Nr vi tnker p nrhed og indflydelse i kommunal sammenhng, er det som regel byrdets arbejde vi sigter til. Man tnker p de folkevalgte 11 medlemmers arbejde i udvalg og til kommunalbestyrelsesmder. Nogle vil have haft fornjelsen af at flge dem p Tv Sams.

                      For Samss vedkommende er indflydelsen imidlertid begrnset: I dag er strstedelen af alle kommuners aktiviteter fastlagte af staten. Og for Sams vedkommende er en lang rkke opgaver p grund af kommunens beskedne strrelse lagt ud i samarbejdsaftaler med fastlandskommuner og derfor uden for direkte politisk indflydelse. Og som Roger Buch fastslog i et foredrag om kommunalreformen er den kommunale indflydelse yderligere strkt reduceret, hvis en kommunes konomi ikke levner plads til at prioritere mellem forskellige investeringer i fremtidig udvikling. Hvis vi kun kan gre, hvad vi skal gre, s kan det vre svrt at se, hvorfor vi skal have et dyrt politisk apparat krende.

                      Det er et problem, at vi tror, at vi har lokal indflydelse, selvom den reelt er meget begrnset. Det giver i det lange lb apati og bremser engagementet i lokalsamfundet.

 

Men hvis vi ikke har en kommunalbestyrelse her p Sams, s vil det politiske engagement da helt visne vk og apatien blive endnu strre? Ikke iflge Roger Buch: P sprgsmlet om ikke borgernes deltagelse og nrhed ville g fljten ved en sammenlgning, svarede han, at det modsatte ville ske. Han mener, at folk vil samle sig i nye fllesskaber og markere deres interesser med fynd og klem. Nye demokratiske processer vil mske endda kunne samle og forsone konflikter p en.

                      Man kan forestille sig et samfund her p Sams, hvor nye fllesskaber bygger videre p gamle fllesskaber. Et samfund, der omstiller sig efter nye opgavefordelinger og nye tanker om bredygtighed, ansvar og omsorg. At det konomiske ansvar for kommunale kerneydelser p skole-, brne- og ungeomrdet, det sociale omrde, ldreomrdet og infrastruktur ligger i rhus, evt. med uddelegeret udvidet beslutningskompetence til -institutioner som skole og hjemmepleje? Mens lokale rd ptager sig opgaver inden for nromrdets energihndtering, omsorg og ansvar for landsbyernes liv, natur og milj? At man centraliserer de konomisk tunge offentlige forpligtelser, men til gengld skaber strre opmrksomhed om indflydelse p de nre betingelser for vores liv.  

         Sams har brug for ny energi og for at mange har lyst og mod p at deltage i udviklingen af en.

 

Venlig hilsen

Frits