Samsø på nettet
  Online lige nu: 162 - Besgende i alt: 19959 Dato: 22-10-2017  
27-06-2013 17:05:59
Del indlæg Del indlæg
2 kommentarer

Om kunsten at tlle til seks

Efter at have lst Sams Postens artikel om afstemningen omkring sparepakken i tirsdags, kan jeg undre mig over hvorfor afstemningen ikke endte 5-0 i stedet for 5-5. Fra artiklen fremgr det nrmest ikke at Venstregruppen eller jeg overhovedet deltog eller argumenterede for vores synspunkter. Derfor har jeg brug for at stte nogle ting p plads.

Som jeg fremfrte p mdet bunder den beklagelige fastlste situation i det sidste budgetseminar. Mange beslutninger om budgetter bliver forberedt og taget p budgetseminarer udenfor offentlighedens lys. Der er tradition for, at man ved disse seminarer skelner til kommunalbestyrelsens sammenstning netop for at undg en situation, hvor seminarets indstilling alligevel bliver underkendt af kommunalbestyrelsen. P det sidste seminar valgte et mindretal at stemme et resultat hjem uden at tage hensyn til denne uskrevne og meget fornuftige regel. Med et godt dansk udtryk ligger man som man har redt.  Venstre og Socialdemokraterne kan s sidde med armene over kors eller tage vores demokratiske ret og ndre indstillingen fra budgetseminaret i konomiudvalget. Selvflgelig valgte vi det sidste. I vores indstilling er der tale om lempelser af besparelser p brneomrdet og vi holder turistinformationen og ni plejehjemspladser i Kildemosen bne.

Det kan se ud som om hele pakken kun handler om Kildemosen, men sparepakken har mange andre elementer bl.a. en besparelse p administrationen p ca. 4 mio, hvor alle afdelinger bidrager undtagen familieafdelingen. I vores materiale fremgr det, at familieafdelingen udgr ca. 10% af administrationsomkostninger og vi mener derfor det er rimeligt at familieafdelingen s ogs bidrager til de administrative besparelser. Da familieafdelingen kun har 3 fuldtidsansatte m der vre regnet andre administrationsomkostninger ind. I konomiudvalgets indstilling er der mulighed for at der spares p andre poster end personale, hvilket jeg understregede p Kb-mdet.

Ved de vigtigste beslutninger i kommunalbestyrelsen, er jeg i tt dialog med vores medlemmer. Det glder bde fr og efter et kommunalvalg. P mdet undrer Flleslisten sig overfor, at jeg fler mig som reprsentant for mit parti og mine medlemmer. Jeg kan kun sige, at jeg er stolt af, at kunne reprsentere mine medlemmer og vlgere. Det giver indhold i arbejdet og konkrete politiske ml, s kommunalpolitik bliver andet end at nikke ja til administrationen, paragrafrytteri og topstyring. Netop bevidstheden om at vre en del af et levende parti, gr at jeg i den grad forsger at vre opmrksom p andres synspunkter. Jeg hber virkelig, at vi som gruppeformnd kan stte os sammen og lytte til hinanden for at lse denne her knude inden nste Kb-mde..

 

 

 

 

 

 

 

 

 

05-06-2013 08:49:13
Del indlæg Del indlæg
4 kommentarer

Det lange seje trk

Det sker jvnligt at jeg str alene med mine synspunkter i kommunalbestyrelsen. Det kan godt fles lidt ensomt engang imellem, men det vnner man sig til. Jeg har nu ogs hrt nogen sige at hvis man vil opn noget i politik kan det heller ikke nytte noget at man regner med at det er nok at man siger sin mening en gang. Man skal til gengld g ud fra, at ingen gider hre efter de frste fem gange man siger noget og s kan det vre man fr sit synspunkt igennem efter den tiende gang. Maj mned bd p et par eksempler p dette for mig.

Da vi gede taksterne p renovation fra 2011 til 2012 rejste der sig en masse sprgsml hos mig. Jeg kunne slet ikke finde ud af hvorfor det var ndvendigt at stte husstandenes betaling op med 300 kroner. Vi fik nogle notater om det i to omgange, men det var slet ikke forklaring nok for mig. S fik jeg lov til at mdes med nogle af de ansatte, men det kom jeg ikke s meget lngere med. Det eneste forklaring jeg stod tilbage med var at administrationsomkostningerne ikke fr havde vret medregnet ind i taksterne. Det kom jeg s til at skrive i Sams Posten i efterret og det kom til at stte skub i en hel masse. Det var ikke administrationsomkostningerne der var skyld i takststigningerne. Man havde simpelthen beregnet for meget og taksterne bliver sat ned. Hele sagen har for mit vedkommende stet p i halvandet r, men fik s ogs en god udgang.

Maj mned bd ogs p en reorganisering af toppen i ledelsen. Stillingerne som afdelingschef for sundhedsafdelingen og stillingen som driftsdirektr bliver nedlagt og derimod bliver der oprettet en stilling som socialchef. Scenariet ligner p en prik det jeg har foreslet p forskellige tidspunkter igennem det sidste rs tid. S sent som sidste r kom der en administrationsanalyse hvor der blev redegjort for at man ikke mente at vi kunne spare p ledelsen i kommunen. I Socialdemokratiet underkendte vi konklusionen og nu vi har denne analyse lidt p afstand har vi vedtaget den skitse til den nye organisationsstruktur, som vi har kmpet for lnge. Det nytter noget at sige sin mening, man skal bare gre det masser af gange.

En af mine aktiviteter, som foregr lidt lngere vk fra offentligheden uden at vre hemmelig er mit medlemskab af bestyrelsen for Sams Spildevand. Fr spildevandsselskabet blev stiftet var der p dette omrde tale om kmpestore projekter, udfrt af udens firmaer, som skruede taksterne i vejret. Min ambition var at skrue projektstrrelsen ned, f bedre muligheder for de lokale entreprenrer at deltage i arbejdet og p sigt skrue ned for taksterne. De frste ml er opnet i 2012 og 2013 og nu har vi lagt penge til side til at snke spildevandstaksterne i 2014. Jeg synes det er fantastisk flot resultat p et felt som fungerede problematisk for fire r siden. I den forbindelse vil gerne rose mine kolleger i spildevandsbestyrelsen.

Jeg har foreslet at nedlgge udvalgene og dermed spare de dyre formandshonorarer. Vi skal her i juni til at beslutte os for en sparepakke som ikke kender sit sidestykke i de fire r jeg har siddet i kommunalbestyrelsen. Der synes jeg godt vi kunne g foran som politikere. Desvrre str jeg alene med forslaget, men for mig betyder det bare at jeg ikke har sagt det ofte nok.

 

 

 

 

 

 

 


29-03-2013 07:45:42
Del indlæg Del indlæg
3 kommentarer

Ballen Frgehavn

Efter et par mneders trke bd marts mned p en reel politisk dagsorden. Det var nu ellers en underlig oplevelse kun at vre syv til kommunalbestyrelsesmde. Det skal ikke vre nogen bebrejdelse af de fravrende medlemmer. Jeg har vret til alle kommunalbestyrelsesmder, men er da get glip af udvalgsmder fordi jeg skulle andet. Det gik alligevel. Der var diskussion og afstemning, men det gik strkt da vi ikke skulle hre s mange forskellige meninger.

Vigtigst af alle dagsordenspunkterne var nok placeringen af havnen p ens stside. Efter en for-hring og indledende VVM-velser bad direktionen om at f lov til at fortstte med placeringen lige syd for Ballen-Balleshage-og droppe placeringerne nord for byen og den ved Harpesdal. Jeg har nu ment at placeringen ved Harpesdal virkede interessant, da den ikke lige grnser op til en landsby. I frste omgang var jeg slet ikke overbevist om Harpesdal-placering skulle udg og bad jeg konomiudvalget om lov til at bestille flere oplysninger. Efterflgende analyser viste at vejen fra Harpesdal til rby skulle igennem en ordentlig omgang. Forskellen mellem at renovere vejen og nybygning af vejanlgget er ikke s stor. Da strkningen til rby er noget lngere bliver det vsentligt dyrere end en hel ny vej omkring Ballen til den gamle amtsvej mellem Brundby og Ballen. Desuden var der iflge oplgget fra Teknisk afdeling ikke noget at spare ved at bygge havn ved Harpesdal selv om vandet her er dybere.

S placeringen syd ved Balleshage opretholdes som eneste alternativ til at beholde Kolby Ks som havnen for ruten til Kalundborg. Nyt i den forbindelse er ogs at man serist overvejer en omfartsvej omkring Brundby.  Vejstrkningen oppe fra Skolebakken ned til Trekanten i Brundby virker ogs problematisk hvis den skal udsttes for tung trafik flere gange om dagen. Jeg vil ikke synes det var rart at have mine brn til at cykle p strkningen nr der kommer et frgetrk forbi. Her har vi endnu ikke fundet den gyldne lsning.

Imens rettes blikket mod Trafikministeriet. I det nye trafikforlig ligger mske nogle muligheder for at medfinansiere cykelstier og veje i forbindelse med havnebyggeri, men lige s meget for at f en melding om udbuddet af ruten fra Kalundborg til Kolby Ks eller Ballen. Det bliver uhyre spndende hvor mange bud der er kommet ind, hvem der har budt og til hvor meget. Der kan godt g nogle uger fr vi fr 100% klarhed omkring det.  Bliver prisen i udbuddet for hj kan det betyde at hele projektet med en havn i Ballen bliver skrottet.  P den anden side bliver det hellere ikke billigere at blive ved med at sejle p den lngere strkning fra Kolby Ks. Det er her man kan frygte at det nye udbud vil blive s dyrt at det kunne fre til forringelse af sejlplanen om vinteren.

Jeg har endnu til gode at f en negativ tilbagemelding p vores beslutning om at starte et kommunalt rederi p ruten til Hou. Til gengld oplever jeg at Samsingerne er mere skeptiske nr det kommer til havnebyggeriet i Ballen. Skal vi virkelig bygge en ny havn for at spare den halve times sejlads til Kalundborg ? Den halve time er selvflgelig en fordel, men for mig er der to vigtigere argumenter. For det frste frygten for forringelse af frekvensen om vinteren, hvis udbuddet bliver for dyrt p den lngere fart til Ksen. For det andet mangler der kapacitet i hjssonen. Vi oplever for mange udsolgte frger om sommeren og det glder jo om at give s mange turister som muligt lejlighed for at komme til Sams i ferietiden. Den kortere overfart til Ballen giver mulighed for en ekstra afgang.

Kommunalbestyrelsen har besluttet at afholde et borgermde i april, hvor alle fr mulighed for at diskutere frgehavnen i Ballen og den nye frge vi skal have bygget i Polen. Mange har spurgt mig om forskellige aspekter af frgen, som jeg ikke kunne svare p. Vi har endnu kun taget den overordnede beslutning i kommunalbestyrelsen, men mange detaljer om pladsgaranti, frgeindretning, -kortordning og lignende kommer frst senere. I frste omgang skal vi til at kigge p organiseringen og anstte en frgedirektr. Booking, havnefaciliteter, reservefrge og personale.der bliver nok at arbejde med.

Bortset fra frgesprgsml vil april ogs byde p analyserne omkring konomien i kommunen, konsekvenserne af KLs lockout af lrerne og optakt til kommunal-og regionsvalg i Midtjylland. Et travlt forr efter en lidt tam vinter. God hvid Pske.

 

 

 

 

 

 

 


20-02-2013 20:19:17
Del indlæg Del indlæg
4 kommentarer

Kommunalt rederi en realitet

Efter et par rs kamp for et kommunalt rederi i den nye udbudsrunde er vi endeligt net dertil hvor vi har fet hele kommunalbestyrelsen med til at stifte et kommunalt rederi. Allerede sidste r stillede vi som Socialdemokratiet forslag om at aflyse udbuddet og stifte et kommunalt rederi. Vi mente at det var den billigste og kvalitetsmssig bedste lsning og det har vist sig at vre rigtigt.  Hvis kommunalbestyrelseni havde fulgt forslaget sidste r havde vi vret et godt stykke p vej i den retning, men vigtigst er at kommunalbestyrelsen nu er enig. Halvandet r for at f bygget en ny frge og f startet et nyt rederi er dog ikke for meget, men heller ikke umuligt.

Der er ingen tvivl om at starten p et kommunalt rederi er en stor udfordring for direktion og politikere og kommer til at krve en stor arbejdsindsats, men et kommunal rederi giver ogs en del muligheder. Nr det kommunale system p Sams r efter r skal skres ned grundet befolkningsfald giver rederiet en mde at udvide forretningen p, som kan give ekstra resurser i den kommunale organisation. I en virksomheds sprog, s udvider vi til nye brancher nr hjemmemarkedet falder.

Rent driftsmssigt giver det kommunale rederi frre konflikter mellem rederi og kommune, men til gengld vil der hele tiden vre interessemodstninger indenfor -samfundet, som vi skal lre at hndtere. Her fremstr den strre fleksibilitet, selvflgelig under hensyn til medarbejderne, som en stor mulighed for en. Nr transportbehovet ndrer sig behver vi ikke hver gang g ind i svre forhandlinger med en kontraktpartner.

Der ligger mange perspektiver i etableringen af det kommunale rederi. Ved ansttelse af personale i det nye rederi m vi ikke tage hensyn til om ansatte er bosat p Sams, men det vil uden tvivl vre en stor fordel at bo p Sams for de ansatte rent arbejdsmssigt. Det kan give strre beskftigelse p en. Vi skal til at bygge en ny frge og her byder sig mulighed for at introducere frgedrift p gas, som er miljmssig fordelagtig og p lngere sigt mulighed for at sejle p biogas konverteret til LNG-gas. Hvordan med ruten til rhus? Forstr mig vel. Jeg er ikke ude p at tage initiativet fra de ildsjle der har arbejdet med det projekt  i de sidste par r, men vi fr som kommunalbestyrelse mske strre mulighed for at give dem et skub i ryggen.

 Vi m ogs vre realistisk og sige at vi som kommunal organisation skal tage et skridt ad gangen og koncentrere os om at f den kommunale organisation omkring ruten til Hou p benene i  de kommende par  r. Derefter venter langtidsperspektiverne. Nu sidder vi selv med risikoen, men ogs med trumferne p hnden.  Uden tvivl den mest spndende periode i min kommunalbestyrelsestid.

 

 

 

 

 

 


04-01-2013 10:25:18
Del indlæg Del indlæg
1 kommentar

Fra Socialdemokraternes nyhedsbrev

De sidste par r har december og januar kommunalpolitisk vret nogle stille mneder, hvor der ikke er sket alverden. Budgettet var vedtaget, sager afsluttet og nye politiske emner endnu ikke udformet. I r er det anderledes. Store sager som frgeudbud og budgettet for 2013 str stadigvk som uafsluttede, krer hen over Nytr og kommer frst til at blive frdige i de frste mneder af det nste r.

Kommunalbestyrelsen har i to omgange afvist en spareplan fra direktion hvor hovedvgten l p besparelser p skolen og ldreplejen. Disse besparelser str i stor kontrast til den undersgelse som er foretaget at to revisorer, som ppeger p store sparepotentialer p administration. Ogs p omrder som familieomrdet, genoptrning, redningsberedskab og asfalt bruger vi flere penge end i sammenlignelige kommuner. Jeg hber vi fr vedtaget en mere afbalanceret spareplan i 2013.

Der er i og for sig bemrkelsesvrdigt at kommunalbestyrelsen har afvist spareplanen to gange. Den frste gang havde vi to dage til at beslutte os efter planen blev prsenteret. Den anden gang gik der hele fire dage fr spareplanen kom i konmiudvalget. Begge gange mente vi ikke at vi havde tilstrkkelig information til at kunne tage en beslutning.

I stedet for at vedtage besparelser er det snart get den anden vej. Kommunalbestyrelsen vedtog at besparelsen i ldreplejen og en indtgt p kommunale garantier skulle drejes tilbage og det betyder at vi skal finde en million mere end oprindeligt. Under debatten om ldreplejen udtrykte flere byrdsmedlemmer deres undren over at ldreplejen p Sams l under landsgennemsnit i serviceniveau. Det var ellers blevet nvnt bde p dialogmder med ldreplejen og p budgetseminaret. Jeg tror snarere at disse lokalpolitikere har fet valgkuller. I horisonten aftegner sig skyggerne af et kommunalvalg. Det bliver svrt at lave et nyt budget for 2013 der kommer til at hnge sammen, nr der gr valgkamp i kommunalpolitikken allerede nu.

Der er en benlys tendens i vores kommunalbestyrelse at man drejer allerede vedtagede eller forhandlede beslutninger tilbage. Bortset fra ovenstende to punkter led punktet om den integrerede institution meget under det. Nr man tror man har lavet aftaler i Socialudvalget. konomiudvalget eller forhandlingsmder s ender det gerne med et forslag fra Venstre om at kre beslutningen tilbage. De fr som regel opbakning fra en eller to Konservative. Tilbage str en kommunalbestyrelse der ikke kan blive enige med sigselv og virker ubeslutsom. Det er ikke lige det vi har brug for i den konomiske situation vi str i lige nu.

P frgeomrdet har vi vret mere enige. Vi sttter alle sammen byggeriet af en ny havn i Ballen, selv om jeg ikke synes det er helt s uproblematisk som nogle af mine byrdskolleger. Jeg tnker her p de samske arbejdspladser p Kyholm og effekten p ruten til Hou hvis et rederi skulle beslutte sig for at sejle fra Ballen til rhus. Det lykkedes ogs at f trafikministeriet med p at f bygget en ny havn. Det er en af de jeblikke hvor man fr en succesoplevelse. Der gik nok et halvt r fra at f lavet en aftale med Henrik Dam om et besg p Sams til man stod ved siden af ham i Nrreskifte og pegede p en mulig placering for en ny havn. Endnu et halvt r fr trafikministeriet giver grnt lys. Men s er cirklen ogs rundt. Vores formand Erling Martinussen fortjener et kmpeskulderklap i den forbindelse.

Jeg havde sdan forstillet mig at udbuddet til Hou skulle vre en kommunalbestyrelses beslutning i detaljer. Det blev det ikke. Vi blev hrt, men selve udbuddet gik ud fra borgmesterkontoret. Det er nu blevet Ok, bortset fra et par punkter. Der er i materialet ikke indlagt en bod for rederiet hvis de sejler med for lidt kapacitet. I princippet kunne man som rederi byde ind med en ny flot frge og nr man vinder udbuddet bare sejle videre med en brugt frge med mindre kapacitet. Vi ville i kommunalbestyrelsen ikke kunne gribe afgrende ind. Vi kunne opsige hele kontrakten, men historien har vist at det stort set er en umulighed. Desuden er den af Samsinger s elskede pladsgaranti ikke nvnt i udbuddet.

S der er nok at tage fat p i det nye r. Bortset fra ovenstende punkter er jeg spndt p hvordan regeringens skolereform og akutpakke kommer til at udfolde sig p Sams. S m vi se om vi fr en hurtigfrge til rhus i r og vi skal med tre rs forsinkelse endelig tage hul p at diskutere med erhvervslivet om ens udvikling i et nyt Innovationsrd. Desvrre mente de borgerlige ikke at fagforeningerne har en plads om bordet i det selskab Og s er der jo kommunalvalg i 2013, som vi s smt skal til at forberede os p. Det bliver spndende at se hvad jeg skriver p bloggen til Jul nste r.

Jeg plejer godt nok ikke sdan at takke partibestyrelsen og kredsreprsentanter for et godt samarbejde i rets lb. Jeg synes at det som regel virker sdan lidt overdrevet, men det er nu p sin plads. Hvis jeg tnker tilbage p kongressen i r er der et par talere som str klarest i min hukommelse. En af dem sagde noget i stil med: Jeg er stolt af at vre med i et parti hvor vi for alvor kan tage diskussioner op...... Det var godt sagt og sdan har jeg det selv med vores lokale bestyrelsesmder. Vi diskuterer meget p vores mder, uanset om dagsordenen er lang eller kort tager der sjldent under tre timer. Det fortstter vi med i 2013. Godt Nytr !!!






06-12-2012 20:58:25
Del indlæg Del indlæg
2 kommentarer


Mange gange nr vi fr rapporter fra eksperter i kommunalbestyrelsen bliver jeg meget skuffet. Man betaler i dyre domme for disse rapporter, men det er ikke altid der kommer noget ud af rapporterne. som man ikke vidste i forvejen. Anderledes er det med de seneste rapporter omkring kommunens konomi som to revisorer har lavet for Sams kommune om serviceniveauet p Sams. I budgetprocessen i sommer efterlyste jeg en mere helhedsorientering, hvor vi i stedet for at smre besparelser ud over hele organisationen vlger hvilke omrder vi vil prioritere. Tanken var at rapporten skulle danne grundlag for de nye besparelser, som skulle gennemfres efter vi i oktober pludselig stod med 5 millioner i uforudsete udgifter efter budgetprocessen var afsluttet.


I rapporten bliver Sams sammenlignet med kommuner som Odsherred, Mors, Ls og r. Rapporten peger p at serviceniveauet i Sams kommune p ldreomrdet er lavere end i de andre kommuner. P skolen, familieafdelingen og genoptrning ligger vi hjere end i andre kommuner. P administration ligger vi meget hjere. Tallene taler ikke for sig selv og man bliver ndt til at kigge p bagvedliggende faktorer, men de giver alligevel et godt fingerpeg p visse forhold. S har vi lange ventelister p genoptrning p Sams, men bruger forholdsvis mange penge p dette omrde. Her er et misforhold vi bliver ndt til at kigge p. P trods af tallene p ldreomrdet og administration gik direktionens nye spareforslag meget ud over ldreomrdet og langt udenom administrationen. Specielt dette misforhold gjorde at kommunalbestyrelsen sendte direktionens spareforslag til hjrne. Administrationsomkostningerne bliver nrmere analyseret. Nogle af de forhjede omkostninger kan forklares ud fra kommunens strrelse, men det er langt fra hele forklaringen.


For at tage et eksempel s forsvinder kommunens opgaver med pensionsudbetalinger i 2013 til staten, men et borgerligt flertal i kommunalbestyrelsen valgte p budget seminaret at beholde de afsatte penge i administrationen. S og SF lavede et forlig med de Konservative for at bevare teletaxien hvor en del af netop disse administrationsomkostninger skulle indg til finansieringen af teletaxa. P trods af en klar aftale stemte de Konservative for et forslag fra Venstre om at tilbagefre disse penge til administration engang til.


I 2010 l der ligeledes en rapport som beskrev alt for hje omkostninger p administrationsomrdet og ldreplejen. Dengang var jeg den eneste der protesterede over at fokus alene skulle vre p besparelser i ldreplejen. Sidste vinter fik vi en rapport p ledelse og organisation, som konkluderede at det ikke var muligt at spare p ledelse i organisationen. Her stod jeg igen alene i min kritik af rapporten. Jeg ser positivt p at stemningen i kommunalbestyrelsen ser ud til at vre vendt lidt, men vil ikke blive forbavset hvis besparelserne i det nye r alligevel vil ramme hrdest i ldresektoren og p skolen. Men indtil videre fr disse to sektorer en ny chance.




06-11-2012 09:19:12
Del indlæg Del indlæg
10 kommentarer

Punkt 489 p socialudvalgets dagsorden. Arbejdspladser


Punkt 489 af Socialudvalgets dagsorden handler om vejledning til brugere af hreapparater. Ikke noget der politisk lgger op til den helt store diskussion. Hidtil er hrevejledningen varetaget af en ansat ved Sams kommune. Medarbejderen har nu forladt den kommunale organisation. rhus kommune vil gerne hjlpe os og kan endda gre det billigere. De 65.000,- kroner vi kan spare er krkommen i den kommunale kasse. Punktet understreger dog en tendens. Flere og flere opgaver p vores bliver hndteret udens. Det er billigere, men hver gang vi giver en lille bid fra os bliver en lidt fattigere, selv om det gr ganske stille og langsomt.


I den sidste tid er jeg ogs flere gange gjort opmrksom p indpendling til Sams: ansatte p samske arbejdspladser, som bor i Jylland. Jeg har har i efterhnden flere r bedt om en strre indsats fra kommunal side for at tiltrkke pendlere til Sams. Den gede mobilitet i Danmark betyder at vi ogs ser pendling den anden vej. Problematikken er ikke nemt at lse. Til mange jobs kan det vre svrt at finde kvalificerede folk p Sams. Man kan ikke stavnsbinde folk og man m ogs hele tiden vre opmrksom p de ansattes rettigheder. Alligevel forstr jeg godt frustrationen hos de Samsinger, som ppeger problemet. Hvis man ikke nsker at bo p Sams, kan man ikke helt s godt flge med i ens udviklingen og vi fler igen at en som samfund bliver lidt fattigere.


I den forlbne tid stod der to lserbreve i Sams Posten fra Samsinger som er ansat p Kyholm. P det udvidede trafikudvalgsmde stemte vi ind med en sejltid fra Kalundborg til Ballen p en time og et kvarter. Det udelukker Kyholm, da skibet skal bruge en time og tyve minutter. Vi er ellers mange forskellige aktrer i det udvidede trafikudvalg,men den vinkel var der ingen der var opmrksom p. Ansatte i rederier skal selvflgelig ikke deltage i trafikudvalgsmder, men forlbet viser at processen med et frgeudbud har brug for en del tid og ikke tager skade af at foreg i benhed.


Jeg synes bestningen p Kyholm har ret. Besejlingen p den nye havn i Ballen skal fre til get kapacitet og kortere sejltid, men fem minutter til eller fra er mindre afgrende. Tilmed kan man argumentere for at udbuddet styrkes af, at flere fr mulighed for at byde ind. Det er bittert nok at man mister sit arbejde fordi et andet selskab overtager ens opgaver. Hvis man fler at man p forhnd bliver udelukket og ikke fr en chance er det nsten ikke til at bre. I vrigt mener jeg stadigvk at vi skal hndtere ruten fra Hou til Slvig i kommunal regi, da det bedst sikrer ens arbejdspladser og udvikling.


Jeg deltog i vrigt i konferencen Sams 2.0. sammen med en del andre Samsinger og endda et par fritidssamsinger. Jeg havde nu ikke regnet med at f noget helt konkret ud af denne konference, men jeg kom til at snakke med en del mennesker, som jeg ellers ikke vil have snakket med. Jeg synes faktisk der er en del potentiale i nogle af de ideer der blev lftet, men man skal jo flge op p den slags for at skabe resultater, Derfor mener jeg alvorligt at man burde afholde den slags udviklingsmder flere gange om ret. Det er supergodt at f nogle hjtflyvende ideer med i bagagen inden man skal videre med punkt 490 af socialudvalgets dagsorden.








01-10-2012 21:33:29
Del indlæg Del indlæg
2 kommentarer

Budget 2013 frem og tilbage


Budgetprocessen er forskellig fra r til r. I r har der vret ikke mindre end tre budgetseminarer. Oprindelig synes jeg det gik nemmere end frst antaget, da mange afdelinger havde vret gode til at komme med udmrkede besparelsesforslag, som ikke gik alt for meget udover serviceniveauet. Vi kunne ikke helt undg nedlggelse af arbejdspladser, men det var ikke nr s alvorligt som for to r siden.


Modsat meldinger, som jeg ellers lser i Sams Posten, fr Sams kommune flere penge at gre godt med i 2013 end i 2012, blandt andet pga. udligningsreformen som var positiv for Sams. Men de ekstra penge bliver spist op af pris- og lnstigninger. Derudover er der en del udgifter som vi ikke kommer udenom, f.eks. stigende udgifter til overfrselsindkomster, den mangerige asfaltkontrakt mm. Det er frst og fremmest disse udgifter som pkrver besparelser.


En anden faktor spiller ogs ind nemlig det faldende befolkningstal. Bde igennem bloktilskud og skatteindtgter fr kommunen frre indtgter nr befolkningstallet falder. Med faldende befolkningstal p 1% rligt falder ogs udgiftsbehovet, men det gr ikke helt op. Vi har en del sm afdelinger p Sams og man kan ikke fyre 1% af medarbejderne hvert r. Derfor skal der hele tiden prioriteres mht. hvilke opgaver, kommunalbestyrelsen mener, der bedst kan undvres. Da staten har kompenseret lidt for befolkningsfaldet med tilbagevirkende kraft skal befolkningen stige en pn del i de kommende r for at pvirke det kommunale budget positivt. Derfor skal man ogs i de kommende r regne med besparelser i kommunen. Det er der rgerligt at bostningsinitiativer har ligget stille i s mange r og frst nu ser ud til at komme i gang igen Ros til weekendens bostningsseminar.


Alt s ud til at g nogenlunde ...og s manglede der lige pludselig 6 millioner igen i sidste uge. Kommunalbestyrelsen fik en mail om, at der er en del tekniske tilretninger i budgettet med forslag til besparelser, som er meget politisk betonet. Hvis vi ikke reagerede indenfor to dage var forslagene betragtet som godkendt. En fremgangsmde, som stter det politiske ansvar fuldstndigt ud af spil. Jeg tror, jeg kan tale p vegne af de fleste i kommunalbestyrelsen, nr jeg skrive, at det gjorde os dybt frustreret. Jeg tror alle er enige om, at vi ikke i den korte tid, kan tage beslutninger om kmpebesparelser p et millimetertyndt grundlag. Vi vlger til gengld at genoverveje den konomiske situation i november. Budgetlgningen er ikke frdig endnu.


De manglende millioner skyldes en tilgang af efterskole og friskole-elever og overraskelser p ldre og familieomrdet. De sidste to sektorer har fr haft svrt ved at overholde budgetterne i de r, hvor jeg har siddet i kommunalbestyrelsen. Jeg har nogle gange spurgt til, om vi kunne f en anonymiseret udskrift over de sager, som vi i kommunen har bevilget midler til p familieomrdet, men det har benbart vret svrt at fremskaffe sdan en oversigt. P ldreomrdet har vi set budgetoverskridelser r efter r og derfor slber denne sektor en kmpegld efter sig. Det er svrt at se, hvordan ldreplejen skal komme af med denne gld.


Det str mig klart, at vi i kommunen har mange dedikerede medarbejdere, men vi mangler den ndvendige ekspertise og erfaring til en tryg konomistyring. Direktionen mener, at svaret ligger i at anstte en ekstra konomichef betalt af afdelingerne og centralisering af budgetansvaret. I Socialdemokratiet, vil vi ikke straffe de afdelinger, der r efter r kommer ud med pne tal, fordi konomistyringen mangler nogle f steder i organisationen. Derfor foreslr vi en reorganisering af ldreplejen og sundheds- og familieafdelingen. Vi vil gerne lgge dem sammen under en leder med en konomisk baggrund. Dernst nsker vi en faglig leder p omrdet. Vi mener endda, vi kan spare en del penge p denne mde. Det vil vi hellere end at nedlgge ni plejehjemspladser, som tvinger ldre p plejehjem udenfor en, hvilket koster kommunen en formue. Vi beholder hellere service og arbejdspladser p gulvet hos de borgere og medarbejdere, som ikke har skyggen af ansvar for de konomiske dispositioner i kommunen.


Jeg vil ikke melde mig i koret af pessimister, som mener Sams ikke kan eksistere som selvstndig kommune. P en del omrder har vi et serviceniveau over landsgennemsnit. Det der gr mest ondt lige nu, er alle de medarbejdere som nu troede at de ikke blev ramt af besparelser i 2013 og som alligevel ikke kan vre sikre p at beholde deres arbejde.


Nr vi lgger budget, tager vi udgangspunkt i en masse sm ndringer til budget fremfor at se p en samlet prioritering af alle afdelingerne. Det gr det uoverskueligt. Jeg bad til budgetlgningen om en samlet oversigt over budgetlagte poster, gerne i forhold til samme poster nogle r tilbage. Sdan en oversigt kunne ikke fremskaffes. Vi bliver ndt til at indse, at vi skal lave en langsigtet konomisk plan med langsigtede politiske ml. Dernst skal vi vre professionelle og se bort fra personlige- og venners interesser og se p en samlet fremtid for Sams kommune. hvor vi tager hjde for befolkningsfaldet. Samtidig med at vi arbejder med fremtidsperspektiver for en som helhed.


12-09-2012 22:28:52
Del indlæg Del indlæg
3 kommentarer

Teletaxa: Lukket p grund af succes


Det borgerlige flertal er ved at afskaffe teletaxaen p Sams allerede fra oktober i r og gr dermed et stort indgreb i den kollektive trafik p en. Nr der skal spares kigger man som regel p omrder, som der er mindst behov for og bedst kan undvres. Teletaxaordningen er netop kommet i fokus, fordi den blev benyttet mere end budgetteret. Man kan derfor tillade sig at sige, at teletaxaen lukker p grund af succes i stedet for mangel p kunder.


Jeg har lst meget skeptiske historier om teletaxaordninger andre steder i landet, hvor kunderne bliver vk. Det har vist sig at Samsingerne gerne vil bruge ordningen. Teletaxa er et meget fleksibelt og effektivt offentligt transportmiddel. Hvor det generelt er svrt at f folk til at kre mere med bus, har teletaxa vret en af lsningerne p fremtidens transportbehov p Sams. Et af argumenterne imod teletaxaordningen jeg har hrt er, at det ligner en almindelig taxa for meget, men hvem siger at offentlig transport absolut skal vre besvrlig for kunderne.


I et skn prsenteret for kommunalbestyrelsen vil teletaxaen p Sams komme til at koste 820.000,- i 2012. Den almindelige busdrift koster os over 4 millioner. Der er ingen tvivl om at den nuvrende teletaxaordningen br strammes op i forhold til kreplan og administration. Men nr nu det borgerlige flertal nedlgger teletaxaen, er det at g den forkerte vej. Frem for at nedlgge teletaxa, burde vi tvrtimod udvikle teletaxakrsel, s vi kan styre omkostningerne og mlrette den til de Samsinger, der virkelig har brug for ordningen, fordi de ikke har andre muligheder for at komme til og fra skole, arbejde, frge eller sociale aktiviteter. For dem der af konomiske eller helbredsmssige rsager er mindre mobile bliver det fremover svrt at deltage i arrangementer om aftenen eller at n frgen kl. 5.45.


Nu har vi lige haft et busudbud og der er nogle r til det nste. Efter min mening burde hele transportsystemet tages op til revurdering til den tid. I vores energi- planer er transporten det svageste led og derfor skal vi lre at bruge den offentlige trafik noget mere,Vi skal finde nye mder at transportere os p og en videreudvikling af teletaxaen eller en lignende ordning bliver en del af det. Nedlggelsen af teletaxaordningen nu er simpelthen en stor fejl.


26-06-2012 08:37:26
Del indlæg Del indlæg
1 kommentar
Fra Socialdemokraternes nyhedsbrev

Bornholm, Bornholm, Bornholm

Det kan godt vre at vi som samsinger tnker p frgen med det samme nr vi hrer om Bornholm, men efterhnden er jeg ved at f anderledes positive tanker nr jeg hrer om sters-en. I sidste uge afholdtes der folkemde p Bornholm. Der er et utal af mder hvor alle politikere med respekt for sig selv tager til Bornholm for at mde folket. Det kan man godt grine lidt af, for kan man overhovedet se folket for alle de politikere der skal vre plads til ? Det kan man godt tvivle p. Men under alle omstndigheder skaber det en del omtale i landsdkkende medier for et fnomen, som de selv har opfundet. P Tun har man en mini-udgave og selvflgelig kunne vi da prve noget lignende, men det handler jo mere om at vi fr vores egne ideer.


Men Bornholm gr andet og mere. Jeg kan ikke sl en avis op og der str store annoncer for at tage til Bornholm p ferie eller for at bo der permanent. Hvor vores bostningskampagne str noget stille de sidste mange r er deres i fuld gang. P Sams er vi blevet lovet en folkelig involvering i erhvervspolitikken. Den har vi nu ventet p i snart tre r. P Bornholm er der afholdt et dagseminar hvor der opstod masser af ideer under ledelse af den socialdemokratiske borgmester Winni Grosbll. Mange ideer frer sikkert ikke til noget, men andre kunne godt. Seminarer p Sams bliver organiseret af Energiakademiet og Erhvervsforum, men kommunen er ikke den store igangstter nr det kommer til folkelig involvering. P energiomrdet kommer Bornholmerne ogs godt efter os med deres projekt Bright Green Island, som blandt andet omfatter bredygtig byggeri.

P Sams blev Vkstforum nedlagt i 2009 for at skulle genopst som et Innovationsrd. Vi har endnu ikke afholdt et eneste mde i det her Innovationsrd. P Bornholm fungerer et vkstforum med deltagelse af en del kommunalbestyrelsesmedlemmer, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv - indens og udens - og endda de to lokale folketingsmedlemmer. Man har inviteret et meget bredt spektrum af aktrer omkring bordet til at drfte ens udvikling.

Efter mange tillb er organisering af erhvervspolitikken p Sams endelig kommet p kommunalbestyrelsens dagsordenen igen. Flere gange er tiltag hvor S eller SF kom med forslag om endelig at begynde at kigge p nogle af de gode intentioner fra valgkampen blevet viftet vk som undvendige. Vi fik at vide, at omrdet krte som det skulle. Indbyggertallet er godt nok steget med en person fra maj 2011 til maj 2012, som borgmesteren annoncerede i TV2, men det kan vi vel ikke vre tilfreds med. En medarbejders opsigelse p erhvervskontoret i december skabte alligevel s meget rre at punktet blev taget op igen. Beslutningen p sidste mde udformer sig nsten som jeg beskrev den udvikling jeg gerne s i min blog fra Nytr. Erhvervspolitikken bliver forankret i kommunen, men kommer op i et forum med erhvervsliv og politik og vi skal drfte rlige indsatsplaner. Det kan g galt mange gange endnu, men tnk sig hvis vi endelig begynder at snakke ens udvikling i kommunalbestyrelsen.

Sammen med en del kommunalbestyrelsesmedlemmer, aktive deltagere i Energiakademiets solgruppe og ansatte i Teknisk afdeling havde vi tirsdagen efter Pinse en god studietur til Randers og rhus hvor vi kiggede p solceller og et biogasanlg. Det kunne vi godt gre noget oftere. Og for min skyld tager vi den nste tur til Bornholm, ogs gerne udenfor folkemde-ssonen.


14-05-2012 08:57:31
Del indlæg Del indlæg
2 kommentarer

Vi har jvnlig besg af konsulenter i kommunen. Det gr alle kommuner, men isr p Sams er der grund til at bruge konsulenter da en lille kommune jo ikke kan forventes at have ekspertisen parat p alle omrder. I maj var det frgekonsulenterne vi brugte til at vurdere hvilke frger vi evt. kunne bruge i et kommunalt rederi og en organisationskonsulent fra KL som har lavet en rapport om den kommunale organisation p Sams.

P frgeomrdet havde vi besg af flere konsulenter. Vi skal til at overveje hvilken frgetype vi evt. vil sejle med i et kommunalt rederi. P det udvidede trafikudvalg fik vi prsenteret en stor udgave af MF Sams/Lolland med plads til 160 biler. Ideen om to sm katamaraner blev talt noget ned p det mde og mdet endte med at det udvidede trafikudvalg anbefalede den lsning som var blevet prsenteret af frgekonsulenten. Men i forlbet indtil da havde vi brugt flere forskellige konsulenter og p det haste-haste U-mde der var blevet indkaldt til sidst i april besluttede et enigt konomiudvalg at vi ville hre flere konsulenterne om deres mening. Nr vi nu ikke har en pind teknisk forstand p frger som politikere er det vigtigt at orientere sig bredt og tre konsulenter ved mere end to eller en enkel. Det kan godt virke lidt forvirrende at hre flere konsulenter med deres forskellige meninger, men der er tit en flles nvner debatten mellem konsulenterne giver et stort indblik i problematikkerne. Jeg synes det har vret en fantastisk god proces med at f flere forskellige vinkler p sagen.

Og hvad tror du s I finder frem til af skibstype til en evt. kommunal frge, sprger I mske ? Det kan jeg ikke sige endnu, men ideen om to sm frger bliver nok droppet. Tanken er meget sympatisk i og med man kan sejle med en mindre frge om vinteren som sparer en masse diesel, men nr det kommer til stykker bliver det nok for dyrt. Til gengld er sejlads med en stor katamaran kommet ind som mulighed. I den nrmere fremtid skal vi s til at afveje mulighederne for at sejle med en traditionel frge mod en stor katamaran. Jeg kan her ikke sp om hvad det ender med.

Konsulenten fra KL har spurgt politikere, direktionen og afdelingsledere i Sams Kommune omkring den kommunale organisation. Man kan i undersgelsen tydeligt se de forskellige meninger omkring organisationen, som vi egentligt kender i forvejen. Punktet str p som et lukket punkt p dagsordenen og derfor kan jeg jo ikke referere alt fra undersgelsen. P den ene side kan jeg godt forst, at undersgelsen ikke er offentligt da man vil kunne genkende personerne alt for nemt og det er jo ikke meningen. Men jeg tror en del af undersgelsen har offentlighedens interesse og derfor burde dele af punktet vre offentligt tilgngeligt, bl.a. de forskellige forslag til struktur i organisationen.

Rapporten kommer ikke med nye muligheder for effektiviseringer eller besparelser p ledelsesplan, som egentligt var formlet. Den tilfrer som jeg ser det ikke ny viden til kommunen og er dermed lidt skuffende. Rapporten virker mest som et spejl hvor vi kan se hvad politikere, afdelingsledere og direktion mener. Jeg ville nske vi kunne have overfrt processen med flere vinkler, som vi brugte p frgeomrdet til organisations omrdet, men flere konsulenter koster flere penge, selv om kvaliteten af beslutninger godt kan stige, s man sparer penge i sidste ende.

Socialdemokraterne havde gerne set flere besparelser p ledelsesplan, men str alene med synspunktet om at det ville vre realistisk. S ville vi f.eks. helst have fortsat med en direktr i stedet for to og til gengld styrket afdelingslederne. Jeg oplever at den nuvrende struktur giver en masse dobbeltarbejde. Som politiker har jeg hele tiden brug for at f en ekstra anbefaling ved siden af afdelingsledernes anbefalinger. I kommunalbestyrelsen besluttede man derimod at fastholde den nuvrende struktur med enkelte ndringer, som vil blive besluttet senere.



31-03-2012 12:41:43
Del indlæg Del indlæg
2 kommentarer

Kommunalt rederi: ml eller kontrolbud


P sidste tirsdags kommunalbestyrelsesmde var der en del spndende punkter. Modsat de sidste to mder i januar og februar, hvor der nrmest kun skulle sttes stempler. I et rs tid er vi begyndt at tale om den nste udbudsperiode for ruten fra Slvig til Hou fra 1. oktober 2014. Efter erfaringerne med Bornholmstrafikken/Samstrafikken/Danske frger har jeg set positivt p et kommunalt rederi. Specielt siden det i sommers fandt ud af at det nuvrende rederi ikke nskede at indstte den nye frge MF Sams, som nu hedder MF Lolland p ruten til Hou. Jeg fik tilslutning fra en del andre kommunalbestyrelsesmedlemmer. P Skt. Poulsmdet var der ganske firkantede positive udmeldinger om etablering af vores eget rederi. Tiden er kommet til at finde ud af hvordan det rederi s skal organiseres, hvem skal ansttes, hvad med administration, markedsfring og mest af alt, hvilke frger skal vi sejle med. Vi har haft to oplg p bordet fra vores to frgekonsulenter som viste at et kommunalt rederi ikke kun giver flere frihedsgrader for kommunen men ogs en bedre konomi.

Da der nu s ud til at vre flertal for et kommunalt rederi foreslog jeg i den forbindelse at vi jo ikke behvede at sende ruten i udbud. Det koster trods alt en del at lave sdan et udbud. Men her var en del kommunalbestyrelsesmedlemmer knap s firkantet i deres sttte for et kommunalt rederi. Det virker underligt nr der er flertal for et kommunalt reder, jeg stiller forslag om at vi ikke sender frgeruten i udbud og bliver stemt ned 10-1. For god ordens skyld skal jeg nvne at jeg aldrig har hrt Inge-Dorthe Larsen vre begejstret for et kommunalt rederi. For resten bliver udmeldingerne om et kommunalt rederi spil for galleriet og teater for baglandet. Udarbejdelsen af et forslag til eget rederi fr nu mere karakter af et kontrolbud ved siden af det egentlige udbud. Har man mon fet kolde fdder ?

Pengeoverfrsler

Et andet dagsordenspunkt var de skaldte overfrsler. De forskellige afdelinger rammer aldrig prcist deres budget og beder om at f overskuddet overfrt eller flere penge p grund af uforudsete begivenheder i rets lb. I tirsdags tog vi stilling til overfrslerne fra budget 2011 til 2012. Mrkeligt nok er det ikke den store bevgenhed fra kommunalbestyrelsen omkring disse overfrsler, selv om vi svinger rundt med flere millioner. Punktet er egentligt liges vigtigt som budgetvedtagelsen, men tager kun en halv time, hvor vi bruger flere dage til budgetbehandling. Der er forskellige uskrevne regler for disse overfrsler, men ikke alle afdelinger bliver altid behandlet helt ens. Kloakglden for Stofte 10 bliver sljfet, mens andre afdelinger bliver bonnet for hele regningen. En kmperevisorregning grundet problemer i med afslutningen af regnskabet for 2010 bliver godtgjort, mens ldresektoren stadig slber rundt p et underskud fra 2009 p grund af lignende problemer. Kommunens afdelinger udenfor kommunekontoret kaldes mske de varme hnder, men det virker lunere jo tttere man boer p borgmesterkontoret.

Positive begivenheder.

Der var en del andre positive sager p dagsordenen. konomien for 2011 holder, der er stor opmrksomhed p lokalpsykiatrien, vi ser de frste manvrer til at kloakbrugerne ikke lngere skal betale de 600.000,- rligt for pumpestationen i Maden og ikke mindst planlgningen af havnen syd for Ballen for at erstatte Kolby Ks som frgehavn. Jeg stemte imod flytningen af biblioteket, dels fordi det ligger fint i centrum af byen nu og jeg synes det er vigtigere at f bygget kulturhal og kantine, som er blevet taget fra brugerne af Hallen sidste r. Vi kan se frem til endnu et begivenhedsrigt kommunalbestyrelsemde i nste runde hvor vi skal snakke placering af erhvervskontoret og reformen af den kommunale organisation. Jeg forventer ikke de store ndringer, men debatten bliver ikke mindre interessant af den grund. Vi m s hbe p at borgmesteren holder linien fra det sidste kommunalbestyrelsesmde og stter punkterne p den bne dagsorden igen. Til slut fik Sams i denne tid 3,6 mio i det forelbige udkast til udligningsreform og 9,5 millioner til Sams Energiakademi i energiforliget. Hurra for den rde regering og god Pske !!



06-03-2012 08:55:49
Del indlæg Del indlæg
0 kommentarer
Fra Socialdemokraternes nyhedsbrev

Ministeren


Forholdet mellem kommune og stat er en sjov strrelse. Logikken i ministeriet passer ikke altid sammen med den logik der er i kommunerne. Nogle gange tager man sig til hovedet og sprger om de ikke ved bedre eller om de ikke vil os det godt, men i virkeligheden er det vel et sprgsml om manglende information og kommunikation. Meget forhandlingsrum er der som regel ikke for kommunen: staten bestemmer ganske simpelt og vi kan kun true med at skrive i avisen og hvor meget giver det i forhold til vsentlige sprgsml som velfrd, ledighed og skattelovgivning.


I denne mned kom det frem at staten mangler at inddrive skat for 37 mia og kommunerne kommer til at betale deres del af regningen. Det er bittert, specielt fordi staten ved kommunalreformen krvede at skatteomrdet skulle centraliseres. Det kostede mange kommunalansatte deres arbejde og skats opgaver er blevet lst ringere. Nu vil staten s centralisere udbetalingen af overfrselsindkomster. Igen kommer det til at koste kommunale arbejdspladser, opgaven kommer lngere vk fra borgerne og hvilken sikkerhed har vi denne gang for at staten lser opgaven med en tilfredsstillende kvalitet.


P kommunernes kontaktrd var sprgsmlet om tilsyn med brneanbringelser p dagsordenen. Ogs p dette omrde krver ministeren en centralisering for at undg misbrugssager som vi har hrt s meget om i de sidste r. Der skal ikke her nogen tvivl om at kommunerne generelt set ikke har vret god nok til at lse tilsynsopgaven. P Sams har vi heldigvis vret fri for den slags grove sager, men jeg kan bare simpelthen ikke se hvad det skulle hjlpe brnene at der nu kom en udens fra der ikke kendte brnene i forvejen som skulle vre bedre til at holde tilsyn med anbringelsesstedet. Vi kan kommunerne i fllesskab nok forbedre uddannelse for plejefamilier og metoder til at spotte problemer, men centralisering er sjldent en lsning.


Sams er som -kommune lidt specielt og vi sender mange ansgninger om dispensationer til ministerierne. Nogle er mere frugtbare end andre. Jeg synes vi sender lidt for mange hblse dispensationsansgninger, der ender i hnderne p en ansat i ministeriet som ikke fr ministerens egentlige opmrksomhed. Jeg ser mere i at arbejde politisk for at for forbedret forholdene for vores borgerne. Det lykkedes f.eks. i forhold til at vi p Sams nu fr mulighed for at f busser der krer p vedvarende energi i r.


Jeg har lnge haft nske om at gre en indsats for at forbedre mulighederne for at bruge overskuddet fra havvindmllerne til at investere i andre vedvarende energi-projekter. Det varer nogle r fr der for alvor er mulighed for det, men vi fr i tiden har kommunalbestyrelsen haft nske om at kunne bruge de midler til andet end at afbetale ln p kommunale havvindmller. Som lovgivningen er nu m vi kun bruge pengene p at investere i ny elproduktion og ikke i biogas, brint, energirdgivning eller transportprojekter Jeg fik chancen da alle klimakommunerne blev inviteret til en snak med klimaminister Martin Lidegaard. Det er altid en stor re at komme udens i forbindelse med energisprgsml, da alle stort set kender til Sams-projektet. For mig er der ikke noget mere effektivt end at undg hele vejen igennem ministeriet for at komme til at affyre budskabet direkte til ministeren. Ministeren kvitterede for problematikken og lovede at kigge p det. Politik bliver aldrig bedre og mere effektiv end ved den direkte vej.


S mangler jeg bare at f Thor Mger, Karen Hkkerup og Margrethe Vestager i tale om de andre problemstillinger med staten. Lige s effektivt et mde med ministeren, lige s svrt er det, for vi er jo ikke de eneste der vil have fat i dem. I socialdemokratiet har vi valgt at arbejde for at f Henrik Dam til Sams. Jeg ser meget frem til at mde ham den 10. og 11. maj.

07-02-2012 22:48:07
Del indlæg Del indlæg
1 kommentar

 

I januar forsvandt grundlaget for at f lavet et hngedk p Kanhave. Jeg har hrt mange positive reaktioner p det. Mange samsinger frygtede bde for frgens sikkerhed og en gentagelse af katastroferet 2009 hvor frgen tit var forsinket eller ikke kunne sejle midt i hjssonen. Jo lngere forhandlingerne varede, jo dyrere blev hngedkket og jo lngere leveringstid blev der. Imidlertid bliver det tydeligere og tydeligere at der er kapacitetsproblemer p vestruten i juli. Bde fra turisterhvervet og i den udfrte markedsundersgelse bliver det nvnt at en del rejsende oplever ikke at kunne f plads p frgen. Som rederiet rigtigt nok skriver, skyldes det ikke udsolgte afgange, men at den reserverede mngde -kort pladser ikke bliver udnyttet fuldt ud. Da rederiet aldrig ved hvor mange -boer der rejser med frgen bliver der som regel reserveret flere pladser end ndvendigt. Der er potentiale for at udnytte den eksisterende kapacitet bedre. Ogs Venstres forslag om at give en get rabat p yderafgange er vrd at overveje da markedsundersgelsen har vist at turisterne, specielt fra Jyllandssiden, er rimelig prisflsom. Kan vi s forvente en ny forhandlingsrunde ?


Efterhnden kan man blive mere og mere skeptisk om alle disse forhandlinger med rederiet frer til noget. Jeg s hngedkket som en spin-historie for at f snakken vk fra den nye frge, som vi blev snydt for. Sidste vinter havde vi en diskussion om vi skulle bytte nogle yderafgange p Jyllandsruten til afgange p Sjllandsruten. Forhandlingerne strander altid p at kommunen skal betale for den kapacitetsudvidelse som vi jo blev lovet ved kontraktens start. En ny forhandling om kapacitetsforgelse risikerer at ende i samme blindgyde.


Borgmesteren mistede ogs lige pludselig grundlaget under sit forhandlingsmandat. Jeg har ikke kommenteret Henrik Kjrs kommentar til Per Urbans svar p Carsten Bruuns lserbrev mod Borgmesterens indlg i Sams Posten. Baggrunden for striden handler vel mest af alt om at Borgmesteren inviterede Carsten Bruun med til forhandlinger om hngedkket i Kbenhavn uden at orientere resten af kommunalbestyrelsen p forhnd, hvorefter Venstre inden forhandlingernes afslutning gik imod etableringen af hngedkket. Under alle omstndigheder er det tvivlsom om Borgmesteren har lyst til endnu en omgang forhandlinger efter den tur. Han kunne jo overveje om det var nemmere at forhandle p et mandat til venstre i stedet for til Venstre.


Det var ikke kun hngedkket der forsvandt op i rg, det gjorde ogs afgangen 22.15 fra Hou. Det kom noget bagp mig. Jeg mtte sprge flere i min omgivelse, men ingen havde set denne ndring annonceret nogen steder. Bortset fra annonceringen skal ndringen i fartplanen godkendes i kommunalbestyrelsen og det er den i hvert fald ikke blevet. Jeg synes det er en klar forringelse for Samsingerne og i det mindste burde det vre annonceret overfor os.


Kommunalbestyrelsen har fet prsenteret de frste oplg omkring muligheden for et kommunalt rederi. Jeg bad om og fik penge til en undersgelse af mulighederne for et kommunalt rederi ved sidste budgetforhandlingerne og det er ved at tage form nu. Der arbejdes med to scenarier, et med en stor frge a la Kanhave i moderne udgave og et med to mindre frger, som ogs kom frem i det kommunale kontroltilbud ved sidste udbudsrunde. Udover det er der jo ogs den mulighed at udbyde frgedriften engang mere. I oplgget fres det frem til at beslutningen om enten udbud eller kommunal frgedrift skal tages allerede i februar mned. Lidt for tidligt, efter min smag, til jeg kan have en kritisk drftelse med frgekonsulenterne, de vrige kommunalbestyrelsesmedlemmer og mit eget parti. Per Gullestrups indlg i Sams Posten er vel ment som en klar advarsel mod et kommunalt rederi, men prisen p 30 millioner, som Samsfrgen mener det koster at sejle i nste udbudsrunde afskrkker ikke lige frem. Samsfrgen regnede sig ogs frem til et strre millionbelb for at sejle til rhus med en passagerfrge. Nu fr vi den gratis.




22-11-2011 08:52:42
Del indlæg Del indlæg
2 kommentarer

Fra Socialdemokraternes nyhedsbrev

Almen boligbyggeri

Jeg har i mange r boet i et almen boligbyggeri sammen med mine forldre. Jeg kan ikke huske at der p noget tidspunkt var historier i avisen om noget politisk varmt emne i forbindelse med vort boligselskab.. Der er s sandelig anderledes p Sams. Det der gldede mig mest ved sidste kommunalbestyrelsesmde var at kommunen har stillet en garanti p ombygningen af mange af de boliger der tilhrer det almene boligbyggeri p Sams i regi af Midtjysk Boligselskab. Renoveringen af alle disse boliger har s mange positive sider, s det er svrt at holde armene nede. Frst og fremmest er der en del mennesker som boer i et utidssvarende byggeri, som kan se frem til boligforbedringer. Dernst er meget af de projekter der er skitseret energirenoveringer, fjernvarmetilslutninger, tilslutning af vandure mm. Den huslejeforhjelse som beboerne betaler om fem r kan muligvis tjenes hjem ved besparelser p vand- og energiforbrug. Totalt i VE-projektets nd. Alle projektet er sat til at blive frdiglavet i 2012, hvilket svarer til at Sams fr sin egen vkstpakke p 9 millioner til nste r.


Et andet aspekt er Sams Kommune helt klart giver et signal om at man mener det godt med det almene boligbyggeri. Vi har engang tabt penge ved salg af boliger i Nordby og risikerer stadigvk at miste penge p en garanti p Skoleparken, men alligevel har kommunalbestyrelsen i enighed besluttet at stille en garanti til Midtjysk Boligselskab. Imidlertid ser det ud til at vi kan finde en administrator til Skoleparken og s kan arbejdet med genopretningen af Skoleparken begynde. Der har vret en del skriverier i Sams Posten omkring Skoleparken igen. Det kan vre svrt at vurdere for mig hvad der lst og fast i sagen, fordi jeg ikke har vret med fra starten. Generelt set fr jeg det indtryk at beboerne i Skoleparken har vret offer for byggesjusk og de gamle konflikter gentager sig gang p gang i pressen, Vi trnger til at se nye folk p sagen med nye briller p.


Jeg kan nu hellere ikke st bag en strategi der gr ud p at lade Skoleparken g konkurs, som Niels Lundsager beskriver det. Konkursrytteri hvor man lade andre (medlemmer af en kreditforening eller kommunen ) betale findes ikke i min ordbog. Nogle gange bliver kommunens kasse mske set som noget der ikke tilhrer nogen bestemt, men der har konsekvenser at tage 3-4 millioner fra kommunekassen. Vi kommer nppe til at stte skatten op, s der er kun de kommunale anstte til at betale med fyringer og nedsat serviceniveau som flger.


Hngedk


Borgmesteren fortller i Sams Posten om en hngedk-lsning til Kanhave, der kan kompensere for kapacitetsproblemerne med frgen. Borgmesteren, Carsten Bruun og Anders Lassen havde drftet denne lsning med Per Gullestrup p et mde i Kbenhavn uden i vrigt at informere kommunalbestyrelsen forudgende. P selvsamme trafikudvalgsmde, hvor gennemregningen af hngedkslsningen blev prsenteret for rederiet s jeg ikke de samme begejstrede blikke fra Danske Frger. Det kommer kun p tale hvis investeringen kan forrentes i restperioden indtil oktober 2014 og det kan den nppe. Om man tror p konomien i et hngedk afhnger af hvor meget man vurderer at trafikken vil stige ved indsttelsen af et hngedk. I vrigt er der forskellige meninger om et hngedk overhovedet er teknisk forsvarligt p Kanhave.


I det hele taget virker det for mig som om borgmesteren pynter p indsatsen fra Danske Frger og forsger at undg et kommunalt rederi, selv om de Konservative klart gik til valg p det. Vi havde besg fra r kommune her i november og de kunne da ikke forst at vi ikke for lngst havde besluttet, at vi vil lave vores eget rederi. Men p det udvidede trafikudvalg hrte vi kun fra borgmesteren om frgepriser og tilskudsbelb p r. De er hjere p r end p Sams, men det skal ses i lyset af strre befolkning, trafik og et omfattende rabatsystem. r har et billigt pendlerkort og mange pendlere. Indtil videre er vi i kommunalbestyrelsen enige om vi skal undersge om vi vil have vort eget rederi, men det undrer mig hvorfor de Konservative har skiftet holdning netop nu ?


Kongressen


Mike Legarth (K) kaldte i Avisen Kommunen den kommende finanslov for rd. Det er da meget betryggende, fordi jeg af og til har lst det modsatte. Der er en del gode ting p vej, men p det kommunale omrde er der indtil videre f forbedringer. Kongressen bar prg af at vi er i en overgangsperiode, hvor vi endnu ikke har fundet vores ben som regeringsparti. En del muligheder ligger bne, men den finansielle krise i Europa stter sine begrnsninger. Alligevel er vi begyndt at stte dagsordenen igen. Jeg synes Nordsolien er et godt eksempel. Mske kommer der ikke en del penge ud af revidering af denne aftale, men vi stter klart fokus p de ting som vi vil ndre.


Kongressen bd ogs p en gldelig overraskelse. Sren Hermansen modtog Svend Auken-prisen. Der er jeg da helt stolt af selv, ikke mindst fordi jeg selv arbejder en del p VE-fronten. Den 4. november var jeg f.eks. i Kroatisk prime time TV-avis for at fortlle om Sams-projektet. Mine brn synes det var hyle-skgt fordi det hele blev eftersynkroniseret p kroatisk. Svend Auken prisen kom som en overraskelse, da jeg ikke havde spottet Sren p kongressen og han da hellere ikke var med samme frge som os andre. Jeg havde da tnkt p ham i den her forbindelse de tidligere r, men da er prisen altid get til en person, der var mere landskendt. Godt get, Sams og Sren. Jeg gik ogs op til ham og nskede tillykke og fik endda en blomst fra buketten som jeg stak i min skjorte og gik rundt med resten af dagen. Desvrre varede kongressen kun en dag, s jeg kunne slet ikke n at prale med det overfor de andre kongresdeltagere. Men de skal nok f det at vide til nste r. Der bliver der for alvor spndende hvilke diskussioner vi skal i gang med for at videreudvikle os som regeringsparti.


 

05-09-2011 19:52:30
Del indlæg Del indlæg
2 kommentarer
 

Forstil dig du havde et rederi


Efterhnden som man har vret medlem af kommunalbestyrelsen et stykke tid gentager sagerne sig lidt. Jeg har dog endnu ikke kopieret et indlg direkte og gentaget i avisen, men jeg vil tillade mig at citere fra min blog fra den 6. april 2010.


Tillgskontrakten til overfarten Hov-Sams er nu skrevet under og trdt i kraft. Oprindelig skulle rederiet bestille ny tonnage p ruten inden 1. marts. Jeg er meget bekymret for den ultimative sanktion overfor udeblivelse af ny tonnage senest den 1. januar 2012 kun udlser en erstatning p 25% af et rs kontraktsum til Sams Kommune. Desuden er der ikke beskrevet hvilken part skal betale for evt tilpasninger af havneanlg i forbindelse med implementering af den nye frge.


Forhandlingerne om indsttelsen af den nye frge er foreget bag lukkede dre og jeg kan ikke tillade mig at komme ind p de forskellige meninger i kommunalbestyrelsen. Men vi kan godt lave et tankeeksperiment. Hvis nu det var os der havde et rederi, som skulle indstte en ny frge p ruten til Hov og skulle investere et strre millionbelb i havneanlg. Ruten skal snart i udbud igen og vi kan ikke vre sikre p at vi genvinder sejladsen p Hov- Slvig ruten pr. 1. oktober 2014. S ville jeg da vre ked af at skulle afskrive de penge i den resterende udbudsperiode fra den 1. januar 2012 indtil den 1. oktober 2014. Risikoen for at pengene bliver spildte er temmelig store fordi man ikke ved om installationerne kan bruges igen om et par r. Den samme risiko har kommunen i vrigt hvis Sams kommune skulle tilbyde at betale for hele havneombygningen.


Skal det vre en undskyldning for rederiet? Nej, det ligner ikke mig at stille det op p den mde. Da rederiet lovede os en ny frge burde rederiet vre klar over problemstillingen omkring havneanlg. Men hvis jeg stod i deres situation ville jeg mske ogs forsge at trkke investeringen ud. Om et r ved vi mere om den nste udbudsrunde og genvinder Danske Frger ruten til Jylland er sandsynligheden for at vi fr en ny frge strre.


Hvad gr vi s ? Efterhnden er jeg kommet til den overbevisning at livsnerve-ruter som Slvig-Hov ikke egner sig til det private initiativ. I den periode hvor der foregr et udbud er der godt nok tale om konkurrence mellem flere virksomheder, men bagefter er der et totalt monopol fra rederiets side, hvor alle former for konkurrence og lydhrhed er sat ud af drift. Jeg mener, at denne slags ruter hrer hjem i kommunal regi ligesom p r og Ls hvor kompetente bestyrelser ( med bl.a. Carsten Bruun ) har vist vejen for Sams. Nu bliver skandalesommeren af 2009 efterfulgt af en ny Kanhave-skandale.


Jeg vil endda godt tage skridtet videre. For at komme ud af ddvandet med den korte restperiode kunne vi tilbyde at overtage ruten allerede nu, vel at mrke, med den nye frge. Danske Frger kan benbart ikke magte moderniseringen af ruten og s skal vi da se at hjlpe dem ud for alle partes bedste. Den slags krver ogs forhandlinger og Sams Fonden skal involveres, men det ville da vre et forsg vrd at sikre en ny moderne frge med get kapacitet og mulighed for en vsentlig lngere afskrivningsperiode. Som en benlys bonus vil vi endda sikre lokale arbejdspladser gennem leverandrer og ansatte i et kommunalt rederi. Forstil dig vi havde et rederi: et kommunalt rederi.

25-04-2010 10:24:29
Del indlæg Del indlæg
3 kommentarer

Nedenstende artikel er kopieret fra DR P4 stjyllands hjemmeside. Jeg kan stadigvk vre skeptisk overfor om en frgeforbindelse til rhus kan lbe rundt, men der sker ikke noget ved at koble os p projektet os se om det p nogen mde kunne have nogle sammendriftfordele med en evt. forbindelse Sams-rhus.

Tag frgen mellem Syddjurs og rhus

En ny hurtigefrge mellem rhus og Skdshoved kan mske blive en realitet om f r.

En arbejdsgruppe, med lufthavnsdirektr Ole Paaske i spidsen, er i fuld gang med at undersge muligehederne for at forbinde rhus og Syddjurs. Det skriver JP rhus.

Positive borgmestre
Bde rhusborgmester, Nicolai Wammen (S), og borgmester i Syddjurs Kommune, Kirstine Bille (SF) er positive overfor ideen.

- Det vil gre, at vi kommer tttere p hinanden i stjylland, og s vil det selvflgelig ogs betyde meget for tuismen, siger Kirstine Bille.

Mulig sttte
Men mens Wammen ikke vil give konomisk sttte til projektet, er Kirstine Bille mere positiv.

- Det skal ikke vre sdan, at det er et kommunalt projekt, som vi holder oppe. Men en eller anden form for udviklingssttte kunne vi nok godt finde p at give det, siger hun.