserne undervejs i forlbet. Jeg ville gerne hre om de vanskeligheder og de dilemmaer Andersen, Kjr og Nissen stdte p i deres arbejde med den nye struktur. Det lykkedes mig at f lfte om en orientering i september. Nu er vi s langt henne p efterret at jeg tror magthaverne er lbet fra det lfte. Sagen er heller ikke p konomiudvalgets dagsorden til p tirsdag. S kender jeg slutningen. Sagen sttes p rets sidste kommunalbestyrelsesmde til beslutning og uden praktisk mulighed for at vedtage andet end det de tre politikere lgger frem. Selskabet skal vre klar til start med egen bestyrelse uafhngig af kommunalbestyrelsen nr det nye r skydes ind.

Om at vre sober
I en rkke artikler og lserbreve er det anfrt at de opstillede lister har lovet hinanden at holde en sober tone. Til det vil jeg svare, at det har jeg ikke lovet. Det har vret nvnt p et flles mde, hvor jeg straks tog forbehold. Nu lser man hvordan nogle kandidater bebrejder andre kandidater at de ikke er sobre nok.  Jeg vil ikke blande mig i andre kandidaters tone, men hber at lserne bemrker det, hvis nogen er usaglige. Mit eget toneleje lgger jeg selv.

Busdriften skal styrkes
I Danske Kommuner str der: Der skal satses p busserne, lyder det nu fra regionerne, hvor man vil ge antallet af buspassagerer med 50 procent i lbet af 10 r. Vi har vret rystede over at se, hvor ringe kommunerne har lst den opgave, lyder det fra Syddanmarks regionsrdsformand.

Klimaambitioner
For tiden prver mange kommuner at overg hinanden i energirigtig opfrsel Thisted kommune er lige som Sams kommune eksportr af elektricitet fra vindmller. Nu skal nye ml bringe Thisted til tops blandt europiske kommuner. Alle nybyggerier skal overholde energiklasse 1, alts mere end det der nu planlgges p Sams og bygger man uden for fjernvarmeomrderne skal man endda bygge passivhuse. Overskudsvarme fra institutioner og erhverv skal udnyttes og i lbet af fem r skal den kollektive trafik kre p vedvarende energiformer, siger kommunens tekniske direktr.

Annoncer
I dag, lrdag kl. 14.30 er der vlgermde p Friskolen i Nordby. Naturen og miljet er i centrum, men andre emner kan ogs tages op.

P torsdag er der et tilsvarende mde i Kolby Forsamlingshus kl. 19.30. Her er social- og kulturpolitik i centrum for debatten.

Fredag d. 13. kan man hjemme fra sofaen flge Samss politikere debattere i TV2oj. Det er kl. 19 21.

Sndag d. 15. er der det afsluttende vlgermde kl. 19.30. Det foregr p Flinchs Hotel.

Tirsdag d. 17. kan krydset p stemmesedlen sttes.

Endelig vil jeg gre opmrksom p at aftenskolen p mandag kl. 13.30 har besg fra vor kollega-, r. Det er historikeren Karsten Hermansen der fortller om sit og forfatteren Carsten Jensens arbejde med romanen: Vi de druknede. De to herrer har netop udsendt yderligere en bog, der handler om arkivalierne p Marstal Sfartsmuseum og brugen deraf i Vi de druknede. Entre 120 kr.

25-10-2009 22:05:32
Del indlæg Del indlæg
2 kommentarer

Af Niels Lundsager, Sams Listen

 

Kommunale nyheder kommer kun ud til modtagere med internetadgang. Vi har ikke konomiske og praktiske muligheder for at n lngere ud. Lserne skal have tak, hvis de printer kommunale nyheder ud til interesserede naboer uden internetforbindelse. Lserne p bloggen skal vre opmrksomme p at man kan bede om at f kommunale nyheder sendt direkte til egen indbakke fra nl@samso.com. Man fr s nyhederne hurtigere.

 

Teknisk udvalg d. 26. oktober
Udvidelse af husdyrhold
3 landzonetilladelser
ndrede vejregler
Vejnavn Mrup sterstrand
Er der boliger nok i Ballen?
Bro over lebksrenden
Naturafdelingens ml
Socialudvalget d. 27. oktober
Brnehaverne
Kulturbevillinger
Frivilligt socialt arbejde
Kildemosens korttidspladser
Lukket mde
Frivillige i ldreforsorgen

 

Teknisk udvalg d. 26. oktober
Der er ingen store sager p udvalgets dagsorden p mandag, men en rkke mindre sager. Kommuneplanen kommer frst p nste mde, d. 24. november, alts efter kommunevalget. Der er kommet flere spndende bidrag fra offentligheden, bidrag, der fortjener at fylde i debatten fr valget. Specielt vil jeg nvne Knud W. Petersens indlg p bagsiden af Sams Posten d. 16. september og Sams Listens indlg i samme avis d. 20. oktober. Desuden har Naturfredningsforeningen leveret et grundigt indlg.

 

Udvidelser af husdyrhold
Teknisk udvalgs dagsorden starter kl. 15, men allerede to timer tidligere mdes vi og en lang rkke andre personer for at blive klogere p reglerne omkring husdyrudvidelser. Anledningen er H. C. Nielsen, Toftebjergs nske om at fordoble sin malkebestning. Det er en sag, der vist har vret undervejs i et par r. Reglerne er meget komplicerede og fastlagt p landsplan. Selve sagsbehandlingen foregr i rhus kommune. Her har man fundet frem til at man ikke kan bevise at en udvidelse ikke vil have skadevirkninger p Stauns Fjord. Derfor blev det til et afslag. Her er et eksempel p at Sams kommune virkelig tager borgernes problemer alvorligt. Vi har allerede n gang haft embedsmndene fra rhus til samtale i teknisk udvalg, men uden at det fik dem til at n en anden konklusion.

 

Nu indkalder vi dem igen, og denne gang sammen med to personer fra Miljstyrelsens rejsehold. Formanden for Sams Landboforening deltager sammen med udens konsulent. Fra Miljstyrelsen har man betinget sig at man kun taler om sagsbehandling i almindelighed og ikke sagsbehandler p en konkret sag. Alle tilstedevrende skulle alts blive lidt klogere p den meget komplicerede gang i sagsbehandlingen. Jeg har, desvrre ret sent, bedt om at ogs Naturfredningsforeningen kan deltage. Selv om vi ikke skal tale konkret om fugle, fisk og planter i Stauns Fjord, s kan DN ogs have glde at kende til og sprge til sagsbehandlingen.

 

Efter teknisk udvalgs mde er der besg af folk fra havnene, havneudvalget kaldes det, men der foregr kun en almindelig udveksling af synspunkter over et par stykker mad. Teknisk udvalg har sledes foretaget en beslutning vedrrende Ballen Havn lige fr havnefolkene mder ind.

 

Vi har ogs en aftale om et besg af Energiakademiet v/Sren Hermansen, men det er vist udsat og bliver sledes ikke p mandag..

 

3 Landzonetilladelser
P ejendommen, Strandbakkevej 8 i Ksen er der et nske om at opfre en bygning p 93 kvm. til brug som arbejdsrum og beboelse for gstende kunstnere i kortere perioder. I stedet nedrives et hnsehus og et skur. Ejendommen ligger mindre end 300 m. fra kysten, alts indenfor kystbeskyttelseszonen.

 

Nste nske gr p udstykning af en meget stor grund til helrsbeboelse i Kolby. Der er tale om omrdet over for Skolebakken 2 og skal vel hedde Skolebakken 1. Omrdet ligger uden for landsbyafgrnsningen men lige op ad denne. Der er mange tilsvarende sager, som vi ikke har forholdt os principielt til. I kommuneplanen fra 2006 udvidede vi adskillige landsbyer, s der blev masser af byggemuligheder. Der er sledes masser af uudnyttede byggemuligheder inden for eksisterende landsbyafgrnsninger. I indkomne forslag til den kommuneplan, der er under behandling er der andre nsker om byggeri lige uden for landsbyer og ogs nske om nybyggeri lige uden for Tranebjergs byafgrnsning, en by, hvor man ikke kan sige at der mangler byggegrunde. Tvrt imod har kommunen begravet en del penge i byggemodning i Tranebjerg.

 

Endelig er der et nske om ndrede matrikelgrnser i forbindelse med vindmllen p matr. 1a ved Tanderup. Det ses ikke at have betydning for andre end ejerne af jorden.

 

ndrede vejregler
Private veje i byzone administreres i store trk som offentlige veje. Nu nsker administrationen at f lov til at administrere en del private veje i landzone efter samme regler. Der er tale om de veje, der ligger i bymssige omrder, hvilket nsten svarer til rammeomrderne i kommuneplanen.

 

Vejnavn, Mrup sterstrand
Et netop byggemodnet sommerhusomrde (Olgas udstykning) skal have vejnavn. Vejnavnene Lrkevej, Solsortevej og Solsortvej er i spil. Teknisk afdeling indstiller navnet Solsortevej. Selv vil jeg foretrkke at det vejstykke, der ligger i forlngelse af Lrkevej, ogs skal hedde Lrkevej. S kan man dbe det U-formede vejstykke/sidevej Solsortevej. Det er planen at udstykningen senere skal forbindes med Landevejen nord for Mrup.

 

Er der boliger nok i Ballen?
Boligen vej 15 nskes ndret til vrelsesudlejning. Teknisk afdeling vurderer at der p.t. ikke er boligmangel p Sams og at man derfor godt kan nedlgge boligen. Det kan undre, da man netop slog p den store eftersprgsel efter helrsboliger da man udstykkede p Drachmannsvej og p slagterigrunden og da man anbefalede nybyggeri af boliger p vrftsgrunden.

 

Bro over lebksrenden
Det er mske en meget god ide, men jeg vil alts bruge nogle linier her til at besvre mig over fremgangsmden. For det frste, s har udvalget ikke fet noget materiale ud over hvad der kan lses i Sams Posten lrdag. Vi har ikke fet et kort, der viser broens njagtige placering, endsige alternative placeringer og overvejelser over fordele og ulemper ved forskellige placeringer. Der er ikke gjort rede for om broen er krestolsegnet. Der er ikke gjort rede for etablering af beskyttelse rundt om lebksrenden som vrn mod den ulykkesrisiko som Nautilus s glimrende har gjort rede for. Hvordan placeres busstoppestedet bedst muligt, og skal der vre mulighed for overdkket siddeplads for ventende. Hvordan afbrydes autovrnet ved broens nordende?

 

Det hele brer prg af tilfldighed. I teknisk udvalg har vi, s vidt jeg husker, ogs engang vret enige om at der skulle vre fortov oven for slusen, som der fr har vret det, men det blev nok ikke protokolleret. ndringerne omkring lebksrenden er blevet styret fra borgmesterkontoret, givet under indtryk af det forestende kommunalvalg, ganske som det er tilfldet med ombygningen af Langgade. Det er i hvert fald ikke teknisk udvalg eller borgerne i Ballen og havnens brugere, der har haft den store indflydelse. Der mangler frst og fremmest en helhedsplan for udviklingen i Ballen.

 

Det anfres i dagsordenen at broen er blevet beriget med bl.a. 1.072.500 kr. fra LAG-midlerne, s kommunens egenfinansiering er blevet det rene ingenting. Det ser jeg noget anderledes p. Forml i Sams kommune kan f bevilget LAG-midler op til et kendt loft. Nr der bevilges LAG-midler til en bro i Ballen er der det mindre til legepladser eller andre almene forml. Formuleringen er ren valgpropaganda, der ikke burde findes i en dagsordenstekst eller en neutral avisartikel.

 

Naturafdelingens ml
Sidste punkt p dagsordenen er at vedtage overordnede ml for naturafdelingen. Det er kommunens eneste afdeling uden et overordnet ml. Sagen klares nemt. Afdelingen har et administrativt ml. Dette forfremmes nu til et overordnet ml og s kan Naturafdelingen med adresse i Naturskolen arbejde videre som den har gjort hidtil, vist nok til de flestes tilfredshed.

 

Socialudvalget 27. oktober
Brnehaverne
Dagsordenen starter med et punkt vedrrende brnehaverne. De har vret p dagsordenen den ene gang efter den anden. Sidst havde vi d. 7. september et ekstraordinrt mde, udelukkende om brnehaverne. Der m vre noget helt galt med strukturen nr vi politikere, der jo ogs skal tage os af bl.a. frgesejladsen, skal bruge uendelig lang tid p brnehaverne. Det er min opfattelse at ogs brnehavernes ledere og bestyrelser samt direktionen bruger rigeligt med tid p at afklare disse problemer. Det drejer sig om visitering til brnehaverne og det drejer sig om den mde brnehaverne fr tildelt midler. Det er forhold som jeg ikke kan forestille mig at andre kommuner ikke takler enklere.

 

I Sams kommune har man haft den ordning at det er forldrene der suvernt bestemmer i hvilken brnehave de vil have deres brn. Sdan hedder det sig i hvert fald. Det skulle vre meget mrkeligt om forldrenes nsker altid harmonerer helt med antallet af pladser i de enkelte brnehaver. Desuden gr det ikke altid lige godt i den enkelte brnehave. I hvilken brnehave der er problemer skifter, men det frer altid til vanskeligheder med at rumme brnene det ene sted samtidig med at der er ledige pladser et andet sted. Mden institutionerne honoreres p gr at de let i deres forsvar for egne interesser kommer til at skade andre brnehaver. Som en meget lille kommune kan f brns til- eller fraflytning f stor betydning lige som det er et problem at brnetallet ser ud til at falde.

 

Vi har for nylig vedtaget en lille begrnsning i forldrenes ret til frit valg. Mske bliver vi ndt til at fortstte lidt videre af det spor, selv om der selvflgelig skal tages strst muligt hensyn til forldrensker, isr hvis forldrene har srlige behov, f.eks. i forbindelse med transport.

 

Hanne Valter Bruun, Sociallisten, har p sin blog et indlg, hvor hun advarer mod at centralisere brnepasningen. Frst lste jeg indlgget sdan at hun frygtede og mske vidste at kommunen havde planer om at lukke Brnehuset i Onsbjerg, men det var vist en overfortolkning. Noget andet er at Brnehuset er i en konomisk klemme, som der er grund til at hjlpe stedet ud af.

 

Kulturbevillinger
Folkedanserne sger om 6.550 kr. til uddannelsesforml. I forbindelse med besparelser p budget 2009 besluttedes det at fjerne en pulje til uddannelse af lrere og instruktrer. Det m vel betyde at vi giver afslag og ikke giver folkedanserne et tilskud, der ikke str bent for andre foreninger.

 

Sams Marathon 2010 sger et tilskud p 25.000 kr. Sams Marathon har en omstning omkring 300.000 kr. Formodentlig bevilger vi et belb fra julegavekassen, muligvis mindre end ansgt.

 

Gospelworkshoppen, der lber af stablen denne sndag med ben koncert kl. 16.30 i Nordby Kirke har indsendt en sen ansgning. Jeg tror vi giver dem 1000 kr. Deres omstning er p omkring 18.000 kr.

 

Et regionalt projekt, Alletiders Brnekor, sger om 9.100 kr. til dkning af 70 elevers rejse til Forum Horsens d. 25. marts. Projektet indeholder ogs en tidligere kordag p Sams med forberedelser til Horsens-turen. Afdelingschefen indstiller at vi giver 5.000 kr. fra julegavekassen og at Tranebjerg Skole selv finder resten af pengene. Denne ansgning er indget d. 9. juni, s her er det kommunen der har vret lnge om det.

 

Frivilligt socialt arbejde
Udvalget skal igen fordele de skaldte 18 midler til frivilligt socialt arbejde.  Vi har 66.100 kr. til rdighed og der er sgt om 83.681 kr. Det tyder p en gldelig stor aktivitet, som vi desvrre ikke kan imdekomme fuldt ud.

 

Kildemosens korttidspladser
Som orienteringspunkter, alts uden at der skal tages beslutninger indeholder dagsordenen noget fra hjemmeplejen.

 

Af de 24 ldreboliger p Skolevnget er to ved at blive gjort klar til indflytning og derefter vil der vre 9 p venteliste. Til Kildemosen, der har 45 pladser, er der 17 p venteliste. Det er langt flere end man er vant til fra det gamle plejehjem men de er muligvis ikke alle akutte.

 

Og s er der de 10 korttidspladser. De har over en tre mneders periode haft en belgning p ca. 76%. Strst har belgningen vret p de 6 pladser i Kildemosen, da kunderne foretrkker disse. Belgningen er selvflgelig skiftende. Fr flytningen havde man 7 aflastningspladser og da var man enkelte gange ndt til at lade patienter blive lidt lngere p et sygehus, da man ikke havde plads til at hjemtage dem. Det problem er formodentlig overstet efter bningen af Kildemosen.

 

Socialudvalget har d. 1. september, imod min stemme, bnet op for at tre af korttidspladserne vil kunne bruges til permanente boliger i perioder. Jeg forstr det sdan at lejerne skal flytte igen nr der bliver en ledig ordinr plads i Kildemosen. Hvem har fet den ide? I dagsordenspunkt 780 str der: Der er opstet et nske om - - -, alts en anonym initiativtager til det dagsordenspunkt, der er indsendt af afdelingschef Susanne Bech. Motivet er klart nok, nr man samme sted kan lse at korttidspladserne kan lejes ud til 5.513 kr. pr. mned. Lejen er udregnet som om lejeren ud over sin meget lille bolig, ogs betaler husleje for noget af fllesarealet, et fllesareal, der bruges af travle ansatte og stadig skiftende beboere i korttidspladserne.

 

Det fremgr af den nye dagsorden at beslutningen allerede er trdt i kraft. Der str: De borgere, der kunne vre tilbudt bolig i en af de omhandlede boliger, er vurderet at have s store kognitive forstyrrelser at tilbudet vil vre uegnet.

 

Det fremgr , mske lidt indirekte, af dagsordensteksterne at afdelingschefen ikke er lun p ordningen. Det fremgr klart at ldrerdet er imod ordningen. Det har jeg ogs vret lige siden ideen frste gang blev fremfrt.

 

Om ordningen overhovedet er lovlig er uklart. Kommunernes Landsforening er spurgt, men har henvist videre til Velfrdsministeriet. Da udvalget endnu ikke har set henvendelsen til Velfrdsministeriet og da slet ikke ministeriets svar, undrer det mig at ordningen er startet. Jeg forstr at det er p hje tid at jeg gr i gang med at forhre mig i f.eks. Velfrdsministeriet om ordningens lovlighed.

 

Lukket mde
Det er da klart at der er ting, der ikke kan benbares for offentligheden. Det handler om uafsluttede kontrakter og det drejer sig om sager om enkeltpersoner. Der er en sdan personsag p dagsordenen, men s er der ogs en anden sag, indleveret af afdelingschefen i Jobcenteret, der er lukket.

 

Den hedder Blomsterkasser p Sams? Den er sat til at skulle videre til konomiudvalget og kommunalbestyrelsen. I denne omgang ser den dog ikke ud til at skulle i teknisk udvalg, men mske sender socialudvalget dem alligevel en tur derover. Hvad mon det er ved de blomsterkasser der er s hemmeligt? I dagsordenen fylder sagen 7 sider, dertil kommer et bilag p fem sider. Det fremgr at der er borgere der er utilfredse med sommerens blomsterkasseforsg og at andre borgere er endog meget glade for de samme blomsterkasser. Sdan er det nok med mange kommunale tiltag.

 

Hvis kommunen havde vret lidt mere decentralt organiseret og hvis den almindelige tillid til hinanden i kommunen havde vret strre, s havde vi kommunalbestyrelsesmedlemmer vret fri for at skulle beskftige os med urimeligt forstrrede smting med det resultat at vi s kunne beskftige os med de strre ting, som vi nu forsmmer, men som kommunens magtcenter hellere selv vil pusle med. Er lserne interesseret i personaleorganisering og forbrug, finansiering og statslig refusion vedrrende blomsterkasserne, s er der ikke noget at gre, for jeg gider ikke skrive om det og det er ikke med i den offentligt tilgngelige del af dagsordenen.

 

Frivillige i ldreforsorgen
Siden sidst har jeg vret til et mde med aktivitetslederen i Brnderslev kommunes ldrepleje. Det var inspirerende. Hun organiserer et stort antal aktivitetscentre, de fleste i tilknytning til plejecentre, men ogs to der ligger for sig selv. Alle steder var der centerrd bestende af de mange frivillige hjlpere, der med egne budgetter organiserede arbejdet. Aktivitetslederen havde der ud over en rkke ansatte, der tog ud og besgte centrene og hjalp med deres faglige kunnen. Centrene var bne for alle kommunens pensionister. Det var helt klart at selv om aktivitetslederen havde et pnt budget, bl.a. til krsel for brugerne, at uden de mange frivillige ville der ikke vre ret mange aktiviteter for de ldre i Brnderslev kommune.

11-10-2009 08:23:06
Del indlæg Del indlæg
1 kommentar

Af Niels Lundsager, Sams Listen

 

Kommunalbestyrelsen d. 13/10
Kommunalbestyrelsen d. 8/10
Frgesituationen
Asfalt i Langgade
Sams Listen

 

Kommunalbestyrelsen d. 13/10
Der er ingen spndende sager p det kommende kommunalbestyrelsesmde. Alle sager p dagsordenen var ogs p konomiudvalgets dagsorden og er tidligere beskrevet i kommunale nyheder. Dog man kan aldrig vide om der dukker et spndende beslutningspunkt op under Eventuelt.

 

Kommunalbestyrelsen d. 8/10
Her blev budget 2010 vedtaget. Hele debatten tog udgangspunkt i de radikales tre ndringsforslag. Jeg forholdt mig ved afstemningerne som tidligere beskrevet. Isr det tredje ndringsforslag tog tid. Der ld: Radikale Venstre foreslr en undersgelse af fordele og ulemper, perspektiver og konsekvenser ved en eventuel sammenlgning med rhus, sammenholdt med en fortsat selvstndig kommune.

Til dette forslag havde flertallet, Venstre, Konservative og Social Listen udformet en flles afvrgedagsorden. Det var denne der blev stemt om, og der stemte de radikale og undertegnede imod. Debatten bragte Steen Brorsens indlg i Sams Posten i torsdags i erindring. Han skrev: Det krver blot viljen hele vejen rundt om bordet til at udnytte strke sider og generere energi, i stedet for som nu at drbe virkelyst ved at fremhve andres svage sider.

 

Flertallets mundrette tekst ld: I forbindelse med Sams Kommunes enstemmige vedtagelse af Plan- og Agenda 21 strategien d. 8. april 2008 besluttede Kommunalbestyrelsen samtidig at: Fastholde ens egenart og status som selvstndig kommune. Plan- og agenda 21 strategien har vret behandlet 2 gange i henholdsvis TU, U samt KB, hvor ordlyden alle gange blev vedtaget uden indsigelser. Frnvnte plan er endvidere blevet drftet ved borgermde samt behandlet ved temamde i KB,  hvor samme tekst hver gang gik uptalt hen.

Efterflgende er beslutningen, om at fastholde ens egenart og status som selvstndig kommune, blevet indarbejdet i forslag til kommuneplan, som indtil videre er behandlet 2 gange i TU samt 1 gang i henholdsvis U og KB foruden et KB temamde. Endvidere er samme plan 2 gange blevet drftet ved kommuneplans borgermde samt er for nuvrende i offentlig hringsfase. Indtil dags dato har der ingen indsigelser vret over at Sams skulle fastholde sin egenart og status som selvstndig kommune.

P baggrund af ovenstende samt under respekt for den demokratiske proces der er foreget i Sams Kommunalbestyrelse samt ved mder ens borgere har deltaget i, nsker De Konservative, Venstre og Sociallisten at stille underndringsforslag til pind 3 i De Radikales ndringsforslag, sledes at flgende underndringsforslag bringes til afstemning:

 

Under respekt for den demokratiske proces der foregr i Sams Kommunalbestyrelse samt ved mder med ens borgere, nsker Sams Kommunalbestyrelse at fastholde tidligere enstemmige vedtagelse gende p at Sams skal fastholde ens egenart og status som selvstndig kommune.

 

Selv var jeg ikke positiv i min karakteristik at flertallets afvrgedagsorden. Jeg ppegede at de med deres udtalte respekt for den demokratiske proces, havde et demokratibegreb, der l meget langt fra mit og at de i deres formalistiske argumenteren viste tonedvhed for hvad de radikale og Sams Listen mente om flertallets mde at forsvare selvstndigheden p. Borgmesteren svarede ved at pst at undertegnede overhovedet ikke havde bidraget til et velfungerende demokrati p Sams.

 

Frgesituationen
I onsdags havde vi igen trafikudvalgsmde. Nstformand i NFS, Jens Stephensen, der er skibskonstruktr, deltog i den frste del af mdet. Der forestr flere mder og jeg m igen understrege at intet endnu er vedtaget. Meget tyder dog p at der vil komme et kompromis med Kanhave som den fortsttende frge. Stephensen og vores skibsingenir er enige om at timedrift er uansvarlig, dels i forhold til Kanhaves formen og dels i forhold til brndstofkonomien og -kologien. I de seneste nyheder var jeg for optimistisk hvad angr vores brug af Vesborg. Hun ligger nu i Ksen Havn, hvis hun da ikke allerede er sejlet tilbage til Langeland for at hjlpe med trafikken i efterrsferien. S kommer hun igen til Sams, men kun ret ud og ikke varigt, som jeg skrev sidste gang. Hun vil kunne sttes ind med kort varsel, hvis alts Hou Havn kan tage imod den. Der er stadig er mange lse ender. Det glder ogs konomien.

 

Asfalt i Langgade
Ogs p dette punkt har jeg en rettelse. Aktuelt planlgges der med dobbeltrettet trafik i hele Langgade, dog ikke med tunge kretjer. Flovt at et medlem af teknisk udvalg ikke er helt orienteret om planerne for Langgade.

 

Sams Listen
S har denne liste fundet sine egne ben, har fet lidt flere medlemmer og besluttet sig for opstilling. Det er alvorligt ment og vi har taget arbejdstjet p og regner med at ogs den halvdel af modtagerne af kommunale nyheder, der har sympati for listen, gr deres bedste for at sprede sympatien.

Vi opstiller sideordnet undertegnede, Niels Lundsager, Langemark, Steen Brorsen, Sildeballe og Ole Andersen, Tranebjerg. Vi er i gang med at samle stillere til listen. Vi kalder dem ikke blot stillere, men ogs anbefalere og prver at f mange underskrifter. Kontakt mig, hvis du vil skrive under eller har ideer til hvem vi kan f som anbefalere.

Valgkampen skydes i gang nste sndag kl. 11.00 i Besser forsamlingshus, hvor der startes med at Grete serverer brunch. I begyndelsen vil vi p mdet koncentrere os om infrastrukturen (frger, busser, veje, cykelstier, bredbnd, kloakker og meget mere) men senere vil der blive bnet op for alle de emner forsamlingen nsker at tage op.

11-10-2009 08:18:52
Del indlæg Del indlæg
1 kommentar

Af Niels Lundsager, Sams Listen

 

Kommunalbestyrelsen d. 13/10
Kommunalbestyrelsen d. 8/10
Frgesituationen
Asfalt i Langgade
Sams Listen

 

Kommunalbestyrelsen d. 13/10
Der er ingen spndende sager p det kommende kommunalbestyrelsesmde. Alle sager p dagsordenen var ogs p konomiudvalgets dagsorden og er tidligere beskrevet i kommunale nyheder. Dog man kan aldrig vide om der dukker et spndende beslutningspunkt op under Eventuelt.

 

Kommunalbestyrelsen d. 8/10
Her blev budget 2010 vedtaget. Hele debatten tog udgangspunkt i de radikales tre ndringsforslag. Jeg forholdt mig ved afstemningerne som tidligere beskrevet. Isr det tredje ndringsforslag tog tid. Der ld: Radikale Venstre foreslr en undersgelse af fordele og ulemper, perspektiver og konsekvenser ved en eventuel sammenlgning med rhus, sammenholdt med en fortsat selvstndig kommune.

Til dette forslag havde flertallet, Venstre, Konservative og Social Listen udformet en flles afvrgedagsorden. Det var denne der blev stemt om, og der stemte de radikale og undertegnede imod. Debatten bragte Steen Brorsens indlg i Sams Posten i torsdags i erindring. Han skrev: Det krver blot viljen hele vejen rundt om bordet til at udnytte strke sider og generere energi, i stedet for som nu at drbe virkelyst ved at fremhve andres svage sider.

 

Flertallets mundrette tekst ld: I forbindelse med Sams Kommunes enstemmige vedtagelse af Plan- og Agenda 21 strategien d. 8. april 2008 besluttede Kommunalbestyrelsen samtidig at: Fastholde ens egenart og status som selvstndig kommune. Plan- og agenda 21 strategien har vret behandlet 2 gange i henholdsvis TU, U samt KB, hvor ordlyden alle gange blev vedtaget uden indsigelser. Frnvnte plan er endvidere blevet drftet ved borgermde samt behandlet ved temamde i KB,  hvor samme tekst hver gang gik uptalt hen.

Efterflgende er beslutningen, om at fastholde ens egenart og status som selvstndig kommune, blevet indarbejdet i forslag til kommuneplan, som indtil videre er behandlet 2 gange i TU samt 1 gang i henholdsvis U og KB foruden et KB temamde. Endvidere er samme plan 2 gange blevet drftet ved kommuneplans borgermde samt er for nuvrende i offentlig hringsfase. Indtil dags dato har der ingen indsigelser vret over at Sams skulle fastholde sin egenart og status som selvstndig kommune.

P baggrund af ovenstende samt under respekt for den demokratiske proces der er foreget i Sams Kommunalbestyrelse samt ved mder ens borgere har deltaget i, nsker De Konservative, Venstre og Sociallisten at stille underndringsforslag til pind 3 i De Radikales ndringsforslag, sledes at flgende underndringsforslag bringes til afstemning:

Under respekt for den demokratiske proces der foregr i Sams Kommunalbestyrelse samt ved mder med ens borgere, nsker Sams Kommunalbestyrelse at fastholde tidligere enstemmige vedtagelse gende p at Sams skal fastholde ens egenart og status som selvstndig kommune.

Selv var jeg ikke positiv i min karakteristik at flertallets afvrgedagsorden. Jeg ppegede at de med deres udtalte respekt for den demokratiske proces, havde et demokratibegreb, der l meget langt fra mit og at de i deres formalistiske argumenteren viste tonedvhed for hvad de radikale og Sams Listen mente om flertallets mde at forsvare selvstndigheden p. Borgmesteren svarede ved at pst at undertegnede overhovedet ikke havde bidraget til et velfungerende demokrati p Sams.

Frgesituationen
I onsdags havde vi igen trafikudvalgsmde. Nstformand i NFS, Jens Stephensen, der er skibskonstruktr, deltog i den frste del af mdet. Der forestr flere mder og jeg m igen understrege at intet endnu er vedtaget. Meget tyder dog p at der vil komme et kompromis med Kanhave som den fortsttende frge. Stephensen og vores skibsingenir er enige om at timedrift er uansvarlig, dels i forhold til Kanhaves formen og dels i forhold til brndstofkonomien og             -kologien. I de seneste nyheder var jeg for optimistisk hvad angr vores brug af Vesborg. Hun ligger nu i Ksen Havn, hvis hun da ikke allerede er sejlet tilbage til Langeland for at hjlpe med trafikken i efterrsferien. S kommer hun igen til Sams, men kun ret ud og ikke varigt, som jeg skrev sidste gang. Hun vil kunne sttes ind med kort varsel, hvis alts Hou Havn kan tage imod den. Der er stadig er mange lse ender. Det glder ogs konomien.

Asfalt i Langgade
Ogs p dette punkt har jeg en rettelse. Aktuelt planlgges der med dobbeltrettet trafik i hele Langgade, dog ikke med tunge kretjer. Flovt at et medlem af teknisk udvalg ikke er helt orienteret om planerne for Langgade.

Sams Listen
S har denne liste fundet sine egne ben, har fet lidt flere medlemmer og besluttet sig for opstilling. Det er alvorligt ment og vi har taget arbejdstjet p og regner med at ogs den halvdel af modtagerne af kommunale nyheder, der har sympati for listen, gr deres bedste for at sprede sympatien.

Vi opstiller sideordnet undertegnede, Niels Lundsager, Langemark, Steen Brorsen, Sildeballe og Ole Andersen, Tranebjerg. Vi er i gang med at samle stillere til listen. Vi kalder dem ikke blot stillere, men ogs anbefalere og prver at f mange underskrifter. Kontakt mig, hvis du vil skrive under eller har ideer til hvem vi kan f som anbefalere.

Valgkampen skydes i gang nste sndag kl. 11.00 i Besser forsamlingshus, hvor der startes med at Grete serverer brunch. I begyndelsen vil vi p mdet koncentrere os om infrastrukturen (frger, busser, veje, cykelstier, bredbnd, kloakker og meget mere) men senere vil der blive bnet op for alle de emner forsamlingen nsker at tage op.

03-10-2009 11:37:18
Del indlæg Del indlæg
5 kommentarer

Af Niels Lundsager, Sams Listen

 

konomiudvalget d. 6/10
Sundhedspolitik
Rammeaftale p social- og specialundervisningsomrdet
Skolens kvalitetsrapport
Specialundervisning i Tranebjerg Skole
Teknisk udvalg d. 28/9
Festivalens kloakering
Socialudvalget d. 29/9
Frgesituationen
Mrup-rhus
Kloakering
Asfaltering
Skoleparken
Annoncer
Sams Listen

 

konomiudvalget d 6/10
P tirsdag er der konomiudvalgsmde. Frst skal budget 2010 behandles ved 2. behandling. Allerede torsdag d. 8/10 fortsttes med den afsluttende budgetbehandling i kommunalbestyrelsen ved et mde med kun dette ene punkt p dagsordenen. Som sdvanlig er de radikale aktive og Sams Listen passiv ved budgetbehandlingen. For mit vedkommende er der ikke tale om at jeg anser budgettet for ligegyldigt, men der er tale om en prioritering af egne krfter.

De radikale har fremsat tre ndringsforslag:
1 Med baggrund i frigivne midler fra deponeret overskudslikviditet vedrrende forsyningsvirksomhederne, foreslr vi, at der oprettes en frgekonto p 6 mio. kr. med henblik p forberedelse af nste frgelicitation samt tilskud til en direkte frgeforbindelse til rhus for at fremme bostning p Sams.

Overskudslikviditeten er ekstra lnemuligheder, der frigives ved at kloakkerne selskabsgres. Jeg regner forelbig med at undlade at stemme til sprgsmlet, nr det kommer op i kommunalbestyrelsen, da jeg ikke har tilstrkkelig oversigt over sagen. Direktionen bemrker at en vedtagelse vil fre til et trk p kassebeholdningen p 6 mio. kr.

2 For at styrke socialpsykiatrien foreslr vi, at der tildeles omrdet 1 fuldtidsstilling ud fra de argumenter, der er fremkommet i forbindelse med arbejdsmiljundersgelsen.

Her agter jeg at stemme for, ganske som jeg gjorde det p budgetseminaret. Der er tale om at ge bemandingen med 1 stilling i stedet for en halv stilling, som indstillet af flertallet. Direktionen bemrker at dette vil bevirke et trk p kassebeholdningen p 220.000 kr. pr. r.

3 Radikale Venstre foreslr en undersgelse til belysning af fordele og ulemper, perspektiver og konsekvenser ved en eventuel sammenlgning med rhus, sammenholdt med en fortsat selvstndig kommune.

Ogs her agter jeg at stemme for. Alene den store underskriftindsamling for fire r siden og den skammelige behandling den fik, er rigelig argumentation. Ogs en vedtagelse af dette forslag vil medfre udgifter, men det har direktionen ikke forholdt sig til.

S vil jeg tilfje en replik fra budgetbehandlingen p r, hvor venstremanden Groth-Lauritsen kom med flgende forslag: Lad os tage salg af ejendomme ud, s det ikke er et sminket budget, vi lgger frem.

 

Sundhedspolitik
Der er fremlagt en nydelig sundhedspolitik til vedtagelse, anbefalet af afdelingschef, direktion og socialudvalg. Der str alt det rigtige. Jeg vil isr fremhve at der er tale om et kollektivt arbejde. Dels er det behandlet ved et borgermde p Flinchs med gruppearbejde og dels har det samlede personale i sundhedsafdelingen forholdt sig til skrivelsen og er kommet med ndringsforslag.

 

Rammeaftale p social- og specialundervisningsomrdet
Der skal godkendes en aftale mellem regionen og regionens kommuner p omrdet. Kommunerne har myndighedsansvar, forsyningsansvar og finansieringsansvar p omrdet. Der er forhandlet et skrift p ca. 70 sider p plads. Jeg har stemt for skriftet og det forventer jeg sker hele vejen igennem konomiudvalget og kommunalbestyrelsen uden at nogen er kommet igennem alle siderne. Det er formodentlig ogs utnkeligt at der kan flyttes et komma.

 

Skolens kvalitetsrapport
Denne rapport er noget mindre af omfang, men har formodentlig alligevel taget en del af ledelsens tid. Der er tale om et krav fra den nuvrende regering.

Skolebestyrelsen, der er de frste der har udtalt sig om rapporten skriver: Skolebestyrelsen glder sig over den opnede kvalitet i 2009, men er bekymret for udviklingen m.h.t. mulighederne for at kunne tiltrkke nye lrerkrfter, mulighederne for efter- videreuddannelse af personalet og manglen p et fysisk skolemilj, der giver strre muligheder for en fleksibel undervisning.

 

Specialundervisningen i Tranebjerg Skole
Det er en sag, som jeg har lidt svrt ved at finde ud af, alts om den overhovedet har nogen substans. Sagen er bilagt 70 siders lovstof, som jeg m erkende ikke at have lst. Afdelingschef Anders Jespersen anbefaler at fortstte nuvrende procedure, hvor gldende lov med tilhrende vejledning og bekendtgrelse flges og overholdes. Direktionen anbefaler indstillingen og det samme gr socialudvalget. Jeg tr vdde p at svel konomiudvalget som kommunalbestyrelsen fortstter samme linie.

Alle de ovenfor nvnte sager gr videre til behandling p kommunalbestyrelsesmdet d. 13/10.

 

Teknisk udvalg d. 28/9
Vi startede mdet med en redegrelse for bredbnd m.v. p Sams v/IT-udvikler Hans Fogh Rasmussen. Det er noget jeg har bedt om. S gennemgik vi en budgetrevision pr. 31/8 for omrderne under teknisk udvalg. Der er en konflikt med beboerne p en lille gren af Stofte ved fysioterapien. Har vejstykket vret asfalteret fr kloakeringen eller ej. Kommunen mener nej. Forvaltningen anbefaler alligevel at vejlommen asfalteres, men med den grove asfalt. Formodentlig privatiseres vejstykket efterflgende. Det er Karen Poulsen (R), der har nsket sagen behandlet. Udvalget besluttede at stykket asfalteres og overlod til formanden at vurdere hvilken kvalitet i asfalt der skulle benyttes.

 

Festivalens kloakering
S gav vi en dispensation til lokalplan 47, Festivalpladsen. Iflge lokalplanen m pladsen ikke kloakeres. Det er den blevet ndtrftigt i forsommeren. Det er en fejl. Nu rettedes fejlen ved at der rettes i lokalplanen. Reprsentanter for festivalen kom til stede p udvalgsmdet for at diskutere vilkrene for kloaktilslutningen. Der har vret nogen uenighed om hvad festivalen var lovet. Sagen blev ikke frdigbehandlet, men det stod klart at festivalen ikke kan kloaktilsluttes p vilkr, der belaster kloakforsyningens vrige brugere.

Endelig s udvalget p de bud der er indkommet p renovationskrsel og drift af Harpasdal (lukket punkt).

 

Socialudvalget d. 29/9
Socialudvalgets dagsorden bestod kun af punkter, der skulle videre til konomiudvalget og som er beskrevet ovenfor.

 

Frgesituationen
I gr, fredag havde trafikudvalget mde med NFS v/bestyrelsesformand Per Gullestrup. Fr det store mde havde i hvert fald borgmesteren holdt mde med Per Gullestrup. Mdet fik et forlb, som flere udtrykte stor tilfredshed med. Det lader til at vi nu har mindst lige s stor tillid til hr. Gullestrup som vi for r tilbage havde til hr. Mads Kofod. Der er forhandlet om en ny aftale. Den er dog ikke helt frdig og vi skal snart mdes igen i trafikudvalget for at viderebehandle sagen. Der er aftalt mde til p onsdag, men det udsttes formodentlig. Bl.a. skal vi til det mde have NFSs reaktion p vores eksperts gennemgang af frgen.

Timedriften er opgivet. Der fortsttes formodentlig p lang sigt med de nuvrende 60 minutters sejltid og 15 minutter i havn. Kanhave vil kunne sejle lidt tidligere om morgenen og senere om aftenen. En sen aftentur kan blive en grn afgang med billige billetter. Vesborg fr fast station i Slvig havn, hvor den fr lov at ligge uden havneafgift. Den kan s indsttes med kort varsel ved uheld med Kanhave samt ved planlagte vrftsbesg og ved srlige spidsbelastninger, ikke mindst i festivalperioden. Der skal kun billetteres p Sams-siden. Sejlads fra Jylland er gratis. Der bliver to billettyper for biler, 1) bil + chauffr og 2) bil + op til 5 mennesker i bilen. Ogs tilskuddet til rederiet er til forhandling og kan g hen og bedre lidt p kommunens kassebeholdning. NFS vil fortsat poste millioner i frgens forbedring. Og husk! Det foranstende er forhandlingsoplg og ikke beslutninger.

 

Mrup-rhus
Til dem, der arbejder for en hurtigfrge til gende og cyklende passagerer p denne rute, vil jeg ppege at man gr sig tilsvarende tanker p r. Fra Fyns Amts Avis kan jeg citere vrftsdirektr Roger Falkenberg, der selv er kunde til megen tung trafik. Han siger: Der skal indfres et blt S-tog til Svendborg. Han fortstter: Det er s uhyggeligt vigtigt for r og ens fremtid, at vi fastholder en forbindelse direkte ind til Svendborg. For mig er det helt ufatteligt at nogen snakker om Lehnskov som havn for rfrgerne, nr s stor en del af passagererne er gende og i givet fald kan skyde en hvid pind efter at komme hurtigere frem og tilbage.

 

Kloakering
Frits Andersen, Jrn Nissen og Henrik Kjr arbejder stadig som forberedende bestyrelse for det kommende kloakselskab. Trods tidligere lfte derom, s er der stadig ikke indkaldt til et mde hvor vi andre i kommunalbestyrelsen kan blive orienteret om valgmuligheder og fremskridt i forberedelserne. Jeg frygter p et sent tidspunkt at f forelagt en frdig lsning, som det er for sent at rette i.

Sagen om kloakselskabet er vigtig, da den ogs drejer sig om forskelle i magt og konomi mellem to forskellige grupper af borgere p Sams, dels de 100% af borgerne, der betaler kommuneskat og dels de ca. 75% af borgerne der betaler kloakafledningsafgift. Jeg har den opfattelse at der gennem mange r er vltet udgifter over p kloakkernes konomi for at lette p kommuneskatten og visse landbrugeres udgifter. Ikke mindst udgifterne til pumpestationen nord for Besser flytter store midler. Et eksempel p dette findes i budgetrevisionen for teknisk udvalgs omrde. Det anfres her at kommunens konomi er bedret med 500.000 kr. ved at kommunen njes med at bidrage med 4% i stedet for 8% til rets kloakeringsudgifter. Hvad der ikke str, er at de 500.000 kr. vltes over p kloakkernes brugere. Pengene skal fortsat betales af folk p Sams, men ikke helt de samme folk. De 4, henholdsvis 8 % skal dkke betalingen for at lede vand fra vejene ned i kloakkerne.

Jeg hrer p vandrrene, eller snarere kloakrrene at kloakkerne i Sams kommune kommer til at udgre et eget selskab med egen bestyrelse med direktr (Kurt Frederiksen ?) og ansatte arbejdere (Per Even Rasmussen og Holger Srensen ?) samt en kontorperson. Det bliver formodentlig ikke en billigere driftsform, snarere dyrere, men formen er i hj grad besluttet af regeringen.

Borgernes udgifter til kloakafledningsbidrag er ofte i spil nr man taler om sammenlgning med rhus kommune. Det argument falder formodentlig nu vk. Som jeg forstr det, s vil en kommunesammenlgning ikke automatisk medfre en sammenlgning af kloakselskaber. Af de tre i den forberedende bestyrelse er kun Jrn Nissen med i kloakforsyningen.

 

Asfaltering
P det seneste kommunalbestyrelsesmde blev der truffet en beslutning p et lidt mrkeligt grundlag. Under punktet eventuelt foreslog Per Urban Olsen at der p vejstykket fra Gartner Jrgensens hjrne og hen forbi apoteket skulle vre ekstra hj asfaltbelgning, eller med andre ord en srlig lav kantsten. Beslutningen hastede, da det var nu, der var asfaltfolk i gang i gaden. Hvis ingen havde noget imod det, ville han trffe en formandsbeslutning i sagen. Jeg markerede straks, som den eneste, modstand, men det har ikke fet nogen betydning.

Borgmesteren havde to argumenter for den ekstra asfalt. Dels nskede han at fremhve omrdet omkring Rosens pragtbygning, Langgade 1 og isr slog han p at det skulle vre lettere at komme til apoteket for drligt gende. Det sidste kan undre enhver, der kender forholdene p stedet. Enten har borgmesteren overhovedet ikke set p adgangsforholdene til apoteket, eller ogs vil han investere mere, f.eks en lille elevator eller en meget lang rampe op til hoveddren. Nej sandheden er nok et nske om at ge herlighedsvrdierne ved Rosens bygning. Per Urban nvnte ogs at der var penge tilbage af de bevilgede penge til Langgade. Sdvanligvis vil et sdant overskud skulle fres tilbage til kommunekassen.

Det undrer mig ogs at vi ikke fik en skriftlig begrundelse bilagt konomisk overslag og plantegning og ogs gerne en udtalelse fra politiet. Normalt fr vi lssevis af lovstof med i dagsordenerne. Her ville jeg gerne have set nogle klip fra Vejdirektoratets anbefalinger. Der er tale om planer borgmesteren har get med i mnedsvis, men alts har valgt at overraske med i sidste jeblik.

Jeg har i lang tid betragtet hele Langgadeprojektet med undren. Jeg var f.eks. ikke klar over at der var besluttet hj asfalt fra turistforeningen og ned til Stofte. Jeg har haft den opfattelse at det nok var de store transportrer, der styrede borgmesteren p vejomrdet, men da jeg henvendte mig til et par af dem, viste det sig at de frst var uvidende og efterflgende undrede sig lige s meget som mig.

Som jeg ser det, s er der et stykke vej i Tranebjerg, der fr srlige regler. Det er Langgade mellem Skgsholm og Besservej. Der skal fodgngere have srligt gode vilkr, der skal der vre ensrettet (hvilken vej har jeg ikke fundet ud af), Der m ikke kre tung uvedkommende trafik og der skal vre en srlig lav hastighedsgrnse. De srlige vilkr skal fremg af skiltning og af den srlige fysiske udformning, herunder den hvede asfaltflade. P byens vrige veje glder de sdvanlige trafikregler, adgang for tung trafik og 50 km/t, hvor forholdene i vrigt tillader det. Jeg synes det er uheldigt at den srlige vejstrkning nu er svagere markeret og at ethvert vognls med kartofler nu skal op og ned ad, ganske vist sm, ramper.

 

Skoleparken
Dette halvfrdige byggeri blev indflyttet i forsommeren 2002. Der er tale om en almen boligorganisation, alts en selvejende organisation. Nu 7 r senere er foreningen ved at f foden under eget bord. De har sledes selv kunnet udpege en administrator, der sledes refererer til beboernes bestyrelse og ikke til kommunen. Beboerne kan nu begynde at stte sig ind i egne regnskaber og udgiftsbilag for de seneste 7 r og for den foregende byggeperiode. Indtil nu har Sams kommune brugt mange krfter p at hindre beboerindflydelsen. Kommunen har sledes haft ganske betragtelige udgifter p at fre en slags krig mod nogle af sine egne borgere, der har mttet fre krigen helt uden midler, en noget ulige kamp. I budgetrevisionen kan man se nogen af kommunens udgifter. Der forventes i 2009 udgifter p 100.000 kr. til det frivillige samarbejde med rhus kommune vedrrende administration af lovgivning omkring almene boliger. Der er tale om en administration, som alle andre kommuner nemt klarer selv. Der er tale om en administration, der ikke burde have belaster Robert Rasmussen eller Jrgen Teller srlig meget. Udgifterne til konsulent Inge-Lis Kalum er langt hjere.

 

Annoncer
Tirsdag d. 6/10 kl. 19.00 er der mde om kommunens affaldsplan, der for tiden er ude i hring. Det foregr p Nordgrden.

Onsdag d. 7/10 kl. 9.30 er der mulighed for at hre mig i Radio Sams.

Sndag d. 18/10 skydes den kommunale valgkamp i gang. Det foregr i Besser Forsamlingshus kl. 11.00, hvor der startes med brunch.

 

Sams Listen
Denne liste er langsom i optrkket, men vil i lbet af f dage tage stilling til sin eventuelle deltagelse i kommunalvalget. Socialdemokratiet, SF og Flleslisten har, s vidt vides, ordnet deres opstillinger, og jeg forventer at se dem i Sams Posten p tirsdag.

18-09-2009 16:03:48
Del indlæg Del indlæg
7 kommentarer

Af Niels Lundsager, Sams Listen

 

Socialudvalget d. 7. september
Kommunalbestyrelsen d. 15. september
Flleslisten Sams og Budget 2010
Buskrslen
Skoleparken
Kommuneplanen
Frgesituationen
Sams Listen
Indenrigsministeriets Landdistriktskonference

 

Socialudvalget d. 7. september
Vi brugte igen lang tid p skovbrnehavens madordning og kriterierne for tildeling af plads i brnehaverne. Vi indstillede at skovbrnehaven skulle have eget produktionskkken (i modstning til et lidt billigere anretterkkken) og skulle have lov at lave maden selv. Det er hvad jeg hele tiden har nsket, men andre har trukket sagen i langdrag.

Pladsanvisningen brugte vi ogs lang tid p. Vist ikke mindre end 12 mennesker brugte igen tid p at overveje ganske sm ndringer. Brnehuset har for tiden svrt ved at tiltrkke brn og skovbrnehaven er meget populr. Det besluttedes ikke at opnormere skovbrnehaven, da der var kapacitet andet steds. Jeg nskede at brn fra Norden skulle have fortrinsret til Nordens egen brnehave. Det nske var jeg alene om. Andre betragtede det som diskriminerende for brugere fra Syden. Jeg finder det vigtigt at understtte en sognebevidsthed i vort udkantssogn. Desuden begrnse trafik med tilhrende CO2-udslip nr to brn med ledsagere skal op og ned over Heden, hver gang et nord-barn tvinges til Brnehuset eller Rumlepotten.

 

Kommunalbestyrelsen d. 15. september
Kommunalbestyrelsen havde frstebehandling af budget 2010. Det fr sit eget kapitel lngere fremme. Ogs de konomiske vilkr for buskrslen fr sit eget afsnit. Kommunalbestyrelsen godkendte skolefritidsordningens ml- og indholdsbeskrivelse.

S godkendte man regnskabet for Midtjysk Boligselskab. Selskabet har hidtil anset Sams-afdelingen for at vre af middel kvalitet. Nu skriver man at den er under middel og at plan for opretning br overvejes.

Det nye boligselskab, Sams Boligselskab, der omfatter ldreboligerne p Skolevnget, fik godkendt sine vedtgter samt de to prrende som beboerne nsker med i bestyrelsen. Jeg tog ikke forbehold i sagen, men skal dog fortlle at indenrigs- og socialminister Ellemann arbejder p at besvare flgende sprgsml fra boligudvalget: Ministeren bedes oplyse, om det anses for lovligt, at Sams kommune har udskilt 2 afdelinger fra Sams ldreboligselskab, mens selskabet har vret under midlertidig administration p et lovstridigt grundlag af Sams kommune. Ministeren bedes oplyse om ministeriet vil sikre lovlige forhold i Sams ldreboligselskab, samt om det anses for ansvarspdragende, at Sams kommune og Boligkontoret Danmark har udskilt 2 afdelinger p et lovstridigt grundlag. Ministeren bedes oplyse hvorfor tilsynsmyndighederne ikke har grebet ind over for forhold, som i revis har vret erkendt lovstridigt af Statsforvaltningen Midtjylland.

 

Flleslisten Sams og Budget 2010
Flleslisten Sams har formet igen at stte kommunens selvstndighed p dagsordenen. Det kan man lse en masse om p listens nyoprettede og meget fine hjemmeside. Samtidig har Sams Posten givet os kommunalpolitikere et opdateret lay-out p vore blog-sider. Her kan man orientere sig om hvad Per Urban Olsen, Jrn Nissen og Carsten Bruun mener i den sag. Jrn Nissens indlg er fulgt af fire kommentarer fra anden side, Per Urban Olsens af 11 kommentarer. S vidt jeg kan se er Carstens indlg identisk med hans indledning til budgetdebatten p kommunalbestyrelsesmdet.

Jeg er langt hen ad vejen enig med Flleslisten i dens kritik. Modindlggene er langt mere ensidige og somme tider forvrvlede om end der ogs er sandheder imellem. Men jeg og vlgerne har brug for at f emnet, kommunens konomi her og nu og i de kommende r, belyst af en udenforstende.

Men jeg er skuffet over Flleslisten i dens ensidige fokuseren p konomi, isr p den enkelte borgers privatkonomi. Det er helt i tidens nd, men alts ikke en tendens jeg stter pris p. I vrigt er det min opfattelse at kommunen kunne vre administreret langt bedre og at man sagtens kunne have haft en strre kassebeholdning, hvis det var det man ville. Jeg har lbende holdt lserne underrettet om sager, hvor jeg har stemt imod udgifter og fundet dispositioner tossede. I samme forbindelse er der grund til at bemrke at op imod halvdelen af landets kommuner har meddelt at de vil hve kommuneskatten. Ingen af de fire halvstore er, Ls, Fan, Sams og r har nsket at hve kommuneskatten.

Jeg kan pege p en anden grund til at nske en sammenlgning. Det er den manglende benhed p Sams. Man kan sagtens forestille sig at borgerinddragelsen vil blive strre ved en sammenlgning, alts at vi er nogen, der vil synes at der er kortere til kommunalbestyrelsen i Odder eller rhus end der i dag er i Tranebjerg. Det er dog et problem vi selv kan ordne ved det kommende kommunalvalg.

 

Buskrslen
Jeg havde sat flgende tekst p dagsordenen: Kommunalbestyrelsen plgger borgmesteren at optage forhandlinger med Region Midtjylland med henblik p at f et betragteligt tilskud til buskrslen p Sams. Det er en sag, som har optaget mig i flere r. Ls fr et stort tilskud fra regionen. De der har lst mine seneste kommunale nyheder ved hvor hrdt man arbejder p samme sag p r og at det ser ud til at de er ved at f et gennembrud. Hvad var mere naturligt end at vi koblede os p den rske kamp.

Det endte med at jeg accepterede at punktet ikke kom til afstemning men at der blot protokolleredes at emnet var debatteret. Ingen vendte sig mod mit synspunkt, s jeg kunne vlge at vre tilfreds. Men stemningen var mat, og det blev jeg ogs. Hvordan vinder man en sag, nr alle er uengagerede? Borgmesteren lovede at tage sagen op igen med regionsformanden, men sagde i samme ndedrag at han ikke ventede noget resultat. I den forsamling er det svrt at f engagement om andet end landbrug og frger.

 

Skoleparken
Under eventuelt hev Per Urban Olsen et papir frem og proklamerede at han nu havde bevis for at Rolf Nielsen og undertegnede stillede nogle krav, som vi ikke havde belg for. S ved vi det! S behver Sams ldreboligselskab ikke g til domstolene. Hvis alts Per Urban overhovedet har forstet hvad der er problemet i Skoleparken. Hvis han overhovedet nsker at vide det. Hvis han ikke blot nsker at finde papirer frem, som han prver at sl andre oven i hovedet med i en situation, hvor modparten ikke kender papiret og ikke har adgang til den talerstol i TV-Samss rampelys som Per Urban betjente sig af.

Det har siden vist sig at vre et responsum foranlediget af et sprgsml fra et boligadministrationsselskab, der stod til ansvar over for Sams kommune, alts bl.a. Per Urban Olsen. Sams ldreboligselskab har ikke tidligere set responset, det har ikke kendt det stillede sprgsml, endsige vret med til at udforme sprgsmlet, men jeg gtter p at det forelbig er Sams ldreboligselskab, og alts lejerne i Skoleparken, der har betalt advokatens regning.

Det kan i vrigt oplyses at Sams ldreboligselskab d. 17/9 har underskrevet en aftale om administration med Dan-Ejendomme A/S, der er et af landets strste administrationsselskaber. Administrationsydelsen bliver vsentligt lavere end det selskabet hidtil har kendt.

 

Kommuneplanen
Jeg kunne desvrre ikke vre med da der d. 10/9 var borgermde om kommuneplanen. Jeg hrer at der var en del interessante sprgsml og synspunkter fra salen. Jeg hrer ogs at det ikke var de tilstedevrende kommunalbestyrelsesmedlemmer, der drev debatten frem med deres inspirerende indlg. Normalt interesserer de sig lige s lidt for kommuneplanen som for bustrafikken. Der er dog en undtagelse. P kommunalbestyrelsesmdet i tirsdags brugte Per Urban Olsen lang tid p at dokumentere at Karen Poulsen nu mente noget helt andet end nogle f ord i en tyk kommuneplan, som hun tidligere har stemt for, alts ikke de f ord, men planen som helhed.

Det har gldet mig meget at lse Knud W. Petersens kommentar til kommuneplanen, der kan ses p bagsiden af Sams Posten d. 16/9. Det er uforsteligt at avisen ikke har prioriteret den artikel til en strre overskrift. Hvis der kommer flere af den slags kvalificerede kommentarer slipper jeg mske for at skrive en indsigelse.

 

Frgesituationen
Trafikudvalget skal mdes igen tirsdag d. 22. Vi skulle gerne i forvejen have fet Jens Kristensens tekniske gennemgang af Kanhave. Rederiformand Per Gullestrup ser ud til at tage situationen alvorligt og melder langt mere kontant ud og formodentlig ogs mere sandfrdigt end rederidirektr Mads Kofod. Jeg forstr at Per Gullestrup prver at bide sig fast p Samss vestrute, men hvad det ender med kommer an p s meget, bl.a. rd fra Jens Kristensen og fra vores advokat, som jeg forventer at se p tirsdag.

 

Sams Listen
Denne politiske liste, der har spillet med i kommunalbestyrelsen de sidste 8 r ser ud til at synge p sidste vers. Jeg regner med at den indkaldte generalforsamling og opstillingsmde d. 30/9 flger bestyrelsens indstilling og oplser listen. Men helt sikker kan man ikke vre.

 

Indenrigsministeriets Landdistriktskonference
Fem gange har jeg med stor fornjelse deltaget i de konferencer Lars Lkke Rasmussen har inviteret til. Fem gange er jeg kommet hjem med masser af inspiration, som jeg har kunnet se ud over Sams. Sdan var det ikke denne gang. Vi har fet ny indenrigsminister, Karen Ellemann. Hun havde taget fdevareminister Eva Kjer Hansen med. De mdte frem med 8 embedsmnd og yderligere 16 konsulenter, der satte os i arbejde med gruppearbejde, hvor vi blev holdt til ilden med ros og kritik i forhold til om vi afveg fra den fastsatte opgave. Det sluttede med korte tandlse rapporter fra grupperne, hvorefter de to ministre, som to venlige lrerinder roste eleverne for deres flotte arbejde. I min arbejdsgruppe, der indeholdt flere strke selvstndige personer, bl.a. den r-boende erhvervschef for Langeland, Anne Mette Wandse, fik vi dog ogs i enighed vedtaget et par kraftige opfordringer til ministrene, men ikke om vi fik lov at fremstte dem i plenum. Men jeg nede da fr konferencen at f travet ud p Skagens Gren i hj sol.

 

 

 


 

06-09-2009 11:59:26
Del indlæg Del indlæg
0 kommentarer

Af Niels Lundsager, Sams Listen

 

Socialudvalget d. 7. september
Trafikudvalget d. 8. september
konomiudvalget d. 8. september
Har Sams kommune en robust konomi?
Linie 131
Listemde d. 7. september
Borgermde d. 10. september

 

Socialudvalget d. 7. september
P mdet i tirsdags blev vi ikke frdige med at behandle visitationskriterierne for brnehaverne samt madordningen for skovbrnehaven. Vi fortstter mandag.

 

Trafikudvalget d. 8. september
I fredags fik vi mange sider om frgefart fra Mads Kofod. De er delt ud til kommunalbestyrelsen, men muligvis ikke til de vrige medlemmer af trafikudvalget. Indholdet er forelbig fortroligt, s ikke mere her.

 

konomiudvalget d. 8. september
konomiudvalget skal finpudse budget 2010 og endvidere se p regnskaber og vedtgter for nogle boligselskaber. Begge dele tages op igen p kommunalbestyrelsesmde d. 15. september.

 

Har Sams kommune en robust konomi?
Det er et vsentligt sprgsml som jeg ikke har noget svar p. De radikale/Flleslisten Sams fortller at Sams er en meget vanskeligt stillet kommune medens de otte venstrefolk fastholder at Samss konomi er robust. Som stende uden for det gode selskab og uden for konomiudvalget og som havende mistillid til de oplysninger jeg fr, er jeg drligt stillet.

P budgetseminaret stemte jeg sammen med de radikale, for en tekst, der iflge referatet ld: P baggrund af kommunens budget nsker Det radikale Venstre, at der tages kontakt til rhus kommune med henblik p sammenlgning. Denne tekst har de radikale nu ndret lidt, formodentlig m.h.p. en afstemning i forbindelse med budgetvedtagelsen. Teksten lyder nu: P baggrund af kommunens budget nsker Det radikale Venstre, at der tages kontakt med rhus kommune med henblik p at undersge fordele og ulemper, konsekvenser og perspektiver ved en evt. sammenlgning. Den tekst finder jeg mere spiselig end den frste. Jeg er stadig spndt p hvad SF og Socialdemokratiet vil melde ud om sprgsmlet.

Jeg kunne desuden nske mig en vurdering af kommunens konomi foretaget af en uvildig og udenforstende person/instans.

Jeg har stemt imod en rkke udgifter. Hvis der havde vret flertal for mine holdninger havde kommunen haft flere millioner i kassen, alternativt kunnet bruge pengene anderledes. Jeg har kunnet iagttage mange dispositioner, hvor penge kunne vre brugt mere hensigtsmssigt. Jeg kan alts sige at konomien kunne have set bedre ud. Vores servicenivo er ikke p alle omrder i bund. Det skal det selvflgelig heller ikke vre.

Roger Buch holdt i sndags et inspirerende foredrag, hvor vi blev kldt p med almen viden om kommunale forhold, men han havde ikke sat sig specielt ind i Sams forhold, hvilket han heller ikke havde lovet. Han ppegede at vi aldrig fik mulighed for at omgre en sammenlgning, men at muligheden for en sammenlgning altid ville st ben. Det kan dog ikke betyde at vi ikke skal srge for at blive bedst muligt oplyst. Han sagde ogs at vi ikke skulle regne med selv at f indflydelse p ret meget, hvis vi opgav vret som selvstndig kommune. Til det vil jeg sige, at jeg nemt kan forestille mig at en indenrigsminister vil synes at Odder kommune er lovlig lille og vil have godt af at blive 4000 sjle strre. Jeg er ikke i tvivl om at alle samsinger vil f en umiddelbar konomisk fordel af en sammenlgning, men skal dog gre opmrksom p at i hvert fald Farum kommune har erfaring for at man kan indg i en sammenlgning, hvor man de frste r fr en regning at betale for fortids synder. Specielt tror jeg vi vil kunne f lov til selv at betale af p vore kloakker.
Per Urban slr p at rhus kommune har vret igennem svre sparerunder. Det er rigtigt, men nu er konomien rettet op. I Danske kommuner lser jeg at lborg skal til at skre dybt i budgettet, men om rhus str der: I Smilets By har borgmester Nicolai Wammen (S) netop fremlagt budgetforslag. Iflge forslaget, skal der tilfres 100 millioner mere til nste rs budget. De ekstra midler skal isr komme det sociale omrde til gode. - Der er trods finanskrisen og stramme kommuneaftaler styr p konomien i rhus, og det giver mulighed for, at vi isr kan bruge flere penge p vores brn, ldre og p det sociale omrde, siger borgmesteren til Ritzau.

P erne r og Ls ses ingen nsker om sammenlgning. At nsket er s forholdsvis strkt p Sams hnger efter min mening sammen med kommunens lukkethed. Nr jeg ikke slr strkere p behovet for en sammenlgning er det i hbet om og arbejdet for at det kommende valg vil bringe en ndring. Det er som om en meget snver kreds holder magten og kortene meget tt p kroppen i et tt samarbejde med Sams Landboforening. Det er en meget kortsigtet politik, som ikke kan holde i det lange lb. Jeg synes vi skal bruge den kommende valgkamp til at sikre en vending. Det vil give et langt bedre erhvervsklima og strre kreativitet p de kommunale serviceomrder. Det vil give en strre samhrighed mellem befolkning og kommunalbestyrelse. Ja vi kan!

 

Linie 131
Sprger man hos Arriva eller i Midttrafik om hvem der bestemmer og hvem man skal henvende sig til om kreplanerne, s nvner de Robert Rasmussen, men sprger jeg Robert Rasmussen, s henviser han til borgmesteren. Det er ikke min opfattelse at borgmesteren bruger mange krfter p den side af sine omfattende opgaver.

Fynbus har netop aftalt en bonusaftale med Arriva, s selskabet fr flere penge jo mere tilfredse passagererne er og 2 kr. for hver ekstra passager, der krer med bussen. En del af bonussen skal fres videre til chauffrerne. Mske skulle vi flytte kreplankompetencen fra borgmesteren til Arriva og chauffrerne, s kompetencen kom til at ligge hos nogle mere engagerede, der samtidig har strre fling med passagererne. Nr jeg ringer til r og Fan for at snakke busdrift, s henvises jeg til de tekniske afdelinger. Mske skulle vi ogs p Sams aflaste borgmesteren for denne opgave. Jeg har p temamde foreslet at vi indfrte en incitamentskontrakt, som den man nu har indfrt p Fyn. Nr jeg foreslr noget, fr jeg som oftest ingen reaktion.

P konomiudvalgets dagsorden ser jeg ikke noget om teletaxaer. Der m da ellers skulle vedtages og bevilges noget, hvis vi skal have teletaxaer fra 1. oktober, som der var enighed om p budgetseminaret. Hvordan det nrmere skal indrettes er jeg ikke helt klar over.

For skolebrn, der skal hjem fra Fristedet er den nye kreplan et tilbageskridt. Brn til Besser og sterby kres frst en tur til Nordby. De fr en pn udsigt op langs bugten, men de fr mindre legetid derhjemme. Forldrene er ved at forberede en protestskrivelse.

Jeg har et forslag p nste kommunalbestyrelsesmde. Det er et forslag om at vi, i lighed med r, gr i flsket p regionen for at f tilskud til busdriften. Hvorfor skal de fattige er betale langt mere for buskrsel end fastlandskommunerne. I Nordjylland har man forstet det. Region Nord understtter buskrslen p Ls.

 

Listemde d. 7. september
Sams Listen holder mde i Medborgerhuset p mandag kl. 19.30. Det kan blive et afgrende mde for listen. Skal den fortstte sin bne og offensive kurs og pvirkning af Samss udvikling, s skal den vide at den har et bagland. Oplever du dig som en del af Sams Listens bagland, s md frem og vis det!

 

Borgermde d. 10. september
P torsdag kl. 19 er der p Flinchs Hotel mde om forslaget til kommuneplan. Jeg hber at mange vil komme og hre om forslaget og give ros og ris. Frem til d. 15. oktober kan der indsendes forslag til ndringer og tilfjelser. Selv kommer jeg ikke til mdet, da jeg er til Indenrigsministeriets landdistriktskonference i Skagen.


 

31-08-2009 08:35:23
Del indlæg Del indlæg
0 kommentarer

Af Niels Lundsager, Sams Listen

 

Begge fagudvalg har beskedne dagsordener uden det store sprngstof. Efterflgende behandles frgesituationen og den nye liste, Flleslisten Sams. Endelig er der to artikler fra r, frst fra Fyns Amts Avis, der fortller om en mere offensiv og tilsyneladende mere succesfuld bus-strategi end Samss defensive. Den anden artikel er fra turist- og erhvervschefens ugebrev, der ogs illustrerer en offensiv politik, der fortlles bent til befolkningen.

Og s m jeg her frst i nyhederne fortlle at du gr glip af noget vsentligt, hvis du ikke kommer til mdet med Roger Buch. Det er sndag d. 30. august kl. 14.30 p Brundby Hotel.

 

Teknisk udvalg d. 31. august
Livet p Ballen Havn
Stort sommerhus
Landzonetilladelser
Venstre og energilsninger
Orientering
Socialudvalget d. 1. september
Politikker
Brneinstitutionerne
Hjemmeplejen
Personsager
Frgesituationen
Flleslisten Sams
Privatkonomien
Servicenivoet
Kort til beslutningstagerne
Sams Listens fremtid
Udstrakte hnder til busdrift
Financieringsvanskeligheder p r?

 

Teknisk udvalg d. 31. august
Udvalget starter med at mdes p Ballen Havn kl. 14 fr mdet fortsttes i den gamle administrationsbygning (Rosens tekniske skole).

 

Livet p Ballen Havn
P havnen skal vi tale med Ballen Fritidsfiskerforening (havnens faste stok) og i vrigt se p arealer, bygninger og bruger- og ejerforhold. Fritidsfiskerne har nsket mulighed for at trkke indendrs nr vejrguderne er uvenlige. De har kastet deres jne p den nuvrende miljstation (sted til aflevering af miljfarligt affald), som de gerne vil overtage, lukke af og indrette. Det har medfrt at de ogs har rettet kritik, efter min mening en berettiget kritik, af sikkerhedsforholdene i miljstationen.

Fritidsfiskerne har fet afvist deres nske hos havnefogeden og der er nu tale om en klagesag. Jeg ser fritidsfiskerne som et indslag i havnens liv som jeg ndigt vil undvre. Desuden mener jeg at vi har kommunen til at vre behjlpelig i forhold til at ens, indbyrdes meget forskellige, borgere, fr gode muligheder for at samles om deres interesser p vilkr de selv finder attraktive. Nr et lokale i Onsbjerg gamle skole undervejs i sagsbehandlingen har vret nvnt som en mulighed, s ved jeg ikke om der er tale om manglende forstelse eller direkte chikane.

P ens vrige havne, herunder Stauns Havn, er der indendrs faciliteter til havnenes helrsbrugere. De er formodentlig indrettet uden udgifter for kommunen og muligvis endda uden byggetilladelse og lignende formaliteter. Et af problemerne i Ballen er at der er rift om arealerne. Desvrre har udvalget ikke fet udleveret en lovet oversigt over arealer, bygninger og brugerrettigheder p havnen.

 

Stort sommerhus
Ejeren af Plantagevej 48 C nsker dispensation fra lokalplanen for at kunne bygge strre end planen tillader. Der er naboer der har gjort indsigelse, idet de ikke mener at en villa p 147 kvm. og dertil udhus og garage hrer hjemme i et sommerhusomrde.

 

Landzonetilladelser
Ejeren af sterlkkevej 63 nsker landzonetilladelse til at udstykke sin grund i tre dele, alts at frastykke to byggegrunde. Hvis naboerne flger trop betyde at der bnes for at bygge op til 10 huse bag de nuvrende frre huse ud til vejen. Det pgldende areal ligger inden for landsbyafgrnsningen. Husene vil skulle have helrsstatus, men vil formodentlig blive benyttet som sommerhuse.

Ejeren af Pillemarksvej 5 nsker landzonetilladelse til at indrette sin tagetage til beboelse. Derved kommer beboelsen op p 356 kvm. Administrationen anfrer at det br betinges af at der ikke opdeles i flere beboelser.

S sges der landzonetilladelse til udstykning af to grunde p hjrnet af Bgeshjvej og sterbyvej i sterby.  Grundene bliver meget store og strkker sig ud over landsbyafgrnsningen. Byggeri skal dog holdes tt p Bgeshjvej, alts inden for landsbyafgrnsningen. Sagen kompliceres af at sterby er omfattet af en bevarende lokalplan. Da lokalplanen blev vedtaget var det med den hensigt at fastlgge landsbyens afgrnsning og sikre den et helhedsprg. Men det s man bort fra da man vedtog den nugldende kommuneplan (Jeg stemte, som den eneste, imod). Man inddrog tre arealer i landsbyafgrnsningen, men ikke i lokalplanen. Den nuvrende ansgning vedrrer netop et af disse tre omrder. Flertallet nskede at en fik s mange byggemuligheder som muligt. I dagsordenen nvnes muligheden af at revidere lokalplanen, s den kommer til at flge den nye landsbyafgrnsning, men det realiseres formodentlig ikke da det er dyrt og tidskrvende.

Erhvervslivet udvikler sig i Sildeballe. En zorbbane, s en slvsmedie og nu et kursuscenter. Det er ejerne af Sildeballe 17, der nsker at anvende eksisterende staldbygninger til kursusforml. Planerne er nogle r gamle og i 2004 prmierede Realdania projektet, som en srlig visionr udnyttelse af gamle driftsbygninger.

Der er tidligere givet tilladelse til udvidelse af et vandingsreserviore ved Hverremosevej. Nu sges der om landzonetilladelse til at lgge noget af den opgravede jord i en lavning lige vest for den nyeste sommerhusudstykning i Mrup sterstrand, en udstykning der i vrigt lige er blevet byggemodnet. Lavningen er formodentlig menneskeskabt og har kontinuerligt vret dyrket. Den ligger i det omrde som kommunen forventer snart at f lov at udstykke til et strre sommerhusomrde og den vil da kunne indg som vdomrde i et fllesareal. Der er ikke i dagsordenen gjort overvejelser over andre placeringsmuligheder for overskudsjorden.

Jeg har ikke lagt mig fast p min stillingtagen til de ovenfor nvnte landzonesager og er interesseret i inspiration fra lserne.

 

Venstre og energilsninger
Venstres fire kommunalbestyrelsesmedlemmer har, som de eneste, vendt sig imod at der lokalt, i lighed med en rkke andre fremsynede kommuner, skal stilles strre energikrav til nybyggeri p Sams end bygningsreglementet krver. Nu viser Venstre sin gode vilje ved at foresl et samarbejde med energiakademiet om at samle viden og rdgive p omrdet. I frste omgang foresls kun at der rettes henvendelse til akademiet. Akademiets syn p forslaget er derfor ikke med i dagsordenen. Venstre er samtidig det parti der har slet hrdest p at indtgterne fra havvindmllerne kun m bruges til afdrag indtil alt er betalt. Nu foreslr de at havvindmllerne skal finansiere deres forslag.

 

Orientering
Udvalget har udbedt sig orientering om skorstensfejning p Sams og om en afgrelse af sag om husdyrudvidelse i Toftebjerg. I begge sager er der skrevet notater og begge notater kan af interesserede findes p kommunens hjemmeside under dagsordener.

 

Socialudvalget d. 1. september
Politikker
Kommunen har en lang rkke af politikker, mlbeskrivelser og lignende. De kan vre mere eller mindre fornuftige og mere eller mindre bureaukratisk udformet og have strre eller mindre sammenhng med den praksis der udfres i dagligdagen. For nylig var en turistpolitik oppe at vende i kommunalbestyrelsen. Der opstod tvivl om hvorvidt vi allerede havde en sdan. Det viste sig at det havde vi, men jeg tvivler p at den har haft den store betydning i de r den har ligget og samlet stv. Mange af skrivelserne er pligtarbejde, pfrt af regering og folketing. Somme tider tvinger den afdelingerne til at gennemtnke deres praksis, andre gange er det blot tid, der tages fra det daglige arbejde eller arbejde med helt andre studier og ml, der fles mere relevante for arbejdet.

Tirsdag skal vi forholde os til et par, der ikke hrer til de vrste. Vi skal behandle en sundhedspolitik. Det har fremget at den i hvert fald har frt til en engageret debat internt i afdelingen. I det politiske udvalg har vi ikke tradition for at problematisere sagerne mere end hjest ndvendigt og vi kommer derfor ikke omkring s spndende problemstillinger, som jeg mder dem p mder udens.

Det andet programskrift er fra Fristedet. Det udmrker sig ved at indeholde eksempler p praksis, herunder dialoger med noget s perifert som brn. Det gr den meget mere lsbar og inspirerende end de fleste andre programskrifter.

Jeg engagerer mig ikke meget i teksterne. Har de haft en intern betydning i afdelingerne er det fint.

 

Brneinstitutionerne
S er der en sag om visitationskriterier og normering p brneomrdet. En alenlang teknisk beskrivelse om forholdsvis sm ndringer. Det er ikke s mange mneder siden de samme forhold var oppe at vende og dengang brugte driftsdirektr, afdelingsledere og forldrereprsentanter oceaner af tid p sagen. Det m vre muligt at klare det meste administrativt og forelgge udvalget de vsentligste sprgsml kort og klart.

Det fremgr at Brnehuset i Onsbjerg har svagt faldende brnetal og at skovbrnehaven har det modsat.

 

Hjemmeplejen
Noget lignende gr sig gldende i forhold til hjemmeplejen. Her skal vi se p en rkke sm reguleringer i bespisningen af beboerne i plejeboligerne. Skal de have n eller to retter mad til middag og skal de have kage til aftenkaffen. Det er affdt af et statsligt krav om at der ikke m opkrves mere end 3000 kr. for fuld kostforplejning for beboerne. Men kan det dog ikke klares internt i hjemmeplejen. Der er et ldrerd og et bruger- og prrenderd der holder je med at beboerne har det godt og bliver behandlet bedst muligt. Hvis pengene er til det kan man jo give to retter mad f.eks. lrdag og sndag og nr nogen har fdselsdag. Om der er behov for aftenkaffe er vel noget der tilrettelgges individuelt i de enkelte bomiljer og burde ikke involvere hjemmeplejens ledelse og da slet ikke socialudvalget. Maden i plejeboliger skal ikke i udbud, s det kan ikke vre derfor der skal pindes sdan ud.

Sagen om at omdanne korttidspladser til egentlige plejeboliger er kommet op igen. Som jeg ser den sag handler det om at spare nogle kommunale kroner ved at give en drlig betjening og kalde boligerne noget andet end det de er. S vidt jeg lser sagen er der bl.a. tale om at opkrve husleje for nogle fllesarealer, der ikke er den mindste smule private. S vidt jeg kan lse de kryptiske dagsordener er jeg enig med afdelingschefen. Jeg har stillet en rkke sprgsml som jeg ikke har fet svar p. F.eks. spurgte jeg d. 18/8 om man havde fet et svar fra Velfrdsministeriet p nogle stillede sprgsml og nskede i bekrftende fald at f svaret. Frst nu d. 29/8 kan jeg lse i dagsordenen at svaret stadig afventes.

 

Personsager
Udvalget skal behandle en lang rkke personsager, brnesager, fortroligt forsts.

 

Frgesituationen
Den har lserne vel bde lst og snakket om i lange baner. Som med mange andre problemer, s er det noget af det bedste til at stte liv i et lokalomrde og binde folk sammen. Men hvordan ser jeg p det.

Som tidligere skrevet, s mener jeg ikke vi kunne have gjort andet end indg den kontrakt, som vi nu har s store problemer med at f overholdt. Siden nytr har jeg dog vret mere skeptisk. Jeg har ikke fet tilstrkkelig viden om hvordan vi agerede over for rederiet og jeg har ikke haft oversigt over reservefrgesituationen. Jeg har vret bekymret over at det store trafikudvalg i s lang tid ikke har vret indkaldt.

Nu har det vret indkaldt, og nu tror jeg meget igen er p rette spor. Det skal siges at jeg befinder mig langt bedre i det store trafikudvalg end i forsamlinger, der kun bestr af kommunalpolitikere. Lad mig udtrykke det sdan at i trafikudvalget fler jeg at jeg bliver betragtet som et almindeligt ligevrdigt menneske.

Det er ogs sdan at i trafikudvalget sidder der en rkke personer, der ved hvad de vil og som besidder en ret stor erfaring, viden og handlekraft. De bliver ikke, som jeg somme tider er ude for det, bebrejdet nr de foretager selvstndige undersgelser og initiativer. Og det er der faktisk nogen der gr. Det gr ikke mindst Sren Peter Kjeldahl men ogs Ren Bergmann. Flere andre er med til at afklare sagen og drive den fremad. Ogs vores borgmester vokser i den situation og forsamling.

Sagen er at vi har en kontrakt der binder begge parter hrdt. NFS (Nordic Ferry Service) kan vlge at lukke. De har kastet mange penge i sagen, og vil have tabt disse penge, hvis de lukker. Der er dog ogs den mulighed at de mener de vil tabe yderligere ved at investere endnu mere.

Vi er i den situation, at vi, hvis vi er uforsigtige, kan blive pfrt en enorm erstatning, alts hvis vi afbryder p et forkert grundlag. Hvis vi afbryder kontrakten eller hvis NFS gr det for os, kommer vi en meget vanskelig situation, hvor vi mske vil nske os tilbage til svel Mads Kofod som Valter Merrild.

Heldigvis havde vi under mdet ogs en tillidsvkkende advokat til stede, der kunne dmpe ophidsede gemytter med kold jura.

Jeg fler i hvert fald at vi efter dette mde er i en situation, hvor vi nu er tttere end hidtil p at udvise rettidig omhu og formodentlig vil blive ved med at gre det.

Frst og fremmest har vi en kontrakt, en god kontrakt. Allerede p fredag skal vi have en plan fra Mads Kofod, hvor han prver at dokumentere at NFS inden for en ikke for lang frist, kan leve op til kontrakten. Det pstod han i onsdags at han kunne. S har kommunen frem til d. 18/9 til at forholde sig til NFS plan.

Vlger vi at st af og vinke farvel til NFS, s forestr der et kmpearbejde og sandsynligvis en periode med utilfredsstillende sejlads. Men p lang sigt kan det blive meget stabilt. Ny lovgivning fra EU tillader kommunen at drive egen frgetrafik og helt undlade udbud. r har allerede valgt den lsning og vi vil kunne drage nytte af rs erfaringer. Sandsynligvis vil et samsk frgerederi komme til at arbejde sammen med rfrgerne.

 

Flleslisten Sams
Hvordan skal Sams Listen forholde sig til denne nye liste og hvad mener jeg om den. Den er startet p et grundlag der nsten p en prik svarer til det grundlag som Sams Listen er startet p og stadig fungerer efter. Det m nrmest betragtes som et mistillidsvotum at de ikke blot har meldt sig ind hos os. Men sdan er situationen nu.

Begge lister slr hrdt p at Sams kommunes situation skal gennemlyses af uafhngige instanser og en status som selvstndig kommune skal sammenlignes med en sammenlgning, formodentlig med rhus. Nu bestr Flleslisten selvflgelig, ganske som andre lister, af folk der er indbyrdes forskellige, men jeg fornemmer at flere af flleslistefolkene inderst inde har besluttet sig for rhus-lsningen. Sdan er situationen ikke i Sams Listen, selv om den verserende frgesag bestemt ikke styrker tilliden til fortsat selvstndighed.

Jeg har hrt en udsendelse i Radio Sams med Henning Fredsted, Inge-Dorthe Larsen og Lars Kjeldmark. I den udsendelse blev der ikke sagt et eneste ord jeg ikke kunne skrive under p. Siden har jeg vret til mde i Medborgerhuset. Her sagde i hvert fald Frits og Karen ting som jeg opfatter meget anderledes, Frits i hans forstelse af den vrige kommunalbestyrelse og Karen i sin forstelse af kommunens budgetvilkr.

For mig er det vigtigt at f slet fast at man kan forestille sig et snarligt flertal og en kommende borgmester uden om Venstres nuvrende otte kommunalbestyrelsesmedlemmer. Jeg er ked af at SF og Socialdemokratiet ikke mdte op i Medborgerhuset og ikke melder ud i denne struktur-sag. Forhbentlig ser vi dem p Brundby Hotel til sndagens mde med Roger Buch.

 

Privatkonomien
Flleslisten med den tidligere venstreborgmester, Henning Fredsted, i spidsen slr hrdt p hvor mange penge den enkelte familie vil f yderligere til rdighed ved en kommunesammenlgning. Op til 20.000 kr. vurderer de. De kommer fra kommuneskat, ejendomsskat, vandafledningsafgift og kirkeskat.

 

Servicenivoet
P mdet i Medborgerhuset slog de ogs p det hjere serviceniveau vi vil f efter en sammenlgning. Her er jeg mere betnkelig. Man skal passe p ikke at sammenligne ngletal for Sams med ngletal for rhus. En meget stor del af rhus udgifter ligger i rhus centrum. Musikhuset bliver ved med at ligge hvor det ligger selv om Sams skulle komme til at blive regnet med til oplandet. Vore eventuelt kommende forhold skal sammenlignes med et lille landomrde i yderkanten af rhus kommune.

rhus kommune vil sandsynligvis have strre forstelse for Energiakademiet og energipolitik, muligvis ogs for kultur. Men heller ikke rhus kommune er ideel. Der er ogs bureaukrati og slendrian steder i rhus kommune og omrder hvor serviceniveauet er lavere end p Sams, ganske som der er omrder, hvor det er hjere. Helt som et rederi fra Bornholm har fjernet nogle arbejdspladser fra Sams vil en sammenslutning med rhus ogs fjerne nogle.

 

Kort til beslutningstagerne
Venstres otte kommunalbestyrelsesmedlemmer og de allierede organisationer slr meget p fordelen af at beslutningerne tages tt p boerne. Det synes jeg ogs var vigtigt, hvis vi havde en anden kommunalbestyrelse, men som det ser ud nu er det mest landboforeningen og dens medlemmer, der har glde af et nrt beslutningscenter. For mange andre vil beslutninger taget i rhus fles lige s nre.

Sams Listen arbejder for benhed, lydhrhed og debat, alts at f demokratiseret en og fremmet befolkningens medvirken i ens udvikling og en flles forstelse og -solidaritet. P det omrde hrer jeg ikke meget i de signaler Flleslisten Sams udsender, og det er p det omrde man kan finde en begrundelse for at fastholde Sams Listen. Skulle Sams blive en del af rhus kommune er det endnu vigtigere at vi har oparbejdet en flles Sams-bevidsthed, der bygger p et gte og oplevet fllesskab. Skal jeg nvne nogle tidligere kommunalpolitikere i hvis fodspor jeg gerne gr, er det den konservative Lars Udby og SFs Dorthe Enevoldsen.

Sams Listens fremtid
Bestyrelsen for Sams Listen har besluttet at indstille denne til oplsning p generalforsamlingen d. 30/9, hvis organisationen ikke bliver strre men det bliver den vel! Det regner vi med at opleve allerede ved et mde i Medborgerhuset d. 7. september. Lukkes Sams Listen ned, kan man tnke sig en sammenlgning af de to lister eller at enkeltpersoner fra Sams Listen glider over i Flleslisten, hvis den vlger at vre ben for det. Jeg vil endnu engang appellere til at alle opstillede uden for Venstre (bredt forstet) gr i valgforbund for at undg stemmespild og for at f vendt kommunen til en ben kommune.

 

Udstrakte hnder til busdrift
William Jensen (S) vil bringe sprgsmlet om det manglende tilskud til busdriften p r op i frst sin egen gruppe og s i Regionsrdet.
Af  Inge Heilesen
Hjlp fra bde S og K i regionsrdet til redningsaktion for busdriften p r
R: Nu kan det ikke g galt! Denne gang m det betyde nogle hjlpende hnder til ens hrdt prvede busdrift.
Fra nrmest alle sider i regionsrdet er politikerne tt p at falde over hinanden med lfter om alt det, de mener br gres for at sikre sttte til busdriften p r, og i forvejen har selveste regionsrdsformand Carl Holst (V) jo forleden meddelt, at han vil lytte med stor forstelse og velvilje, nr rs borgmester, Jrgen Otto Jrgensen (S), klager sin nd over ens stigende udgifter til busdriften p et mde den 31. august.
- Personligt kan jeg godt se, at r er klemt voldsomt p busomrdet, og at en er hrdt ramt, medgiver Carl Holst og tilsiger sin fulde sttte til at f lst problemet.
- Der har vret sagt mange pne ord, men nu skal vi have en konkret lsning, forsikrer det socialdemokratiske medlem af regionsrdet, William Jensen (S), der i mange r i teknisk udvalg i Fyns Amt var med til at give tilskud til busdriften p r.
i klemme
William Jensen tager sprgsmlet med i sin egen gruppe og tror helt sikkert p opbakning, som han s vil kunne bruge i forhold til resten af regionsrdet, nr han fortller, at r Kommune i r har busudgifter, der svarer til ca. 1.000 kr. pr. rbo.
- I forbindelse med kommunesammenlgningen blev der ikke taget hjde for, at r var blevet slet sammen ret forinden, og jeg mener helt bestemt, at en derved kom i klemme. Hvis der havde vret en bro til r, ville regionen jo godt have kunnet give tilskud til nogle af ruterne. Bl.a. ville det have vret oplagt med en uddannelsesrute, sdan som vi netop lgger ud med i den nye busstruktur p Fyn. Den tilskudsordning m ogs kunne bruges til en . Bare p en anden mde, mener William Jensen, der ogs vil undersge, hvordan det er med transporttilskuddet til Fan, som jo ogs ligger i Region Syd.
- Desuden vil jeg naturligvis kigge nrmere p, hvorvidt der blev beget en direkte fejl, da embedsmndene forklarede os, at det efter reglerne ikke er lovligt at give tilskud til busdriften p r. Det m det jo vre, nr Region Nord giver tilskud til busdriften p Ls, ppeger William Jensen.
Konservativt hndslag
Ogs fra konservativ side i regionsrdet er der udprget vilje til at hjlpe og til at f en lsning nu og her, og ens eget regionsrdsmedlem, Poul Skmose, som mange, mange gange har rejst sprgsmlet om det urimelige i det manglende tilskud til rsk busdrift, men hidtil forgves, bliver nu sttte af partiets spidskandidat til regionsrdsvalget, Lasse Krull, og de har begge bedt om et mde med borgmester Jrgen Otto Jrgensen (S) for at diskutere et forslag nrmere. Skal vi snydes eller hva??
- Det er nu, vi skal have afgjort, om de vil snyde r, eller om de ikke vil. Eller om de vil lade os sejle vores egen s med eller uden busser. Det er nu, den regnefejl skal rettes, som blev beget i forbindelse med kommunesammenlgningen, fastslr Poul Skmose med en henvisning til, at man glemte, at de rske kommuner var blevet lagt sammen et r fr andre kommuner, da pengene til kollektiv trafik skulle fordeles.
- Nogen lavede en fejl og regnestykket gik ikke op. Pengene til den regionale trafik p r blev spredt ud over hele Fyn. Smpenge i den store fordeling, men mange penge for r Kommune, pointerer Skmose, som ogs mener, at det vil vre naturligt, at staten gr med p en tilskudsordning.
- Det var jo i Indenrigsministeriet, hele denne misre startede, ppeger han.

 

Finansieringsvanskeligheder p r?
At bo p r har mange fordele, men finansieringsmssigt kan der vre nogle vanskeligheder. Realkreditinstitutioner er meget tilbageholdende med at give ln til erhvervsvirksomheder, og baggrunden er simpelthen at de ligger p r. Et nyt og ganske urimeligt eksempel er vanskelighederne for Sby Vrft ved at lne til deres udvidelse og administrationsbygning. Det vil r Kommune nu gre noget ved. Kommunen har bedt vores kontor om at indsamle en rkke klare og veldokumenterede eksempler p en urimelig forskelsbehandling af virksomheder p r i forhold til virksomheder p fastlandet. Vi vil derfor i den kommende uge ringe rundt til en rkke virksomheder for at hre om de har eksempler p afslag til finansiering af sunde og gode projekter. Efterflgende vil disse virksomheder blive indbudt til individuelle mder med kommunens konomiudvalg, der nsker at blive kldt godt p til et planlagt mde med folketingets erhvervsudvalg. Der er en fast vilje i den nuvrende kommunalbestyrelse til at arbejde for de bedst mulige forhold for erhvervslivet p r, herunder den vigtige finansiering af fortsat vkst.


 

27-08-2009 13:47:44
Del indlæg Del indlæg
3 kommentarer

Disse kommunale nyheder behandler frst og fremmest budgetseminaret. Sidst i nyhederne er der omtale af konomiudvalgsmdet d. 11. august, kommunalbestyrelsesmdet d. 18. august samt de mder som det udvidede trafikudvalg holder tirsdag og p onsdag.

S vil jeg gre opmrksom p at Sams Listen er en meget spinkel organisation. Hvis listen skal deltage i det kommende kommunalvalg krver det et strre og aktivere bagland. Jeg vil her appellere til listens mange sympatisrer om at overveje deres stilling til listen og notere sig at listen indkalder til mder i Medborgerhuset mandag d. 7. september og onsdag d. 30. september. Det sidste mde er den ordinre generalforsamling. Det bliver forhbentlig ogs opstillingsmde i forbindelse med kommunalvalget, men hvis medlemstallet ikke inden mdet er steget kraftigt, overvejer bestyrelsen at indstille at listen oplses.

 

Budgetseminar d. 13. august
Sammenlgning med rhus
Cykelstier
Linie 131
Fortove
Lundsagers indflydelse
Ungdommen
Socialpsykiatrien
Brnehavemad
Kassebeholdningen
konomiudvalget d. 11. august
Kommunalbestyrelsen d. 18. august
Kloakbestyrelse
Trafikudvalget d. 25. og 26. august
Skjoldns tjener penge
Problemer i det sydfynske
Flere samsinger
Det skulle Sams ogs gre
ens busdrift i klemme

Budgetseminar d. 13. august
Denne torsdag var kommunalbestyrelsen samlet i idrtshallens cafeteria i ni timer. Man kom meget tt p et frdigt budget for 2010, der efterflgende skal vedtages ved to offentlige kommunalbestyrelsesmder henholdsvis d. 15. september og d. 8. oktober.

Budgetarbejdet er vigtigt, men alligevel har det haft en beskeden plads i min forberedelse. Den prioritering hnger sammen med mine arbejdsvilkr og evner. I alle fire r har de radikale omvendt valgt at lgge krfter i budgetarbejdet. I r var der tre afstemninger foranlediget af de radikale. I alle tre tilflde valgte jeg at stemme sammen med de radikale. I alle tre tilflde blev vi nedstemt af de vrige otte medlemmer.

 

Sammenlgning med rhus
Frits Andersen kom under mdet med et forslag, der ikke var indget i de udsendte materialer. Han udtalte mistillid til kommunens konomiske muligheder og satte flgende tekst (iflge referatet) til afstemning: P baggrund af kommunens budget nsker det radikale venstre, at der tages kontakt til rhus kommune med henblik p sammenlgning.

Jeg stemte sammen med de radikale. Det skal ses i relation til at jeg ikke ville identificeres med den vrige forsamling, der fr sidste valg fejede alle andre muligheder end en fortsat selvstndighed ind under gulvtppet og vendte sig imod analyser og undersgelser af kommunens konomi og vrige vilkr.

I den forbindelse vil jeg her anbefale at man mder op p Brundby Hotel sndag d. 30. august kl. 14.30 og hrer p et foredrag af kommunalforsker Roger Buch og deltager i den efterflgende debat. Samtidig m jeg gre opmrksom p at Sams Listen har benhed, lydhrhed og debat som sine forml og finder det vigtigst at arbejde for at hele en kan deltage i ens udvikling. Det glder uanset om en fortsat er en selvstndig kommune eller en del af en strre kommune. Hvad angr de konomiske muligheder, s afventer vi en uafhngig analyse. I den forbindelse vil jeg ppege at kommunens konomiske rderum kunne vre langt strre, hvis der blev administreret mere ansvarligt.

 

Cykelstier
Jeg har beskftiget mig meget med ens infrastruktur, specielt for de blde trafikanter. Jeg vil her omtale cykelstier, busbetjening og fortove. I budgetmateriale var der tre forslag til cykelstier, nemlig 1) Mrup-Nordby, 2) Tranebjerg-Ballen og 3) Tranebjerg-Ksen. Kommunalbestyrelsen indstillede, iflge referatet, at den frste og den tredje ikke gennemfrtes medens man besluttede at gennemfre Tranebjerg-Ballen. Der er dog nogle konomiske forbehold, s stien er ikke sikker. Karen, Frits og undertegnede stemte iflge referatet imod Ballen-stien. Det er lidt misvisende, for det havde vret rigtigere om der havde stet at vi stemte imod at stien Mrup-Nordby blev afvist.

Det vedtagne stiforlb var ikke kendt i forvejen, idet der var udsendt et forslag, der viste en liniefring hele vejen langs den tidligere amtsvej. Jeg har tidligere talt for at undersge stimuligheder i eget trac og kun mdt med hn. Nu har flertallet valgt at lade cykelstien flge den allerede nu skiltede markvej fra Stubmllen og ned til Nylandsvej, dog sledes at stien fres ind i Ballen til vej nord om tmmerhandlen og syd om Kbmandsgrden. Begrundelsen er at der er tilskudsmuligheder for stier i naturen. Jeg argumenterede for at man ikke stoppede stien ved Netto, men sikrede de sm cyklisterne videre frem til kommuneskolen.

Nr jeg valgte at prioritere stien p Norden, var det af mange rsager. En af rsagerne er at Landevejen er smallere og p alle mder af en drligere kvalitet end de tidligere amtsveje. En anden rsag er at der lokalt flere gange er udtrykt nsker om denne sti. Fra flertallets side blev det sagt at ogs de nskede at der kom en sti p Norden, blot p et senere tidspunkt. De fastholdt en efter min mening forrykt stligere liniefring. Imod at prioritere stien p Norden talte, iflge borgmesteren, at friskolen kun havde tre elever, der kom fra Mrup. Da jeg ringer til friskolen fik jeg opgivet et hjere antal. I vrigt synes jeg det er fornuftigt nok at undersge trafikmnsteret for ens skolebrn, men den slags laver kommunen ikke. Det er mit indtryk at cykelsti-beslutningen, som s meget andet i kommunen, er en hovsalsning.

Som nvnt ligger tilskudsmuligheden nok som et vsentligt argument bag den valgte sti, og mange andre, lsninger. Jeg mener ogs at tilskudsmuligheder er et ndvendigt og sagligt argument. Det m blot ikke st alene. Fr man ser p tilskudsmulighederne br man kende sit eget ideal-ml. I sagen om cykelstier br man have en plan, der omfatter flere end de umiddelbart realiserbare stier og man br lave en prioritering. Og prioriteringen skal vre argumenteret, bl.a. i form af viden om skolebrnenes trafikmnster.

 

Linie 131
Som bekendt har kommunen skret 20% af den hidtidige kreplan. Det giver en besparelse p ca. 800.000 kr. Det var ogs en hovsa-besparelse. Det har kommunen fet en del kritik for. Ikke mindst har jeg fremfrt kritik, hvor jeg har haft mulighed for det. P temabudgetmdet i april besluttede man s alligevel at se p muligheden for at indfre telekrsel i en eller anden form. Man m have flt et behov for at markere sig hurtigt, for nu blev det faktisk indstillet at indfre telekrsel allerede fra 1. oktober, alts fra otte dage fr vi skal vedtage det budget, som krslen er indstillet til og halvanden mned fr kommunalvalget.

Og hvad er det s man har indstillet/vedtaget? Man har vedtaget at der fra 1. oktober kan ringes efter en taxa til krsel p de tider, hvor der er skret bustrafik vk. Som jeg husker det, skal man ringe efter taxaen 2 timer fr man skal ud og kre. Taxaen krer s p de tider, der kendes i fra den gamle kreplan og kun mellem de kendte stoppesteder. Passagererne betaler sdvanlig bustakst. Det er da meget bedre end ingenting. Men ogs det er en hovsalsning. Man har ikke forholdt sig til noget som helst af det, der diskuteres ude over landet, hvor politikere og teknikere diskuterer kollektiv trafik. Man har ikke inddraget nogen af de mennesker her p en, der har viden p omrdet og har vist engagement. Der indgr ikke besparelser fra anden krsel, f.eks. visiteret krsel. I et indlg p Sams Postens hjemmeside skriver borgmesteren d. 22/8: Med hensyn til busser har kommunen gang p gang bedt om, at de indpasses bedst mulig. Det er ikke den store viden eller engagement der demonstreres i den stning. Det er nsten som nr kommunen appellerer til Nordic Ferry Services. For vrigt mener jeg ikke at kommunen bad om bedre indpasning af buskrslen i andet halvr 2008. Og hvad har kommunen foretaget sig nr bnnen ikke blev efterlevet?

Der burde vre taget en grundig overvejelse fra grunden af, hvordan en ideel kreplan kunne se ud. Det skulle overvejes hvordan man bedst motiverede borgerne til at bruge tilbudet, og s skulle det vre s godt og gennemtnkt, at passagertallet voksede efterhnden som brugerne opdagede dets muligheder. Nu har man lige indfrt et hovsa-system samt vedtaget: Der flges op efter et halvt og et r for at vurdere benyttelse og konomi. Den kollektive trafik er en af de undtagelser, hvor jeg har foreslet at kommunen bruger flere penge.

 

Fortove
Det er et emne, der er i familie med ovenstende, men det var ikke p budgetseminaret. Alligevel vil jeg nvne det her. Her har kommunen faktisk vret aktiv det sidste r og forbedret nogle fortove og ogs anlagt nogle nye. Hatten af for det. Blot havde jeg gerne undvret de nye fortove i Langgade. Jeg har stemt imod dem, og jeg ser hele Langgadeprojektet som udfrt med hovedet under armen. Jeg kan pege p andre steder, hvor der er mere brug for midlerne. Der er stadig ikke fortov til skolebrnene p Marsk Stigsvej hen forbi Tolderhuset. Fortovene p Besservej trnger til reparation og forlngelse hen til de forventede ldreegnede boliger p Holms Bakke. Der mangler ogs fortov op ad sterlkkevej til Dalen, Skrnten, Bakken og Toften. Den lokalplan som en arkitekt udfrte for os til Toften indeholdt nogle tanker om stiforbindelser i eget trac, men dem nedprioriterede teknisk udvalg. Kommunalbestyrelsen tnker ikke i cykler, busser og transport p g-ben.

Lundsagers indflydelse
Jeg har hrt Frits Andersen i Radio Sams. Han brugte nogen tid til sidst med at fremhve de radikales taktik i kommunalbestyrelsen og sammenligne med Lundsagers taktik. Om min taktik vil jeg sige, at den ikke er helt frivillig. Jeg blev taget imod p en mde, s jeg kunne vlge at lgge mig fladt ned eller omvendt tage den konfrontatoriske stil som jeg alts har valgt. Men har den givet resultater? Mske giver den det resultat at den kommende valgkamp fr et andet indhold og et andet resultat end hvis jeg havde valgt en mere ydmyg stil. Men jeg vil ikke udelukke at jeg ogs i den forlbne periode har haft en pn indflydelse. Jeg tror ikke at de foregende tre afsnit, cykelstier, linie 131 og fortove ville have haft samme indhold, hvis jeg ikke havde fremfrt emnerne s kraftigt. Jeg kan ikke vide det og da slet ikke bevise det, ganske som vi m gtte os til strrelsen af de radikales indflydelse.

 

Ungdommen
Der afsttes 75.000 kr. til konkretisering af multibane til indretning p arealet foran Idrtshallen, hvorefter tilskudsmidler sges. I samme omrde sammentnkes en ungdomshusfunktion. Dette kom ikke til afstemning, men de radikale og undertegnede tog igen i fllesskab afstand, idet vi pointerede at de tanker vi hrte fra flertallet ikke svarede til det vi forstod ved et ungdomshus. Mllebakkevej 2 blev afvist som ungdomshus. 50.000 kr. kan bruges til sttte for aktiviteter for fattige brn. De skal administreres af Intern Service gennem de foreninger og aktiviteter, som brnene frekventerer.

Nr kommunen planlgger en del anlgsvirksomhed, f.eks. multibane, hnger det sammen med en statslig pulje, kvalitetsfonden, der i 2010 giver kommunen 2,9 mio. kr. og det halve i de flgende r. De statslige midler skal dobles op af kommunen.

Socialpsykiatrien
Denne kommunale institution fr opfyldt sit nske om at kunne rykke ind i Mllebakkevej 7, den hidtidige tekniske afdeling. Flertallet fulgte direktionens forslag om at tilfje omrdet en halv stilling. Det kom til afstemning og de radikale og undertegnede stemte imod, idet vi nskede at flge afdelingens egen indstilling om at tilfre en hel stilling.

 

Brnehavemad
Bespisningen af brnene i skovbrnehaven blev ikke helt afklaret. Jeg tror dog de fr lov at lave deres egen mad, ganske som de vrige brnehaver. Det er afklaret at husvrten ikke skal foretage investeringer i kkkenet. Skal der investeres, skal kommunen selv gre det.

 

Kassebeholdningen
P budgetseminaret blev der vedtaget langt flere indstillinger end de der er nvnt her ovenfor. Som mange kyndige folk har fortalt mig, s er budgetter ikke nemme at tyde, og de kan skrives p mange mder og med meget forskellige forudstninger. En af de store klumper er at kloakkerne skal selskabsgres fra nytr. Til den tid skal det nye kloakselskab optage ln p over 40 mio. kr. Pengene skal kloakkernes hidtidige ejer, kommunen, have. Det er penge kommunen har lnt til kloakforml. Men hvad skal kommunen s gre med de 40 mio. kr.? Skal de straks betales tilbage til dem de er lnt af, eller kan man beholde dem som et ekstra ln? Det er ikke afklaret.

Da mdet var ved at vre forbi og kassebeholdningen s lidt for bedrvelig ud, kom nogen i tanke om de fire millioner, der var afsat til imdegelse af tab p Skoleparken. Det var da vist ikke ndvendigt mere. S s kassebeholdningen pludselig fire millioner bedre ud. Nej den blev forbedret med hele fem millioner, for man var kommet til at afstte fem millioner til formlet, selv om beslutningen kun var get p fire millioner. Nu er der vist fuldt udlejet og beboerne er vist faldet til ro, blev der argumenteret. Om beboerne er faldet til ro skal jeg lade vre usagt, men sagen er at der ogs var fuldt udlejet dengang pengene blev sat til side.

konomiudvalget d. 11. august
D. 9. august orienterede jeg om konomiudvalgets dagsorden. Umiddelbart fr mdet kom der yderligere to tillgsdagsordener. Kommunen har travlt i disse ferietider og tider med frgeproblemer. Det ene var et lukket punkt og det andet var et svar til Statsforvaltningen.

Svaret til statsforvaltningen var en bekrftelse af at fire lejligheder i Skoleparken ville blive isoleret inden jul. Beboerklagenvnet havde ellers krvet lejlighederne isoleret inden 1. september 2007. Beboerklagenvnet var klar over at der var tale om generelle isoleringsmangler i hele ejendommen, men kommunen njes i denne omgang med at f de fire synede lejligheder isoleret.

konomiudvalget behandlede ikke punktet om sundhedspolitik. Det gr man nok nste gang, hvis forslaget skrives tydeligere sammen.

Kommunalbestyrelsen d. 18. august
Brevet til Statsforvaltningen om Skoleparken gav anledning til lidt mundhuggeri mellem p den ene side mig og p den anden side Carsten Bruun og Per Urban Olsen, og jeg stemte som den eneste imod flertallets brev. Alle vrige indstillinger blev nstemmigt vedtaget. Under punktet Eventuelt oplste borgmesteren en klage over mig. Den har jeg tidligere skrevet om.

 

Kloakbestyrelse
Der er nedsat en midlertidig bestyrelse for kloakkerne. Den skal forberede vedtgter, herunder den mere varige bestyrelse, der skal trde til ved selskabsgrelsen til nytr. Den midlertidige bestyrelse bestr af Henrik Kjr, Jrn Nissen og Frits Andersen. Det har jeg fet at vide ved et tilfldigt mde p et hjrne p Langgade. Kommunen strr ikke om sig med oplysninger til sine kommunalbestyrelsesmedlemmer. P et andet hjrne fik jeg at vide at de fleste af de ansatte i teknisk afdeling havde flyttet arbejdspladserne fra Mllebakkevej til Stofte. Det glder dog ikke Kurt Frederiksen, der sidder alene tilbage og administrerer netop kloakkerne.

Kloakkerne har gennem rene frt til meget forbistring, foranlediget af at kun ca. 70% af ens befolkning er med i kloakkerne, men alle 100% reprsenteret i kommunalbestyrelsen tager beslutningerne. Den samfundsklasse, der har strst indflydelse i kommunalbestyrelsen bestr fortrinsvis af personer, der ikke er med i kloakkerne. Af de tre i den midlertidige bestyrelse er kun den ene med i kloakken.

Trafikudvalget d. 25. og 26. august
Tirsdag aften er der, efter mneders venten, igen mde i trafikudvalget. Der er kun afsat to timer til mdet. Der er ikke udsendt skriftligt materiale overhovedet i forvejen. Vi fr travlt, hvis vi skal tage stilling til en eventuel opsigelse af aftalen med Nordic Ferry Services, som jeg gtter p at nogen vil foresl. I hvert fald skal vi have oversigt over problematikken med reservefrge og s skal vi vel ogs lade et par ord falde om en erstatningssag nu vi ikke helt har fet alt det der er aftalt. Jeg har ikke mere at sige om den sag, ud over at jeg meget vel kan forestille mig at frgesagen bliver den sten p vejen, der fr kommunens selvstndighed til at vlte. Foreningen Sams Weekend har en flyvemaskine i baghnden, s den er sikker p at f en foredragsholder til en p sndag.

Onsdag er der igen mde i udvalget i to timer. Det er med deltagelse af Mads Kofod.

 

Skjoldns tjener penge
Under denne overskrift skriver Fyns Amts Avis:
Knapt var M/F Skjoldns kommet hjem til r tirsdag eftermiddag, fr der igen blev ringet fra Sams om hjlp. Det skete nemlig torsdag aften sent, da det var konstateret, at en brand havde hrget torsdag eftermiddag i Samsrutens spritnye frge Kanhave til mange millioner. Vi sendte naturligvis Skjoldns af sted med det samme, s frgen kan hjlpe lidt til, indtil Kanhave bliver klar igen. Samtidig tjener vi jo ogs en skilling, fastslr frgedirektr Keld Mller, rfrgerne.

Problemer i det sydfynske
D. 11/8 havde Fyns Amts Avis flgende forsideoverskrift  over seks spalter: Ny frge til Bjden-Fynshav fra grsk vrft kuldsejlet. P side to var der en overskrift, der strakte sig over hele otte spalter: Hb om to nye frger til Spodsbjerg-Trs. Der tales dog frst om indsttelse i 2012. Om frgen til Boyden-Fynshav siger Mads Kofod at skroget ligger i Grkenland, men apteringen skal laves et andet sted. Han nvner ikke Ksen-Kalundborg eller for den sags skyld Slvig-Hou, der nok kan fortjene en ny frge.

Flere samsinger
D. 3. august rummede folkeregisteret 4.071 beboere p Sams. Det er 10 flere end for et r siden. I mellemtiden har der vret et dyk. Frrest var vi d. 1. april med 4.005.

Det skulle Sams ogs gre
For 1 r siden skrev jeg til alle -kommunerne, ogs Sams, om de helt urimelige vilkr for buskrslen p erne. Fra Sams fik jeg end ikke et svar p henvendelsen. Nu lser jeg i Fyns Amts Avis at man er mere aktive p r. Ls artiklen og sprg dig selv hvorfor det ikke er Sams kommune der tager problemet op. Jeg har ogs nvnt problemet over for bestyrelsesmedlemmer i trafikselskaberne, der viste forstelse for problemet. Mske skulle Carsten Bruun ogs prve at rejse problemet i det trafikselskab han selv sidder i reprsentantskabet for.

ens busdrift i klemme  �
Af  Inge Heilesen
- Mange kommuner i regionen har problemer med busdriften, men jeg kan godt se, at r er specielt hrdt ramt, medgiver regionsformand Carl Holst (V)
R: Der er lagt op til forstelse - stor endda - og mske endda ogs til en hndsrkning, nr rs borgmester Jrgen Otto Jrgensen (S) den 31. august tager turen til Vejle for at mdes med regionsformand Carl Holst (V) og klage sin nd over de stadigt stigende udgifter til busdriften p en.
- Jeg vil i hvert fald lytte med stor forstelse og velvilje. Personligt kan jeg godt se, at r er klemt voldsomt p busomrdet, og ogs at en er ramt hrdt. Mske endda hrdere end det har vret meningen, medgiver Carl Holst og understreger samtidigt, at der jo er rigtig mange kommuner ogs i Region Syddanmark, der har store problemer med busdriften.
- Vi skal have lst de problemer. Den kollektive trafik ligger mig meget p sinde, og jeg vil gre, hvad jeg kan for at lse disse problemer, lige som jeg naturligvis hber, at ogs kommunerne vil ptage sig deres del af ansvaret, eftersom de jo har fet pengene til at drive busserne, ppeger regionsformanden.

 

Vrede p r
Mdet med regionsformanden er kommet i stand efter en temmelig ophidset debat i kommunalbestyrelsen i slutningen af maj mned, hvor det blev slet fast med syvtommersm, at det ikke er fljlshandsker, der skal bruges i den videre kamp for busdriften p r. Vreden er stor i alle sider af den politiske palet, og Karsten Landro (K) havde vist alle med, da han sagde, at vi mske skal overveje lidt civil ulydighed for at f en ordentlig behandling.
- I frste omgang m vi dog forsge at gre regionsformanden klart, at det ganske enkelt ikke er rimeligt, at en kommune som r skal bruge nsten syv mio. kroner rligt p busdrift, fordi regionen henholder sig til nogle regler, som slet ikke glder i dette omrde, ppeger Jrgen Otto Jrgensen med henvisning til reglerne i Lov om Trafikselskaber, hvori byrdefordelingen er beskrevet.
Iflge regionen str der, at regioner ikke m give tilskud til ruter, der kun krer i n kommune, men iflge bl.a. kommunaldirektr Lars Rud glder denne regel udelukkende st for Storeblt, mens der udtrykkeligt str, at vest for bltet kan regionerne give tilskud til sdanne ruter.
- Det har bl.a. Region Nord benyttet sig af og giver derfor tilskud til ruter p Ls, ppeger borgmesteren.

Ud af Fynbus
Vreden over Fynbus og de vilkr, som samtlige kommunalpolitikere finder urimelige, resulterede sidste r i, at kommunalbestyrelsen besluttede at bede om at komme ud af Fynbus-samarbejdet p grund af urimelig forskelsbehandling.
Transportminister Lars Barfoed (K) meldte dog tilbage, at det ikke lader sig gre med den nuvrende lovgivning, og ogs ministeren meldte ud, at -kommuner uden broforbindelse kan vre srligt hrdt ramt af den opgavefordeling, der skete i forbindelse med kommunalreformen.
- Sdan er det stadig. Men uanset regler og lovgivning er og bliver det ganske enkelt urimeligt, at den kollektive busdrift skal koste hver rbo mere end 1.000 kroner om ret. Vi vil ikke finde os i det, og det vil vi forklare regionsrdsformanden, fastslr rs borgmester.


 

Niels Lundsager
Krogen 2, Langemark
8305 Sams

Tlf. 87 92 11 01

Siden nytr 2006 kommunalbestyrelsesmedlem for Sams Listen.
Folkepensionist, boet p Sams siden 1993.
Arbejdet med lokaljournalistik 1998 - 2005 i Sams Weekend, Sams Posten og Weekend Avisen Sams.


Seneste indlæg: